Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Spm. 2

Ministeren bedes oversende en opdateret liste over Skatteministeriets faste afrapporteringer til Skatteudvalget, jf. ministerens svar på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 77.

Spm. 3

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for Skatteministeriets lovgivningsområde der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/lovovervågning. Oversigten bedes angive dels temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og dels hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ, jf. svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 68.

Spm. 4

Ministeren bedes redegøre for den relative beskatning af benzin- og dieselbiler i forhold til elbiler i Danmark sammenlignet med de øvrige EU-lande, Norge, Island og Schweiz.

Spm. 5

Af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 549 fremgår det, at det forventes, at der vil blive tilbagebetalt 13¼ mia. kr. som følge af for høje ejendomsvurderinger. Ministeren bedes oplyse, hvor stort provenuet ville være, hvis der på lignende vis skulle betales skat for de ejendomsvurderinger, der har været for lave.

Spm. 6

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samlet påvirker uligheden. Redegørelsen bedes både opgjort for udviklingen i den disponible indkomst – både i kroner og pct. – fordelt på deciler samt udspillenes effekt på gini-koefficienten.

Spm. 7

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringens samlede reformudspil forventes at påvirke uligheden, hvis de gennemføres fuldt ud. Beregningen bedes foretages på baggrund af regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samt med den samme beregningstekniske justering af overførselsområdet, der er anvendt i forbindelse med beregningerne i ”2025-forløb og reformudspil” og som øger arbejdsudbuddet med ca. 7.000 personer og giver et provenu på 5,25 mia. kr. årligt. Redegørelsen bedes både opgjort for udviklingen i den disponible indkomst – både i kroner og pct. – fordelt på deciler samt effekten på gini-koefficienten.

Spm. 8

Kan ministeren be- eller afkræfte, at ministeren i forbindelse med de kommende styrelser i SKAT ikke ønsker, at der fortsat er mulighed for distancearbejdspladser?

Spm. 9

Ministeren bedes redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været for alle sager i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene i de seneste 10 år.

Spm. 10

Ministeren bedes opgøre, hvad sagsbehandlingstiden har været for forskellige typer af sager ved Landsskatteretten de seneste 10 år. Som typeeksempler kan nævnes sager om lønsumsafgift og transfer pricing.

Spm. 11

Ministeren bedes redegøre for, om der er sat nogle initiativer i værk, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene.

Spm. 12

Hvad mener ministeren vil være en acceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Landsskatteretten og i skatteankenævnene, og hvornår kan man forvente at nå den?

Spm. 13

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud. Ministeren bedes redegøre for dette ved henholdsvis en model, hvor man maksimalt kan fremføre underskud i 5 år og i 3 år. Endvidere bedes provenuet oplyst i umiddelbar virkning, efter tilbageløb men før adfærd, og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 14

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) - spørgsmål 460 oplyse, hvordan arbejdstiden ifølge BFL og AKU har udviklet sig for henholdsvis topskatteydere i forhold til ikke-topskatteydere fra 2007 til 2017.

Spm. 15

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) - spørgsmål 460 oplyse, hvordan de angivne tal fra BFL og AKU ser ud, hvis man renser deltidsansatte fra. Tallene bedes opgjort, så man renser personer fra, der har: a) under 10 timers arbejde om ugen b) under 20 timers arbejde om ugen c) under 30 timers arbejde om ugen og d) under 37 timers arbejde om ugen.

Spm. 16

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2017 fra Jens Larsen, Odense NV, om forskelsbehandling vedrørende skat m.v., jf. SAU alm. del - bilag 173 (2016-17).

Spm. 17

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. oktober 2017 om midler afsat til skattevæsenet i regeringens forslag til finanslov for 2018, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A, B, C og D.

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 1. maj 2017.

Spm. 19

Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 16. marts 2017.

Spm. 20

Ministeren bedes oversende en opdatering af svaret på SAU (2016-17) alm. del – spørgsmål 237 med udgangspunkt tallet i tabel 1 for maj 2017.

Spm. 21

Vil ministeren fremsende en oversigt, der i tabelform viser, hvilken årlig skattelettelse i antal kroner hver enkelt minister vil få som følge af regeringens skatteudspil, jf. ministervederlagsoversigten på Statsministeriets hjemmeside, og vil ministeren oplyse det samlede akkumulerede beløb i antal kroner, som ministrene tilsammen får i årlig skattelettelse som følge af udspillet?

Spm. 22

Vil ministeren fremsende en oversigt, der i tabelform viser, hvilken årlig skattelettelse i antal kroner hver enkelt særlig rådgiver i regeringen vil få som følge af regeringens skatteudspil, jf. vederlagsoversigten på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside for de særlige rådgivere, samt oplyse det samlede akkumulerede beløb i antal kroner, som de særlige rådgivere tilsammen får i årlig skattelettelse som følge af udspillet?

Spm. 23

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2017 fra Kirkelige Forening for den Indre Mission i Danmark vedrørende foretræde om reduktion af momskompensationen til almennyttige foreninger og fonde, jf. SAU alm. del - bilag 17.

Spm. 24

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor store virksomheder ikke inkluderes i udregningen af skattegabet.

Spm. 25

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skattegabet potentielt er undervurderet med, jf. at rapporten ”Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser” gør det klart, at mange områder ikke indgår i udregningen af det nuværende skattegab. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om der pågår et arbejde for at ændre opgørelsen af skattegabet.

Spm. 26

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor skattegabet ikke har nogen kobling til hverken den faktiske saldo eller til den strukturelle saldo, samt hvad ministerens holdning er til denne manglende kobling.

Spm. 27

Vil ministeren foranstalte en undersøgelse af, hvor meget danske virksomheder betaler i afgifter for at få deres fødevarer halalmærket? Vil ministeren foranstalte en undersøgelse af, hvem der modtager disse halalafgifter, og hvad de bliver brugt til?

Spm. 28

Er ministeren enig i, at danske forbrugere har krav på at vide, hvor meget der betales i halalafgift, hvad pengene bliver brugt til, og hvem der er modtager af pengene?

Spm. 29

Hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på forbruget af benzin og diesel i Danmark, og hvad betyder denne effekt for udledningen af drivhusgasser?

Spm. 30

Kan ministeren oplyse den potentielle mindre momsbetaling ved en tilføjelse til hovedreglen i momslovens § 48, så dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan sælge tjenesteydelser op til et loft på henholdsvis 100.000 og 220.000 kr. pr. år uden registrering og momsbetaling, sammenholdt med den eventuelle mindre udgift til dagpenge og kontanthjælp, som salg af tjenesteydelser vil medføre?

Spm. 31

Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 191 (2016-17), således at der foretages to supplerende beregning; én beregning hvor personfradraget aftrappes i indkomstintervallet 250.000-350.000 kroner, og én beregning hvor personfradraget aftrappes i indkomstintervallet 300.000-350.000 kroner. Der ønskes en beregning af marginalbeskatning for begge aftrapningsmodeller.

Spm. 32

Vil ministeren som opfølgning på samrådet om midler til skattevæsenet, jf. samrådsspørgsmål A-D, redegøre for status på den nye professionsbacheloruddannelse i skat, herunder for, hvilke uddannelsesinstitutioner der har søgt om uddannelsen, og for hvornår der træffes beslutning om, hvilke institutioner der får mulighed for at udbyde uddannelsen?

Spm. 33

Vil ministeren opgøre, hvad det ville betyde for Danmarks BNP og beskæftigelse, hvis Danmark hævede selskabsskattesatsen til gennemsnittet i henholdsvis EU28, EU15 og eurozonen?

Spm. 34

Vil skatteministeren redegøre for, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer? Og vil ministeren derudover komme med et opdateret skøn for beskæftigelseseffekten af det samlede forslag, efter regeringen har indgået aftale om omlægningen af registreringsafgiften med Dansk Folkeparti?

Spm. 35

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2017 fra Bo Torp Pedersen om toldbehandling af privatimport, jf. SAU alm. del - bilag 26.

Spm. 36

Vil ministeren redegøre for skattegabets udvikling fra 2011 til 2015?

Spm. 37

Ministeren bedes redegøre for, om det kommende IT-toldsystem skal udvikles fra bunden, eller om der allerede er standardsystemer til toldbehandling på markedet, som kan anvendes direkte eller tilrettes til den danske implementering af det nye toldkodeks.

Spm. 38

Ministeren bedes redegøre for, hvilke dele af IT-understøtningen af det kommende EU-toldsystem, det såkaldte UCC, der planlægges insourcet til Implementeringscenter for Told og den kommende Toldstyrelse.

Spm. 39

Ministeren bedes redegøre for, hvilke driftsopgaver på IT-området, som den kommende Toldstyrelse vil få efter implementeringen af EU’s nye toldsystem, det såkaldte UCC.

Spm. 40

Ministeren bedes redegøre for den aktuelle tidsplan og budgettet for implementeringen af EU’s nye toldsystem, det såkaldte UCC.

Spm. 41

Ministeren bedes redegøre for det forventede antal ansatte i Implementeringscenter for Told opdelt efter år fra 2018 og indtil den fulde implementering af det nye toldkodeks.

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvordan det nye toldsystem vil påvirke de forskellige typer og størrelser af danske virksomheder, herunder de administrative byrder for små og mellemstore danske virksomheder.

Spm. 43

Ministeren bedes oplyse om de europæiske erfaringer med implementeringen af UCC, og hvad status er for implementeringen af toldsystemet i de øvrige EU-lande.

Spm. 44

Ministeren bedes oversende Skatteministeriets præsentationer fra oplægget ved Danske Speditørers ”Toldkonference” den 19. september 2017 til skatteudvalgets orientering.

Spm. 45

Ministeren bedes med udgangspunkt i tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 624 foretage en opdatering, hvor det beregningsmæssige grundlag er Enhedslistens progressive skattetrappe inklusive lønindkomst og kapital- og aktieindkomst samt fjernelse af det skrå skatteloft, som det fremgår af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 264.

Spm. 46

I forlængelse af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 512 bedes ministeren redegøre for provenuet, hvis man erstatter de nuværende regler for fradrag for finansieringsomkostninger med regler, der betyder, at man maksimalt kan fradrage finansieringsomkostninger svarende til markedsrenten, f.eks. CIBOR/CITA-renten det seneste år. Ministeren bedes opgøre dette provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 47

I 2013 hævede SRSF-regeringen afgiften for lystfartøjsforsikringer fra 1 pct. til 1,34 pct. Skatteministeriet vurderede, at dette ville medføre et merprovenu på 30 mio. p.a. efter tilbageløb. Ministeren bedes redegøre for udviklingen i indtægter fra lystfartøjsforsikringen siden 2012 og frem til i dag.

Spm. 48

I 2013 hævede SRSF-regeringen afgiften på lystfartøjsforsikringer med 34 pct. og i den forbindelse vurderede Skatteministeriet ikke, at denne markante stigning ville medføre stigende grænsehandel, hvor fartøjsejere sender deres skibe til service, vedligehold og opmagasinering i eksempelvis Sverige for på den måde at opnå billigere priser og undgå den danske lystfartøjsafgift. Ministeren bedes redegøre for udviklingen i grænsehandlen på dette område siden 2012 og frem til i dag.

Spm. 49

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2017 fra Dansk Busvognmænd vedrørende anmodning om foretræde om udenlandske bussers manglende momsbetaling, jf. SAU alm. del - bilag 23.

Spm. 50

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2017 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker vedrørende foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesektoren, jf. SAU alm. del - bilag 29.

Spm. 51

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 624 redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst for percentilerne i tabel 1 og 2 er, ud fra det samme indkomstbegreb, som er anvendt i tabel 1 og 2.

Spm. 52

Ministeren bedes oversende en oversigt, der viser antallet af ansøgere til ordningen for delvis kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger fra 2007 til 2017. Ministeren bedes i samme oversigt oplyse den samlede sum, der ansøges for i årene fra 2007 til 2017.

Spm. 53

Hvad er de samlede udgifter forbundet med ministerens beslutning om, at der skal oprettes særlige domæner og hjemmesider til de nye enheder i SKAT i forhold til at fastholde et samlet domæne?

Spm. 54

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2017 fra statsautoriseret revisor Bjarne Engbjerg-Pedersen vedrørende momssvindel, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 55

Vil der være EU-retlige problemer ved at fjerne tillægsafgiften på alkoholsodavand, eftersom ølbaserede alkoholsodavand bliver væsentligt billigere end eksempelvis spiritusbaserede?

Spm. 56

Har ministeren forelagt spørgsmålet om forskelsbehandling for Europa-Kommissionen i forbindelse med arbejdet i Saneringsudvalget?

Spm. 57

Kan ministeren bekræfte, at der sundhedsmæssigt ikke er nogen forskel på at indtage øl-, vin- eller spiritusbaserede alkoholsodavand?

Spm. 58

Vil det være muligt at indføre én ny sats for alle typer af alkoholsodavand, således at man ikke først skal afgiftsbelægge alkoholsodavand med henholdsvis øl-, vin- eller spiritusafgift og derefter pålægge en tillægsafgift?

Spm. 59

Ministeren bedes vurdere, hvordan det vil påvirke salget i Danmark, og hvor stor en del af salget, der vil komme fra henholdsvis øl-, vin- eller spiritusbaserede alkoholsodavand, hvis tillægsafgiften på alkoholsodavand bliver fjernet.

Spm. 60

Ministeren bedes bekræfte, at visse alkoholsodavand som eksempelvis Summersby godt kan produceres på både øl-, vin- eller spiritusbase, og at der ikke vil være nogen smagsforskel.

Spm. 61

Hvad vil afgiften og udsalgsprisen være på alkoholsodavand produceret på henholdsvis øl-, vin- eller spiritusbase, hvis tillægsafgiften bliver fjernet?

Spm. 62

Vil det være muligt og lovligt i forhold til EU-retten at sænke den danske afgift på alkoholsodavand/cider lavet på vin- eller spiritus ned til niveauet for alkoholsodavand lavet på øl, eksempelvis ved at sænke afgiften for produkter lavet af vin eller spiritus med samlet under 6 pct. alkohol?

Spm. 63

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. november 2017 om digital skat, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I, J og K.

Spm. 64

Ministeren bedes år for år – i kr. og som procent af det samlede budget – redegøre for de budgetmæssige konsekvenser af det statslige omprioriteringsbidrag for henholdsvis SKAT og det samlede skattevæsen i perioden 2018 til 2021. Tallene bedes opgjort i 2018-priser.

Spm. 65

Ministeren bedes år for år – i kr. og som procent af det samlede budget – redegøre for de budgetmæssige konsekvenser af det statslige omprioriteringsbidrag for henholdsvis SKAT og det samlede skattevæsen i perioden 2005 til 2017. Tallene bedes opgjort i 2018-priser.

Spm. 66

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 5 redegøre for, hvordan man har beregnet udgiften på 13,25 mia. kr. til tilbagebetaling af boligskat på baggrund af for høje ejendomsvurderinger. Ministeren bedes med samme beregningsmetode oplyse, hvor stort provenuet ville have været, hvis der på lignende vis skulle betales skat for de ejendomsvurderinger, der har været for lave.

Spm. 67

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 5 redegøre for, hvor meget præcision, der er i den beregning, der har resulteret i, at der nu skal tilbagebetales 13,25 mia. kr. på grund af for høje ejendomsvurderinger, i lyset af, at man ikke kan regne den modsatte vej og komme med et skøn for, hvor meget staten er gået glip af på grund af for lave ejendomsvurderinger.

Spm. 68

Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af ansatte i SKAT-ejendomsvurdering fra 2005-2016.

Spm. 69

Vil ministeren på baggrund af side 13 i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”, hvoraf det fremgår, at der er en række studier, der viser, at deleøkonomi fordrer vækst, kort redegøre for konklusionerne i studierne og oversende studierne til Skatteudvalget?

Spm. 70

Vil ministeren oplyse, hvorfor transportområdet og arbejdstagernes rettigheder ikke er velbelyst i forhold til deleøkonomiske tjenester i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”?

Spm. 71

Vil ministeren oplyse status på det deleøkonomiske panel, herunder hvem der skal deltage i panelet?

Spm. 72

Vil ministeren redegøre for, hvordan en udbygning af challenges.dk vil være med til at fremme deleøkonomiske virksomheder og innovative løsninger? Er der et tal på ambitionerne, nu når regeringen har budgetteret fremadrettet i sit finanslovsforslag?

Spm. 73

Vil ministeren oplyse, hvordan og hvornår regeringen påtænker, at den deleøkonomiske strategi skal evalueres og på hvilket grundlag?

Spm. 74

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at regeringen efterlader et rum til kommunerne i forhold til at fastlægge, hvor mange dage det er tilladt at leje sin bolig ud (90 vs. 30 dage afhængig af registreret platform, men med mulighed for dispensation)? Risikerer man her en skævvridning af landet med de meget liberale kommuner og de mere restriktive?

Spm. 75

Vil ministeren oplyse, hvornår regeringen forventer, at f.eks. informationsplatformen ”deleøkonomien.dk” og ene-adgangen til det offentlige er etableret og i drift?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for den skattemæssige sondring mellem, hvornår man er en privatperson, der udlejer sine aktiver, og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, og hvordan stiller ministeren sig i forhold til løn og overenskomstfastsatte tariffer for f.eks. håndværkerarbejde?

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, om udlejere via platforme fortsat vil kunne indberette manuelt, eller om det fremadrettet skal foregå 100 pct. digitalt via platformene? Hvis det skal ske manuelt, hvordan vil SKAT så sikre sig, at udlejere benytter en ”hvid” platform?

Spm. 78

Vil ministeren på baggrund af regeringens oplysninger om, at der skal indgås aftaler med deleøkonomiske platforme, som skal indberette brugernes indtægter til SKAT, give en status på, hvor mange platforme, der er en aftale med? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til, hvordan regeringen vil imødekomme bekymringen fra deleøkonomiske virksomheder, der påpeger, at det skal sikres, at der ikke bliver en gruppe ”gode” virksomheder, der samarbejder med SKAT, og en anden gruppe af virksomheder uden aftaler med SKAT, der render med alle kunderne?

Spm. 79

Vil ministeren redegøre for, om alle muligheder har været afsøgt for at finde en løsning, der tvinger platformsselskaberne til at indberette indkomstdata til skattemyndighederne, selv om der ikke er tale om et dansk, endsige europæisk selskab?

Spm. 80

Vil ministeren forholde sig til, at det har været på tale i en del andre europæiske lande at kunne kræve, at platformsselskaberne udleverer indkomstdata fra privatpersoner til skattemyndighederne, bl.a. i Norge og Frankrig? Har ministeren og/eller Skatteministeriet været i dialog med disse lande, og hvad har det i givet fald bidraget ti

Spm. 81

Vil ministeren uddybe, hvad der ligger i, at regeringen vil arbejde for en harmoniseret dataindsamling i EU og en digitaliserbar lovgivning? Indgår det i overvejelserne at arbejde for at sikre, at platforme ikke fungerer i skattely, og at der aldrig bliver betalt skat i et EU-land af de gebyrer, som platformene pålægger sine brugere – gebyrer, som alt andet lige må forventes at stige, hvis platformene skal varetage en administrativ ordning på vegne af myndighederne?

Spm. 82

Vil ministeren oplyse, om regeringen via EU's Ministerråd påtænker at opfordre Europa-Kommissionen til at se på de nævnte udfordringer, der er på indberetningssiden for platformsøkonomien?

Spm. 83

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske platforme, og om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den forbindelse?

Spm. 84

Ministeren bedes redegøre for, om offentliggørelsen af Paradise Papers, der dokumenterer, at Facebook er involveret i skattely, har fået ministeren til at ændre holdning i forhold til regeringens modstand mod forslaget om beskatning af it-giganternes omsætning, som betyder, at Danmark pt. indtager samme linje som nogle af EU’s værste skattely Malta, Luxembourg og Irland.

Spm. 85

Ministeren er i artiklen ”Danmark er på linje med skattelylande om it-giganter” bragt i Politiken den 18. september 2017 citeret for at sige, at ”Jeg er altid skeptisk over for nye skatter, og jeg synes, at Europa er hårdt nok beskattet i forvejen.” Mener ministeren at en effektiv beskatning i EU for Facebook på 0,03 pct. og for Google på 0,82 pct. er rimelig, og har afsløringerne af Facebooks involvering i skattely, som bliver dokumenteret i de såkaldte Paradise Papers, fået ministeren til at ændre holdning?

Spm. 86

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Anvendelse af deleøkonomi” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 87

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”momskarrusselsvig/organiseret EU-købssvig mv.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 88

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol - Punktafgifter” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 89

Ministeren bedes redegøre for, hvilke dokumentationskrav der er nødvendige for, at man kan opretholde et selskab i et skattely. Ministeren bedes redegøre for, om der i regi af EU eller OECD arbejdes på at skærpe dokumentationskravene for lovligt at have selskab i et skattely. Endelig bedes ministeren også redegøre for de canadiske regler herom, og hvilke krav der her pålægges virksomheder og personer, der har selskaber i skattely, samt om man i Danmark har mulighed for at stille krav om dokumentation af reel aktivitet (f.eks. omsætning og ansatte) samt registrering af reel ejer, før man lovligt kan have selskab i et skattely.

Spm. 90

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. november 2017 om gæld i udlandet, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål L og M.

Spm. 91

Kan ministeren oplyse, om de danske skattemyndigheder vil kunne indhente oplysninger om danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab fra det land, hvor platformsselskabet har hovedsæde på baggrund af bilaterale aftaler eller EU-aftaler med det pågældende land?

Spm. 92

Ministeren nævner i B 82 – svar på spm. 1 (2015-16), at ”Den myndighed, der anmoder om oplysningerne [fra myndighederne i et andet land], skal have en begrundet formodning for, at de oplysninger, der efterspørges, er relevante og findes i det land, der anmodes om oplysningerne”. Kan ministeren oplyse, om det vil være tilstrækkeligt for myndighederne at have kendskab til, at en person har udlejet sin bolig via en platform, der har hovedsæde i det pågældende land og dermed ligger inde med oplysninger om indkomst mm.?

Spm. 93

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeriet betragter digital aktivitet i forhold til princippet om fast driftssted?

Spm. 94

Ved behandlingen af B 82 (2015-16) nævnte ministeren, at det kunne komme på tale at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi. Er det noget, ministeren stadig agter at se nærmere på?

Spm. 95

Kan ministeren oplyse, om det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indberette brugeres indkomst fra platformsselskaber til skattemyndighederne?

Spm. 96

Kan ministeren oplyse, om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres indkomst til skattemyndighederne.

Spm. 97

Vil ministeren redegøre for status på BEPS, herunder specifikt arbejdet med opstramning af definitionen af fast driftssted, transfer pricing- og CFC-reglerne, både i Danmark, EU og OECD?Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samrådsspørgsmål O-R.

Spm. 98

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. november 2017 fra HORESTA vedrørende foretræde om national deleøkonomisk strategi, jf. SAU alm. del - bilag 51.

Spm. 99

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2017 fra Byg1By vedrørende foretræde om momsfritagelse for foreninger, jf. SAU alm. del - bilag 56.

Spm. 100

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del (2017-18) – spørgsmål 46 redegøre for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager følgende justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter:- Vedrørende regler for tynd kapitalisering i relation til selskabsskattelovens § 11 hæves grænsen for beskæring af fradrag fra, at egenkapitalen udgør 20 pct. af gælden til nu at udgøre 25 pct. af gælden. Reglens anvendelse finder sted for gæld, der overstiger 5 mio. kr. frem for de nugældende 10 mio. kr.- Vedrørende regler for renteloft og EBIT i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, så ændres de nugældende regler for bundgrænsen, hvor man ikke kan fradragsbeskære nettofinansieringsudgifter, fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. - Vedrørende EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C sænkes grænsen for, hvornår man ikke kan fradrage nettofinansieringsudgifter fra de nugældende regler, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst til en ny grænse, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 50 pct. af den skattepligtige indkomst. Ministeren bedes fremsende provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.

Spm. 101

Kan ministeren oplyse, hvor stor en årlig indtjening danske Airbnb værter har haft på at udleje deres bolig inden for de sidste tre år? Det ønskes herunder oplyst, hvor stort spændet er fra dem, der tjener mest, til dem, der tjener mindst. Såfremt ministeren ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil ministeren så efterspørge oplysningerne hos Airbnb?

Spm. 102

Kan ministeren bekræfte, at der er danske Airbnb værter, der tjener op mod en halv million kr. om året eller mere på at udleje deres bolig? Såfremt ministeren ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil ministeren så efterspørge oplysningerne hos Airbnb?

Spm. 103

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 16. november 2017, jf. SAU alm. del - bilag 61.

Spm. 104

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra HORESTA anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 16. november 2017, jf. SAU alm. del - bilag 62.

Spm. 105

Ministeren bedes i forlængelse af svar på FIU alm. del (2017-18) - spørgsmål 24 redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsbeskatning af overnormal profit på 5 pct., hvor skattebasen alene udgøres af den overnormale profit. Der bedes udregnet på tre definitioner, hvor overnormal profit defineres ved henholdsvis en profit, der overskrider 10 pct., 15 pct. og 20 pct. Beregningen skal ikke inkludere ændringer i kulbrintebeskatningen, ligesom fiskeriet heller ikke skal inkluderes. Provenuet bedes opgjort i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.

Spm. 106

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler – herunder også for den 99. percentil af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen som de er aftalt i erhvervspakken ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017”.

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og for de for Skatteudvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017.

Spm. 108

Kan ministeren redegøre for de kriterier, der førte til, at forsikringsmæglere blev indplaceret i samme lønsumsafgiftsgruppe, som eksempelvis banker og pengeinstitutter, når forsikringsmæglerne ikke er en finansiel virksomhed? Og hvorfor skal forsikringsmæglererhvervet pålægges forhøjet afgift, når erhvervet ikke selv foretager finansielle transaktioner, som f.eks. banker og forsikringsselskaber?

Spm. 109

Hvad er årsagen til, at man ikke skelner mellem f.eks. forsikringsselskaber, der jo leverer finansielle ydelse direkte til kunder på både pensions- og skadesområdet, og så forsikringsmæglervirksomheder, der skaber transparens og konkurrence ved at sikre udbud blandt leverandører af sådanne ydelser. Forsikringsmægleren er kundens repræsentant – en uvildig rådgiver, der er med til at sikre konkurrence på forsikringsmarkedet, og som de eneste er forsikringsmæglere både forpligtet til og har det som forretningsformål at skabe bedre vilkår for kunderne.

Spm. 110

Foreligger der eller har ministeren taget initiativ til en undersøgelse, der kan vise, hvorvidt forhøjelsen af lønsumsafgiften førte til fald i beskæftigelsen i mæglerbranchen som følge af den yderligere konkurrenceforvridende situation, det har skabt, da udenlandske forsikringsmæglere ikke betaler lønsumsafgift?

Spm. 111

Er der efter ministerens opfattelse noget til hinder for, at man kunne redefinere mæglervirksomhedernes indplacering i beregningen af lønsumsafgift?

Spm. 112

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at indføre en ressourcerente-betinget beskatning af fiskeriet, der svarer til beskatningen af Nordsøen. Ministeren bedes her friholde kystfiskeriet og garnfiskere fra denne ekstra beskatning. Ministeren bedes opgive provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 113

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021. Ministeren bedes for samme periode redegøre for den samlede skatteudgift både i 2006-2016 og skønnet frem til 2021. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad merprovenuet ville være, hvis man erstattede lønsumsafgiften med en balanceskat. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved indførsel af en balanceskat på henholdsvis 0,05 pct., 0,07 pct. og 0,1 pct. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 114

Vil ministeren estimere kursværdien af den del af restancemassen, der udgøres af sagsomkostninger? Vil ministeren i den forbindelse også give et overblik over, hvor stor en del af det samlede antal skyldnere med gæld i form af sagsomkostninger, der har betalingsevne?

Spm. 115

Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at indføre en afgift på virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere, hvor virksomheder afgiftspålægges på baggrund af den del af den samlede sum af forskellige lønkomponenter, som overskrider 2 mio. pr. person om året. Ministeren bedes i tabelform oplyse provenuet for en afgiftssats på henholdsvis 2,5 pct., 5 pct., 7,5 pct. og 10 pct.

Spm. 116

Ministeren bedes oplyse, hvad det årlige provenu vil være af at indføre en særlig skat på fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger 2 mio. kroner. Ministeren bedes angive provenuvirkningen for en skattesats på henholdsvis 2,5 pct., 5 pct., 7,5 pct. og 10 pct.

Spm. 117

Ministeren bedes med udgangspunkt i tabellen, der præsenteres i SAU alm. del (2017-18) – endeligt svar på spørgsmål 51, redegøre for, hvorledes det vil påvirke fordelingen af personlige indkomstskatter og afgifter, såfremt topskatten bliver afskaffet.

Spm. 118

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs indsats – Transfer Pricing i perioden 2010-2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes foretage dette skøn over provenuet pr. årsværk på de sager, der er endeligt afsluttet. Ministeren bedes lave en samlet gennemsnitlig beregning over nettoprovenuet i hele perioden.

Spm. 119

Ministeren bedes som opfølgning på sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 16 kommentere den efterfølgende henvendelse af 29. november 2017 fra Jens Larsen, jf. SAU alm. del – bilag 76.

Spm. 120

Hvad er begrundelsen for, at brug af el i transportsektoren ikke er med i den såkaldte e-ticket ordning (kvoteordning for brug af VE i transportsektoren)?

Spm. 121

Hvilken påvirkning skønnes det, at ville have på brugen af forskellige drivmidler i transportsektoren, såfremt el inkluderes i e-ticket ordningen?

Spm. 122

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, herunder momsfrie ydelser, som relaterer sig til virksomhedsbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag. Opgørelsen bedes fremsendt i tabelform.

Spm. 123

Ministeren bedes redegøre for de foreløbige konsekvenser af Panama Papers, herunder det køb af informationer, der blev gennemført med en anonym informant. Yderligere bedes ministeren redegøre for det samlede antal sager, det danske skattevæsen har rejst i forbindelse med Panama Papers, provenuet ved de allerede afgjorte sager samt provenupotentialet for de 35 sager, der er sendt til afgørelse, men endnu ikke er afgjort mv. Endelig bedes ministeren oplyse, om de fire afgjorte sager er accepteret af skatteyderne, eller om der er sager på vej i domstolene om disse sager.

Spm. 124

Ministeren bedes redegøre for, hvilke forhold der gælder for skatteydere, som selv melder sig i forbindelse med sager om skattely og skatteunddragelse.

Spm. 125

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del (2017-18) - endeligt svar på spørgsmål 51 for hvert indkomstpercentil angive, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der stammer fra overførselsindkomst.

Spm. 126

Ministeren bedes redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen til følgende model:- Boligejeren betaler den samme løbende boligbeskatning, som følger af det nuværende system, og fra 2021 betaler man efter de regler, der er vedtaget med den seneste boligaftale. - Der indføres en exitbeskatning ved udtræden af boligmarkedet, hvor man beskattes med 50 pct. af fortjenesten ved salg (dvs. forskel mellem købspris og salgspris fraregnet istandsættelse, forbedringer m.v.). - I denne fortjeneste fratrækkes dog den samlede løbende skattebetaling, som boligejeren har haft siden erhvervelse af den ejendom, der betales exitskat af. Det rentefradrag, som boligejeren har modtaget, mens vedkommende har ejet ejendommen, og som relaterer sig til boliglånet, vil dog blive modregnet fra den skatteindbetaling, der kan fradrages i exit-beskatningen.- Hvis man skifter ejendom ved køb/salg, vil modellen tilbyde muligheden for, at den beregnede skat indefryses som prioritet, hvis man køber en ny ejendom. Ministeren bedes foretage beregningen på denne model i tre former – en hvor man både kan modregne ejendomsværdiskat og grundskyld, og en model, hvor man kun kan modregne ejendomsværdiskat, samt en model, hvor man slet ikke kan fradrage den løbende boligbeskatning i en exit-skat, dvs. at man reelt betaler både løbende boligskatter og exit-beskatning.Ministeren bedes foretage denne provenuvurdering i alle år fra 2018-2050 i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i varig virkning.

Spm. 127

Vil ministeren, jf. sin udtalelse til samrådet om konkursrytteri den 7. december 2017 (SAU alm. del – samrådsspørgsmål G, H og N), redegøre for, hvordan lempelserne i reglerne om revisionspligt har medført en reel besparelse for virksomhederne på 1,5 milliard kroner?

Spm. 128

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december 2017 om konkursrytteri, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E, F, G, H og N.

Spm. 129

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december 2017 om konkursrytteri, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E, F, G, H og N.

Spm. 130

Vil ministeren, såfremt det ikke er muligt at opnå enighed i OECD-regi om at forhindre skattely, arbejde for, at der i EU bliver stillet forslag om at pålægge europæiske banker og øvrige banker, der opererer i EU, at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi, som en parallel til reguleringen i forhold til hvidvask?

Spm. 131

Ministeren bedes på baggrund af finanslovsaftalen for 2018 opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 588 (folketingsåret 2015-16).

Spm. 132

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler – herunder også for den 99. percentil af henholdsvis boligjobordningen, fjernelse af skat på arbejdsgiverbetalt telefon og fjernelse af udligningsskatten, som de er aftalt i Aftale om Finansloven for 2018.

Spm. 133

Ministeren bedes redegøre for, hvordan Aftalen om Finanslov for 2018 samlet påvirker Gini-koefficienten.

Spm. 134

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor skattelettelsen bliver, når udligningsskatten fjernes for personer, der har pensionsudbetalinger over beløbsgrænsen. Ministeren bedes opgøre skattelettelsen i kroner og øre for pensionsudbetalinger startende med 400.000 kr. gående op til 1 million kr. i 100.000 kr. intervaller, samt opgøre hvor mange personer der i de nævnte intervaller har pensionsudbetalinger af denne størrelse.

Spm. 135

Ministeren bedes oplyse udviklingen i virksomhedernes overskud – før skat – i Danmark som procentandel af BNP. Ministeren bedes angive svaret i tabelform, så langt tilbage det er muligt.

Spm. 136

Ministeren bedes redegøre for lønandelen – før skat – af BNP i Danmark. Ministeren bedes angive svaret i tabelform, så langt tilbage det er muligt.

Spm. 137

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”mikrovirksomheder” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 138

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol i udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 139

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 140

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Boligjob” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 141

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 142

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Kildeskat – udbytter, renter og royalty” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 143

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 144

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om skatteelementerne i aftale om finansloven for 2018, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X.

Spm. 145

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 45 opdatere tabel 1 således, at den opgiver de samme komponenter, men ydermere suppleres med, at personfradraget øges med 10.000 kr. og aftrappes i intervallet 300.000 kr.-350.000 kr., som det fremgår i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 31.

Spm. 146

Vil ministeren kommentere artiklen ”Airbnb trækker udskældt skattely-kort tilbage efter fransk pres” bragt i Berlingske Business den 12. december 2017, hvori det beskrives, hvordan Airbnb har anbefalet udlejere at benytte et betalingskort udstedt af amerikanske Payoneer med adresse i Gibraltar med det formål at undslippe skat i hjemlandet af fortjenesten på udlejning af boliger?

Spm. 147

I forlængelse af svaret på FIU L1 – spørgsmål 91 bedes ministeren redegøre for, hvordan skattevæsenets budget i årene 2018-2021 fordeler sig på forretningsområder.

Spm. 148

Vil ministeren uddybe sine svar på SAU alm. del – spørgsmål 95 og 130 og svare på, om ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi og i samme forbindelse oplyse, om ikke banker i henhold til hvidvaskningsdirektivet registrerer oplysninger, der går ud over bankernes virke, dvs. oplysninger, der ikke alene vedrører forholdet mellem banken og kunden? Vil ministeren desuden redegøre for regelgrundlaget?

Spm. 149

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 106 bedes ministeren oplyse fordelingsvirkningen på det 100. øverste percentil – opdelt i 10 lige store grupper – af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen. Svaret bedes oplyses i både procent af disponibel indkomst og i antal kroner.

Spm. 150

Ministeren bedes oplyse den årlige omsætning for virksomheder, der er en del af den digitaliserede økonomi som eksempelvis Facebook, Google, Airbnb m.v., fra 2007 og frem til i dag. Svaret bedes så vidt muligt både gives for Danmark, Norden og EU.

Spm. 151

Ministeren bedes oplyse den årlige profit for virksomheder, der er en del af den digitaliserede økonomi som eksempelvis Facebook, Google, Airbnb m.v., fra 2007 og frem til i dag. Svaret bedes så vidt muligt både gives for Danmark, Norden og EU.

Spm. 152

Ministeren bedes oplyse den varige provenueffekt af at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct. og 25 pct.Det ønskes desuden vurderet, hvordan provenueffekten vil påvirkes, hvis der også indføres en tærskelværdi på 50.000 kr. årligt, hvorunder reklameudgifter fortsat er fuldt fradragsberettigede. Ydermere ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at undtage udgifter til reklamer i nyhedsmedier – eventuelt på baggrund af, om mediet modtager mediestøtte – fra førnævnte reduktion i fradragsretten. Hvis det vurderes muligt, ønskes en yderligere beregning af den varige provenueffekt med inklusion af den nævnte undtagelse. Endelig ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at indføre de førstnævnte fradragsreduktioner for udgifter til søgeordsannoncering og i positivt fald, hvor stor provenueffekten vil være. Det bemærkes, at Danske Medier vurderer, at markedet for søgeordsannoncering i 2015 udgjorde 2,74 mia. kr.

Spm. 153

Ministeren bedes oplyse, om det vil kræve ny lovhjemmel at anvende Netfiltreringsordningen i forbindelse med onlineselskaber, som f.eks. Facebook, Google, Airbnb m.v., hvis disse ikke lever op til dansk skattelovgivning, eller hvad det eksisterende hjemmelsgrundlag vurderes at være.

Spm. 154

Ministeren bedes redegøre for de skattejuridiske muligheder for at sanktionere selskaber, der ikke har fast driftssted i Danmark, men foretager onlinesalg, annoncering el. lign. rettet mod danske brugere og derved generer omsætning og profit på baggrund af danske brugere og kunder, hvis disse selskaber ikke betaler den skat/moms, som de er forpligtigede til.

Spm. 155

Ministeren bedes redegøre for Storbritanniens særlige skat på omdirigerede gevinster (profit diverted tax), herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 156

Ministeren bedes redegøre for den australske skat på digitale produkter til australske forbrugere – GST (Goods and Service Tax), herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 157

Ministeren bedes redegøre for Indiens udligningsafgift på 6 pct. på alle betalinger for online-reklamer til virksomheder, der ikke holder til i Indien, herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 158

Ministeren bedes for hvert år siden år 2000 oplyse, hvor mange virksomheder (i antal) der har stået for henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 pct. af den samlede selskabsskattebetaling i Danmark.

Spm. 159

Ministeren bedes oplyse, hvor meget momsindtægterne for staten udgjorde fra følgende 25 selskaber i 2016 (der spørges bevidst til et stort antal virksomheder, idet svaret således kan afgives, uden at enkeltvirksomheder kan identificeres):1. Spotify2. Netflix3. Google4. Viaplay5. Dropbox, inc.6. Facebook7. Twitter8. Apple9. Time Warner10. Uber11. Adobe Systems12. Linked-In13. Snapchat14. Vimeo15. Alphabet16. Viacom17. Yahoo18. Microsoft19. The Priceline Group20. E-bay21. Zelando22. Xpedia, Inc23. Airbnb24. Tripadvisor25. ASOS

Spm. 160

Ministeren bedes oplyse, hvor meget selskabsskatteindtægterne for staten udgjorde fra følgende 25 selskaber i 2016 (der spørges bevidst til et stort antal virksomheder, idet svaret således kan afgives, uden at enkeltvirksomheder kan identificeres):1. Spotify2. Netflix3. Google4. Viaplay5. Dropbox, inc6. Facebook7. Twitter8. Apple9. Time Warner10. Uber11. Adobe Systems12. Linked-In13. Snapchat14. Vimeo15. Alphabet16. Viacom17. Yahoo18. Microsoft19. The Priceline Group20. E-bay21. Zelando22. Xpedia, Inc23. Airbnb24. Tripadvisor25. ASOS

Spm. 161

Ministeren bedes oplyse, i hvor høj grad det vurderes, at der sker fuld momsbetaling af de salg, der foregår på onlineplatforme, hvad enten købet foretages af virksomheder eller privatpersoner.

Spm. 162

Der ønskes en tabel, der viser, hvor mange topskatteydere henholdsvis ikke-topskatteydere der beskattes af fri telefon m.v., hvor stor en andel dette udgør af henholdsvis topskatteydere og ikke-topskatteskatteydere, samt hvor stor provenutabet ved at opgive beskatningen af fri telefon er fordelt på de to grupper af skatteydere.

Spm. 163

Der ønskes en oversigt over skatte- og afgiftslettelser aftalt i løbet af 2017, hvoraf provenutabet fremgår som dels den umiddelbare effekt og dels efter tilbageløb og adfærd for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 164

Der ønskes en opstilling, der viser, hvor meget en lønmodtager betaler i skat af en arbejdsgiverbetalt telefon – som også kan bruges privat – sammenlignet med, hvor meget det koster at have egen mobiltelefon med internetadgang (med typiske abonnementer).

Spm. 165

Ministeren oplyser i en række svar på L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet« (svar på spm. 5). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, som det er beskrevet i »Sådan forlænger vi opsvinget«. Svaret bedes oplyst i en figur, hvor der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen angives den marginale skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på 200.000 kr. – 1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre end 15 år til pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct., som det er tilfældet på industriens overenskomst.

Spm. 166

Ministeren oplyser i en række svar på L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet« (svar på spm. 5). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, som det er beskrevet i »Sådan forlænger vi opsvinget«, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 8.000-70.000 kr., og fradraget sættes til 40 pct. Svaret bedes oplyst i en figur, hvor der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen angives den marginale skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på 200.000 kr.-1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre end 15 år til pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct., som det er tilfældet på industriens overenskomst.

Spm. 167

Ministeren oplyser i en række svar på L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet« (svar på spm. 5). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, som det er beskrevet i »Sådan forlænger vi opsvinget«, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct. Svaret bedes oplyst i en figur, hvor der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen angives den marginale skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på 200.000 kr.-1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre end 15 år til pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct., som det er tilfældet på industriens overenskomst.

Spm. 168

Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at reorganiseringen af SKAT ikke betyder, at flytningen af medarbejdere fra Skattecenteret i Svendborg til Ribe ikke kommer til at betyde et omfattende kompetencetab på området, der vedrører værdipapirer?

Spm. 169

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den totale indkomst, som historisk er tilfaldet henholdsvis de 10 pct. og de 1 pct. rigeste danskere så langt tilbage som muligt. Svarene bedes angivet i både en tabel og i en graf, hvor årstal er på førsteaksen og andelen af den samlede indkomst er på andenaksen.

Spm. 170

Ministeren oplyser i en række svar til lovforslag nr. L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver ”et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet” (spm. 5 til L 16). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, som det er beskrevet i ”Sådan forlænger vi opsvinget”, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 8.000-70.000 kr., og fradraget sættes til 40 pct. de sidste 20 år før folkepensionsalderen og 20 pct. for opsparer med mere end 20 år til folkepensionsalderen. Svaret bedes oplyst i fire figurer for følgende familietyper: HK mindsteløn, LO-ansat, funktionær og direktør. På førsteaksen angives den marginale skatteprocent og på andenaksen angives årene til folkepensionsalderen. Det skal lægges til grund, at pensionsopspareren har et pensionsbidrag på 12 pct., som det er tilfældet på industriens overenskomst.

Spm. 171

Ministeren oplyser i en række svar til lovforslag nr. L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver ”et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet” (spm. 5 til L 16). I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, som det er beskrevet i ”Sådan forlænger vi opsvinget”, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 8.000-70.000 kr. og fradraget sættes til 50 pct. de sidste 20 år før folkepensionsalderen, men der til gængæld ikke er et ekstra ligningsmæssigt fradrag for opsparer med mere end 20 år til folkepensionsalderen. Svaret bedes oplyst i fire figurer for følgende familietyper: HK mindsteløn, LO-ansat, funktionær og direktør. På førsteaksen angives den marginale skatteprocent og på andenaksen angives årene til folkepensionsalderen. Det skal lægges til grund, at pensionsopspareren har et pensionsbidrag på 12 pct., som det er tilfældet på industriens overenskomst.

Spm. 172

Ministeren bedes i forlængelse af Statsrevisorernes ”Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet”, jf. SAU alm. del – bilag 89, redegøre for, hvordan SKAT kommer frem til, at toldgabet er på ca. 47,5 mio. kr., når et enkelt kontrolprojekt (antidumpingkontrol) alene har et reguleringsprovenu på 80 mio. kr.

Spm. 173

I forbindelse med en ny praksis hos SKAT om strakskontantsalg af biler til eksport efter selvanmelderordningen, som betyder, at bilerne skal tilbageholdes i 14 dage og at det er uklart, hvilke dokumentationskrav der gælder, bedes ministeren oplyse: - Hvordan stemmer disse ændringer overens med, at EU-Domstolen i mange domme har fastslået, at selv kortere tilbageholdelse af varer udgør en ulovlig hindring for EU’s frie varebevægelser, f.eks. i sagen C-23/99 præmis 48, hvoraf det fremgår, at ”under alle omstændigheder står en tilbageholdelse, der kan vare i indtil ti dage, ikke i forhold til formålet med en sådan kontrol”?- Hvordan stemmer det upræcise dokumentationskrav overens med den forvaltningsretlige vejledningspligt?- Hvordan stemmer det nye krav om 14 dage overens med pligten til at lave lovgivningen om, hvis en administrativ ændring beror på en fornyet lovfortolkning, f.eks. FOB 1994.427, eftersom loven er uændret?- Hvordan stemmer det overens med ligebehandlingsprincippet i dansk ret og EU-ret at behandle disse virksomheder, som ikke er under mistanke for uberettiget udførsel, på samme måde som virksomheder, der er?- Hvordan stemmer det overens med, at EU-retten forbyder SKAT at indføre eksportrestriktioner over for almindelige virksomheder, som ikke er under mistanke for uberettigede udførsler, af hensyn til statskassen, jf. f.eks. C-96/08 præmis 48 og C-400/08 præmis 74 og professor, dr. Jur. Erik Werlauff, advokat Hans Sønderby og advokat Goergen, som i EU-ret og Menneskerettigheder fastslår, at ”…det kan ikke udgøre et alment hensyn, at staten gennem sin lovgivning ønsker at beskytte sig mod tab af skatteprovenu”?

Spm. 174

Hvor mange lystfartøjer vurderer ministeren, at der bliver sejlet til udlandet for vinteropbevaring som følge af den danske forsikringsafgift, og hvilken værdi udgør disse fartøjer i kroner og øre?

Spm. 175

Kan ministeren oplyse, hvad ministeriet gør for at sikre, at udenlandske forsikringsselskaber, der forsikrer danske fartøjer, betaler den lovpligtige forsikringsafgift?

Spm. 176

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomst i de tre postnumre, som var henholdsvis de rigeste og fattigste i 2015. Svaret bedes oplyst på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt, mens der på andenaksen er den gennemsnitlige indkomst for de to grupper af henholdsvis de rigeste og fattigste tre postnumre.

Spm. 177

Ministeren bedes på baggrund af finanslovsaftalen for 2018 opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 588 (folketingsåret 2015-16).

Spm. 178

Vil ministeren oplyse, hvad status er på regeringens tiltag mod svindel med kommanditselskaber? Der henvises til nyheden ”Nye tiltag skal dæmme op for svindel med kommanditselskaber” bragt den 14. november 2017 på Skatteministeriets hjemmeside.

Spm. 179

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvordan der i EU følges op på, at landene, der nu pilles af EU’s sortliste grundet deres hensigtserklæringer om at leve op til EU’s krav, rent faktisk implementerer de nødvendige skridt. Ministeren bedes endvidere bekræfte sit tilsagn om at orientere Skatteudvalget, når der sker ændringer på EU’s sortliste.

Spm. 180

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvem der har besluttet at oprette Code of Conduct Group (Business Taxation), og hvorfor det blev besluttet.

Spm. 181

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den danske selskabsskat, der i de sidste 10 år er betalt af detail- og engroshandelsvirksomheder.

Spm. 182

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af detail- og engroshandelens selskabsskat, der bliver betalt af e-handelsvirksomheder, der ikke har fysiske butikker i Danmark.

Spm. 183

I forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 62 bedes ministeren undersøge, om det inden for rammerne af EU’s strukturdirektiv vil være muligt for Danmark at sænke afgiften på vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand (op til 6 pct.) til niveauet for maltbaserede alkoholsodavand.

Spm. 184

Ministeren bedes beregne, hvad provenuvirkningen vil være af at sænke beskatningen af alkoholsodavand lavet på vin- eller spiritusbase (op til 6 pct.) til niveauet for alkoholsodavand lavet på maltbase.

Spm. 185

Vil ministeren oplyse, hvad de samfundsmæssige effekter i forhold til mersalg og mindre grænsehandel vil være, hvis man sænker beskatningen af alkoholsodavand lavet på vin- eller spiritusbase (op til 6 pct.) til niveauet for alkoholsodavand lavet på maltbase?

Spm. 186

Vil ministeren oplyse, hvor stort et provenu den særlige tillægsafgift på mousserende vine indbringer?

Spm. 187

Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at tillægsafgiften på mousserende vine ikke er blevet indekseret eller reguleret i de sidste mange år?

Spm. 188

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Butikker risikerer regning for at give overskudsvarer væk” bragt på Finans den 14. januar 2018, herunder give mulige bud på, hvorledes momsproblematikken vil kunne løses, så virksomheder ikke straffes for at give varer væk, der ellers bare ville blive kasseret.

Spm. 189

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 undersøge, herunder gerne med udtalelse fra bankerne, hvor stor en byrde det reelt vil være for bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til brugere af platformene og indberetter disse til SKAT?

Spm. 190

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 be- eller afkræfte, at bankernes screening af transaktioner og kundeforhold også baserer sig på geografisk tilhørsforhold, og at registreringer af overførsler fra platformsselskaber oftest vil være fra steder udenfor EU?

Spm. 191

Ministeren nævner følgende i svar på SAU alm del – spørgsmål 148: ”Bankerne er ikke efter hvidvaskloven forpligtet til at undersøge, om en kunde har betalt skat af et beløb eller om kunden påtænker det”. Vil ministeren oplyse, om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil stride imod hvidvaskningsdirektivet?

Spm. 192

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 undersøge om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil kræve en lovændring?

Spm. 193

I forlængelse af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 henledes ministerens opmærksomhed på initiativer taget af de australske myndigheder i forhold til, at banker og andre finansielle institutioner har rapporteringspligt, hvis en borger modtager beløb fra f.eks. Uber. Har ministeren kendskab til disse initiativer fra Australien?

Spm. 194

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/1-18 om uddannelsesbidrag fra Martin Bergmann, jf. SAU alm. del – bilag 111, herunder:-om ministeren kan forklare, hvorfor uddannelsesbidraget typisk går til tidligere ægtefælle, mens det er det myndige barn, der er skattepligtig, -om ministeren har overvejet at ændre loven, så det er barnet, der modtager bidraget direkte og-hvorfor dette bidrag ikke er fradragsberettiget, når børnebidraget er, jf. ministerens logik i svar på SAU alm. del - spørgsmål 40 (folketingsåret 2015-16). Endelig bedes ministeren oplyse, hvor stort et beløb uddannelsesbidraget vurderes at udgøre om året, og hvad det ville koste statskassen i skatteindtægter, hvis det blev afskaffet.

Spm. 195

Fejloprettet

Spm. 196

Jf. pressemeddelelserne ”SKAT efterlyser ejere til 90 millioner kr.” og ”SKAT efterlyser ejere til 19 millioner kr.”, bragt på SKATs hjemmeside den 7. oktober 2016 og den 5. januar 2017, har SKAT i Statstidende efterlyst ejerne til ca. 109 millioner kr. Pengene fordeler sig på omkring 11.000 konti i danske pengeinstitutter. Det oplyses i pressemeddelelserne, at såfremt ejerne ikke findes inden 12 måneder, tilfalder pengene statskassen.På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor mange af de efterlyste penge der er tilfaldet/forventes at tilfalde staten, og hvor mange penge SKAT anslår, at såkaldte ”sovende konti” i Danmark indestår med pr. dags dato.

Spm. 197

Ministeren bedes redegøre for, hvordan reglerne for beskatning af spil er i sammenligning med de øvrige EU-lande. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for provenuet ved at hæve skatten på spil med henholdsvis 5 pct. og 10 pct. I svaret bedes der redegjort for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd samt i varig virkning.

Spm. 198

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende kapitalejerudlån. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende kapitalejerudlån, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.

Spm. 199

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende parcelhusreglen. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende parcelhusreglen, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.”

Spm. 200

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet ville være, ved at indføre en mellemskat, der starter ved indkomster gående fra henholdsvis 400.000 kr., 420.000 kr., 430.000 kr. og 450.000 kr. op til topskattegrænsen. Beregningerne bedes opgjort på baggrund af henholdsvis topskattegrænsen for 2017 på 479.600 kr. og topskattegrænsen for 2018 på 498.900 kr. Endvidere bedes beregningen foretaget ved en mellemskattesats på henholdsvis 3 pct., 4 pct. og 5 pct. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning. Svaret bedes endvidere indeholde oplysninger om, hvor mange personer der skal betale mellemskatten, og hvad deres marginalskat er opgjort i 10.000 kr. intervaller.

Spm. 201

Ministeren bedes opgøre provenuet frem mod 2022 og varigt, hvis man annullerer den i 2012-skattereformen vedtagne fortsatte hævelse af topskattegrænsen op mod 510.900 kr. i 2022. Ministeren bedes opgøre dette i to modeller: Model 1 hvor man stopper på 2017-niveauet ved 479.600 kr. og således annullerer forhøjelsen i 2018 til 498.900 kr. og model 2, hvor man fryser topskattegrænsen fast på 2018-niveauet, således at den ikke hæves fra 498.900 kr. frem mod 2022. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning. Svaret bedes endvidere indeholde oplysninger om, hvor mange personer, der ville blive påvirket af skatteændringen i henholdsvis model 1 og 2.

Spm. 202

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige såfremt, man ønsker at finansiere licensbetalingen over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.

Spm. 203

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige, såfremt man ønsker at finansiere gratis tandlæge over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvor meget ordningen vedrørende placering af pensionsopsparing i unoterede aktier, som med regeringens erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder” foreslås lempet, er blevet benyttet siden indførelsen i 2005? Og vil ministeren i forlængelse heraf – hvis muligt – oplyse, i hvilke brancher pensionsmidlerne er blevet investeret?

Spm. 205

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra den fortrolige orientering i udvalget den 25. januar 2017 om EU’s sortliste.

Spm. 206

Vil ministeren tilvejebringe en 10 års oversigt over udviklingen i statens indtægter fra råstofafgiften på sand, sten og grus, herunder en oversigt over antallet af involverede kommuner?

Spm. 207

Vil ministeren tilvejebringe en oversigt over, hvor meget råstofafgiften på sand, sten og grus har tilført statskassen i provenu de sidste 10 år, alene på sand, sten og grus udvundet i Hedensted Kommune?

Spm. 208

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen gør sig tanker om at sikre, at råstofafgiften på sand, sten og grus fremadrettet helt eller delvist bør tildeles de kommuner, som lægger areal til udvindingen og dermed også har de infrastrukturelle udgifter, der opstår på grund af den intensive udvinding, eksempelvis investeringer i vejforlægninger, trafik- og støjsikring, omfartsveje og andre relaterede udgifter?

Spm. 209

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, bedes ministeren oplyse, hvad der er ministerens opfattelse af, at SKAT anlægger en fortolkning, der reelt fratager kreditformidlere muligheden fra at få adgang til eSKAT på trods af, at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån, og finder ministeren anledning til at justere fortolkning og praksis i overensstemmelse med ordlyden i lovens § 7A.

Spm. 210

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252 bedes ministeren redegøre for baggrunden for SKATs fortolkning af, at det er et krav at være kreditgiver for at få adgang til eSKAT, jf. at et sådant krav indebærer, at en kreditformidler, reelt aldrig vil kunne få adgang, på trods af at indkomstregisterlovens § 7A eksplicit nævner formidlere af lån.

Spm. 211

I forlængelse af svar på spørgsmål S 252, hvoraf det fremgår, at SKAT har en praksis, der betyder, at kun virksomheder, der har en lovbestemt pligt til at foretage kreditvurderinger kan få adgang til eSKAT, bedes ministeren oplyse, hvilke virksomheder der henvises til i §7A i indkomstregisterloven som virksomheder, der formidler lån, og som kan få adgang til eSKAT, og under hvilke forudsætninger sådanne formidlingsvirksomheder kan få adgang til eSKAT.

Spm. 212

Ministeren skriver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 162: ”Forslaget ventes at medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon. I mange tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende regler fri telefon. De vil med forslaget – og såfremt arbejdsgiveren tillader det – kunne anvende arbejdstelefonen som fri telefon uden at blive beskattet heraf. Dertil kommer personer, der ikke med gældende regler har fri telefon, og heller ikke har arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale.” Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det i provenuberegningerne er lagt til grund, at lønmodtagere i fremtiden kan substituere fra lønindkomst til arbejdsgiverbetalt telefon for derved at opleve en skattemæssig besparelse. Ministeren bedes i bekræftende fald oplyse hvor stor en del af det samlede mindreprovenu på 700 mio. kr., som ventes at stamme fra bortsubstitution af lønindkomst til fordel for skattefri, arbejdsgiverbetalt telefon.

Spm. 213

Hvad er ministerens holdning til at REMA 1000 skal betale moms af mad, de har givet væk, men ikke hvis de blot havde smidt det ud, jf. artiklen ”Rema gav overskudsmad væk – nu kommer regningen” bragt på Horsens Folkeblads hjemmeside den 22. januar 2018, og vil ministeren lave loven om, så butikker, der giver mad - som i øvrigt ellers ville blive smidt ud - til værdigt trængende, ikke skal betale moms af varerne?

Spm. 214

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at fjerne muligheden for at udbetale skattefrit jubilæmsgratiale?

Spm. 215

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. november 2017 om skattelækket ”Paradise Papers”, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål O, P, Q og R.

Spm. 216

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. januar 2018 om EU's sortliste over skattely, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål S, T og U.

Spm. 217

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. januar 2018 om erhvervspakken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Y, Z og Æ.

Spm. 218

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. januar 2018 om erhvervspakken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Y, Z og Æ.

Spm. 219

Ministeren bedes oplyse skattebidraget i pct. af indkomsten for følgende syv familietyper i årene 2015-2018:1. Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn.2. Enlig LO-arbejder i lejebolig.3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).4. Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen).6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig.7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig (ægteparret tilsammen).

Spm. 220

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. januar 2018 fra Erik Ovesen vedrørende ny registreringsafgift på veteranbil ved udskiftning af reservedel, jf. SAU alm. del - bilag 116.

Spm. 221

Ministeren bedes oplyse antallet af kontrolbesøg, som SKAT har gennemført på privat grund år for år fra 2010 og frem til udgangen af 2017. Antallet af kontrolbesøg bedes fordelt på, hvorvidt disse er gennemført på baggrund af hjemlen til at kontrollere på privat grund uden dommerkendelse eller med en forudgående dommerkendelse. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvor mange af disse kontrolbesøg, der har ført til sager eller påbud af henholdsvis skattemæssig eller anden karakter, samt hvor mange sager der samlet set er blevet oprettet pr. år på baggrund af de gennemførte kontrolbesøg på privat grund. Svaret bedes sendt til Skatteudvalget inden samrådet om samrådsspørgsmål AD-AG.

Spm. 222

Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter årets aktieindkomst fra noterede aktier (udbytter/avancer) indgår som almindelig kapitalindkomst, de første 52.900/103.800 kr. i aktieindkomst fra unoterede aktier indgår som almindelige kapitalindkomst, og årets øvrige aktieindkomst fra unoterede aktier beskattes med 42 pct.? Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget?Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor skatten på positiv nettokapitalindkomst sænkes til niveauet for negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. (dvs. ca. 33,6 pct.)?Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget, og skatten på negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. sænkes med 8 procentpoint (til ca. 25,6 pct.)? Hvad er provenueffekten ved en reform af kapitalbeskatningen, hvorefter aktieindkomst beskattes som beskrevet under det indledende spørgsmål, men hvor skatten på kapitalindkomst reduceres til ca. 25,6 pct. (uanset størrelse og uanset om den er positiv eller negativ)?Om muligt bedes ministeren lægge til grund for svarene, at kapitalafkast fra virksomhedsskatteordningen indgår som unoteret aktieindkomst. Svarene bedes angivet under forudsætning af uændret kildeartsbegrænsning. Ministeren bedes dog for hvert svar angive, hvordan en ophævelse af kildeartsbegrænsningen vil påvirke det langsigtede provenu. Provenueffekten bedes angivet før og efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 223

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2018 fra Torben Wilken vedrørende overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. SAU alm. del - bilag 117.

Spm. 224

I dag offentliggøres selskabers skatteoplysninger og er tilgængelige for 5 år – dvs. aktuelt fra 2012 til og med 2016. Skatteoplysningerne er tidligere offentliggjort for 2011, men er nu slettet fra SKATs hjemmeside, og næste år planlægges tallene for 2012 at blive slettet. Oplysningerne eksisterer naturligvis fortsat, fordi de kan hentes ned på enhver computer, før de slettes på den offentlige database. Der har været kritik af, at skatteoplysningerne kun giver et øjebliksbillede. Spørgsmålet er derfor: Vil det ikke være bedst for både selskaberne og offentligheden, at de – i forvejen – tilgængelige skatteoplysninger kan ses i deres helhed på SKATs hjemmeside og ikke bare for 5-årige perioder i stedet for, at der er den begrænsning, at kun de, der har afgang til de slettede data, kan se udviklingen over mere end 5 år?

Spm. 225

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 559 redegøre for, hvorvidt den beskrevne nedjustering af adfærdseffekterne har betydning for provenuvurderingerne af de tidligere nedsættelser i registreringsafgiften, således at disse aftaler er underfinansieret. Der tænkes især på L 69 fra 2015-16 og L 93 fra 2016-17. Ministeren bedes derfor også oplyse, hvad provenuestimatet er på disse lovforslag efter den beskrevne nedjustering.

Spm. 226

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange procent af udgiften til jobfradraget der går til personer med en indkomst under 300.000 kr. om året, og hvor mange procent af udgiften der går til personer, der tjener mere end 300.000 kr. om året.

Spm. 227

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, og om ikke det faktum, at personer, der tjener langt over topskattegrænsen og modtager det fulde jobfradrag, gør det lidt tvivlsomt at tale om en lempelse målrettet de lavtlønnede.

Spm. 228

Ministeren bedes redegøre for virkningen i kr. og øre af jobfradraget for en person, der tjener 190.000 kr., 200.000 kr., 250.000 kr., 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr. og 10 mio. kr.

Spm. 229

Ministeren bedes på baggrund af svar på FIU alm. del – spørgsmål 386 (folketingsåret 2016-17) redegøre for, hvornår og i hvor mange år ændringerne af aldersopsparingen giver mindreprovenu (det fremgår af svaret, at i hængekøjeårene er der tale om et mindreprovenu på 800 mio. kr. årligt). Dernæst bedes ministeren redegøre for, hvordan det stiller den samlede finansiering under skatteaftalen, og om den er holdbar på lang sigt. Hvis ikke den vurderes at være det, bedes ministeren forklare, hvilke finansieringskilder der skal sikre den varige holdbarhed under aftalen.

Spm. 230

Kan en digital platform, der udbyder arbejdskraft, lovligt undlade at lægge moms på sine produkter, fordi arbejdskraften kan benytte momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr.? Vil ministeren betragte det som et hul i lovgivningen, og vil regeringen ændre noget?

Spm. 231

Vil ministeren oplyse, om banker og øvrige udbydere af pengeoverførsler er pålagt at indberette til SKAT eller andre myndigheder, når kunder foretager transaktioner til konti i lande, hvor myndighederne anser, at der er risiko for, at pengene er med til at finansiere terror el. lign.?

Spm. 232

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 233

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det nye jobfradrag, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 234

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 235

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 236

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 237

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af de samlede forslag til udvidelse af brug af optjeningsprincipper for ret til velfærdsydelser, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 238

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af den samlede ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.

Spm. 239

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 126, at: ” Der pågår på nuværende tidspunkt et omfattende modeludviklingsarbejde i Skatteministeriet, der sigter efter at udvikle en model, der har til formål at belyse de samlede adfærdseffekter af ændringer i kapitalindkomstbeskatningen, herunder rentefradraget.”Ministeren bedes på den baggrund redegøre for:-hvem der er opdragsgiver for dette modeludviklingsarbejde,-projektbeskrivelsen for arbejdsgruppen, -motivationen for at påbegynde arbejdet med en ny model for adfærdseffekter for kapitalindkomst og rentefradrag og-hvornår arbejdet blev igangsat, og hvornår forventes det at være færdigt.Endeligt bedes ministeren oplyse, om den nye model for de samlede adfærdseffekter vil øge selvfinansieringsgraden ved at sænke kapitalindkomstbeskatningen i forhold til det nuværende niveau.

Spm. 240

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 113, at: ”Det er i den forbindelse lagt til grund, at balanceskatten betales af hele balancen, inkl. selskabernes egenkapital.” På den baggrund bedes ministeren opdatere tabel 2, så der i stedet tages udgangspunkt i, at balanceskatten betales af balancen bortset fra egenkapitalen.

Spm. 241

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 113 redegøre for, hvad provenuet ville være, hvis man supplerer den nuværende lønsumsafgift med en balanceskat på henholdsvis 0,01 pct., 0,03 pct., 0,05 pct., 0,07 pct. og 0,1 pct. I svaret bedes det opgjort på samme vis som i tabel 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 113.

Spm. 242

Ministeren bedes redegøre for ligningslovens § 9 D, herunder kriterierne for at få befordringsfradraget, og om gigtpatienter og epileptikere er omfattet. Ministeren bedes i svaret give eksempler på, hvornår man kan og hvornår man ikke kan få fradraget.

Spm. 243

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af den samlede ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” offentliggjort den 6. februar 2018 på Finansministeriets hjemmeside, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af aftalen, men uden indregning af nutidsværdien af aldersopsparingen.

Spm. 244

Ministeren bedes oplyse, hvordan ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” offentliggjort den 6. februar 2018 på Finansministeriets hjemmeside ved fuld indfasning vil påvirke antallet af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på under 2.000 kr. ved beskæftigelse. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan den vedtagne politik fra V-regeringen og VLAK-regeringen ved fuld indfasning samlet set vil påvirke de to antal.

Spm. 245

Ministeren bedes redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 264 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende en progressiv skattetrappe for indkomster over 600.000, som gælder for både lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst) er additive, således at de to provenuer kan lægges sammen.

Spm. 246

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten for hhv. 1) kapitalindkomst beskattet som lønindkomst isoleret, 2) aktieindkomst beskattet som lønindkomst isoleret, 3) kapitalindkomst og aktieindkomst bliver samlet beskattet som lønindkomst og 4) indførsel af en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.

Spm. 247

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) henvise til den empiri , der retfærdiggør, at det umiddelbare provenu på 14,3 mia. kr. efter tilbageløb svarer til 6 mia. kr., og efter adfærd svarer til 1,4 mia. kr.

Spm. 248

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) redegøre for, hvad en ophævelse af fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Ministeren bedes derudover også klargøre, hvor mange flere personer, der vil skulle topskat, hvis man fjerner denne fradagsret.

Spm. 249

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 250

Ministeren bedes opgøre pensionsfradragets størrelse og egentlige skatteværdi for den samlede indkomstmasse opdelt på både indkomstpercentiler og i indkomstdeciler. For hver indkomstpercentil bedes ydermere opgivet den gennemsnitlige disponible indkomst pr. voksen. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Spm. 251

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer, der allerede i 2018 på baggrund af pensionsudbetalinger modregnes i folkepensionens tillægsydelse. Ministeren bedes for den berørte gruppe i 2018 opgøre antallet af modregnede, der modregnes på basis af henholdsvis a) arbejdsmarkedspensioner b) øvrige pensioner eller c) arbejdsmarkedspensioner og øvrige pensioner. Ministeren bedes ydermere opgøre, hvor mange personer, der modregnes opgjort i 1.000 kr. intervaller. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Spm. 252

Ministeren bedes oplyse, hvor mange, man forudser, der på baggrund af pensionsudbetalinger vil blive modregnet i folkepensionens tillægsydelse i årene 2018-2025 opgjort årligt. Ministeren bedes for den gruppe, der modregnes opgøre årligt, hvor mange personer, der modregnes i 1.000 kr. intervaller. Ministeren bedes for den samme gruppe af kommende pensionister, der modregnes, godtgøre for størrelsen på deres skattesænkning i form af pensionsfradraget. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.