Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren oplyse, om skattemyndighederne har et register eller har adgang til et register over ejere af unoterede aktier? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan skattemyndighederne kontrollerer beskatningen af aktieindkomst (og gave- og boafgift) hos disse ejere, og oplyse om det ville styrke skattekontrollen, hvis man opbyggede et sådant register (eventuelt ved at stille krav om deponering af aktier i en bank).

Spm. 2

Den 19. september 2019 kom CEPOS med udspillet ”Et enklere skattesystem - afskaf arbejdsmarkedsbidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag”. Ministeren bedes redegøre for1) udspillets provenumæssige konsekvenser, og om udspillet – som angivet – er provenuneutralt,2) hvordan udspillet fordeler sig på forskellige familietyper,3) hvordan udspillet fordeler sig på indkomstdeciler og4) arbejdsudbudseffekten af udspillet.

Spm. 3

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Lovbrud fanget på video: Børn har frit spil i østjyske kiosker” bragt på TV2 Østjyllands hjemmeside den 13. september 2019, og herunder redegøre for om ministeren mener, at der bør strammes op på spillelovgivningen, og om der bør føres skærpet tilsyn med Danske Spils forhandlere.

Spm. 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Spm. 5

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ.

Spm. 6

Ministeren bedes oversende alle beregninger, som Skatteministeriet har foretaget i relation til Socialdemokratiets forslag om arveafgiften for privatpersoner, som det bl.a. fremgår i Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Spm. 7

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveafgift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Spm. 8

Ministeren bedes oplyse provenuændringerne både før og efter tilbageløb og adfærd, såfremt man afskaffer generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder.

Spm. 9

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en CO2-afgift på flys klimabelastning er imod gældende EU-lovgivning i fald, at afgiften afspejler en flyturs reelle klimabelastning – og ikke en fast værdi pr. brændstofenhed – som afhænger af flyets effektivitet, typen af brændstof, andelen af biobrændstof samt hvor højt et fly flyver.

Spm. 10

Ministeren bedes udregne, hvor stort et provenu før og efter adfærd og tilbageløb staten vil får, hvis der indføres en CO2-afgift på 250 kr./ton CO2 for den reelle klimaeffekt af alle flyture fra Danmark op til 1.500 km.

Spm. 11

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at virksomheder skal vente op til 5 uger på at modtage dansk CPR-nummer og derefter op til 4 uger på et skattekort til udenlandske medarbejdere?

Spm. 12

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre den lange ventetid, der er for virksomheder, når de ansøger om skattekort og CPR-nummer til udenlandske medarbejdere?

Spm. 13

Ministeren bedes redegøre for de seneste tre års nettogrænsehandelseffekt på diesel til transport.

Spm. 14

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2019 fra Plante Branchen, Brancheorganisation for Plantebaserede Fødevarer vedrørende foretræde om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 17.

Spm. 15

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B.

Spm. 16

Kan ministeren bekræfte, at ejere af historiske køretøjer efter nugældende lovgivning er forpligtet til at betale miljøbidrag via deres forsikringspræmie, selv om disse ejere i sagens natur ikke skal modtage skrotningsgodtgørelse, idet hele ideen med ejerskab af veterankøretøjer netop er at værne om og bevare køretøjerne for eftertiden? Vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til at få rettet op på denne åbenlyse urimelighed?

Spm. 17

Med de eksisterende skatteregler fradrages pensionsindbetalinger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra oven – i modsætning til stort set alle andre ligningsmæssige fradrag i personbeskatningen. Vil ministeren redegøre for, hvad den umiddelbare skattemæssige provenugevinst ville have været, hvis fradraget skete fra bunden? Provenuet bedes oplyst for hvert af årene 2012-2018 og både før og efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 18

Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet for refusion af udbytteskat viste for perioden 1. januar 2012 til den 5. august 2015, at der var et skattegab i bankordningen på mellem 712 og 940 mio. Vil ministeren som opfølgning på samrådet om bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B, redegøre for, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet? Vil ministeren desuden oplyse, om de 900 mio. kr. og 234 mio. kr. er en del af det nævnte skattegab, eller om det kommer oveni?

Spm. 19

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte, jf. SAU alm. del - bilag 15.

Spm. 20

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2019 vedr. en ansvarlig spillebranche - tilbagemelding på spillebranchens udmøntning af den politiske aftale om ansvarligt spil, fra Spillebranchen, jf. SAU alm. del - bilag 29.

Spm. 21

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber (skattemæssigt defineret som boligfællesskaber, hvor ejeren af ejendommen typisk er en forening bestående af beboerne, men beboerne hæfter solidarisk og kollektivt for lånene), herunder særligt konsekvenserne hvis der sker en udskiftning blandt beboerne, og hvorvidt dette vil føre til tab af skatterabatten, selvom der ikke er sket et egentligt ejerskifte idet ejeren fortsat er foreningen?Ministeren bedes specifikt oplyse om konsekvenserne for skatterabatten og indefrysningsordningen ved følgende scenarier: 1) En beboer flytter ud af bofællesskabet, således at antallet af medlemmer/beboere blive én mindre. 2) En ny beboer flytter ind i bofællesskabet, så antallet af beboere bliver én mere. 3) En beboer flytter ud, men en anden flytter samtidig ind, således at antallet af beboere bliver ved med at være det samme.

Spm. 22

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske fyringer på virksomheder som følge af en tredobling af skatten på generationsskifte?

Spm. 23

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen i 2020 ved at indføre en klimaskat, der svarer til at øge arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct. Fordelingsvirkningen bedes oplyst på indkomstdeciler i både kroner og øre og i procent af disponibel indkomst.

Spm. 24

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del – spørgsmål 33 og 34 (2018-19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regeringens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod 2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk den 23. oktober 2019 ”Vismænd: Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.

Spm. 25

Ministeren bedes kommentere notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 36.

Spm. 26

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landboforenings foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om bo- og gaveafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 37.

Spm. 27

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Spillebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om tilbagemelding på spillebranchens udmøntning af den politiske aftale om ansvarligt spil, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 28

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye inddrivelsessystem PSRM. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå PSRM, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til PSRM.

Spm. 29

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye ejendomsvurderingssystem. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå ejendomsvurderingssystemet, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til ejendomsvurderingssystemet.

Spm. 30

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del – spørgsmål 388, hvor man supplerer figur 1 med den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024. Derudover ønskes også en provenutabel gående til 2040, hvori spørgsmålets pkt. 1-3 indgår samt ved den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024.

Spm. 31

Vil ministeren redegøre for reglerne og mulighederne for, at virksomheder, der udbyder spil, kan videregive oplysninger om identificerede problemspillere til andre spilvirksomheder?

Spm. 32

Ministeren bedes oplyse, hvor mange køretøjer der i Danmark er indregistreret til erhvervsmæssig kørsel af gods- og persontransport. Antallet oplyst samlet og fordelt på kategorier (lastbiler, varebiler, busser, personbiler, taxier osv.).

Spm. 33

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den samlede køretøjsflåde de erhvervsmæssigt indregistrerede køretøjer udgør.

Spm. 34

Hvad er det, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige periode, som boligbeskatningssystemet udskydes?

Spm. 35

Hvad forventes de samlede omkostninger at løbe op i, før et nyt ejendomsvurderings- og boligbeskatningssystem står færdigt?

Spm. 36

Hvornår blev henholdsvis den tidligere og nuværende skatteminister samt Skatteministeriet klar over, at det var nødvendigt at udskyde boligbeskatningssystemet til 2024?

Spm. 37

Hvorfor blev enten forligskredsen eller Skatteudvalget ikke orienteret om det brev, som ministeren henviser til, at han modtog i august, som fortalte, at det ikke var realistisk med den tidligere tidsplan?

Spm. 38

Ministeren bedes oversende henvendelsen fra IT-rådet, hvor de konkluderer, at det ikke er realistisk at have systemet kørende ultimo 2020.

Spm. 39

Ministeren bedes oplyse, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 2024.

Spm. 40

Der er lagt op til, at boligejerne skal have penge tilbage, hvis de har betalt for meget i boligskat i perioden 2011-2020, men hvad med perioden fra 2020 til 2024?

Spm. 41

Hvordan kan ministeren konkludere, at udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger kører efter planen, når man nu siger, at de vil komme drypvis indtil år 2022, når den nye beskatning samtidig skulle være trådt i kraft den 1. januar 2021? Det var vel ikke oprindeligt planlagt, at vurderingerne, som danner grundlag for beskatningen, først kommer efter beskatningstidspunktet?

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvilke nye beføjelser det foreslåede IT-tilsyn får, som statens IT-råd ikke har, og oplyse, hvorfor man vælger at oprette et nyt IT-tilsyn i stedet for at styrke det nuværende IT-råd med nye beføjelser og ressourcer.

Spm. 43

Er oprettelsen af en whistleblowerordning et udtryk for, at ministeren ikke mener, man kan regne med de informationer eller mangel på samme, som ellers skulle strømme op igennem systemet via de normale ledelsesniveauer?

Spm. 44

Ministeren bedes oplyse de nyeste skøn over antallet af klager, over de kommende ejendomsvurderinger.

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget ekstra der samlet opkræves i skatter frem til 2024 som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024. Ministeren bedes opgøre det samlet set og år for år frem mod 2024 fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.

Spm. 46

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af boligejerne i hver kommune der vil opleve en højere skattebetaling på deres bolig som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024.

Spm. 47

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor den gennemsnitlige ekstra skattebetaling er for boligejerne i hver kommune og for hver boligtype som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024, fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.

Spm. 48

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den ekstra skattebetaling på boliger som udskydelsen af de nye skatteregler for boliger til 2024 vil betyde, der betales af henholdsvis boligejere, der går glip af en lavere skattebetaling som følge af lavere skattesatser, og boligejere, der vil opleve en stigning i grundskylden. Ministeren bedes samtidig opgøre fordelingen på kommuneniveau og for forskellige boligtyper.

Spm. 49

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange boligejere, der har betalt for meget i skat, der får udskudt deres tilbagebetaling, og det gennemsnitlige beløb til udbetaling, som bliver udskudt, i hver kommune.

Spm. 50

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren er kommet frem til det eksakte estimat for behovet for at investere ekstra midler i at få rettet op på ejendomsskattesystemet.

Spm. 51

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af de samlede nye ejendomsvurderinger man forventer vil være gennemført i henholdsvis 2020, 2021 og 2022.

Spm. 52

Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren første gang blev bekendt med at der var problemer med boligskattesystemet.

Spm. 53

Ministeren bedes oversende en kvartalsvis opgørelse over udviklingen i de offentlige restancer fra og med 1. kvartal 2018 til de nyest-tilgængelige tal opgjort efter 1) de samlede offentlige restancer i nominel værdi, 2) de ikke-inddrivelige restancer nominel værdi, 3) de samlede offentlige restancer kursværdi. De samlede offentlige restancer bedes endvidere opdelt på henholdsvis skatte- og afgiftsrestancer, kommunale restancer, statslige restancer inkl. underholdsbidrag og andre offentlige restancer, hvilket bedes opgjort i både nominel værdi og kursværdi.

Spm. 54

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget, der påtænkes at tilgå de forskellige konti under § 9.31. Ministeren bedes tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der skal anvendes til IT-understøttelse, og om der af de 313 mio. kr. er afsat midler til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.

Spm. 55

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at ejendom og bolig bliver løftet med 358 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget der påtænkes at tilgå de forskellige konti under §9.31.

Spm. 56

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020, og at ejendom og bolig løftes med 358 mio. kr. Samtidig fremgår det af ”Eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer”, jf. SAU alm. del – bilag 35, at ejendomsvurderingerne i 2020 skal løftes med ca. 365 mio. kr., og at inddrivelse skal løftes med ca. 400 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for denne diskrepans. Ministeren bedes i relation til inddrivelsen tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der påtænkes at blive anvendt til IT-understøttelse, og om der i de 400 mio. kr. er påtænkt, at der skal afsættes ressourcer til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.

Spm. 57

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at indførsel af en Tech-skat på bruttoomsætningen på 3 pct. af indtægter fra målrettet reklameplads på internettet, indtægter fra visse flersidede digitale platforme og indtægter fra salg af brugergeneret data, der er gældende for koncerner med en global omsætning over ca. 5,6 mia. kr. og en omsætning i EU på over ca. 372 mio. kr., vil være ca. 0,5 mia. kr. i Danmark. Ministeren bedes tilsvarende oplyse, provenuet ved at indføre den såkaldte 5-5-5 model som Tech DK kommissionen foreslår i deres rapport ”Tech DK rapport 1 – Økonomi”, hvor selskaber med en omsætning på 5 milliarder kroner i verden og 5 millioner kroner i Danmark, skal betale en skat på 5 pct. af deres danske omsætning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes tillige redegøre for, om der er forskelle i, hvilke typer af skattepligtige indtægter der er i kommissionens forslag og i Tech DK’s forslag.

Spm. 58

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at ”Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli 2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler. Det pågældende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkomsten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst, der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne selskaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk skatteprovenu, jf. nedenfor”. Ministeren bedes oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvilke ændringer der vil være nødvendige i dansk skattelovgivning, såfremt den tysk-franske model skulle implementeres, samt skønne over provenuvirkningen ved indførsel af det tysk-franske forslag. Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 59

Ministeren bedes oplyse, hvilke kontrolprojekter i Skattestyrelsen der hører under den fælles myndighedsindsats i forhold til at bekæmpe social dumping. Ministeren bedes kort beskrive hvert enkelt kontrolprojekt, herunder relationen til bekæmpelse af social dumping.

Spm. 60

Kan ministeren bekræfte, at den daværende skatteminister Frode Sørensen (S) inden den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastslog, at de danskere, der arbejdede f.eks. for et svensk rederi, kun skulle betale svensk sømandsskat?

Spm. 61

Kan ministeren bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der ønskede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes; i modsat fald vil ministeren da dokumentere de øvrige nordiske landes holdning til sagen dengang?

Spm. 62

Kan ministeren bekræfte, at det var den daværende danske borgerlige regering, der ændrede ”kan ikke” til ”kan” betale skat til begge lande i en periode, hvor regeringspartiet Venstre havde erklæret et højt profileret skattestop?

Spm. 63

Er ministeren enig i, at Folketingets partier i forhold til lov nr. 1193 af 11. december 2008 ikke fik de korrekte oplysninger om, hvor stort et provenu DBO´en ville medføre, idet der for den enkelte skatteborger/pensionist var tale om skattestigninger på op til flere tusinde kr. pr. måned set i lyset af, at skatteministeren forudsagde et ”beskedent provenu”, som senere viste sig at være et fejlskøn, idet DBO indbragte et ekstra skatteprovenu på 50 mio. kr. årligt?

Spm. 64

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er en forskel mellem de SAS-piloter, som man først fritog for dobbeltbeskatning, og de danskere, som arbejder eller har arbejdet i et andet nordisk land, hvor man opretholdt dobbeltbeskatningen, samt at tilbagerulningen for SAS-piloterne havde politiske årsager?

Spm. 65

Kan ministeren bekræfte, at det blev den dyreste løsning ”kan”, der blev valgt for at opfylde DBO´en, da man valgte kreditmodellen frem for exemptionmodellen?

Spm. 66

Hvorved adskiller pensioner fra de nordiske lande sig fra pensioner fra f.eks. Tyskland, England, Belgien, Polen og for ansatte i EU, siden de skal beskattes med credit-lempelse, mens de sidstnævnte beskattes med exemption-lempelse?

Spm. 67

Kan ministeren oplyse, om en medarbejder skal beskattes af værdien af en opsat el-ladestander på privatadressen, samt udgifterne til opsætning heraf, hvis en medarbejder får en el-varebil på gule plader stillet til rådighed af sin arbejdsgiver?

Spm. 68

Vil ministeren redegøre for beskatning af indtægter fra pantede flasker og i den forbindelse kommentere den problematik, der rejses i SAU alm. del – bilag 41?

Spm. 69

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2019 om forliget i forbindelse med sagen om udbytteskat, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål C, D, E og F.

Spm. 70

Ministeren bedes kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte ”[…] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende”, herunder om ministeren kender til, at der skulle være foretaget beregninger af disse effekter, eller om ministeren har i sinde at iværksætte beregninger af disse effekter.

Spm. 71

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2019 fra Spilnu.dk A/S om opfølgning på spillebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019, jf. SAU alm. del - bilag 47.

Spm. 72

Fortroligt dokument

Spm. 73

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2019 fra Nærbutikkernes Landsforening - NBL om foretræde vedrørende afgiftsforhøjelser på tobak, jf. SAU alm. del - bilag 49.

Spm. 74

Under hvilke forudsætninger mener ministeren, at der vil være grundlag for at indføre en afgift på udslip af lattergas fra spildevandsanlæg over en vis minimumsstørrelse?

Spm. 75

Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lander på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?

Spm. 76

Regeringen har gentagne gange brugt vendinger som ’normalisering’ af arveafgiften og omtaler det som at skrue en skattelettelse tilbage. Men sagen er, at da den tidligere regeringen sænkede arveafgiftens procentsats skete det i forbindelse med, at vurderingerne samtidig blev sat op. Således bliver der i dag opkrævet en lavere sats af et højere beløb. Hvis regeringen sætter satserne op igen uden at sænke vurderingerne, bliver arveafgiften langt højere end den var tidligere. Kan ministeren bekræfte dette og love at holde op med at omtale det som en normalisering og som at skrue en skattelettelse tilbage?

Spm. 77

Hvad kan ministeren oplyse om status for EU-Kommissionens analyse i forhold til afgift på e-cigaretter, som der henvises til i svaret på SUU alm. del – spørgsmål 969 (folketingsåret 2017-2018)?

Spm. 78

Ministeren bedes oplyse, hvor meget momsindtægterne for handel med udenlandske netbutikker udgjorde for den danske stat i 2018.

Spm. 79

Vil ministeren oplyse om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker danskerne handlede hos i 2018, og hvad momsindtægterne derfra udgjorde i samme år?

Spm. 80

Vil ministeren redegøre for Skatteforvaltningens arbejde vedrørende kontrol af udenlandske netbutikkers betaling af dansk moms?

Spm. 81

I 2018 anbefalede Vækstteam for handel og logistik at nedsætte en taskforce for lige konkurrencevilkår online. Formålet med taskforcen er ifølge Vækstteamet at sikre, at der sker mindre svindel med manglende momsbetaling, falske hjemmesider m.v. Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage, for at sikre at udenlandske e-handelsvirksomheder ikke omgår reglerne for momsafregning i Danmark.

Spm. 82

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G og H.

Spm. 83

Ifølge Spiritusafgiftsloven går grænsen for, hvornår en virksomhed kan opnå en reduktion i spiritusafgiften, ved fremstilling af over 10 hl ren alkohol om året. Ministeren bedes oplyse, om opgørelsen af fremstilling, inden for rammerne af dansk lovgivning og EU lovgivningen, kan opgøres ud fra destilleriets færdigproducerede, varer eller om fremstilling skal forstås som destillationstidspunktet.

Spm. 84

Er ministeren enig i, at det vil være problematisk, hvis eksempelvis små whiskyproducenter udelukkes fra at benytte spiritusmoderationsordningen, fordi skattemyndighederne tolker fremstilling som destillationstidspunktet, hvilket for whiskys tilfælde betyder, at mængden af alkohol er væsentligt højere end det færdige produkt (pga. stor afdampning), som sælges adskillige år senere?

Spm. 85

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 69, bedes ministeren oplyse, hvor længe der er fortrolighed, om det i svaret omtalte forlig.

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt, målt på antallet af rygere, ministeren forventer, at neutrale cigaretpakker vil have, og hvad baserer ministeren konkret denne forventning på, jf. erfaringer fra markeder som Australien og Frankrig?

Spm. 87

Som opfølgning på samrådet den 7. november 2019, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G og H, bedes ministeren oplyse, hvornår han helt nøjagtigt blev orienteret om analyserne om de akutte it-problemer i skattevæsenet, der førte til konklusionen om, at implementeringen af det nye boligskattesystemet skulle udskydes fra 2021 til 2024?

Spm. 88

Vil ministeren oplyse, hvordan de kvartalsvise udbetalinger blev beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser udbetalingen af børne- og ungeydelsen havde for en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011 som medførte, at familien ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen.

Spm. 89

Af SKAT’s pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Vil ministeren oplyse, hvordan eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse blev fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?

Spm. 90

Vil ministeren oplyse, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en nedsættelse af PAL-skattesatsen på henholdsvis 1 pct.-point, 5 pct.-point og 15 pct.-point i henholdsvis 2020, 2030, 2040, 2050 og 2060? Virkningen ønskes dekomponeret på virkning på offentlige overførselsindkomster, indkomstskat, tilbageløb og evt. adfærd.

Spm. 91

I forlængelse af svar på L 24 – spørgsmål 5 bedes ministeren redegøre for antallet af sager vedrørende eksportgodtgørelse i periode 2015-2019 samt sagsbehandlingstiden for sagerne.

Spm. 92

Vil ministeren, eventuelt fortroligt, redegøre for:1) årsagen til, at ministeriet havde brug for en ny pressechef,2) om ministeriets hidtidige pressechef sagde op, eller vedkommende blev afskediget eller placeret i en anden stilling i ministeriet og i givet fald hvilken,3) hvor længe stillingen som pressechef var opslået, før kontrakten med den nye pressechef blev indgået, og i hvilke fora stillingen blev opslået,4) hvor mange ansøgere der var til stillingen,5) om den nyansatte pressechef er ansat på embedsmandsvilkår,6) hvilken rolle det spillede for ansættelsen af den nye pressechef, at vedkommende ifølge artiklen ”Corydons spindoktor bliver pressechef i Skatteministeriet”, bragt på Altinget.dk den 6. september 2019, tidligere har været ansat som særlig rådgiver, for daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, at den nye pressechef tidligere var pressechef for Socialdemokratiet, og om ministeren helt kan afvise, at den nye pressechefs fortid som særlig rådgiver for ministerens tidligere partikollega, og pressechef i Socialdemokratiet har haft en betydning for vedkommendes ansættelse,7) hvilket år ministeren lærte sin nye pressechef at kende, og hvor meget ministeren og den nye pressechef tidligere har arbejdet sammen i partisammenhænge, inden vedkommende blev ansat i ministeriet, og8) om ministeren skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet over for sit ministerium, at ministeren foretrak den pågældende som ministeriets nye pressechef?

Spm. 93

Er ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, og at personer, der helt eller delvist ansættes på baggrund af deres partipolitiske kompetencer, skal ansættes som særlige rådgivere, så der er rene linjer, og så der ikke kan opstå tvivl om embedsmænds neutralitet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad ministeren ser af fordele ved, at vi i Danmark har et partineutralt embedsværk.

Spm. 94

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af nye pressechefer med partipolitisk baggrund risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, og synes ministeren, at det er en hensigtsmæssig udvikling, at en eventuel ny regering kan opleve sig tvunget til at afskedige embedsmænd, fordi de ikke har tillid til, at de pågældende embedsmænd er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer?

Spm. 95

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af Skatteministeriets nye pressechef og en række andre ministeriers ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer med en rød partipolitisk fortid har skabt debat med dertilhørende risiko for yderligere mistillid til politikerne i befolkningen?

Spm. 96

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå en målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, og vil ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu?

Spm. 97

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå den målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030, som Danmark er pålagt ifølge aftalen i EU? Det forudsættes, at adgangen til fleksible instrumenter anvendes fuldt ud. Endvidere bedes ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu.

Spm. 98

Vil ministeren beregne, hvor stor en manko der udestår i 2030 for at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, samt hvor stor en del af denne manko, som vil bortfalde, hvis Danmark overholder sit 2030-EU-mål for ikke-kvotesektoren med et lineært fald i udledningerne? Endvidere bedes ministeren beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne manko, hvis reduktionsomkostningerne forudsættes at svare til CO2-kvoteprisen.

Spm. 99

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved følgende tiltag: (1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse, (2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften, (2) nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, (3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse og (4) nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Spm. 100

Forventer ministeren et fald i antallet af spil (forstået som alle spilleformer, herunder casino, bingo, sportsbetting, lotteri m.v.), hvis der indføres henholdsvis et generelt forbud mod spilreklamer på tv eller et forbud mod spilreklamer i forbindelse med sportsudsendelser? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvor stort faldet forventes at blive.

Spm. 101

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for henholdsvis statens provenu og udlodningsmidlerne, hvis der indføres et totalforbud mod spilreklamer på tv?

Spm. 102

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for henholdsvis statens provenu og udlodningsmidlerne, hvis omsætningen på spilmarkedet falder med henholdsvis 1, 3, 5 og 10 pct. Ministeren bedes redegøre for dette i en skematisk opsætning.

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af den kvartalsvise orientering om inddrivelsessystemet i Finansudvalget den 14. november 2019 oplyse, hvordan Skatteforvaltningen sikrer, at det for den enkelte borger og virksomhed er gennemsigtigt, om de har gæld til det offentlige, og hvor stor gælden i så tilfælde er.

Spm. 104

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve den skattemæssige beregning på årsopgørelsen, men kun benytter det til efterkontrol. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt.

Spm. 105

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at der er estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har ikke undersøgt, hvor stor en andel af estimatet der dækker over reelle fejl og svig.” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har foretaget denne analyse.

Spm. 106

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsen ikke systematisk har monitoreret aktieområdet før 2016”, og at man siden 2016 har haft ”en overvågning på et overordnet niveau”. Ministeren bedes redegøre for, om Skatteministeriet har overblik over omfanget af potentiel svindel med aktiebeskatning- og fradrag før 2016, og om ministeren mener, at en overvågning på et overordnet niveau i dag er tilfredsstillende.

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne ”Beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013), Beskatning af værdipapirer (2013-2014 og 2014-2017), Aktier som ikke er noteret på den danske børs (medarbejderaktier) (2012-2013) og Unoterede aktier herunder medarbejderaktier (2017-2018), som fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet. I svaret bedes oplysningerne fremstillet som i svar på SAU alm del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 108

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der pr. 2019 ikke er et eneste kontrolprojekt, der relaterer sig til kontrol med aktiebeskatningen, og hvorfor der siden 2017 ikke har været et eneste kontrolprojekt vedrørende beskatning af værdipapirer.

Spm. 109

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsens kontrol og vejledningsindsats målrettet selskaber generelt ikke har haft fokus på beskatning af aktier i perioden 2013-2018. Skattestyrelsen har ikke gennemført kontrol og vejledning af store selskaber specifikt vedrørende beskatning af aktier. For små og mellemstore virksomheder har Skattestyrelsen gennemført 5 projekter, hvor udbyttebeskatning har indgået som ét blandt flere delelementer”. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har heller ikke beregnet et skattegab, der omfatter store selskaber”. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder dette tilfredsstillende.

Spm. 110

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct. Mener ministeren, at dette er et tilfredsstillende kontrolniveau?

Spm. 111

Vil ministeren beregne effekten af ændringen af konsolideringsfradraget baseret på fondenes uddelinger for i alt 17,1 mia. kr. i 2017, jf. tal fra Danmarks Statistik, efter den regnemetode, som blev anvendt af Skatteministeriet i svar på L 71 – spørgsmål 29 (folketingsåret 2015-16)?

Spm. 112

Vil ministeren oplyse, hvorfor Skatteministeriet har ændret regnemetode fra den metode, som er anvendt i svar på L 71 – spørgsmål 29 (folketingsåret 2015-16), til den metode, som er anvendt i orientering om beregning vedrørende konsolideringsfradrag, jf. SAU alm. del – bilag 122 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)?

Spm. 113

Vil ministeren oplyse, om det er almindelig praksis at ændre beregningsmetode, når der skal påvises en effekt af et givent lovforslag?

Spm. 114

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Skatteministeriet efter den beregningsmetoden anvendt i orientering om beregning vedrørende konsolideringsfradrag, jf. SAU alm. del – bilag 122 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) har medregnet tilbageløb og adfærd?

Spm. 115

I forbindelse med Skattestyrelsens arbejde med at hente penge hjem fra svindlen med udbytteskat, har et advokatfirma nægtet at have rådgivet finansielle virksomheder involveret i denne svindel og anfægtet, at der skulle være habilitetsproblemer forbundet med, at advokatfirmaet har gennemført en undersøgelse på vegne af Skatteministeriet omkring netop disse udbyttesager. Kan ministeren på den baggrund oplyse, om der i forbindelse med de offentliggjorte forlig er fremkommet nye oplysninger vedrørende habiliteten og rådgivningen af de implicerede virksomheder?

Spm. 116

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 252, folketingsåret 2017-2018, forklare, hvorfor der ikke kan gives adgang til eSKAT til virksomheder, der ikke er kreditgivere, når Indkomstregisterloven § 7 A, stk. 1, specifikt tillader virksomheder som formidler lån adgang til indkomstregisteret?

Spm. 117

Er ministeren villig til at give private låneformidlere adgang til eSKAT ved at ændre den fornødne lovgivning, så der kan skabes mere konkurrence og bedre vilkår for låntagere?

Spm. 118

Kan ministeren – eventuelt efter indhentelse af oplysninger fra andre ministerier – bekræfte, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt stress for sundhedsepidemien i det 21. århundrede, og at i Danmark udgør sygemeldinger med begrundelse i stress, depression og andre mentale lidelser også en stigende andel af de samlede sygemeldinger og ligger efterhånden på linje med sygemeldinger begrundet i bevægeapparatslidelser? Kan ministeren bekræfte, at der i arbejdsmiljølovgivningen er vedtaget en ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø? Kan ministeren bekræfte, at en virksomhed kan yde hjælp til medarbejderen uden efterfølgende beskatning, hvis der er tale om fysisk skade, der er opstået på arbejdet eller i fritiden? Kan ministeren bekræfte, at medarbejdere beskattes, hvis en virksomhed som led i varetagelse af et socialt ansvar yder psykologhjælp og anden hjælp i forbindelse med privat- og fritidsrelateret stress, depression og andre mentale lidelser? I bekræftende fald: Finder ministeren det rimeligt, at der er en sådan skattemæssig forskelsbehandling af virksomheders hjælp til medarbejderes fysiske og psykiske lidelser?

Spm. 119

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 321, folketingsåret 2015-16, om en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til personbeskatning, med angivelse af, hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag.

Spm. 120

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.

Spm. 121

Er det korrekt forstået, at lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (med mindre en borger er omfattet af overgangsbestemmelsen) virkede med tilbagevirkende kraft, således at skattesatsen på udbetalingstidspunktet øges for udbetalinger for eksisterende pensionsopsparinger indbetalt før lovens ikrafttrædelsestidspunkt?

Spm. 122

Hvor meget øges den samlede skattesats for pensionsudbetalinger fra andre nordiske lande som følge af lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning i forhold til de tidligere regler?

Spm. 123

Var danske borgere, der arbejdede i andre nordiske lande, samlet set stillet mere favorabelt, for så vidt angår den samlede beskatning af arbejdsindkomst, herunder pensionsopsparing, end danske borgere med arbejde i Danmark før lovens ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten? Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Spm. 124

Der er i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 378, folketingsåret 2018-19, 1. samling, skønnet et umiddelbart provenu på 45-60 mio. kr. som følge af lovændringen, hvilket indikerer, at et betydeligt antal borgere berøres. Der ønskes en oversigt over størrelsesfordelingen af de berørte pensionsudbetalinger. Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Spm. 125

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales udtagningsmoms for varer, der gives som en del af loyalty-programmer, som f.eks. når man kan den 10. kaffe eller rugbrød gratis.

Spm. 126

Ministeren bedes gøre redegøre for de økonomiske omkostninger ved at lade studerende ved SU-berettigede uddannelser få adgang til befordringsfradrag, herunder omkostningerne ved at kun studerende ved videregående SU-berettigede uddannelser får adgang til fradraget.

Spm. 127

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere, samt for det nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil for indkomstfordelingen blandt de topledere, der er på bruttoskatteordningen. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling både for hele populationen, samt skattebetalingen ved nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil.

Spm. 128

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere i C20-virksomheder, der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling.

Spm. 129

Ifølge SKATs opgørelse af virksomhedernes regelefterlevelse for indkomståret 2014, jf. SAU alm. del – bilag 92 (folketingsåret 2017-18) ønsker 58 pct. af virksomhederne at følge reglerne, men begår fejl. Kun 8 pct. omgår bevidst reglerne. Vil ministeren oplyse, hvad de tilsvarende tal er for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018?

Spm. 130

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at gøre det lettere for de virksomheder, der ønsker at følge reglerne på skatteområde, men begår fejl i deres skatteindberetning?

Spm. 131

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at nedbringe det såkaldte skattegab?

Spm. 132

Skattegabet udgjorde ifølge skattemyndighederne 9,2 mia. kr. i 2016 for virksomhederne. Vil ministeren oplyse, hvad skattegabet er for årene 2017 og 2018?

Spm. 133

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen, og hvor stor deres samlede og gennemsnitlige indkomst er. Antallet bedes opdelt i passende indkomstintervaller, f.eks. med skillelinjer på 1, 5 og 10 mio. kr. Endvidere bedes ministeren oplyse de forventede konsekvenser for statens provenu, hvis forskerordningen begrænses til indkomster på under henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr., således at der ved indkomster herudover skal betales en marginalskat svarende til skatten for topskatteydere. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvilke stillingskategorier (f.eks. sportsudøvere, kunstnere, direktører, forskere m.v.), der benytter forskerordningen.

Spm. 134

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål I.

Spm. 135

Ministeren bedes opgøre, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske stat. Tallet bedes opgjort for de sidste 10 år i faste priser. Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet vil være ved at fjerne forskerskatteordningen i perioden 2020-2025 samt i varig virkning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 136

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af mindreprovenuet ved bruttoskatteordningen, der er brugt på topchefer, og hvor stor en del der er brugt på forskere.

Spm. 137

Ministeren bedes oversende en kopi af de nu ophævede aftaler vedrørende den såkaldte bankordning med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB.

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab. Der bedes endvidere redegjort for provenuet, samt hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 139

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet, hvis renteloftet sænkes til henholdsvis 10, 15, 16, 17 og 18 mio. kr. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 140

Ministeren bedes redegøre for, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet ved at indeksere disse grønne afgifter for årene 2020-2025, hvor den normale reguleringsprocent på baggrund af nettoprisindekset anvendes. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes opgøre provenuskøn inkl. og ekskl. ledningsført vand, som antages indekseret fra 2021 i fremskrivningerne.

Spm. 141

Afgiften på ledningsført vand antages i fremskrivningerne at blive indekseret fra 2021. Ministeren bedes redegøre for, om ledningsført vand faktisk vil blive indekseret fra 2021, og hvad provenuet antages at blive.

Spm. 142

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning af at inkludere kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk selskabsbeskatning ved at foretage følgende ændringer af selskabsskatteloven: 1) Inkludere alternative investeringsforeninger og forvaltere af alternative investeringsforeninger i SEL § 1 således at det specificeres, at de er skattepligtige.2) Specificere i SEL § 2 at det opfattes som fast driftssted, hvis det danske selskab som den alternative investeringsfond har erhvervet aktier i, og som derfor er omfattet af SEL § 1, har ledelsens sæde her i landet. Dermed specificeres det, at for udenlandske kapitalfonde, så vil det blive opfattet som fast driftssted, hvis kapitalfondene erhverver danske selskaber, som de efterfølgende omstrukturerer og udvikler for at sælge selskaberne igen med fortjeneste. Det vil betyde at de værdier, der skabes i Danmark i de erhvervede selskaber er skattepligtigt til Danmark. 3) Der indføres værnsregler, hvorefter en alternativ investeringsforening skal medregne alt afkast af sine investeringer til den skattepligtige indkomst. Dette skal specificeres i henholdsvis statsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven og i kursgevinstloven. Der gives ikke fradrag for præferenceafkast eller overførsler af andele eller aktier i fonden til de kategorier af medarbejdere – herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer vedkommende i samme lønramme som ledelse og risikotagere. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af den foreslåede ændring i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd

Spm. 143

Med udgangspunkt i, at man i Selskabsskattelovens §§ 1 og 2 har specificeret alternative investeringsforeningers skattepligt, og specificeret dem som havende fast driftssted i Danmark, bedes ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at udvide skattepligten for kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde, ved at ophæve Selskabsskattelovens § 2 stk. 6 (der bliver stk. 7, hvis lovforslag L 48 vedtages). Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd.

Spm. 144

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skat kapitalfondene har betalt i Danmark i perioden 2000-2019, og hvor store indtægter kapitalfondene har haft af deres aktiviteter i danske selskaber.

Spm. 145

Ministeren bedes evaluere, hvorvidt henholdsvis V-regeringens og VLAK-regeringens sænkelser af registreringsafgiften (henholdsvis lovforslag nr. L 69 (folketingsåret 2015-16), lovforslag nr. L 93 (folketingsåret 2016-17 og lovforslag nr. L 4 (folketingsåret 2017-18), også gav den forventede stigning i CO2-udslippet, som beskrevet i lovforslagene under ”miljømæssige konsekvenser”.

Spm. 146

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange personer omfattet af den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 147

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor stor en andel af det samlede provenu fra den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, der kommer fra personer, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 148

Skatterådet har i en afgørelse om indstationering af medarbejdere fra 2011 givet det bindende svar, at service fra et privat eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af den indstationeredes arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderen, jf. Personalegoder - relocation ydelser delvist skattepligtige af 22. februar 2011, SKM-nummer SKM2011.150.SR. Ministeren bedes i den sammenhæng bekræfte, at kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør.

Spm. 149

Vil ministeren oversende en samlet opgørelse over offentlige instanser, der leverer relocation ydelser?

Spm. 150

Vil ministeren redegøre for antallet af indstationerede medarbejdere, der har modtaget relocation ydelser fra deres offentlige arbejdsgiver?

Spm. 151

Vil ministeren redegøre for antal af indstationerede i det offentlige, der har orienteret Skattestyrelsen om den modtagne relocationsydelse fra deres arbejdsgiver?

Spm. 152

Vil ministeren opgøre det samlede beløb i skat, som indstationerede medarbejdere i det offentlige har betalt for modtagne relocation ydelser siden 2011?

Spm. 153

Kan ministeren bekræfte, at skattetrykket steg med 50 mio. kr. under VK-regeringen, selv om de havde et skattestop?

Spm. 154

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 bekræfte, at der i 2008 var et skattestop dikteret af partiet Venstre?

Spm. 155

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 oplyse, om det var fordi, at der var et skattestop, at Skatteministeriet skrev, at der var et beskedent provenu ved at indføre creditmetoden?

Spm. 156

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bedes ministeren oplyse, om ministeren synes, at Skatteministeriet levede op til god og præcis lovbehandling, når ministeriet vidste, at mange pensionister ville blive ekstrabeskattet med 6-7.000 kr. om måneden i resten af deres levetid?

Spm. 157

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at Skatteministeriet ikke vidste, hvor mange arbejdstagere, der ville blive ramt, og hvor meget ekstra de skulle betale, når nu der er tale om 50 mio. kr. pr. år og ikke et beskedent provenu, som ministeren har oplyst?

Spm. 158

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bekræfte, at creditmetoden er langt dyrere for den enkelte skatteborger, og om ændringen i virkeligheden var for at få nogle flere penge i statskassen, selv om der var et skattestop?

Spm. 159

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at der ikke blev givet et eneste eksempel på en danskboende sømand, der arbejdede ombord på et svensk skib, eller en dansk håndværker, der arbejdede på en boreplatform i Norge?

Spm. 160

Ministeren bedes redegøre for forskellen på kørselsfradrag ved passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen, herunder hvor meget fradragene udgør i kr., og hvor meget de udgør i pct. af pendlerens reelle billetudgifter. Endvidere bedes ministeren redegøre for baggrunden for forskellene. Endelig bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis fradragene ved passage af Øresundsbroen forhøjes, så det i henholdsvis kr. og i pct. af pendlerens reelle billetudgifter svarer til fradraget ved passage af Storebæltsbroen.

Spm. 161

Har ministeren kendskab til problemer, hvor bilsælgere oplyser et andet registreringsaftgiftbeløb til køber, end bilsælgeren indbetaler til statskassen?

Spm. 162

Kan en bilsælger betale et beløb i registreringsafgift til bilsælger, men indbetale et mindre beløb i registreringsafgift?

Spm. 163

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 48 (folketingsåret 2018-19, 2. samling) oversende projektbeskrivelsen for analyseprojektet om digitale betalingsformer og oplyse, hvornår projektet forventes afsluttet, og om internationale betalingstjenester som f.eks. PayPal og Neteller også vil blive undersøgt?

Spm. 164

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 47 (folketingsåret 2018-19, 2. samling) oplyse, hvordan Skatteforvaltningen kan føre en løbende effektiv kontrol med transaktioner til konti hos internationale betalingstjenester som PayPal og Neteller, hvis oplysninger om transaktioner, der måtte føre til sager om evt. skatteunddragelse, kun kan indhentes fra den skattepligtige selv eller via en konkret anmodning om udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder i de forskellige lande? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan Skatteforvaltningen får de første oplysninger om evt. mistænkelige transaktioner til danske kontoindehavere hos internationale betalingstjenester.

Spm. 165

Vil ministeren oversende resultater for kontrolprojektet om deleøkonomi for 2018, herunder de erfaringer som Skatteforvaltningen har gjort sig i forhold til kontrol med deleøkonomiske aktiviteter?

Spm. 166

Vil ministeren evt. i fortrolig form orientere udvalget om, hvor mange underretninger Skatteforvaltningen har modtaget fra bl.a. SØIK om skatteunddragelse i forbindelse med konti hos PayPal eller Neteller i de sidste 3 år.

Spm. 167

Vil ministeren oplyse om udviklingen de sidste 3 år i skattebetalingen fra deleøkonomiske aktiviteter?

Spm. 168

Hvornår forventer ministeren at kunne følge op på svaret på SAU alm. del – spørgsmål 45 (folketingsåret 2018-19, 2. samling)?

Spm. 169

Kan ministeren i forlængelse af svar på ERU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bekræfte, at finansielle efterretningsenheder fra lande, der huser internationale betalingstjenester som PayPal, ikke har kendskab, pligt eller incitamenter til at være opmærksomme på, om skattelovgivningen i andre lande er overholdt?

Spm. 170

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 67 og 69 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvordan de tyske skattemyndighederne sikrer, at der svares skat af udlejning af primær bolig i Hamborg og Berlin via f.eks. udlejningsplatformen Airbnb, herunder om skattemyndighederne får tilsendt oplysninger om udlejning direkte fra Airbnb, eller om udlejer selv skal indberette sine indtægter ved udlejning?

Spm. 171

Vil ministeren oplyse, om der etableres et elektronisk spor i Danmark, når der betales med et visa kreditkort udstedt af internationale betalingstjenester som f.eks. PayPal eller Neteller?

Spm. 172

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. december 2019 fra Varelotteriet, Landbrugslotteriet og Det Danske Klasselotteri A/S om præsentation til foretræde den 12/12-19 om spilleindustriens reklametryk, jf. SAU alm. del - bilag 93.

Spm. 173

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til personbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag, herunder provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbudseffekter og hvis muligt effekten på gini-koefficienten.

Spm. 174

Med henvisning til DR’s artikel ”Britisk toppolitiker tjente millioner som rådgiver for Sanjay Shah” bragt den 10. december 2019, bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil forsikre sig, at den britiske rigsadvokat Geroffrey Cox ikke har - eller til stadighed spiller – en dobbeltrolle i efterforskningssagen om den mistænke skattesvindler Sanjay Shah, som er under mistanke for skattesvindel imod den danske stat for 12.7 mia. kr.?

Spm. 175

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvad Skatteministeriet har foretaget sig siden regeringsskiftet for at få omsat principaftalen mellem Frankrig og Danmark om en dobbeltbeskatning til en egentlig DBO. Der henvises til Skatteministeriets pressemeddelelse ”Ny dansk-fransk DBO vil gavne danske virksomheder og pensionister i Frankrig” af 29. april 2019.

Spm. 176

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvornår det forventes, at der er forhandlet en endelig DBO mellem Frankrig og Danmark på plads.

Spm. 177

Ministeren bedes – evt. i fortrolig form – oplyse, hvornår Frankrig har tilsendt Skatteministeriet deres seneste forhandlingsudspil, og hvornår Skatteministeriet har reageret på udspillet.

Spm. 178

Ministeren bedes oplyse, om regeringen agter at løse den meget uheldige skattemæssige pensionsklemme, som er beskrevet i artiklen "Skatteprocent på 73: Søfolk betaler skat i Sverige og Danmark” bragt på www.tv2nord.dk den 4. april 2017. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren agter at løse sagen?

Spm. 179

Ministeren bedes bekræfte at Socialdemokraterne stemte for den DBO, som tilbage i 2008 fører til en umildbar urimelig beskatning af en række nordjyske sømænd, "Skatteprocent på 73: Søfolk betaler skat i Sverige og Danmark” bragt på www.tv2nord.dk den 4. april 2017

Spm. 180

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren, departementschefen eller andre i ministeriet ifalder strafansvar og i givet fald efter hvilken straframme, såfremt ministeriet ansætter embedsmænd på baggrund af disses politiske anskuelser.

Spm. 181

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2019 ansættelse af embedsmænd med partipolitisk baggrund, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål J, K og L.

Spm. 182

Ministeren bedes redegøre for efterforskningens stade i den såkaldte udbyttesag, herunder om det er korrekt, at en evt. straffesag trods internationale forgreninger er aftalt med hjemsted ved retten i Danmark. Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for sit syn på det i Børsen den 11. og 12. december omtalte britiske habilitetsproblem.

Spm. 183

Vil ministeren redegøre for andre landes, herunder f.eks. Italiens og Australiens, erfaringer i forhold til, hvordan et forbud mod spilreklamer påvirker spilmarkedet?

Spm. 184

Hvilke værktøjer har staten for at prisregulere fødevarer, hvis man f.eks. ønsker at øge efterspørgslen efter frugt og grønt?

Spm. 185

Vil ministeren give et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, f.eks. regulering af moms, subsidier, punktafgifter mv.?

Spm. 186

Vil ministeren oplyse, hvad det samlede årlige provenu fra tinglysning udgør, herunder fordelingen på det faste element og det variable element? Vil ministeren samtidig redegøre for de samlede årlige omkostninger ifm. statens behandling af tinglysning, herunder hvilken omkostningsmæssig effekt digitalisering af tinglysning har haft på omkostningerne af driften af tinglysning?

Spm. 187

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at fremrykke pensionsbeskatningen. Ministeren bedes redegøre for to modeller som fremlægges i ”Dansk Økonomi, forår 2018”:1) Hvor man beskatter de fremadrettede pensionsindbetalinger med henholdsvis 1 pct., 2 pct., 3 pct., 4 pct. og 5 pct. 2) Hvor man både beskatter den fremadrettede pensionsindbetalinger og den eksisterende pensionsformue med henholdsvis 1 pct., 2 pct., 3 pct., 4 pct. og 5 pct. Ministeren bedes for de to beskatningsmodeller redegøre for virkningen i årene 2020-2070 på den offentlige saldo, den primære saldo, den strukturelle saldo, nettogælden samt den langsigtede holdbarhedsindikator. Forudsætningen for beregningerne er, at midlerne for den fremrykkede pensionsbeskatning skal anvendes til engangsinvesteringer i grøn omstilling, og således ikke anvendes til permanente driftsudgifter som f.eks. et løft af velfærden.

Spm. 188

Vurderer ministeren, at Danske Spils store reklametryk har betydning for øvrige spiludbyderes behov for at reklamere?

Spm. 189

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at klandre private spiludbydere for samme reklameadfærd, som vi ser hos statsejede Danske Spil?

Spm. 190

Hvad gør ministeren for at begrænse Danske Spils reklametryk?

Spm. 191

Vil ministeren bekræfte, at forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen ikke er en del af finanslovsaftalen for 2020?

Spm. 192

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 2019 fra Ungeklimarådet, Martin Collignon vedrørende foretræde om klimaafgifter, klimabidrag og -bonus, jf. SAU alm. del - bilag 100.

Spm. 193

Ministeren bedes redegøre for, om det med finanslovsaftalen for 2020 garanteres, at den nuværende registreringsafgift og bundfradrag på elbiler (2019-niveau) fastholdes i 2021, såfremt transportkommissionens anbefalinger ikke er gennemført politisk senest den 31. december 2020.

Spm. 194

Ministeren bedes redegøre for omfanget af bøder, som det reelt er lykkedes for Skatteforvaltningen at inddrive hos dømte kioskejere og grønthandlere, der gribes i at omgå betaling af punktafgifter, herunder dels beløbsstørrelser på bødeudskrivninger i 2017, 2018 og 2019, og hvor stor en andel heraf det så reelt er lykkedes at inddrive hos den eller de pågældende virksomheder.

Spm. 195

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk der konkret er afsat til at kontrollere kiosker for sort arbejde, illegal arbejdskraft, afgiftssvindel, momssvindel, hæleri og andre former for ulovlig omsætning, herunder hvor mange kontrolbesøg der er gennemført m.v.

Spm. 196

Mener ministeren, at en danskbosat grænsependler, der arbejder i f.eks. Norge, og som i kraft af sit arbejdsforhold er socialt sikret i arbejdslandet, skal creditbeskattes af den sociale pension i Danmark, set i lyset af protokoltilførslen af 8. oktober 2008 til den nordiske DBO, der ændrer beskatning af sociale pensioner fra exemption- til creditmetode? Og er ministeren enig i, at pensionen derved bliver beskattet hårdere end lønindkomsten?

Spm. 197

Finder ministeren, at det er retfærdigt, at den sociale tryghed, der for en langtidssygemeldt person ligger i at opretholde uændrede økonomiske forhold under sygdommen, for nogle grænsependlere kan blive kompromitteret som følge af creditbeskatning i henhold til den nordiske DBO, artikel 18, der bl.a. også omfatter statslig refusion til en arbejdsgiver med en langtidssyg medarbejder? Spørgsmålet stilles i lyset af, at eksempelvis en langtidssyg grænsependler bosat i Danmark, som normalt arbejder i Norge, under sin sygemelding vil komme til at betale en skat (beregnet af henholdsvis løn fra arbejdsgiver og refusion) til Danmark, som ikke kan dækkes af det beløb, som er forskudstrukket i Norge, og dermed en restskat til Danmark, som vedkommende ikke ville have skullet betale, hvis vedkommende havde været rask og arbejdsfør hele året.

Spm. 198

Ministeren bedes redegøre for, hvordan lønmodtagere beskattes, når de modtager en sundhedsydelse (f.eks. tilskud til fysioterapeut, kiropraktor, psykolog) under sygdom fra arbejdsgiveren. Ministeren bedes redegøre for skatteforholdene for en sundhedsydelse givet af arbejdsgiveren for henholdsvis sygdom/skade relateret til arbejdet og sygdom/skade, der ikke direkte er relateret til arbejdet. Ministeren bedes herunder redegøre for, om beskatningen er forskellig, afhængigt af om hjælpen er målrettet lønmodtagere, der lider af en fysisk sygdom eller psykisk sygdom. I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for denne forskel.

Spm. 199

Ministeren bedes opgøre, hvor stor gælden til det offentlige var primo 2017, hvor meget gæld, der siden er kommet til, og hvor meget der er indbetalt på henholdsvis gamle og nye fordringer. Nye fordringer skal i spørgsmålet forstås som tilkomne fordringer fra og med den 1. januar 2017. Opgørelsen bedes lavet til og med december 2019. Opgørelsen bedes opgjort på månedsbasis og kvartalsbasis samt med specifikation af, hvordan indbetalingerne er foregået, hvorfor indbetalte beløb derfor skal opgøres i forhold til inddrivelsesmetode. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 285 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Spørgsmålet bunder i et ønske om en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 14 (folketingsåret 2018-19, 2. samling), så tallene for 2019 oplyses til Folketinget.

Spm. 200

Ministeren bedes oversende de notater, baggrundsnotater m.v., der ligger til grund for den EU-retlige vurdering, der indgår i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 384 (folketingsår 2018-19, 1. samling) i forhold til, at opkrævning af yderligere afgift i forbindelse med eksport inden for EU strider imod helt grundlæggende traktatbestemmelser om varernes frie bevægelighed, og i forhold til at sådanne afgifter anses for told eller toldlignende afgifter og derfor vil være i strid med EU-retten.

Spm. 201

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad afgiften på benzin og diesel er i Danmark, Sverige og Tyskland, både for privat og erhverv, og hvad de statsfinansielle konsekvenser vil være ved, at det danske afgiftsniveau ændrede sig til henholdsvis Sveriges og Tysklands niveau samt 5 øre over tysk og svensk niveau, både før og efter tilbageløb og adfærd samt effekten på arbejdsudbuddet. Vurderer ministeren, at der er andre forhold end afgiftsniveauet, der kan forklare forskellen i pris ved pumpen i de tre lande, og vil ministeren i givet fald lave en dekomponering af prisforskellene i de tre lande?

Spm. 202

Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling, der rejses i borgerens henvendelse, der er omdelt som SAU alm. del – bilag 117?

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvor stort er det samlede kommunale provenu fra kapitalbeskatningen af udlejning af feriehuse/sommerhuse, og hvorledes fordelingen er opdelt kommune for kommune, når ejere af feriehuse/sommerhuse, der udlejer gennem ”tredjepart”, kapitalbeskattes 60 pct. af indtægterne, der ligger over 40.900 kr. (2019)?

Spm. 204

Ministeren bedes kommentere de generelle problemstillinger som fremgår af henvendelse af 10/1-20 fra Kurt Winsløv, jf. SAU alm. del – bilag 126.

Spm. 205

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. januar 2020 fra AutoCamperRådet vedr. sæsonnummerplader for autocampere, jf. SAU alm. del - bilag 129.

Spm. 206

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. januar 2020 fra Ungeklimarådet, Martin Collignon vedr. klimaafgifter, jf. SAU alm. del - bilag 135

Spm. 207

Mener ministeren, at ”trappemodellen” for sikkerhedsstillelse for selvanmeldere, der er skitseret i SKM2019.562.MOTORST, er proportionel med Lov nr. 1195 af 14. november 2017 i lyset af de øvrige stramninger for import- og eksport af brugte biler, der er lanceret efter lovens ikrafttræden?

Spm. 208

Vil ministeren oplyse, hvilke tab på selvanmelderordningen staten har realiseret, der nødvendiggør ”trappemodellen” for sikkerhedsstillelse for selvanmeldere? Dette svar bedes opdelt på import og eksport af brugte biler samt indregistrering af nye biler.

Spm. 209

Er det ministerens vurdering, at skatteforvaltningen ikke har mulighed for at opkræve gæld fra selvanmeldere med den nuværende sikkerhedsstillelse på 500.000 kr., siden skatteforvaltningen øger sikkerhedsstillelsen for selvanmeldere markant pr. 1. februar 2020? Hvis ja, hvor stort et provenu anslår skatteforvaltningen at have mistet i perioden 2017-2019?

Spm. 210

Ministeren bedes gøre rede for, hvordan reglerne i Virksomhedsordningen anvendes ved lån fra sælger til køber ved generationsskifte, samt hvilke overvejelser der ligger bag reglerne. Hvad ville konsekvensen være, herunder for det enkelte generationsskifte og for de offentlige finanser, hvis udlån ved generationsskifte blev anset som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition i Virksomhedsordningen?

Spm. 211

Ministeren bedes redegøre for sagen omkring Skatteministeriets departementschefs ageren i sagen, der er beskrevet i artiklen i Fagbladet 3f ”Bygger sommerhus: Ulovlige litauere arbejder for Skatteministeriets departementschef” den 21. januar 2020.

Spm. 212

Vil ministeren oplyse, om halal-godkendelser og årlige halal-kontroller er fradragsberettigede udgifter for danske virksomheder, og hvordan disse i givet fald bogføres?

Spm. 213

Vil ministeren oplyse, om muslimske organisationer som Islamisk Kulturcenter og Muslim World League betaler skat i Danmark?

Spm. 214

Ministeren bedes oplyse, hvilke bonussystemer og resultatlønskontrakter der anvendes i henholdsvis Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen og Skatteankestyrelsen, herunder specifikt efter, hvilke resultatmål der udbetales bonus eller resultatløn, hvilke medarbejdertyper der er omfattet, hvordan opnåede resultater opgøres samt hvilke overvejelser der ligger bag designet af bonusprogrammerne og resultatlønskontrakterne.

Spm. 215

Ministeren bedes oplyse om budgetvejledningens pkt. 2.4.3 om udgifter pålagt ved dom m.v., hvoraf fremgår: ”Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som det må anses for overvejende sandsynligt, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten, at staten i tilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale”, giver Skattestyrelsen hjemmel til, at betale for en privat virksomheds bøde, som denne er blevet dømt til at betale af en dansk domstol. Der henvises til SAU alm. del – bilag 140.

Spm. 216

Ministeren bedes oplyse, om en statslig myndighed direkte eller indirekte må betale en privat persons eller virksomheds bøde, som denne er pålagt af en domstol. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilke hjemmelgrundlaget til dette.

Spm. 217

Ministeren bedes oplyse, om ombudsmanden tidligere har taget stilling til, om en statslig myndighed eller statslig virksomhed, må betale for en bøde, som en privat virksomhed eller privatperson har fået.

Spm. 218

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. januar 2020 fra AutoCamperRådet vedr. den svenske model for registrering af kørertøjer, jf. SAU alm. del - bilag 144.

Spm. 219

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange udenlandske skyldnere af SU-gæld, der har oplyst adresse i forbindelse med, at de efter endt uddannelse er flyttet fra Danmark.

Spm. 220

Ministeren bedes oplyse antallet af prøvesager om misligholdt SU-gæld, der er afholdt ved domstolene i Danmark.

Spm. 221

Ministeren bedes oplyse, hvilke lande der er indgået aftaler med om opkrævning af dansk SU-gæld.

Spm. 222

Ministeren bedes redegøre for status på samarbejdet med udenlandske inkassofirmaer i forhold til opkrævning af dansk SU-gæld.

Spm. 223

I forlængelse af artiklen ”Danske Spil forærer rejser væk, der reelt er ”skattebombe” under modtagerne” bragt i Børsen den 23. januar 2020, bedes ministeren indhente følgende oplysninger fra Danske Spil:Vedrørende ”Verdens Bedste Fodboldrejse”•Hvor mange af de 100 årlige deltagere i rejser i de sidste 5 år er modtagere af skattefri gevinstrejser under de særlige regler for offentlige konkurrencer?•Hvor mange ansatte fra Danske Spil, kunder, forretningsforbindelser, journalister og andre eksterne inviterede har været med på rejserne?•Hvordan har Danske Spil orienteret eksterne deltagere med skattepligt, om deres skattepligt?•For hvor mange medarbejdere har Danske Spil indberettet deltagelse i ”Verdens Bedste Fodboldrejse” til Skattestyrelsen? Vedrørende månedlige VIP-events samt gaver til VIP-medlemmer•Hvordan har Danske Spil håndteret skattemæssige spørgsmål vedrørende salgsfremmende foranstaltninger, der ikke er gevinster, f.eks. rejser, herunder hvordan Danske Spil har informeret modtagerne om deres skattepligt? Vedrørende VIP-aktiviteter, hvor deltagerne er udfundet ved offentlige konkurrencer•Vurderer Danske Spil, at VIP-konkurrencerne kan betegnes som offentlige?•Kan Danske Spil gøre rede for, hvordan offentlighedskravet er opfyldt, så længe der er tale om konkurrencer blandt en lukket kreds af VIP’s? Har Danske Spil fået bekræftet denne vurdering hos Skattestyrelsen? Vedrørende Poker-rejser•Hvordan har Danske Spil håndteret den skattemæssige side af poker-rejserne?•Hvor mange har modtaget rejser som gevinster og hvor mange har været inviteret?•Hvordan er modtagere af ”gave-rejser” blevet orienteret af Danske Spil om deres skattepligt af gaven?•Hvordan har Danske Spil som giver af rejsen orienteret deltagerne om skattepligten på fysiske poker-gevinster vundet i lande uden for EU?

Spm. 224

Vil ministeren redegøre for effekterne af en – provenuneutral – afgiftspakke med følgende elementer:- Den grønne check (inklusiv supplerende grøn check og tillæg til grøn check) afskaffes med virkning fra 2021.- Den vedtagne forhøjelse af tobaksafgifter i 2022 aflyses til fordel for en årlig inflationsindeksering af samtlige tobaksafgifter fra 2021.- Afgiften på cigaretpapir afskaffes med virkning fra 2021.- Afgifterne på konsum-is og -ismiks afskaffes med virkning fra 2021.- Afgifterne på kaffe afskaffes med virkning fra 2021.- Afgifterne på glødelamper, lysstoflamper og autopærer afskaffes med virkning fra 2021.- Tillægsafgiften på mousserende vin afskaffes med virkning fra 2021.- Den almindelige afgift på konfekture (slik og chokolade) sænkes til niveauet for den nedsatte afgift (på konfekture med lavt indhold af tilsat sukker) med virkning fra 2021.- Afgiften på engangsservice afskaffes i forbindelse med implementeringen af forbuddet mod plastikengangsservice (forventet 2021).- Den volumenbaserede emballageafgift afskaffes i forbindelse med implementeringen af det udvidede producentansvar for emballager (forventet 2024).- Den vedtagne genindførelse af afgifter på ftalater, pvc og pvc-folier aflyses, jf. anbefalingerne fra den tidligere regeringens saneringsudvalg.- Evt. øvrigt provenu anvendes til at nedsætte den almindelige elafgift med virkning fra 2021, således at den varige provenueffekt af afgiftspakken er nul.Der ønskes oplyst følgende effekter:- Provenueffekter for hvert af årene 2021-30 (og varigt), før og efter tilbageløb og adfærd- Effekt på BNP- Effekt på arbejdsudbud (time og deltagelse)- Effekt på Gini-koefficient- Nettoprovenueffekt fordelt på indkomstdeciler- Effekt på grænsehandel - Effekt på administrative byrder for erhvervslivet- Skøn over omfanget af frigjorte ressourcer i SkatteforvaltningenFor hver af de pågældende effekter (undtagen fordelingen på indkomstdeciler) bedes ministeren angive den/de forslag, der særligt bidrager til effekten.

Spm. 225

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af alle spilreklamer på TV der udgøres af Danske Spil, og hvordan ministeren forholder sig til, at statsfinansierede Danske Spil står for en del af reklametrykket på TV?

Spm. 226

Ministeren bedes bekræfte, at Skattestyrelsen sagsbehandler efter de regler og den praksis, der er fastlagt i styresignalet "Skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier".

Spm. 227

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 9/2020 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.

Spm. 228

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 9/2020 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.

Spm. 229

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 9/2020 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.

Spm. 230

Statsrevisorerne bedes oplyse, om Rigsrevisionen i forbindelse med udarbejdelsen af notatet om Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. fra maj 2019, jf. SAU alm. del – bilag 140, har undersøgt lovligheden af, at Skattestyrelsen indirekte har betalt for en privat virksomheds bøde, som denne er blevet dømt til at betale af en dansk domstol. I bekræftende fald bedes redegjort uddybende for Rigsrevisionens konklusion.

Spm. 231

Ministeren bedes redegøre for, hvad den samfundsøkonomiske begrundelse er for, at avancer for skattefrie porteføljeaktier skal være skattefrie, mens indkomst fra udbyttebetalinger fra skattefri porteføljeaktier beskattes med 70 pct. af udbyttebetalingens værdi svarende til ca. 15 pct. i skattesats.

Spm. 232

Ministeren bedes redegøre for, hvordan Skatteministeriet arbejder med opfyldelse af verdensmålene, herunder hvilke specifikke verdensmål, som Skatteministeriet lægger mest vægt på.

Spm. 233

Hvilke initiativer har Skatteministeriet forandret eller nystartet på baggrund af verdensmålene?

Spm. 234

Fremgår Skatteministeriets arbejde med verdensmålene af ministeriets årsrapport? Vil ministeren i benægtende fald tage initiativ til at arbejdet med verdensmålene fremover skal fremgå af årsrapporterne?

Spm. 235

Fremgår arbejdet med verdensmålene af årsrapporterne fra de institutioner og styrelser, som ligger under Skatteministeriets ressort? Vil ministeren i benægtende fald tage initiativ til at arbejdet med verdensmålene fremover skal fremgå af årsrapporterne?

Spm. 236

Ministeren bedes kommentere, hvilke konsekvenser de danske skattemyndigheder vil drage af, at finansdomstolen i Hessen tilsyneladende har afgjort, at cum-cum er ulovligt. Der henvises til artiklen ”Banken drohen nach Cum-Cum-Urteil hohe Steuerrückzahlungen” fra Handelsblatt fredag den 31. januar 2020.

Spm. 237

Ministeren bedes redegøre for, om Skattestyrelsen påtænker at sagsøge en række af de banker og børsmæglere, der har deltaget i sagskomplekset om formodet svindel med udbytteskat. Derudover bedes ministeren redegøre for, om der påhviler banker et ansvar, der har ageret depotbank i sagskomplekset eller på anden måde ikke har lavet et ordentligt tjek af deres kunders forretningsmetoder.

Spm. 238

Ministeren bedes redegøre for skyggeprisen på alle gængse transportformer (bil, fly, tog, bus mv.), hvis prisen alene skal afspejle CO2-belastningen.

Spm. 239

Ministeren bedes oplyse, hvem der i den tidligere regering godkendte forliget på 1,6 mia. kr. med 61 pensionsplaner, fx om forliget blev godkendt i regeringens koordinationsudvalg.

Spm. 240

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 6. februar 2020 om afgiften på engangsservice og bæreposer af plastik, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål M og N.

Spm. 241

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6. februar 2020 om afgiften på engangsservice og bæreposer af plastik, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål M og N.

Spm. 242

I forlængelse af samrådet om afgiften på engangsservice og bæreposer af plastik, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål M og N, bedes ministeren oplyse, om undersøgelsen om differentiering af afgifter allerede er igangsat som en del af den tidligere regerings plastikhandlingsplan, eller om der igangsat nye initiativer på baggrund af afgiftsforhøjelsen? Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvornår der forventes afrapportering fra denne undersøgelse.

Spm. 243

Kan ministeren i forlængelse af samrådet om afgiften på engangsservice og bæreposer af plastik, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål M og N, bekræfte, at der foreligger data, der viser, at f.eks. fastfoodkæder genererer mindre affald som følge af tredoblingen af afgiften, og kan udvalget i givet fald få udleveret tallene?

Spm. 244

Er ministeren indstillet på at stoppe Motorstyrelsens klapjagt mod lovlydige veteranbilejere ud fra en rigid og firkantet fortolkning af originalitetskravet?

Spm. 245

Vil ministeren oplyse, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 inden for en bestemt tidsperiode efter opkøbet af ejendommen, som omtalt i artiklen ”K: Simpel ændring af Blackstone-indgreb vil lade andelshavere gå fri” bragt i Altinget den 7. februar 2020?

Spm. 246

Ministeren bedes redegøre for, om selvstændige har samme muligheder og vilkår for at få skattefri virksomhedsbetalt videreuddannelse, efteruddannelse og kurser, som ansatte i en given virksomhed. I benægtende fald bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til at sikre, at selvstændige får samme muligheder og vilkår som ansatte i en given virksomhed.

Spm. 247

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til henholdsvis beskatning af selskaber, boligbeskatning og beskatning af jord med angivelse af, hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag, ligesom det gør sig gældende i svar på SAU alm. del – spørgsmål 119 for personbeskatning.

Spm. 248

Ministeren bedes oversende en liste over de vare og ydelser, hvor skatter og afgifter udgør mere end 50 pct. af den normale salgspris. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilke vare der, i lighed med biler, er pålagt en afgift på mere end 100 pct. Af listen skal fremgå den procentvise samlede andel af skatter og afgifter for de enkelte vare, og den procentvise andel af de enkelte skatter og afgifter for de enkelte vare.

Spm. 249

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de i Berlingske omtalte revisionsrapporter ikke er oversendt til Skatteudvalget løbende på trods af flere forespørgsler fra udvalget herom, og hvorfor udvalget først får oversendt rapporterne, når deres eksistens bliver lækket til pressen. Ministeren bedes endvidere tilkendegive, om interne revisionsrapporter fremadrettet vil blive oversendt løbende.

Spm. 250

Hvis en virksomhed eller borger får kendskab til, at der snydes med momsen i forbindelse med grænseoverskridende e-handel, hvor kan de så henvende sig i dag med deres viden? Vil ministeren sikre, at de fremadrettet kan henvende sig til det nye skattecenter med deres dokumentation?

Spm. 251

Kan ministeren oplyse, om det forventes, at EU’s og de øvrige EU-landes it-systemer bliver klar til OSS’en og til at implementere de nye EU-momsregler til den fastsatte EU-frist den 1. januar 2021?

Spm. 252

Toldstyrelsen gennemførte i 2018 fire kontrolaktioner af 6.100 forsendelser sendt fra Kina. Af svaret på SAU alm. del (folketingsåret 2018-19, 2. samling) – spørgsmål 6 fremgår det, at det pga. af en ”ufuldkommen registrering” kun er værdien af 4.200 af disse, der er registreret. Kan ministeren svare på, om det skal forstås sådan, at Toldstyrelsen ikke har registreret værdien af de 1.900 øvrige forsendelser? Og i givet fald hvad årsagen til dette er, eksempelvis om der ikke var angivet værdi på pakken, eller om der manglede en ordreseddel?

Spm. 253

Det fremgår af svaret på SAU alm. del (folketingsåret 2018-19, 1. samling) – spørgsmål 256, at der var 687 fejlangivelser i værdi. Kommer dette tal fra de 4200 pakker, som rent faktisk er blevet værdiregistreret, og hvordan har man vurderet denne fejlangivne værdi?

Spm. 254

Det fremgår af svaret på SAU alm. del (folketingsåret 2018-19, 2. samling) – spørgsmål 6, at Toldstyrelsen vurderede, at 500 af de 4.200 registrerede forsendelser med en angiven værdi under 80 kr. var fejlangivet. Toldstyrelsen bad ifølge svaret de pågældende 500 købere om dokumentation for forsendelsens reelle værdi, hvad de fik fra en tredjedel. Det bedes oplyst om Toldstyrelsens mistanke var korrekt, og om de 500 forsendelser havde en værdi over 80 kr.

Spm. 255

Hvad var gennemsnitsværdien af de 4.200 registrerede forsendelser omtalt i svaret på SAU alm. del (folketingsåret 2018-19, 2. samling) – spørgsmål 6?

Spm. 256

Hvor mange af de forsendelser omtalt i svarene på SAU alm. del – spørgsmål 256 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) og spørgsmål 6 (folketingsåret 2018-19, 2. samling), som var registreret som gave, var reelt en gave?

Spm. 257

Kan ministeren bekræfte, at udskydelsen af de nye boligskatteregler i tre år ikke betyder, at Gentofte Kommune skal betale mere i udligning i kroner og øre, når alle effekter af udskydelsen af de nye boligskatteregler indregnes? Og kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at Gentofte Kommune efter regeringens nye forslag til udligning heller ikke skal betale mere i udligning i kroner og ører som følge af udskydelsen af de nye boligskatteregler, når alle effekter af udskydelsen af de nye boligskatteregler indregnes?

Spm. 258

I forlængelse af bl.a. svar på SAU alm. del – spørgsmål 14, hvori det fremgår, at ministeren har igangsat en undersøgelsen af, hvorvidt chokoladeafgiftsloven kan justeres i relation til kakaodrikke, og at denne forventes afsluttet inden udgangen af 2019, samt at der er sendt et udkast til lovforslag om ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v. i høring, bedes ministeren oplyse, hvornår han vil orientere udvalget om undersøgelsens resultater.

Spm. 259

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål P.

Spm. 260

Mener ministeren, at virksomheder fremover bør have mulighed for løbende at kunne indbetale moms og ikke blot kvartalsvis, eftersom flere virksomheder nu får en ekstra udgift grundet bankernes negative renter?

Spm. 261

Ministeren bedes redegøre for udviklingen på spilmarkedet siden den delvise liberalisering i 2012, herunder hvordan BSI, afgiftsprovenu og arbejdspladser har udviklet sig på de forskellige spiltyper (henholdsvis online kasino, væddemål, landbaserede spilleautomater og landbaserede kasinoer).

Spm. 262

Ministeren bedes oplyse omfanget af spilreklamer og omfanget af spilafhængighed fordelt på de forskellige spiltyper.

Spm. 263

Med ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” fra 2017 og Aftale om Finansloven for 2019 er det aftalt, at hotellers rumvarmeafgift skal ligestilles med energiafgiftssatsen til procesforbrug fra 2020. Ministeren bedes oplyse, hvad status er på initiativet, og hvornår der kan forventes fremsat lovforslag herom.

Spm. 264

Ministeren bedes år for år redegøre for udviklingen i antallet af årsværk i Skatteministeriets koncern i årene 2016-2020, samt år for år redegøre for den forventede udvikling i årene 2020-2023.

Spm. 265

Ministeren bedes i 2020-priser redegøre for udviklingen i skattevæsenets budget i årene 2015-2023 år for år inklusiv alle reserver m.m.

Spm. 266

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 165 oplyse, a) hvor mange borgere reguleringerne er fordelt på, og b) hvad den gennemsnitlige regulering har udgjort? Opreguleringer bedes opgjort som henholdsvis opreguleringer og nedreguleringer. Der bedes foretages en opdeling i forhold til momsreguleringer og indkomstreguleringer. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvad reguleringerne mere præcist dækker over, altså hvilke typer af fejl der er konstateret. Ligeledes bedes ministeren oplyse, hvor mange bødesager, der er rejst i kølvandet på sagerne. I forlængelse af ovenstående bedes ministeren oplyse, hvornår tal for ovenstående forventes at foreligge for 2019 og oversende dem, når de foreligger, og oversende afrapporteringen af kontrolprojektet for deleøkonomi 2018.

Spm. 267

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 167 redegøre for, hvad skatteprovenuet har været på baggrund af de tredjeparter, der indberetter til skattemyndighederne på baggrund af aftalen om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien af 17. maj 2018, og hvad skatteprovenuet isoleret har været ved Airbnb’s indberetninger siden juni 2019, hvor aftalen med Airbnb trådte i kraft?

Spm. 268

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 171 oplyse, om de danske skattemyndigheder eller SØIK har mulighed for at pålægge kortudstedere som Paypal eller Neteller at frembringe oplysninger om brug af specifikke kreditkort udstedt til danske statsborgere?

Spm. 269

Kan ministeren på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 171 bekræfte, at der tilsyneladende er et problem med skattekontrol af konti hos internationale betalingsservices som PayPal og Neteller, der tilhører danskere? Hvordan vil ministeren sørge for, at danskere med den type konti svarer korrekt skat og moms? Har ministeren forslag til, hvordan dette problem kan løses?

Spm. 270

Kan ministeren oplyse, hvor mange underretninger SØIK har modtaget fra den britiske FIU vedrørende konti hos Neteller, og hvor mange af disse underretninger, der er sendt videre til de danske skattemyndigheder?

Spm. 271

Fortroligt dokument

Spm. 272

Fortroligt dokument

Spm. 273

Har der i Skatteministeriet være formelle og/eller uformelle drøftelser med Europa-Kommissionen om, hvorvidt en afgift på produktion fra biomassefyrede anlæg over en vis størrelse (f.eks. 1 MW) vil være EU-medholdelig?

Spm. 274

Vil en afgift på biomasse være EU-medholdelig, selv om den kun indføres på alle anlæg med en kapacitet over en vis størrelse (f.eks. over 1 MW)? I benægtende fald bedes ministeriet redegøre for, hvorfor en grænse på NOx og svovl er EU-medholdelig?

Spm. 275

Kan ministeren oplyse, hvorvidt den danske statskasse er gået glip af toldindtægter ved import af vin produceret i Golan, som fejlagtigt er blevet importeret til Danmark som israelsk og ikke syrisk, som international lov foreskriver, at det bør?

Spm. 276

Hvor mange af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser om ophævelse af dobbeltbeskatning efter henholdsvis exemption- og creditmetoden?

Spm. 277

Vil ministeren oplyse, hvad det koster danske virksomheder, at Danmark pt. ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig?

Spm. 278

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 20. februar 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P, oversende et notat til udvalget om historikken i og status på arbejdet med en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCTB)?

Spm. 279

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 20. februar 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P, oplyse, om Japans position i OECD i relation til beskatning af den digitale økonomi?

Spm. 280

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 20. februar 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P, oversende et notat om status på arbejdet med en finansiel transaktionsbeskatning?

Spm. 281

Vil ministeren redegøre for, hvornår man historisk og frem til og med lovforslag nr. L 91 har sænket bundskatten som kompensation for stigende kommunale skatter? For hvert historisk tilfælde bedes provenuet opgjort umiddelbart, efter tilbageløb og efter adfærd i 2020-niveau og faste 2020-priser.

Spm. 282

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 20. februar 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P, oversende et notat om OECD-landenes positioner inden for beskatning af et digitalt fast driftssted?

Spm. 283

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der foretages et provenuskøn overa) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst,b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst ogc) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 284

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 232 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), således, at der foretages et provenuskøn på to indkomstgrundlaga) personlig indkomst ogb) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 285

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat? Ministeren bedes foretage beregningen på baggrund af følgende beløbsgrænsera) Formueskattegrænse svarer til den seneste formueskattegrænse i 1996 opregnet til 2020-niveaub) Formueskattegrænsen er på 3 mio. kr.c) Formueskattegrænsen er på 4 mio. kr. ogd) Formueskattegrænsen er på 5 mio. kr.Disse bedes beregnet med henholdsvis en skatteprocent på 0,7 pct. og 1 pct. Skattegrundlaget for formueskatten bedes opgjort på samme måde som i svar på spørgsmål 533 (folketingsåret 2015-16), dvs. som finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket ”andre lån” (herunder f.eks. banklån, SU-lån m.v.). Såfremt det er muligt, bedes også værdien af unoterede aktier medregnes. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 286

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis man ophæver fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser, og hvor mange flere personer, der vil skulle betale topskat, hvis man fjerner denne fradragsret for årene 2020-2025. Endeligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også oplyse, hvad fjernelsen af denne fradragsret vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Slutteligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 287

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 288

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998? Beregningen bedes foretaget ud fra samme afgrænsninger som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Det vil sige, at obligationshandel ikke medtages. Ministeren bedes i sit svar klargøre, hvilke typer af værdipapirer, der inkluderes i beregningsgrundlaget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endeligt opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Ministeren bedes endeligt foretage samme beregninger som i ovenstående på henholdsvis en indførsel af kommissionens forslag fra 2013 om en Finansiel Transaktionsskat (FTT) samt for en indførelse i Danmark af den nugældende Finansielle Transaktionsskat i Frankrig. Ministeren bedes også her redegøre for, hvilke finansielle produkter, der er inkluderet i beregningerne og med hvilke skattesatser.

Spm. 289

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at omlægge bo- og gaveafgiften, således at bundgrænsen hæves til henholdsvis 400.000 kr., 450.000 kr. og 500.000 kr., og at der indføres en højere skattesats på 30 pct. ved arv på henholdsvis 750.000 kr., 1 mio. kr., 1,5 mio. kr., 2 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. som opgjort i svar på SAU alm. del – spørgsmål 505 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst for samtlige modeller. Endeligt bedes ministeren beskrive, hvilke aktiver der er inkluderet i beregningsgrundlaget, herunder om unoterede aktier indgår.

Spm. 290

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe boligjobordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.

Spm. 291

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe aktiesparekontoen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.

Spm. 292

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe investorfradraget? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.

Spm. 293

Vil ministeren med henvisning til artiklen »»Ligner en skandale«: På 4 år har Finansministeriet ansat én medarbejder over 50 år« bragt i Politiken den 23. februar 2020 oplyse, hvilke ministerier der i deres rekrutteringssystemer har indlagt automatiske mekanismer, der sorterer kandidater ud fra alderskriterier? Såfremt et eller flere ministerier bruger rekrutteringssystemer med sådanne mekanismer, bedes ministeren oplyse om bevæggrunden for denne sortering, og hvordan den bruges.

Spm. 294

Vil ministeren redegøre for aldersfordelingen, inklusive anciennitetsmønster, opdelt på ministerområder, styrelser og personalegrupper, samt køn og personaleledelsesansvar?

Spm. 295

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 722 (folketingsåret 2015-16)? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 111 (folketingsåret 2016-17). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også vise, hvad fjernelsen af denne fradragsret vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 296

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, samt en tilpasning af ordningen, der bibeholder bruttoskatteordningen for forskere, men fjerner den for nøglemedarbejdere? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 297

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle lempelserne i registreringsafgiften, således at niveauet for registreringsafgiften svarer til før Finansloven 2016? Dette opnås ved at forhøje den lave sats for registreringsafgiften til 105 pct., forhøje den høje sats til 180 pct. og sænke skalaknækket til 140.000 kr. jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 155 (folketingsåret 2018-19). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 298

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangspunkt i to forskellige modeller a) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr.b) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskattegrænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 299

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 300

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved de tre skattelettelser fra skattereform 2018, der relaterer sig til pensionsindbetalinger? Det vil sige en afskaffelse af pensionsfradraget, at fjerne pensionsindbetalinger fra grundlaget for beskæftigelsesfradraget og at fjerne forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de tre forslag isoleret såvel som for de tre forslag samlet.

Spm. 301

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe stuehusreglen, der betyder, at grundværdien af stuehuse og dertil hørende haver vurderes som landbrugsmæssige grunde og dermed beskattes mere lempeligt end almindelige beboelsesejendomme? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 302

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra ’Aftale om erhvervs- og vækstinitiativer’ 2017, der gav bedre vilkår for aktieaflønning i mindre virksomheder? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 303

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra ’Aftale om erhvervs- og vækstinitiativer’ 2017, der gav bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter samt lempelser for udlændinges opsparing i danske investeringsinstitutter (Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de to forslag isoleret såvel som for de to forslag samlet.

Spm. 304

Hvad forventes gælden til det offentlige at være i år 2030 med og uden det nye fungerende IT-system til understøttelse af inddrivelsen?

Spm. 305

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. februar 2020 om registreringsafgifterne for elbiler i 2021, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Q og R.

Spm. 306

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 258, oversende den bagvedliggende undersøgelse, baggrundsnotater m.v., der udgør beslutningsgrundlaget for udkast til lovforslag om ligestilling kakaodrikke med kakaomælk m.v., jf. SAU alm. del – bilag 167?

Spm. 307

Vil ministeren kommentere de generelle problemstillinger, der rejses i den interne henvendelse fra Ruben Houlind Mariager af 28. februar 2020, jf. SAU alm. del – bilag 219.

Spm. 308

Kan ministeren bekræfte, at der er en af de tre banker, der har administreret bankordningen indtil 2015, hvor der ikke er nogen bestemmelse om hæftelse i den aftale, der er indgået mellem Skatteministeriet og den pågældende bank?

Spm. 309

Hvilke initiativer har ministeren og tidligere ministre taget for at sikre, at de banker, der har administreret bankordningen indtil dens ophør, rent konkret hæfter, såfremt bankerne ikke kan dokumentere, at refusion af udbytteskat er blevet udbetalt på et korrekt grundlag?

Spm. 310

Ministeren bedes oplyse, hvordan certificeringsordningen af virksomheders energiledelsessystem, som er et krav for, at danske virksomheder kan gøre brug af reducering af afgiften på overskudsvarme, jf. lov nr. 138 af 25. februar 2020 (lovforslag nr. L 82), konkret skal udmøntes?

Spm. 311

Mener ministeren, at det fremmer innovation og udvikling af nye miljøvenlige produkter, når miljøvenlige engangsprodukter, som er mere bæredygtige, rammes ekstra hårdt af tredoblingen af afgiften på engangsemballage, fordi afgiften er vægtbaseret?

Spm. 312

Vil ministeren sørge for, at Skatteforvaltningen kan vejlede og give klare og eventuelt bindende svar om, hvordan nye og mere bæredygtige engangsemballager skal håndteres afgiftsmæssigt?

Spm. 313

Ministeren bedes forklare, hvorfor der som konsekvens af regeringens forhøjelse af afgiften på engangsservice er forhøjede afgifter på pommes frites-bakker, men ikke på pommes fritesbakker med hængslede låg, når nu de har præcis den samme funktion?

Spm. 314

Ministeren bedes forklare, hvorfor der som konsekvens af regeringens forhøjelse af afgifter på engangsservice nu er forhøjede afgifter på bakker, der sælges pommes frites i, men ikke på bakker, der sælges jordbær i?

Spm. 315

Vil ministeren udregne det varige mindreprovenu, såfremt selvstændige eller ansatte i en virksomheder fremover ikke skal betale skat af virksomhedsbetalt grund-, efter- eller videreuddannelse?

Spm. 316

Vil ministeren opstille to tabeller, der viser mindreprovenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021-2025 ved henholdsvis at1) der ikke skal betales elafgift af el til opladning af elbiler og2) udvide retten til afgiftsrefusion til ikke kun at gælde firmaer, men også privatpersoner?

Spm. 317

Vil ministeren oplyse, om den danske stat vil vinde eller tabe skatteprovenu, hvis internationale virksomheder, herunder danske, i højere grad blev selskabsbeskattet i de lande, hvor de sælger deres produkter, fremfor i de lande, hvor de har hovedsæde og udvikler deres produkter?

Spm. 318

Hvor stor er afgiftsbyrden pr. 1.000 km kørt for en lastbil, en bus og en varebil på henholdsvis diesel og ny biogas leveret fra naturgasnettet? Med ny biogas menes ny biogasproduktion, der er produceret med transporten som mål.

Spm. 319

Hvad forventes de provenumæssige effekter at være ved at opfylde iblandingskravet på 0,75 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021 ved henholdsvis biogas, bioethanol og biodiesel inkl. eventuelle grænsehandelseffekter?

Spm. 320

Vil ministeren oplyse, om Danmark hører til de lande, hvor der er højest afgift pa° biogas til vejgodstransport?

Spm. 321

Kan ministeren oplyse, hvad henholdsvis de samlede afgifter pa° biogas i transporten i kroner per m3 samt i kroner per kg er i Danmark set i forhold til de øvrige lande i EU?

Spm. 322

Kan ministeren oplyse henholdsvis: - Hvad er prisen inklusive afgifter (eks. moms) pa° flydende henholdsvis naturgas (LNG) og biogas (LBG) per kg i Danmark sammenholdt med EU’s øvrige lande?- Hvad er afgifterne – isoleret set – pa° LNG og LBG i Danmark sammenholdt med EU’s øvrige lande?- Hvad er dieselprisen til sammenligning med ovenstående inklusive afgifter per liter i Danmark sammenholdt med EU’s øvrige lande?

Spm. 323

Det forlyder, at bl.a. Tyskland og Sverige vil satse endnu mere pa° biogas til vejgodstransportomra°det i fremtiden. Kan ministeren oplyse, hvad man har gjort sig af overvejelser om grænsehandelspotentialer og -risici samt rettidig udbygning af infrastruktur til tankanlæg, hvis vejgodstransportbranchen fremover primært tanker biogas i Danmarks nabolande frem for i Danmark pa° grund af den højere afgift?

Spm. 324

Vil ministeren kommentere artikel i JP Finans ”Indgreb mod leasingbiler udløser nye millionrabatter til bilbranchen” den 4. marts 2020 vedrørende tilbagebetaling af registreringsafgift i de tilfælde, hvor der ikke ved genberegning af bilens værdi efter 4 måneder, helt eller delvist ikke er sket en værdiforringelse? Ministeren bedes ligeledes redegøre for provenueffekten i direkte provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, såfremt der indføres en regel om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af registreringsafgift i de tilfælde, hvor en bils værdi ved genberegning ikke er faldet i værdi, eller hvis bilen er steget i værdi på tidspunktet for genberegningen.

Spm. 325

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. februar 2020 fra Frede Henckel, Egå, om manglende kvittering for anmeldelse af afgiftssnyd, jf. SAU alm. del - bilag 178.

Spm. 326

Vil ministeren oplyse, hvor meget Københavns Kommune får i dækningsafgift årligt fra statslige virksomheder?

Spm. 327

Vil ministeren oversende en opdatering af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 524 (folketingsåret 2016-17)?

Spm. 328

Hvorfor er kritiske interne revisionsrapporter ikke blevet sendt til hverken Rigsrevisionen eller Folketingets Skatteudvalg, jf. artiklen ”Skatteministeriet undlod at sende blodrøde advarsler videre til vagthund ved »en fejl«” bragt i Berlingske den 9. marts 2020?

Spm. 329

I artiklen ”Skatteministeriet undlod at sende blodrøde advarsler videre til vagthund ved »en fejl«” bragt i Berlingske den 9. marts 2020 nævnes en revisionsrapport om manglende kontrol med statens indtægter fra selskabsskat, hvor der henvises til, at det er muligt for selskaber »uretmæssigt at anvende det samme skattemæssige underskud flere gange«. Vil ministeren oplyse, hvad man har gjort for at rette dette, så skattemæssigt underskud ikke kan bruges flere gange?

Spm. 330

Hvad er grunden til, at Rigsrevisionen ikke har modtaget nogen revisionsrapporter fra koncernrevision i hele 2019?

Spm. 331

Ministeren bedes redegøre for, om omkostninger til udvikling af softwareapplikationer er omfattet af Skattekreditordningen?

Spm. 332

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2020 fra Danske Patienter og Sjældne Diagnoser om foretræde om små foreningers mulighed for at tilbyde bidragydere fradragsret for bidrag, jf. SAU alm. del - bilag 184.

Spm. 333

Med udgangspunkt i ministerens udtalelser i samrådet om SAU alm. del – samrådsspørgsmål R kan ministeren da bekræfte, at bilafgifterne for elbiler og andre lavemissionsbiler holdes i ro frem mod opfølgningen på anbefalingerne fra kommissionen for grøn omstilling og personbiler, således at det nuværende bundfradrag (2020-niveau) samt det nuværende afgiftsniveau (2020-niveau) skal fastholdes i 2021, såfremt regeringen ikke kan nå at lande en aftale for 2021 med afsæt i kommissionens anbefalinger?

Spm. 334

Hvad er baggrunden for, at finansieringen til Center for Ludomani løber to år ad gangen, mens licenser til spilbranchen er femårige? Er det ministerens holdning, at det vil give mening at sidestille de to ting?

Spm. 335

Vil ministeren oversende en beregning på, hvad det vil koste at indeksregulere de økonomiske bevillinger til Center for Ludomani, så centerets økonomiske bevilling følger de opgaver, centeret har? Baggrunden for spørgsmålet er, at forskning og tilstødende problematikker (gaming) i visse tilfælde udhuler behandling og forebyggelse, idet der hvert femte år laves en landsdækkende ludomaniundersøgelse, hvor finansiering tages direkte fra toppen af ludomanipuljen (5 mio. kr. i 2016, 2021 etc.), ligesom der særskilt for 2019 og 2020 er afsat 2 mio. kr. til en landsdækkende gaming-undersøgelse. Samtidig skulle Center for Ludomani i 2019 oprette en ny afdeling i Esbjerg, hvilket betyder, at der fremover skal drives fire afdelinger inden for den økonomiske ramme, som der hidtil har været til tre afdelinger.

Spm. 336

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ældre ryger først i statens fyringsrunder” bragt i Politiken den 9. marts 2020 samt redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at ældre medarbejdere fremover ikke vil være overrepræsenteret i fyringsstatistikerne, sådan som DJØF har dokumenteret, at det forholder sig i dag? Vil ministeren desuden redegøre for ansættelsespolitikken, der viser, at seniorer kun i sjælden grad ansættes, når der opslås stillinger?

Spm. 337

I finanslovsaftalen for 2020 er der indgået en aftale om, at udlejning til nærtstående (forældrekøbslejligheder) fra 2021 ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Betyder det, at det gælder alle også forældrekøbslejligheder, der før den 1. januar 2021 var i virksomhedsordning, eller kun forældrekøbslejligheder, der erhverves efter den 1. januar 2021? Såfremt det gælder alle forældrekøbslejligheder, vil ministeren så redegøre for, hvordan beskatningen af disse hævninger kommer til at foregå i 2021? Svaret ønskes belyst med nogle eksempler, hvor følgende gør sig gældende:• Ejeren har udover forældrekøbslejligheden anden virksomhed og et større opsparet overskud.• Der er gæld i forældrekøbslejligheden.

Spm. 338

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der som følge af systemfejl i SKAT opkræves førstkommende indbetaling af AM-bidrag, moms og A-skat ultimo marts og primo april, ikke vil modtagere rykkere for manglende indbetaling?

Spm. 339

Ministeren bedes redegøre for, om man er opmærksom på de danskere, der opholder sig i udlandet – og som ikke kan komme hjem – som så risikerer at blive skattemæssigt ramt af 180-dagesgrænsen for ophold i udlandet?

Spm. 340

Vil ministeren redegøre for evalueringen af tobaksvaredirektivet og herunder oplyse, om der lægges op til en ændring i forhold til finecut af tobak? Hvad er regeringens holdning til evalueringen?

Spm. 341

Hvordan stilles de danske tobaksvirksomheder, for så vidt angår evalueringen af punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak?

Spm. 342

Vil ministeren redegøre for skattebæringsevnen af de enkelte produkter i forbindelse med fastsættelsen af afgiftssatserne ved evalueringen?

Spm. 343

Kan ministeren oplyse, om der lægges op til at forrykke balancen i afgiftsstrukturen på de forskellige typer tobak?

Spm. 344

Hvor meget forventer ministeren, at Coronakrisen vil medføre af prisfald på boligmarkedet, og hvad vil konsekvensen være for det nye ejendomsvurderingssystem, der hovedsageligt danner de nye vurderinger ud fra historiske salgspriser? Risikerer man ikke, at vurderingerne kan blive mange procent for høje, hvis boligpriserne som forventet vil falde grundet økonomisk afmatning og højere renter?

Spm. 345

Som følge af corona-krisen har danskernes pensionsopsparinger lidt et markant tab, da aktiemarkederne har lidt et dyk. Kan ministeren oplyse, om og i givet fald hvilke tiltag man i tidligere økonomiske kriser har taget for at imødegå de udfordringer, som særligt de pensionsopsparere, som skal til at bruge deres pension, oplever ved et sådan voldsomt fald?

Spm. 346

Har ministeren undersøgt de juridiske og økonomiske implikationer ved tilbagebetaling af allerede indbetalt moms, herunder om en tilbagebetaling systemmæssigt vil kunne understøttes relativt hurtigt i Skatteforvaltningen, som ministeren beskrev i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 12? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for disse samt oplyse, om ministeren på baggrund af dette vil tage initiativ til at tilbagebetale den allerede indbetalte moms for de små og mellemstore virksomheder i marts måned.

Spm. 347

Vil ministeren forklare, hvilke muligheder pensionister har for at få indefrosset ejendomsskatter, herunder hvordan de udskudte ejendomsvurderinger påvirker disse muligheder? Vil ministeren endvidere forklare, hvorvidt de udskudte ejendomsvurderinger giver grund til at igangsatte initiativer, der styrker pensionister mulighed for at få indefrosset ejendomsskatter?

Spm. 348

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28. februar 2020 fra KPMG Acor Tax om overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter, jf. SAU alm. del – bilag 174? Hvornår forventer ministeren at svare på denne henvendelse?

Spm. 349

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Morten Lykkebo, jf. SAU alm. del – bilag 291, og forklare, om ministeren synes, at det er rimeligt, at en borger kan komme til at betale moms for en omsætning, der aldrig har eksisteret.

Spm. 350

Vil ministeren tage initiativ til, at det ændres, så de særlige omstændigheder, der skal til for, at skattestyrelsen må rette den manglende indberettede moms, også omfatter, at man faktisk ikke har skyldt den moms, der opkræves?

Spm. 351

Kan ministeren oplyse, om donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte, eksempelvis i forbindelse med nærværende coronakrise - og i øvrigt uden at udgøre nogen form for vederlag for en ydelse - er skattepligtig indkomst for virksomheden?

Spm. 352

Agter ministeren at efterkomme Dansk Energis m.fl. appel om at lade erhvervslivet betale den reelle elafgift fremfor det aktuelle system, hvor momsregistrerede virksomheder først betaler alt for meget i elafgift og dernæst modtager godtgørelse, når det kan frigive 1,5 mia. kr. i likviditet til erhvervslivet, uden at staten mister provenu, jf. pressemeddelelse af 25. marts 2020 ”Dansk Energi og Dansk Erhverv: Lad erhvervslivet betale den reelle elafgift og frigiv 1,5 mia. kr. – uden at staten mister en krone”?

Spm. 353

Hvor meget indbetaler dansk erhvervsliv på årsbasis i elafgift, og hvor meget får det efterfølgende godtgjort? Er ministeren enig i, at det eksisterende refusionssystem for elafgifter, hvor virksomhederne først betaler en for høj elafgift og efterfølgende får den godtgjort, er et uhensigtsmæssigt system, der koster virksomhederne dyrt i en tid, hvor erhvervslivet har brug for likviditet?

Spm. 354

Anerkender ministeren, at det er uhensigtsmæssigt i det nuværende refusionssystem for elafgifter, at elhandelsvirksomheder skal betale erhvervskundernes elafgifter videre til Skattestyrelsen, uanset om elkunden har betalt sin regning eller ej, når det skaber en stor risiko for elhandelsvirksomhederne, og har den konsekvens, at elhandlerne får svært ved at give kredit til erhvervskunder, som har svært ved at betale regningerne? Hvordan vil ministeren løse udfordringen?

Spm. 355

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen agter at håndhæve hamstringsreglerne vedtaget i forbindelse med hævelsen af tobaksafgifterne per 1. april 2020, nærmere bestemt definitionen ”udlevering til forbrug”, som blev fastlagt i Skattestyrelsens vejledningen “Afgiften på tobaksvarer stiger fra 1. april 2020” fra den 24. februar 2020?

Spm. 356

Vil ministeren redegøre for perspektiverne i ekstraordinært at tillade en overførsel fra ratepensionskonti i banken til en iværksætterkonto, således at midlerne kan investeres i egen virksomhed? Er det korrekt forstået, at fradragsreglerne ved indbetaling på de to typer konti historisk har været ens? Og baseret herpå, hvilke provenumæssige konsekvenser forventer ministeren, at en sådan ekstraordinær adgang vil få? Og hvor mange forventes at ville benytte sig af muligheden?

Spm. 357

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en ændring af ejendomsvurderingsloven, hvor definitionen af produktionsjord med landbrugsmæssige formål i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2, også omfatter jord med vedvarende energianlæg?

Spm. 358

Hvad mener ministeren, det siger om spilreklamers betydning for ludomani, når behandlingscentre for ludomani i BT den 22. april 2020 kan meddele, at man som følge af, at der i corona-tiden ikke er de samme sportsudsendelser som ellers, kan konstatere, at ludomaner har lettere ved at fastholde deres behandlingsforløb? Er ministeren enig i, at der hermed er sandsynliggjort en klar sammenhæng mellem udbredelsen og omfanget af ludomani og tilstedeværelsen af spilreklamer? Vil ministeren som følge heraf tage nye initiativer til at begrænse spilreklamer på TV? Artiklen er også bragt på bt.dk den 21. april 2020 ”Coronakrisen har fjernet al sport: Godt nyt for ludomaner i behandling”.

Spm. 359

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter jf. lovforslag nr. L 104 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Spm. 360

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne det særligt høje skattefradrag for forsknings og udviklingsudgifter, der blev aftalt i ’Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer’ af 12. november 2017? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvor stor en andel af provenuet der betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder.

Spm. 361

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indføre en balanceskat på den finansielle sektor? Der bedes foretaget en opgørelse ved hhv. en balanceskat på 0,05 pct., 0,07 pct. og 0,1 pct. Provenuerne bedes udregnet både med den fulde balance, og med balancen eksklusiv egenkapital. Der bedes tillige foretaget samme opdeling mellem forskellige typer af finansielle selskaber, som er foretaget i tabel 1 og tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 240 af 9. februar 2018 (folketingsåret 2017-18). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Spm. 362

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter? Der bedes foretaget en opgørelse, hvor fradraget reduceres fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct., 25 pct. og 0 pct. Dette bedes foretaget i kombination med at, der indføres et bundfradrag, hvor udgifterne fortsat er fuldt fradragsberettigede op til hhv. 50. 000 kr., 100.000 kr., 200.000 kr. og 500.000 kr. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Spm. 363

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle de tre sænkelser af bundskatten i 2018 (lovforslag nr. L 238 fra folketingsåret 2017-18), 2019 (lovforslag nr. L 146 fra folketingsåret 2018-19) og 2020 (lovforslag nr. L 91 fra folketingsåret 2019-2020)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.

Spm. 364

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten jf. lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes opgøre dette for hhv. selskabsskatten og virksomhedsskatten samt totalen for de to.

Spm. 365

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsskat på overnormal profit, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 105 (20. november 2017)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes tage udgangspunkt i beregningerne som de fremgår af tabel 1 i svar på spørgsmål 105 (SAU alm.del 20. november 2017). Ministeren bedes endvidere redegøre for de forskellige branchers bidrag til merprovenuet.

Spm. 366

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud? Ministeren bedes redegøre for dette ved henholdsvis en model, hvor man maksimalt kan fremføre underskud i hhv. 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9 år og 10 år. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser.

Spm. 367

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til hhv. 10 mio. kr., 11. mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio. kr. og 19 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Spm. 368

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne de særlige skatteregler for såkaldt skattefrie porteføljeaktier? Ministeren bedes redegøre for provenuet ved to modeller; 1) Både udbytter og avancer fra skattefrie porteføljeaktier beskattes som almindelige aktiers udbytter og avancer og 2) En harmonisering, hvor udbytter fortsat beskattes lempeligt, men hvor avancerne ikke længere er skattefrie og i stedet – i lighed med udbytterne – beskattes med 70 pct. af indtægterne. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020- niveau og faste 2020-priser.

Spm. 369

Med henvisning til artiklen ”Elafgift suger likviditet ud af selskaber” bragt i Børsen den 20. april 2020; Hvad mener regeringen om, at flere virksomheder tilsyneladende ikke er klar over, at de i forbindelse med momsafregningen kan få refunderet en væsentlig del af den betalte elafgift på 89,2 øre pr. kilowatt-time?

Spm. 370

Hvor stort et samlet beløb skønner regeringen, at virksomheder retmæssigt kunne have fået refunderet af den opkrævende elafgift på 89,2 øre pr. kilowatt-time, men som af den ene eller anden grund ikke af virksomhederne er blevet trukket fra i forbindelse med momsafregningen?

Spm. 371

Hvilke indsatser vil regeringen gøre for, at virksomheder ikke kommer til at betale mere i elafgift, end de er forpligtede til, idet flere virksomheder tilsyneladende ikke er klar over, at de i forbindelse med momsafregningen kan få refunderet en væsentlig del af den betalte elafgift på 89,2 øre pr. kilowatt-time?

Spm. 372

Finder ministeren det rimeligt, at det nuværende system med opkrævning af virksomhedernes elafgift er indrettet sådan, at virksomhedernes likviditet bliver bundet af staten?

Spm. 373

Hvad mener regeringen om forslaget fra Dansk Energi om at lave systemet med opkrævning af virksomhedernes elafgift om, således at der kun opkræves den afgift, som virksomheden rent faktisk skal betale?

Spm. 374

Hvad vil det give af ekstra likviditet i virksomhederne, og hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at udskyde betalingen af punktafgifter med 6 måneder? Det være afgifter som chokolade, øl, vin og spiritus osv.

Spm. 375

Hvad vil det give af ekstra likviditet i virksomhederne, og hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at udskyde betaling af rumvarmeafgift?

Spm. 376

Hvad vil effekten være af at sænke rumvarmeafgiften for hoteller og restauranter i 2020, så de blot betaler det samme som for procesformål?

Spm. 377

Hvad vil det give af ekstra likviditet i virksomhederne, og hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at genindføre forskudsmomsordningen?

Spm. 378

Hvad vil effekten være af at ændre boligjobordningen, så man får mulighed for at benytte de næste 3 års fradrag på et år? Derved kan man sætte gang i større renovationer, som afledt vil gavne beskæftigelsen og få gang i forbruget.

Spm. 379

Hvad vil konsekvensen være af at hæve virksomheders momsfradrag for restaurationsudgifter til henholdsvis 50 pct., 75 pct. og 100 pct. alene for år 2020?

Spm. 380

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at sænke grænsen for rumvarmeafgift for sommerhuse til 2000 kWh om året?

Spm. 381

I Rigsrevisionens notat om forliget i udbyttesagen med de 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. fra maj 2019 er Skattestyrelsen i punkt 27 citeret for følgende synspunkt: Skattestyrelsen ”finder, at det i den sammenhæng er uvæsentligt, om det tilbagebetalte beløb tilfalder statskassen via Skattestyrelsen som forligssum eller via SØIK som bødekrav.” Samme synspunkt fra Skattestyrelsen er gengivet i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 215: ” …..som den danske statskasse modtager fra salget af banken, uanset om beløbet tilfalder SØIK eller Skattestyrelsen.” Er ministeren enig i, at det er uvæsentligt, om en bøde betales af den dømte (Northern Channel Bank) eller på anden måde, f.eks. via Skattestyrelsen?

Spm. 382

Ministeren bedes oversende en liste over EU-lande, som har vedtaget en national sortliste over skattely-lande, som går videre end EU's sortliste, samt beskrive hvilke kriterier som er lagt til grund for listerne og hvilke skattely, som optræder på disse lister.

Spm. 383

Med henvisning til skatteministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 194 anmodes ministeren om at redegøre for det drastiske fald i antallet af bødesager, herunder hvorfor prøvesagsprocessen reelt har stoppet for nærmest alle sager, samt hvad ministeren agter at gøre konkret i forhold til de mange uafsluttede sager, hvor politiet ser ud til at have prioriteret andre opgaver.

Spm. 384

Ministeren bedes i forlængelse af notatet om Panama Papers, jf. SAU alm. del – bilag 300, oversende en kategorisk opdeling af, hvad de 213 afgørelser omhandler (eksempelvis skjulte bonusser, afkast af formue m.v.), samt redegøre for hvor stort et beløb ud af den potentielle skattebetaling på 411 mio. kr., som på nuværende tidspunkt er blevet indkrævet fra staten, og for hvor mange bødesager der er rejst i forlængelse af indkomstreguleringerne.

Spm. 385

Hvorfor indgik Skattestyrelsen i retten i Glostrup et forlig med en bank på en tiendedel af det snyd, som banken havde erkendt at have medvirket til, og hvorfor indgik Skattestyrelsen et forlig med amerikanske pensionsplaner om, at de skulle betale 1,6 mia. kr. med mulighed for at trække bankens bøde fra i beløbet, selv om pensionsplanerne havde erkendt at have medvirket til et snyd på 4,1 milliard kr., når staten samtidig vil gøre et dansk advokatselskab erstatningspligtig for det samlede beløb, som den antages at have været medvirkende til i samarbejdet med North Channel Bank?

Spm. 386

Vil ministeren oversende det brev om erstatningskravet, som Kammeradvokaten ifølge Politiken den 17. april 2020 har sendt til advokatfirmaet Bech-Bruun den 2. april 2020?

Spm. 387

Ministeren bedes sende et overblik over antal og gennemsnitlig størrelse på udbetalte bonusser i centraladministrationen i 2019 og 2020.

Spm. 388

Ministeren bedes kommentere på, om udbetaling af bonusser er mere problematiske i banker, end det er i centraladministrationen.

Spm. 389

Ministeren bedes redegøre for, hvad han vil gøre for at begrænse udbetaling af bonusser i centraladministrationen i ly af coronakrisen.

Spm. 390

Er ministeren enig i, at ”Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og satserne for forarbejdet tobak” er så politisk væsentligt, at Folketinget vil blive inddraget og orienteret i processen, herunder særligt i arbejdet med rådets konklusioner?

Spm. 391

Vil ministeren redegøre for, om regeringen arbejder for fælles minimumssatser i punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak i EU, og hvad der i den forbindelse er regeringens standpunkt?

Spm. 392

Vil ministeren besvare henvendelsen omdelt som SAU alm. del – bilag 315 i relation til sagsbehandlingstiden i Skattestyrelsen, herunder om ministeren finder en sagsbehandlingstid på 28 mdr. som en acceptabel og rimelig svarfrist?

Spm. 393

Den borgerlige regering i 2005 ønskede at udnytte EU’s statsstøtteregler til sandindvindingsvirksomheder bedst muligt. Det følger af lovforarbejder fra 2005: ”[regeringen] ønsker at udfylde EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren bedst muligt, og det foreslås derfor, at det gøres muligt at give sandsugerrederier en refusion for personer, der arbejder ombord på sådanne fartøjer”, jf. de specielle bemærkninger til § 10 i lovforslag nr. L 94 (folketingsåret 2004-05, 2. samling). Vil ministeren oplyse, om også den nuværende regering ønsker at udnytte EU’s maritime statsstøtteretningslinjer (C(2004)43) bedst muligt for danske sandindvindingsfartøjer? Ønsker regeringen f.eks. at sikre, at den danske ordning ikke er ringere end andre kommissionsgodkendte skatteordninger i andre EU-lande med hensyn til beskatning af søfolk (bevarelse af danske arbejdspladser) og tonnagebeskatningsordningen (bevarelse af rederierne som danske)?

Spm. 394

Er ministeren enig i, at det i væsentligt negativ grad påvirker danske sandindvindingsrederiers konkurrenceevne, at den danske statsstøtteordning er betydeligt ringere end i andre EU-lande med stor sandindvindingstraditioner, såsom Holland, og at det kan have væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen i den danske sandindvindingsindustri og afledte industrier, f.eks. værftsindustrien? Der henvises til præsentationen, der blev omdelt til Folketingets Skatteudvalg under foretrædet den 5. december 2019, jf. lovforslag L 72 A – bilag 9 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 395

Er ministeren enig i, at særligt hollandske sandindvindingsvirksomheder vil blive tildelt offentlige anlægsopgaver for danske myndigheder i stedet for danske sandindvindingsvirksomheder, når de danske virksomheder belastes af de øgede omkostninger til skat til besætningen, der følger af de nuværende danske skatteregler? Et eksempel til ministerens oplysning er Energinets udbud af ”dredgingarbejderne” i Lillebælt på Baltic Pipe-projektet, der tidligere på året blev tildelt den hollandske virksomhed Boskalis. Boskalis’ bud var 2,5 pct. lavere end buddet fra den danske sandindvindingsvirksomhed Rohde Nielsen A/S.

Spm. 396

Kan ministeren oplyse, om regeringen har foretaget eller vil overveje at foretage et nabotjek af statsstøtteordningen for sandindvindingsfartøjer i f.eks. Holland og Cypern? Det kan oplyses, at den daværende regering i 2005 gennemførte et nabotjek, før lovens vedtagelse, jf. lovforslag nr. L 94 (folketingsåret 2004-05, 2. samling), side 12.

Spm. 397

Mener ministeren, at det vil være muligt at fjerne undtagelsen om ”begrænset fart” i definitionen af sandindvindingsfartøjers søtransportaktiviteter (sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 3) inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer samt undtagelsen om ikke at være ”i drift” (og dermed støtteberettiget) ved f.eks. værftsophold, jf. sømandsbeskatningsbekendtgørelsen § 9, stk. 2? Det forstås, at disse undtagelser slet ikke gælder i Cypern og kun i stærkt begrænset omfang i Holland.

Spm. 398

Vil ministeren oplyse, hvad beregningsgrundlaget var for at nedsætte refusionssatsen fra 40 pct. til 35 pct. i forbindelse med den seneste ændring af sømandsbeskatningsloven (lov nr. 1583 af 27. december 2019, jf. ny § 10, stk. 4)? Det er oplyst, at satsen er lavere end f.eks. i Holland (40 pct.), selv om der så vidt vides ikke er et højere skattetryk i Holland. I Holland gælder heller ikke de danske undtagelser om ”begrænset fart” og ”værftsophold”, ligesom der gives refusion for sociale udgifter. Derved er ikke kun refusionssatsen langt højere i Holland end i Danmark, men der gives også refusion af et langt større nominelt beløb.

Spm. 399

Mener ministeren, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at inddrage søfarendes udgifter til social sikring (f.eks. ATP-bidrag) i refusionsordningen inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler? Det forstås, at søfarende på hollandske skibe har denne mulighed i modsætning til danske søfarende.

Spm. 400

Vil ministeren aktivt arbejde for, at der indføjes tonnagebeskatning for sandindvindingsfartøjer – på linje med f.eks. Holland og Cypern – inden for rammerne af EU’s statsstøtteretningslinjer? Hollands tonnagebeskatningsordning for sandindvindingsfartøjer blev senest godkendt ved Kommissionens afgørelse af 26. juli 2019 (SA. 51263 (2019/N)), pkt. 46 (f)), og Cyperns ordning blev godkendt allerede i 2010 ved Kommissionens afgørelse af 24. marts 2010 (N – 37/2010), pkt. 28 og 89.

Spm. 401

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99, således at der i (4) regnes på nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct. inkl. nedsættelse af skatten på negativ kapitalindkomst (rentefradraget) til 25 pct. Ministeren bedes opdatere både tekst og tabel 4 med de nye beregninger i både 2025 og 2030.

Spm. 402

I forbindelse med en eventuel kommende revision af EU-direktivet om tobaksafgifter bedes ministeren redegøre for, hvorfor Danmark har valgt at gå enegang, således at Danmark modsætter sig at arbejde i retning af en harmonisering af EU’s toldklassifikationer med de gældende klassifikationer i World Customs Organization.

Spm. 403

I forbindelse med den eventuelle kommende revision af EU-direktivet om tobaksafgifter bedes ministeren redegøre for, hvilken position Danmark har valgt at tage ved en harmonisering af EU’s toldklassifikationer med de gældende klassifikationer i World Customs Organization.

Spm. 404

Ministeren bedes redegøre for den forventede nettogrænsehandelseffekt på diesel til transport, når Tyskland fra 2021 hæver dieselafgiften med ca. 60 øre/l? Ministeren bedes angive skøn for effekten på øget dieselsalg (målt i liter), den statslige provenueffekt efter tilbageløb og adfærd i 2021 og årene frem samt effekten på Danmarks CO2-regnskab?

Spm. 405

Er ministeren bekendt med, at Motorstyrelsens fysiske lukning af sine fire motorekspeditioner som følge af COVID-19 har medført, at kunder uden dansk cpr-nummer til eksportkøretøjer ikke kan afhente disse?

Spm. 406

Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at Motorstyrelsen har lukket sine fire motorekspeditioner og ikke kan holde åbent for ekspeditioner på sundhedsfaglig forsvarlig vis.

Spm. 407

Ministeren bedes redegøre for om - og i givet fald hvad – ministeren agter at gøre for at sikre, at Motorstyrelsens motorekspeditioners salg ikke går i stå som følge af COVID-19.

Spm. 408

Ministeren bedes redegøre for, hvornår det er muligt at genåbne Motorstyrelsens motorekspeditioner i tråd med den politiske aftale om genåbningens fase 2 og 3.

Spm. 409

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget? Der tages udgangspunkt i følgende modeller:a) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende skattegrænse og er fuldt aftrappet ved 600.000 kr.b) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende skattegrænse og er fuldt aftrappet ved 700.000 kr.c) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende skattegrænse og er fuldt aftrappet ved 750.000 kr.Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for samtlige modeller.

Spm. 410

Vil ministeren oplyse, om der er lande, herunder EU-lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med, og hvor Danmark ikke har fuld beskatningsret over pensioner?

Spm. 411

Vil ministeren oplyse, om det fortsat er regeringens forventning, at Transportkommissionens anbefalinger til den grønne omstilling af personbiler offentliggøres medio 2020?

Spm. 412

I forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 1120 vil ministeren da redegøre for, hvorledes en donation givet til virksomheder som økonomisk støtte i forbindelse med nærværende coronakrise påvirker virksomhedens eventuelle udbetalinger fra statens coronarelaterede hjælpepakker, herunder om modtagelse af donationer vil betyde modregning og dermed adgang til mindre støtte fra statens hjælpepakker?

Spm. 413

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af § 20 i personskatteloven? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regulerede beløbsgrænser:- Topskattegrænsen- Bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst- Progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst- Skalagrænsen mellem lav og høj registreringsafgift- Grænsen for, hvor meget underskud virksomheder kan fremføre årligt til modregning i næste års skat.Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoefficienten. Provenu såvel som fordelingsvirkning bedes opgjort for hvert enkelt element og samlet.

Spm. 414

Vil ministeren redegøre for, hvorfor helkropscanninger ikke er omfattet af momsfritagelse som eksempelvis brystoperationer, fedtsugninger, øjenlågskorrektioner og helbredsundersøgelser for hjertekarsygdomme?

Spm. 415

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 bedes ministeren oplyse, om undersøgelsen af engangsemballage vil indeholde en vurdering af muligheden for samt virkningen af at differentiere afgiften på henholdsvis ”virgin plastik” og genanvendt plastik.

Spm. 416

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 oplyser ministeren, at undersøgelsen om engangsemballage er igangsat som en del af en undersøgelse i den tidligere regerings plasthandlingsplan, som endnu ikke er færdiggjort. Skal det forstås således, at regeringen dermed ikke har igangsat en ny undersøgelse i forbindelse med finansloven, men blot færdiggør en allerede igangsat undersøgelse?

Spm. 417

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 bedes ministeren redegøre for, om undersøgelsens formål er blevet udvidet siden finanslovsaftalen, hvor der alene står: ”Aftaleparterne er endvidere enige om, at det skal undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelse af bionedbrydeligt materiale”, siden ministeren nu oplyser i SAU alm del – spørgsmål 242, at det skal undersøges, om ”emballageafgiften på engangsservice kan målrettes mere mod de mest miljøbelastende produkter”.

Spm. 418

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 bedes ministeren redegøre for, om der henvises til undersøgelsen, som er igangsat som initiativ 18 i plasthandlingsplanen, som miljøministeren tidligere har oplyst i svaret på MOF alm. del – spørgsmål 146 ville foreligge i 2019.

Spm. 419

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 bedes ministeren oplyse, om EU-Kommissionens planer mht. at regulere engangsservice og brug af bionedbrydelige og biobaserede materialer vil indgå i undersøgelsen om engangsemballage.

Spm. 420

Ministeren bedes opgøre antallet af virksomheder, der berøres af tredoblingen af afgiften på engangsemballage, samt hvor mange medarbejdere disse virksomheder tilsammen har.

Spm. 421

Ministeren bedes redegøre for, hvilken prisforskel tredoblingen af afgiften på engangsservice medfører på engangsserviceprodukter henholdsvis solgt af danske virksomheder sammenlignet med de engangsserviceprodukter, der bliver solgt af udenlandske web-shops. Ministeren bedes opgøre prisforskellen på forskellige typer af engangsservice.

Spm. 422

Ministeren bedes opgøre i tabelform, hvad andre EU-lande har af emballageafgifter og afgifter på plastikposer.

Spm. 423

Ministeren bedes opgøre, hvad provenuet af den med finansloven for 2020 indførte tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice ville være, hvis den udelukkende tredoblede afgiften på henholdsvis engangsemballage og bæreposer lavet af ”virgin plastik”.

Spm. 424

Ministeren bedes opgive tal, der belyser ”fangsterne” fra havnescannerne fordelt på de forskellige havne, samt opdele disse i relevante kategorier.

Spm. 425

Er ministeren enig i, at hvis virkningen af ophævelsen af elafgiftslovens bilag 1 fremrykkes fra 2023 til i dag, vil godtgørelsessystemet for elafgiften da kunne indrettes på en sådan måde, hvor alle momsregistrerede virksomheder alene bliver opkrævet den lavere rumvarmeafgift frem for den almindelige høje elafgift, da rumvarmeafgiften i så fald vil være den maksimale mulige elafgift for erhvervslivet?

Spm. 426

Hvad vil provenueffekten være ved en fremrykning af virkningen af ophævelsen af elafgiftslovens bilag 1 fra 2023 til i dag?

Spm. 427

Hvad vil provenueffekten være ved en sænkelse af elafgiften for rumvarme til samme sats som for elafgiften for proces?

Spm. 428

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at ændre godtgørelsessystemet af elafgiften, så elhandlere kan få den godtgørelse, som den momsregistrerede elforbruger er berettiget til efter elafgiftsloven, når elforbrugeren ikke har betalt elregningen jf. artiklen i Børsen den 18. maj 2020 ”Elhandlere frygter corona-konkursklemme”? Og vil ministeren tage initiativ til sådanne ændringer?

Spm. 429

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 30 med et yderligere scenarium e) bestående af den boligskatteaftale, der blev indgået den 15. maj 2020 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance?

Spm. 430

Vil ministeren på baggrund af svar af på SAU alm. del – spørgsmål 267 oplyse, hvad kontrol af tredjepartsindberetningerne fra Airbnb for anden halvdel af 2019 har vist – herunder hvor mange Airbnb-udlejere skattemyndighederne har kontrolleret, samt om ministeren vil iværksætte nye tiltag på baggrund af resultaterne?

Spm. 431

Vil ministeren oplyse, hvor langt Skatteministeriet er med at implementere API’en, der skal understøtte indberetningerne fra deleøkonomiske platforme fra den 1. januar 2021, og redegøre for, hvordan API’en implementeres – herunder om deleøkonomiske platforme er gearede til at anvende API’en, om det kræver investeringer ude i virksomhederne, og om virksomhederne skal tilmelde sig API’en og i forlængelse heraf, hvor mange virksomheder, der kommer til at anvende API’en?

Spm. 432

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 266 oplyse, hvor mange kontroller af deleøkonomiske platforme skattemyndighederne forventer at udføre i 2020?

Spm. 433

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 269 oversende resultaterne af kontrolprojektet ”Kontrol ved hjælp af nye betalingsformer”, når analyserne er færdiggjort i primo 2021 og i den forbindelse redegøre for, hvad ministeren agter at iværksætte af initiativer som opfølgning?

Spm. 434

Fortroligt dokument

Spm. 435

Fortroligt dokument

Spm. 436

Fortroligt dokument

Spm. 437

Hvilke konkrete planer har regeringen med hensyn til at indføre en ny skat på finansielle transaktioner, således som det fremgår af Socialdemokratiets udspil “Danmark er for lille til store forskelle”, hvor Socialdemokraterne giver udtryk for, at Danmark skal tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU på dette område?

Spm. 438

Vil ministeren oversende beregninger, der belyser konsekvenserne af at indføre en klimaafgift på udvalgte fødevarer, nemlig okse- og kalvekød, lammekød, svinekød samt ost, om muligt afgrænset til ”gul ost”? Det ønskes oplyst, hvor meget priserne forventes at stige, såfremt afgiften svarer til 500, 1.000 og 1.500 kr. pr. tons CO2e-udledning beregnet ud fra en gennemsnitlig (og skønnet) klimabelastning ved hver af de tre typer af fødevarer, hvor stor en reduktion af forbruget der vil ske for de tre typer, hvor stort provenuet vil være af afgiften og i det omfang det er muligt de fordelingsmæssige effekter (f.eks. opdelt på indkomstdeciler) og den samlede reduktion af klimabelastningen (den direkte effekt af mindre forbrug).

Spm. 439

Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at forhindre, at hjælpepakker udbetales til danske virksomheder, der er kontrolleret (direkte eller indirekte) af aktionærer med base i skattelylande på EU’s sortliste, ved i den relevante støttelovgivning at indsætte en misbrugsklausul svarende til den, der er fastsat i artikel 6 i direktivet om i skatteundgåelsesdirektivet, jf. følgende:”Generel regel om bekæmpelse af misbrug1. Ved beregning af støttebeløbet ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en fordel, som virker mod formålet og hensigten med national lovgivning relevant for støtten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.2. Med hensyn til stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.3. Hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, beregnes støttebeløbet i overensstemmelse med national ret.”Spørgsmålet bedes besvares inden samråd om besvarelse af samrådsspørgsmål X.

Spm. 440

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 4 anføres det: “Skatteministeriet og det franske Finansministerium opnåede den 26. april 2019 enighed om de overordnede principper for beskatningsretten til pensionsudbetalinger i en eventuel ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Såfremt der indgås en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst efter disse principper, vil det kunne indebære, at danske pensionsudbetalinger fremover kan beskattes i Danmark. Til gengæld vil der skulle tages højde for den skat, der betales af pensionen i Frankrig ved opgørelsen af den danske skat. De videre forhandlinger om de specifikke bestemmelser i en eventuel ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem landene er endnu ikke afsluttede.” Det formodes, at det omtalte drejer sig om den principaftale, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen annoncerede i en pressemeddelelse den 29. april 2019.Teksten til den såkaldte principaftale med Frankrig, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen annoncerede i en pressemeddelelse den 29. april 2019, bedes oversendt til folketinget.

Spm. 441

Er den nuværende regering bundet af denne principaftale, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen annoncerede i en pressemeddelelse den 29. april 2019?

Spm. 442

Betyder svaret på SAU alm. del – spørgsmål 4, at Skatteministeriet fortsætter forhandlingerne med Frankrig efter retningslinjer udstedt af den forrige regering, eller har den nuværende regering afgivet et nyt mandat godkendt af Ø-udvalget?

Spm. 443

Kan ministeren bekræfte, at det ikke er nyt, at pensionsudbetalinger fra Danmark til modtagere bosat i Frankrig kan beskattes i Danmark, men at det tværtimod er nyt, hvis man fremover overlader Frankrig førsteretten til beskatning af danske pensioner?

Spm. 444

Er det den nuværende regerings politik, at man vil bryde med det mangeårige princip om, at danske offentlige pensioner og private pensioner, der delvist er finansieret af det danske skattesystem, først og fremmest skal beskattes i Danmark og ikke i udlandet?

Spm. 445

Vil regeringen indføre en ny offentlig pension til nedslidte sideløbende med, at Danmark ikke fremover kan oppebære den fulde skat, hvis modtageren bor uden for Danmark?

Spm. 446

Ifølge ATP nyhedsbrevet Faktum nr. 189 er antallet af danske pensionister bosiddende i udlandet fordoblet de seneste 15 år. Hvad vil provenutabet være i forhold til indførelse af et princip om, at udlandet får førsteret til at beskatte danske pensioner, i forhold til de 10 lande, som pt. har det største antal personer med pensioner fra Danmark?

Spm. 447

Regeringen bedes ift. den boligskatteaftale, der blev indgået den 15. maj 2020 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance redegøre for følgende: Udgiften for aftalen bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst.

Spm. 448

Ministeren bedes fremsende beregninger af konsekvenserne af den i finansloven 2020 vedtagne forhøjelse af afgiften på spil. Ministeren bedes i den forbindelse oversende beregninger lig dem, der foretages på andre afgiftsbelagte områder, hvor de samlede konsekvenser for eksempelvis - men ikke begrænset til - statens provenu, stigning i illegal aktivitet (spil uden for det regulerede spilleområde), reduktion af markedets størrelse og konsekvenser for spilafhængighed, hvis der forudses konsekvenser for øget spil på ikke-licenserede sider.

Spm. 449

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 27. maj 2020 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål S og T – eventuelt i fortrolig form?

Spm. 450

Vil ministeren oversende en oversigt over covid-19-tiltag på skatteområdet, der er ved at udløbe, og samtidig oplyse, hvor meget de har været benyttet af virksomhederne?

Spm. 451

Ministeren bedes redegøre for, hvad straffen er, hvis man uberettiget nedskriver værdien af en ejendom og gennem et selskab, man er (med)ejer af, sælger ejendommen 50 gange billigere til sig selv som privatperson. Kan ministeren oplyse om reglerne for den type handel, som er beskrevet i artiklerne ”Skansegården solgt til Charles Ginnerskov til spotpris” og ”Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk” fra JydskeVestkysten den 26. maj 2020?

Spm. 452

Ministeren bedes kommentere sagsforløbet som fremstillet i SAU alm. del – bilag 348, herunder oplyse, om ministeren finder det rimeligt, at en borger ikke kan få klar besked på, hvad der kræves af dokumentation for at få et køretøj godkendt hos Motorstyrelsen.

Spm. 453

Findes der i Danmark selskabs- eller skattestrukturer, som gør, at Danmark anvendes som endestation eller transitland for finansielle transaktioner, som har til formål at undgå eller unddrage skat i Danmark eller andre lande? Hvis sådanne strukturer stadig findes, hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ophører?

Spm. 454

Ministeren bedes oversende en liste over danske selskaber, der har legale ejere placeret i et land på EU’s sortliste.

Spm. 455

På baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 409 bedes ministeren redegøre for den ret markante adfærdseffekt, der reducerer provenuet betragteligt. Ministeren bedes redegøre for baggrunden og det empiriske grundlag for de antagne adfærdseffekter og forklare, hvorvidt den negative adfærd udelukkende omhandler timeffekten, og hvordan denne antages at gælde for personer hvis beskæftigelsesfradrag aftrappes.

Spm. 456

Af Skatteministeriets pressemeddelelse af 12. juni 2017 fremgår: “Der er ingen tvivl om, at udbyttesagen har svækket tilliden til skattevæsenet. Det må for alt i verden ikke ske igen. Vi har allerede mangedoblet indsatsen på området, men der er også behov for ny og bedre lovgivning. Derfor har regeringen besluttet, at muligheden for refusion af udbytteskat helt skal stoppes” siger skatteminister Karsten Lauritzen.” Hvorfor foreslår Skatteministeriet så nu, at refusionsordningen bibeholdes?

Spm. 457

I svaret på spørgsmål nr. S 1221 af 20. maj 2020 anføres: “Den tidsbegrænsede tilbagesøgningsmulighed adskiller sig fra den nuværende refusionsordning ved, at det – lige som ved nettoindeholdelse – kræves, at aktionærens depotbank forudgående registrerer den enkelte aktionær hos den danske skatteforvaltning med en række krævede oplysninger”. Kan ministeren bekræfte, at aktionærens depotbank i den foreslåede refusionsordning kan registrere aktionæren hos skattemyndighederne efter, at udbyttet er modtaget, mens aktionæren i nettoordningen skal være registreret, før udbyttet er modtaget?

Spm. 458

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, redegøre for, hvilke bedre kontrolmuligheder den tidsbegrænsede refusionsordning medfører i forhold til en refusionsanmodning efter gældende regler, hvor der er vedlagt dokumentation fra depotbanken.

Spm. 459

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, redegøre for, hvor lang tid der vil gå, inden det system til registrering af aktionærerne, som er foreslået i principaftalen, er implementeret.

Spm. 460

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, redegøre for, hvad udviklings- og driftsomkostninger vil være til det system til registrering af aktionærerne, som er foreslået i principaftalen.

Spm. 461

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, redegøre for, hvorfor regeringen vil bruge tid og penge til at udvikle et system til individuel registrering, når VP-centralen allerede har mulighed for individuel registrering.

Spm. 462

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, bekræfte, at hverken i den gældende refusionsordning eller den foreslåede refusionsordning kan udbyttestrømmen til en enkelt aktionær spores gennem VP-centralen, hvis ejerskabet til aktierne er registreret i et omnibusdepot.

Spm. 463

Ministeren bedes oplyse, hvor stor andel af aktierne registreret i VP-centralen, der er registreret i omnibusdeporter.

Spm. 464

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, oplyse, om ministeren forventer, at udenlandske banker i nettoordningen vil påtage sig hæftelse uden betaling eller sikkerhed.

Spm. 465

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, oplyse, om regeringen har været i kontakt med de udenlandske aktionærers depotbanker med henblik afklaring af spørgsmålet om hæftelse.

Spm. 466

Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, bekræfte, at de danske kontoførende banker ikke hæfter, hvis de udenlandske banker ikke for hver enkelt kunde har påtaget sig at hæfte over for den kontoførende bank i VP-centralen.

Spm. 467

Internt dokument

Spm. 468

Er ligningslovens § 3, der bygger på den generelle misbrugsregel i ATAD direktivets artikel 6, udtryk for almindelige EU-retlige principper, der gælder på tværs af sagsområder og kan tilsidesætte rettigheder, der i øvrigt ville følge af traktatens frihedsrettigheder eller direktiver?

Spm. 469

Hvis ministeren kan bekræfte, at artikel 6 i ATAD direktivet er udtryk for almindelige EU-principper, er det så en korrekt vurdering af mulighederne for indgreb mod misbrug inden for et bestemt sagsområde – f.eks. covid-19-støtte – at der kun kan gribes ind, hvis hovedformålet med et arrangement er omgåelse af betingelser for opnåelse af præcis den nævnte støtte, når formålet ved etablering af arrangementet i stedet har været omgåelse af andre regler, f.eks. beskatningen af udbytte til selskaber i skattely?

Spm. 470

Hvis regeringen vil hævde, at man har gjort alt, hvad der er muligt inden for EU-rettens rammer for at undgå misbrug af støtte i forbindelse med covid-19, er det da ikke mere nærliggende i støttelovgivningen at indføre en bestemmelse mod misbrug, der er lige så omfattende som den i Artikel 6 i ATAD-direktivet, men hvor det ikke er afgørende, om hovedformålet med arrangementet er omgåelse af betingelserne for støtte, når blot arrangementet f.eks. ved indsættelse af holdingselskaber uden selvstændig forretningsmæssig drift er lige egnet til at omgå såvel støtteregler som skatteregler.

Spm. 471

Hvis regeringen vil hævde, at man har gjort alt, hvad der er muligt inden for EU-rettens rammer for at undgå misbrug af støtte i forbindelse med covid-19, er det da ikke nærliggende at afklare omtvistede tvivlsspørgsmål ved domstolene – herunder EU-Domstolen – som skattemyndighederne netop har gjort i sagerne om beneficial ownership, hvor skattemyndighederne vandt ved EU-Domstolen, selv om der ikke på daværende tidspunkt eksisterede en udtrykkelig misbrugsregel hverken i EU-retten eller i national ret?

Spm. 472

Skal § 1, nr. 6, i ændringsbekendtgørelsen til kompensationsordningen for faste omkostninger, der blev sendt i høring blandt erhvervsordførerne grundlovsdag, forstås således, at selskaber, der bliver dømt for at have omgået reglerne for kildeskat på udbytter til selskaber i skattely, på trods heraf kan oppebære fuld covid-19-støtte, selv om arrangementet med indskudte selskaber er nøjagtig det samme? Spørgsmålet bedes besvaret under den forudsætning, at reglen i ændringsbekendtgørelsen havde været gældende inden, der kunne søges støtte.

Spm. 473

I erhvervsministerens fremsendelse til erhvervsordførerne af høringsudkast til ændringsbekendtgørelsen til kompensationsordningen for faste omkostninger bemærker erhvervsministeren følgende: ”§ 6, stk. 2, om skattely ensrettes således, at bestemmelserne er enslydende på tværs af de andre kompensationsordning og kun dækker for indkomståret 2020. Der tages dermed højde for problemstillingen med mellemliggende danske selskaber, hvilket indebærer, at skattely-bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for det øverste moderselskab. Der indsættes dertil en "misbrugsklausul", der lever op til EU-retten. Denne klausul følger af, at EU-rettens regler om etableringsfrihed ikke kan påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug.” Er det erhvervsministerens og skatteministerens opfattelse, at denne bestemmelse er så langt som muligt, regeringen kan strække sig for at imødegå misbrug uden at overtræde EU-retten?

Spm. 474

Synes regeringen selv, at den har udvist rettidig omhu, når den indfører en misbrugsklausul i forbindelse med covid-19-støtte med virkning for støtte efter den 9. juni 2020, når størstedelen af støtten er udbetalt inden?

Spm. 475

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 425, hvor ministeren svarer, at det er en barriere for ændring af godtgørelsessystemet for elafgiften, at nogle momsregistrerede virksomheder også har ikke-momspligtig aktivitet, oplyse, hvor mange momsregistrerede virksomheder, der på grund af sin ikke-momspligtig aktivitet ikke får godtgjort sit samlede elforbrug for proces eller varme? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvor stort elforbruget er for disse momsregistrerede virksomheder med også ikke-momspligtig aktivitet ud af det samlede elforbrug for momsregistrerede virksomheder.

Spm. 476

Hvad er ministerens holdning til debatindlægget bragt i Børsen den 11. juni ”Debat: Trygheden forsvinder, når Skat sløjfer afgørende familieoverdragelsesregler”?

Spm. 477

Har ministeren været inddraget i ændringerne i værdiansættelsescirkulæret, og godkendte ministeren ændringerne, herunder at skatteydere fremadrettet ikke længere kan bruge +/- 15/20 pct.-reglen i forbindelse med familieoverdragelsesreglerne?

Spm. 478

Er ministeren enig i, at et eventuelt lovforslag, der måtte lovfæste den eksisterende familieoverdragelsesregel, ikke er omfattet af forligsregler på ministerens ressort?

Spm. 479

Mener ministeren, at styresignalet om ”særlige omstændigheder” er en korrekt fortolkning af den retstilstand, der udstikkes med højesteretsdommen SKM2016.279.HR?

Spm. 480

Vil ministeren tage initiativ til at trække værdiansættelsescirkulæret og styresignalet om ”særlige omstændigheder” tilbage?

Spm. 481

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Spillebranchens foretræde for udvalget den 18. juni 2020 om regeringens seneste udmeldinger for spilleområdet, jf. SAU alm. del - bilag 362.

Spm. 482

Vil ministeren, i lyset af "Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen" af 15. maj 2020, opgøre de økonomiske effekter ved en fuldstændig afskaffelse af dækningsafgiften på erhvervsejendomme i hvert af årene 2020 til 2030? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 483

Vil ministeren opgøre den økonomiske effekt ved en fuld afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 484

Vil ministeren opgøre de økonomiske effekter ved at forhøje værdien af erhvervslivets skattekreditter for investeringer i forskning og udvikling til henholdsvis 110 pct. og 130 pct. svarende til værdien af det overnormale fradrag for forskning og udvikling (FoU)? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 485

Vil ministeren opgøre de økonomiske effekter ved at fjerne loftet over udbetalingen af erhvervslivets skattekreditter for investeringer i forskning og udvikling? I besvarelsen bedes ministeren opgøre effekterne for beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 486

Vil ministeren opgøre effekterne ved at lade det overnormale fradrag for forskning og udvikling (FoU) virke således, at fradraget kan omdannes til skattekreditter i det omfang, at FoU-fradraget mere end nedbringer en virksomheds skattepligtige overskud til 0? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekterne for beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 487

Vil ministeren opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe kildeskatten på udbytter til institutionelle investorer? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekten for henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo.

Spm. 488

Vil ministeren opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe den gældende aldersbegrænsning ved brug af aflønning via medarbejderaktier i mindre virksomheder? I besvarelsen bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo.

Spm. 489

Vil ministeren opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene? I besvarelse bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 490

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i prpcent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 491

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 492

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov for 2019? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 493

Vil ministeren oplyse, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres? Ministeren bedes ligeledes for hver af de punktafgifter, der fortsat ikke indekseres, og samlet for alle ikke-indekserede punktafgifter opgøre provenuvirkningen, hvis man påbegynder indeksering. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten både for de enkelte punktafgifter og samlet set.

Spm. 494

Ministeren har i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, 394 og 395 givet følgende udsagn: ”Det kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” Ministeren bedes oplyse, om ministeren fastholder dette udsagn i betragtning af, at:(i) den danske undtagelse om ”begrænset fart” ikke findes i andre EU- eller EØS-medlemsstater. Der henvises til pkt. 3 i afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396; (ii) den danske undtagelse om, at skibet i en række tilfælde ikke anses at være i ”drift” (og dermed ikke støtteberettiget) ikke gælder i f.eks. medlemsstaterne Cypern og Holland. Der henvises til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 397;(iii) at der i Danmark ikke sker refusion af sociale udgifter, hvilket derimod sker i andre EU-lande. Dette har ministeren oplyst i den førnævnte afrapporteringsrapport pkt. 1, tredje afsnit, hvor det hedder, at fire medlemsstater har en sådan ordning;(iv) ministeren i den førnævnte afrapportering under afsnittet ”Konklusion” oplyser, at de fleste medlemsstater – modsat Danmark – har en tonnnageskatteordning for sandsugningsvirksomhed.(v) det i lovbemærkningerne til ændringen af sømandsbeskatningsloven i november 2019 (lovforslag nr. L 72 af 20. november 2019), pkt. 3.2 under overskriften ”Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere” nævnes, at ændringerne skønnes at ville lede til et ”årligt merprovenu [til staten] på 20 mio. kr…”

Spm. 495

I forlængelse af ministerens udsagn om, at ”[d]et kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” bedes ministeren oplyse, om der er undersøgt 1) hos konkrete sandindvindingsvirksomheder, hvor stor nominel refusion der modtages i Holland og Danmark i helt sammenlignelige situationer under EU’s statsstøtteretningslinjer til søtransportsektoren, og 2) om udenlandske sandindvindingsvirksomheder har søgt ind under den danske refusionsordning for sandsugere.

Spm. 496

De danske undtagelser om ”begrænset fart” og ”ude af drift” ses ikke foreskrevet i EU’s statsstøtteretningslinjer. Eneste relevante undtagelse ses at være pkt. 79 i Europa-Kommissionens godkendelse i 2009 af den danske ordning, der blot siger, at selve sandsugningen må undtages – men intet om kriterier om ”drift” og ”begrænset fart”. Ministeren bedes oplyse, om han er enig i, at disse to undtagelser ikke er krav i henhold til Europa-Kommissionens godkendelse af den danske støtteordning.

Spm. 497

Ministeren bedes oplyse, om han anerkender, at det vil lede til tab af danske arbejdspladser, hvis de øvrige EU-lande har bedre støtteordninger til sandindvindingsrederier og søfolkene ombord. Det er fra branchen oplyst, at det skønnes, at 400-500 arbejdspladser kan gå tabt. Hvor mange danske arbejdspladser såvel på skibene som i den danske leverandørindustri skønner ministeren vil gå tabt?

Spm. 498

Det er fra en dansk virksomhed i branchen blevet oplyst, at den statsstøtte, der gives til besætningen omfattet af den danske refusionsordning for sandsugere, vil blive halveret efter ændringer pr. 1. januar 2020 til sømandsbeskatningsloven. Har ministeren i beregningen af statens ekstraordinære merprovenu på 20 mio. kr. taget højde for den meromkostning, som dette betyder for de danske sandindvindingsvirksomheder, og de afledte effekter den danske stat påføres, når der ikke længere anvendes dansk besætning?

Spm. 499

Anerkender ministeren, at der er en national danske interesse i at sikre dansk beskæftigelse ved at give bedst mulig støtte under de danske regler til danske sandindvindingsrederier og søfolk ansat under den danske ordning? Der henvises til, at det i ministerens nabotjek, jf. afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396, anføres i pkt. 1, at en ”EU-medlemsstat oplyser overordnet, at statsstøtte til stenfiskerfartøjer er et anliggende mellem medlemsstaten og Kommissionen”.

Spm. 500

Den almindelige DIS-ordning medfører, at der kan gives løn til besætningen efter DIS-ordningen, også når skibet er på værftsophold i Europa, herunder Danmark. Som følge af den danske undtagelse for sandindvindingsfartøjer om ”ude af drift” kan den danske refusionsordning for sandsugere ikke anvendes, når et sandindvindingsfartøj er på et europæisk, herunder dansk, værft. Ifølge sømandsbeskatningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, gælder denne undtagelse dog ikke, hvis arbejderne på sandindvindingsfartøjet udføres på et værft uden for EU, dvs. f.eks. England eller Kaliningrad. Er ministeren enig i denne fortolkning og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad?

Spm. 501

Ministeren oplyser i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, at ”Regeringen ønsker fortsat en refusionsordning, der i videst muligt omfang ligestiller aktiviteten på sandsugningsfartøjer med aktivet på havet omfattet af DIS-ordningen”. Samtidig siger ministeren tidligere i svaret: ”Det var vurderingen, at det ville være vanskeligt at indrette en skattefritagelsesordning som DIS-ordningen på en sådan måde, at den ville kunne rumme de muligheder, der efter retningslinjerne er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer”. Er ministeren rede til at indføre en skattefritagelsesordning i tillæg til DIS-ordningen, der rummer alle de muligheder, der efter retningslinjerne (for statsstøtte til søtransportsektoren) er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer?

Spm. 502

Vil ministeren redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og internetbaserede spillemaskiner? Ministeren bedes endvidere skønne, hvad provenuet vil være, hvis afgiften på landbaserede spillemaskiner og internetbaserede spillemaskiner harmoniseres, så begge betaler den afgift, som de landbaserede spillemaskiner gør i dag.

Spm. 503

Vil ministeren skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B? Ministeren bedes i sit svar angive effekten på den offentlige saldo, beskæftigelsen og BNP for hvert af årene i perioden 2020-2030 samt angive den forventede varige effekt. I beregninger bedes ministeren derudover tage udgangspunkt i to scenarier; Ét med udgangspunkt i Nationalbankens nuværende renteniveau og ét med udgangspunkt i det forventede renteniveau i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 504

Vil ministeren oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gennemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v. for hver af følgende grupper; 1) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, 2) En gennemsnitlig topskatteyder og 3) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, som ikke er topskatteyder? Ministeren bedes endvidere oplyse den gennemsnitlige forventede årlige indkomst, den gennemsnitlige indkomstfremgang og ændring i bidraget til den offentlige saldo, når en person i en af følgende grupper kommer i fuldtidsbeskæftigelse; 1) en gennemsnitlig dagpengemodtager, 2) en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager og 3) en gennemsnitlig studerende.

Spm. 505

Det er kommet frem, at Holland indfører et krav i deres corona-hjælpepakker om, at hjælpepakkerne ikke udbetales til virksomheder, der benytter sig af skattely. Kan ministeren redegøre nærmere for de hollandske tiltag og oplyse, om Danmark kan indføre et tilsvarende krav i dansk lovgivning? Mener ministeren, at Hollands ageren viser, at Danmark ikke er gået så langt i national lovgivning, som man faktisk kunne i henhold til EU-retten?

Spm. 506

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, samt hvor mange topskatteydere der uagtet udbetalingen af feriepengene ville skulle betale topskat. Ministeren bedes tillige for de to grupper redegøre for, hvor mange personer der skal betale mellem henholdsvis 0-50 kr., 51-100 kr., 101-250 kr., 251-500 kr., 501-1.000 kr., 1.001-2.000 kr. 2.001-3.000 kr., 3.001-4.000 kr., 4.001-5.000 kr. og over 5.000 kr. i topskat.

Spm. 507

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Endeligt bedes ministeren redegøre for den isolerede virkning af at undtage feriepengeudbetalingen på Gini-koefficienten.

Spm. 508

Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen ville være i provenu for staten mellem en situation, hvor feriepengeudbetalingen er omfattet af topskat forholdt til en situation, hvor de undtages for topskat. Ministeren bedes opgøre dette i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 509

Ministeren bedes redegøre for den samlede fordelingsvirkning, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Dette bedes forholdt til en tilsvarende fordelingsvirkning på baggrund af de vedtagne regler, der fritager feriepengeudbetalingen for modregning i offentlige ydelser.

Spm. 510

Ministeren bedes redegøre for, hvor hurtigt skatteforvaltningen ville kunne tilpasse systemer, såfremt man ønsker at friholde feriepengeudbetalingen fra topskat, og hvor mange personressourcer dette vil kræve samt den økonomiske omkostning for skatteforvaltningen.

Spm. 511

Kan ministeren oplyse, om der skal betales AM-bidrag af de indefrosne feriepenge, hvis de udbetales ved pensionering i stedet for i år – altså når man har trukket sig fra arbejdsmarkedet?

Spm. 512

Kan ministeren oplyse, hvad adfærds- og provenueffekten er af at afskaffe 15-pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret?

Spm. 513

Vil ministeren redegøre for, hvorfor aftaleparterne bag det nye ejendomsvurderingssystem ikke er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til styresignalet, som lægger op til så mange skønsmæssige vurderinger, at hovedreglen om at kunne familieoverdrage fast ejendom til den offentlige værdi forsvinder og bliver til en undtagelse?

Spm. 514

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Skattestyrelsen har kapacitet til at behandle alle de skønsmæssige vurderingssager, som styresignalet lægger op til?

Spm. 515

Kan ministeren bekræfte, at det med lovændringen af aktionærlån i 2012 aldrig har været hensigten at beskatte bogføringsfejl på en mellemregningskonto, men alene beskatte de tilfælde, hvor virksomhedsejeren har haft til hensigt at omgå beskatning af udbytte?

Spm. 516

Kan ministeren oplyse, hvad status er på den arbejdsgruppe, som blev igangsat før folketingsvalget i 2019, som havde til opgave at kigge på reglerne og uhensigtsmæssigheder ved dobbeltbeskatning på aktionærlån?

Spm. 517

Kan ministeren oplyse, hvilke udenlandske spillevirksomheder – uden licens til at udbyde spil i Danmark – danskere benytter til spil?

Spm. 518

Hvilke udfordringer ser ministeren i at tillade virksomheder at tilbageholde skat af B-indkomst for at indbetale dette på vegne af den skattepligtige borger?

Spm. 519

Vil ministeren redegøre for, om det er juridisk muligt for Skattestyrelsen at stille trækprocenten til rådighed for virksomheder, der har medarbejdere, som modtager honorar, der er B-skattepligtigt, og lade virksomhederne indbetale skatten på vegne af medarbejderen?

Spm. 520

Vil ministeren oplyse, hvor stort et antal sager der er påklaget til Skatteankestyrelsen i perioden 2012-2019, som vedrører ekstraordinær genoptagelse af godtgørelse af elafgift?

Spm. 521

I forlængelse af besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 369, hvor Skattestyrelsen oplyser, at kontrolprojektet vedrørende tilbagebetaling af energiafgifter har vist, at reglerne om energiafgifter er vanskelige for mange virksomheder, bedes ministeren oplyse, om det er korrekt, at Skattestyrelsen i en periode fra 2012-2019 har foretaget ekstraordinær genoptagelse af godtgørelse af elafgift med henvisning til, at reglerne for eksempelvis fordelingen mellem godtgørelse af afgift på elektricitet til procesforbrug og rumvarmeafgiften er almen kendt. Hvordan mener ministeren i givet fald, at dette harmonerer med førnævnte besvarelse?

Spm. 522

Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 24. juni 2020 fra KPMG Acor Tax om forhøjede fradrag på 130 pct. for udgifter til FoU, jf. SAU alm. del - bilag 373.

Spm. 523

Fortroligt dokument

Spm. 524

Fortroligt dokument

Spm. 525

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der i dag ikke er en større grad af proportionalitet i beskatningen af arv? Hvad ville merprovenuet være ved indførelse af en ’topskat’ på arv? Der ønskes et provenuskøn for forskellige modeller, hvor den forhøjede beskatning gælder for arv over henholdsvis 1, 2 og 3 mio. kr. og en forhøjet skattesats på henholdsvis 20, 25 og 30 pct. Hvad ville de afledte samfundsøkonomiske konsekvenser fra en sådan ’topskat’ på arv være?

Spm. 526

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd samt de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre initiativer om ’fossilfrie byggepladser’ i Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlægs anbefalinger, herunder at initiativet indføres ved lov fra 2030, og at det hurtigst muligt indføres som krav ved offentlige byggerier?

Spm. 527

Vil ministeren oplyse, hvor meget den danske stat må forventes at tjene på grænsehandel med diesel i henholdsvis 2019, 2020 og 2021 i forbindelse med, at Tyskland har hævet dieselafgiften?

Spm. 528

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd og oplyse eventuelle juridiske udfordringer ved at oprette en pantordning på cigaretskodder på alle cigaretter solgt i Danmark?

Spm. 529

Vil ministeren som opfølgning på KEF alm. del – spørgsmål 289 af 31. marts 2020 redegøre for provenueffekten efter tilbageløb og adfærd, hvis det forudsættes at statsstøtten til certifikater, der eksporteres, kræves tilbagebetalt, når der tages udgangspunkt i at den samlede støtte til eksporterede certifikater er 630 mio. kr., og eventuelle juridiske udfordringer herved?

Spm. 530

Vil ministeren oplyse følgende om hver enkelt delanbefaling fra Klimapartnerskaberne: absolut CO2-reduktion, CO2-reduktion i 2025 udover BF20, CO2-reduktion i 2030 udover BF20 samt provenukonsekvenser, henholdsvis før og efter tilbageløb og adfærd?

Spm. 531

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd ved at give alle ret til at installere en ladestander ved eller i forbindelse med deres bolig med egenbetaling?

Spm. 532

Vil ministeren opdatere svaret på KEF alm. del – spørgsmål 65 (folketingsår 2018-2019, 2. samling) set i lyset af den seneste aftale om affald?

Spm. 533

Vil ministeren oplyse de statsfinansielle omkostninger ved at indføre miljøzoner for personbiler i Danmark efter modellen som Socialdemokratiet støttede op om i betænkningsbidraget til lovforslag nr. L191 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), og ved en ordning, hvor kommunerne herudover frivilligt kan vælge at indføre nuludslipszoner?

Spm. 534

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd ved, at alle nye taxaer i Danmark skal være nuludslipsbilleder fra den 1. januar 2021, forudsat at målet opnås ved, at der ikke gives flere taxalicenser til fossile biler?

Spm. 535

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd (herunder DUT) ved, at det offentlige fra den 1. januar 2021 kun må købe nuludsplipskøretøjer – inkl. offentlige udbud, som involverer køretøjer, som f.eks. busser? Svaret bedes opgjort på henholdsvis kommuner, regioner og stat.

Spm. 536

Vil ministeren redegøre for de aktuelle CO2-afgifter for diesel i Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Danmark?

Spm. 537

Det fremgår af Basisfremskrivning 2020, at grænsehandel med olieprodukter, herunder diesel, ikke indgår opgørelsen over det endelige energiforbrug. Kan ministeren bekræfte, at regeringen forventer en dieselbaseret grænsehandel på ca. 400 mio. liter diesel i dansk favør i 2021? Ministeren bedes ligeledes be- eller afkræfte, at fraværet af CO2-udledninger fra grænsehandel ikke har ført til en undervurdering af vejtransportens CO2-udledninger i anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskaber.

Spm. 538

Ministeren bedes redegøre for den regulatoriske klimaeffekt ved at udfase førstegenerations biobrændsler fra 2021 samt oversende en vurdering af, hvor mange elbiler, der er påkrævet, for at sænke CO2-udledningerne med en tilsvarende mængde.

Spm. 539

Kan ministeren oplyse, hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. vil påvirke henholdsvis indkomsten før skat (lønindkomst/overførselsindkomst) og den disponible indkomst i både kr. og pct. for følgende grupper i familietypemodellen: LO-arbejder, funktionær, dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager over 30 år, folkepensionist og førtidspensionist?

Spm. 540

Kan ministeren i figurform oplyse, hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. vil påvirke henholdsvis den disponible indkomst i hver indkomstdecil i pct. og Gini-koefficienten?

Spm. 541

Vil ministeren opgøre, hvad topskatten indbragte i 2019, hvad selskabsskatten indbragte i 2019, og hvad 1 pct. udgjorde i omkostning af den totale offentlige sektorudgift i 2019?

Spm. 542

Mener ministeren, at et eventuelt merprovenu til staten som følge af en ikke korrekt omregningsfaktor fra NEDC-metoden til WLTP-metoden skal tilbageføres, så bilbeskatningen samlet set ikke bliver højere?

Spm. 543

Ministeren bedes opgøre antallet af topskatteydere fordelt på faggrupper efter 2022-skatteregler.

Spm. 544

Ministeren bedes opgøre antallet af topskatteydere fordelt på faggrupper i 2022.

Spm. 545

Ministeren bedes opgøre antallet af topskatteydere fordelt på faggrupper ved en topskattegrænse på henholdsvis 550.000, 600.000, 650.000, 700.000, 750.000, 800.000, 900.000 og 1.000.000 kr.

Spm. 546

Ministeren bedes opgøre forskellen i antallet af topskatteydere mellem henholdsvis en situation med 2012-topskattegrænsen og gældende regler i 2022. Forskellen bedes endvidere opgøres efter faggrupper og efter uddannelsesniveau i to separate tabeller.

Spm. 547

Ministeren bedes opdatere svaret for SAU alm. del - spørgsmål 337 (folketingsåret 2015-16).

Spm. 548

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel der på et tidspunkt i deres liv forventes at betale topskat i mindst et år.

Spm. 549

Ministeren bedes opgøre antallet af skatteydere, der har en indkomst på henholdsvis 1/12 og 1/52 under topskattegrænsen.

Spm. 550

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at som “en del af forliget har Skattestyrelsen adgang til at efterprøve, om de 1,6 mia. kr. faktisk svarer til det beløb, som forligsparterne har modtaget. Såfremt gennemgangen viser, at forligsparterne har modtaget mere end 1,6 mia. kr., forhøjes beløbet tilsvarende. Det bemærkes dog, at beløbet aldrig kan blive mindre end 1,6 mia. kr.”. Denne gennemgang – i forliget kaldet ’True Up Amount’ - skulle tage seks måneder og altså være afsluttet 28. november 2019. Vil ministeren oplyse, om processen har ført til, at der er modtaget flere penge, og vil ministeren endvidere redegøre for, hvorfor det i talepapiret er beskrevet som om, at gennemgangen ikke er gennemført?

Spm. 551

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ifølge “Skattestyrelsens amerikanske repræsentanter svarer forligsresultatet til udfaldet efter amerikansk ret, hvis Skattestyrelsen i eventuelle civile søgsmål måtte få medhold i, at refusionsansøgningerne var uberettigede, uden at det samtidig statueres, at der foreligger svig.” Vil ministeren oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ikke har taget udgangspunkt i et udfald, hvor det statueres, at der foreligger svig, hvad beløbet i så fald havde været, og vil ministeren ligeledes redegøre for, hvordan det kan være, at der accepteres en forligssum, der svarer til, at der ikke er foretaget svig, når det er påstanden i hundredvis af tilsvarende sager verden over?

Spm. 552

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man kort før strafdommen mod North Channel Bank, der 23. september 2019 erkender groft bedrageri mod Danmark, indgår et forlig med ejerne af North Channel Bank, hvor der accepteres en forligssum ud fra en vurdering af, hvad udfaldet ville være efter amerikansk ret, hvis der ikke var tale om svig?

Spm. 553

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at forligsparternes udgifter ikke er udgifter. “Der er ikke tale om reelle udgifter, men beløb maskeret som ”udgifter” for finansielle ydelser, som dog er uden reelt indhold allerede fordi, der ikke har været nogen reelle transaktioner.” Det beskrives samtidig, at udgifterne eller ”fees” dækker over beløb, ”som hovedmændene bag den formodede svindel har taget sig betalt for i svindelsetup’et”. Vil ministeren oplyse, hvordan det hænger sammen med, at Skattestyrelsen med forligssummen tager udgangspunkt i et udfald efter amerikansk ret, hvor der ikke er tale om svig?

Spm. 554

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvilken slags dokumentation Skattestyrelsen har modtaget vedrørende forliget med en række pensionsfonde ift., at forligsparterne har modtaget 1,6 milliarder kroner?

Spm. 555

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, om Skattestyrelsen er bekendt med forligsparternes betalingsevne?

Spm. 556

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor Skattestyrelsen accepterer, at ejerne af North Channel Bank og deres netværk ikke skal hæfte solidarisk, når de uberettiget har modtaget milliarder af kroner, mens andre sagsøgte – eksempelvis Bech-Bruun – skal hæfte solidarisk, selvom de har faktureret 165.000 kroner for rådgivning af North Channel Bank?

Spm. 557

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, om man vil give andre parter i sagskomplekset lignende forligsvilkår, hvis de måtte ønske at forlige?

Spm. 558

Skatteministeren udtalte den 27. maj 2020 til TV 2, at forliget har medvirket til at nedbringe sagsomkostningerne i udbyttesagen. Vil ministeren redegøre for, hvordan det hænger sammen med, at man med forliget har sat Skattestyrelsen i en situation, hvor man sagsøger de resterende parter og mellemmænd i sagskomplekset, og vil ministeren videre oplyse, hvad disse retssager forventes at koste?

Spm. 559

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor det er valgt at indgå forliget efter amerikansk ret, når skaden er sket i Danmark?

Spm. 560

Der er pt. afsat 2,4 milliarder kroner til sagsomkostninger frem mod 2027 vedrørende skandalen om refusion af udbytteskat. Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af disse udgifter der er blevet afholdt pr. 1. juni 2020, og hvor meget har Kammeradvokaten har modtaget?

Spm. 561

Skattestyrelsen har fået en global ”freezing order” mod en række selskaber i sagskomplekset vedrørende skandalen om refusion af udbytteskat bl.a. mod Sanjay Shah. Vil ministeren oplyse, om det er forsøgt at få en freezing order mod ejerne af North Channel Bank gennem domstole i ind- eller udland?

Spm. 562

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, om Skattestyrelsen har pant i værdier ejet af ejerne af North Channel Bank, eksempelvis ejendomme i New York og New Jersey, og såfremt svaret er nej, vil ministeren oplyse hvorfor?

Spm. 563

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at det er “korrekt, at der ikke pålægges renter af den refusionssum, som de 61 pensionsplaner har været involveret i. Men det er der heller ikke grundlag for. Forud for forliget var der ikke fastslået et endeligt retskrav mod forligsparterne, og dermed heller ikke et beløb at basere et rentekrav på. Det giver derfor heller ikke mening at fastholde, at Skattestyrelsen skulle have opkrævet renter af et beløb, som ikke repræsenterer det endelige krav”. Ifølge Skattestyrelsen har forligsparterne modtaget 1,6 milliarder kroner. Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor der ikke kan baseres et rentekrav på det krav?

Spm. 564

Skattestyrelsen har med forliget med en række pensionsfonde afholdt sig fra at sagsøge forligsparterne og derigennem præsentere dem for et ”endeligt retskrav”, der kan beregnes rente på. Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, om det i en forligssituation som denne er umuligt at kræve renter af et krav?

Spm. 565

Skattestyrelsen har med forliget med en række pensionsfonde afholdt sig fra at sagsøge forligsparterne og derigennem præsentere dem for et ”endeligt retskrav”, der kan beregnes rente på. Skattestyrelsen afskriver sig med forliget fra et krav om procesrenter, der med udgangspunkt i en hovedstol på 1,6 milliarder kroner ville beløbe sig til mere end 650 millioner kroner (med en rente på 8,05 pa.). Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor det er valgt at afskrive sig muligheden for at rejse dette krav?

Spm. 566

Det fremgår af talepapiret fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at forligsparterne har sikret sig samarbejde med ”Skattestyrelsens repræsentanter gennem deres advokater eller via såkaldte ”attorney proffers”. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at dette er et rimeligt og helt almindeligt vilkår med henblik på at sikre, at parterne ikke i en civil sammenhæng inkriminerer sig selv i forhold til en potentiel strafferetlig sag”. Vil ministeren oplyse, hvad dokumentationen er for, at det overhovedet er tilfældet, at det er et “rimeligt og helt almindeligt” vilkår med ”attorney proffers”?

Spm. 567

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, om samarbejdet med forligsparterne har resulteret i, at Skattestyrelsen har været i stand til at rejse nye krav og/eller fremlægge nye ’beviser’ mod andre parter i sagskomplekset, fx Sanjay Shah?

Spm. 568

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ”når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed eller en betingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et sådant forlig”. Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er tale om straffrihed, når bøden på 110 millioner kroner til banken bliver modregnet i et civilt krav mod bankens ejere?

Spm. 569

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ”når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed eller en betingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et sådant forlig”. Det indgår i forliget med en række pensionsfonde, jf. samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at Skattestyrelsen overfører pengene til SØIK, når/hvis North Channel Bank sælges. Vil ministeren oplyse, hvordan det hænger sammen med, at banken ikke får bøden betalt af Skattestyrelsen?

Spm. 570

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ”når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed, eller en betingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et sådant forlig”. Det indgår i forliget med en række pensionsfonde, jf. samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at Skattestyrelsen overfører pengene til SØIK, når/hvis North Channel Bank sælges. Vil ministeren oplyse, om det er et sagligt hensyn at modregne en bøde på denne måde i et civilt forlig?

Spm. 571

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ”når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed eller en betingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et sådant forlig”. Det indgår i forliget med en række pensionsfonde, jf. samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at Skattestyrelsen overfører pengene til SØIK, når/hvis North Channel Bank sælges. Vil ministeren oplyse, hvor i loven der er hjemmel til at lade en eller flere privatpersoner modregne en strafferetlig sanktion i et civilt forlig med staten?

Spm. 572

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor Skattestyrelsen valgte at indgå forlig med de tre bankejere og ikke deres forretningspartnere Richard Markowitz og John van Merkensteijn, der gennem lang tid var en del af forligsforhandlingerne, men primo 2019 blev skilt ud fra forhandlingerne og derefter sagsøgt?

Spm. 573

Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde, at ”Skattestyrelsen og Kammeradvokaten har igennem hele forligsforhandlingsprocessen løbende været i dialog med SØIK bl.a. med henblik på at sikre, at forliget ikke på nogen måde vil komme i konflikt med det strafferetlige spor. SØIK har ikke i den forbindelse udtrykt bekymring for, at Skattestyrelsens forlig med de pågældende ville begrænse deres muligheder for en eventuel straffesag mod forligsparterne. Dette har SØIK tillige oplyst til TV2 i forbindelse med den pågældende artikel”. Vil ministeren oplyse om sætningen skal forstås således, at SØIK ikke mener, at forliget kan få betydning for udfaldet af en eventuel straffesag?

Spm. 574

Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor man ikke parkerede spørgsmålet om de 650 mio. kr. og blot indgik en delaftale vedr. de 950 mio. kr., idet det jo fremgår, at der fortsat er usikkerhed om de 650 mio. kr. og salget banken?

Spm. 575

I svar på SAU alm. del spørgsmål 470 siger ministeren:“Det bemærkes herved, at selv om der var indsat en misbrugsbestemmelse i bekendtgørelserne, der var formuleret mere bredt, f.eks. svarende til skatteundgåelsesdirektivets artikel 6 og ligningslovens § 3, ville det ikke have ændret på, at det er vurderingen, at EU-retten forhindrer, at man ved administrationen af hjælpepakkerne kan afskære et dansk selskab fra kompensation alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU's sortliste.“Kommissionen vedtog den 14. juli 2020 en anbefaling til medlemslandene om at gøre statslig økonomisk støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. I denne anbefaling siges:”Where Member States adopt measures that provide financial support to eligible undertakings in their jurisdiction, they should make the entitlement to such financial support contingent upon a number of conditions. Therefore, the undertakings that receive the financial support should not:…(b) be controlled, directly or indirectly, by shareholders in jurisdictions that feature on the EU list of non-cooperative jurisdictions, up to the beneficial owner, as defined in Article 3 point 6 of Directive 2015/849”.(”Når medlemsstater vedtager foranstaltninger, der yder økonomisk støtte til støtteberettigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre retten til sådan økonomisk støtte afhængig af en række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager økonomisk støtte, ikke:…(b) være kontrolleret, direkte eller indirekte, af aktionærer i jurisdiktioner, der findes på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer, som defineret i artikel 3, punkt 6 i direktiv 2015/849”. (Spørgerens egen oversættelse)).Er det regeringens opfattelse, at denne del af EU-Kommissionens anbefaling er i strid med EU-retten?

Spm. 576

I svar på SAU alm. del spørgsmål 472 blev ministeren spurgt:“Skal § 1, nr. 6, i ændringsbekendtgørelsen til kompensationsordningen for faste omkostninger, der blev sendt i høring blandt erhvervsordførerne fredag den 5. juni 2020, forstås således, at selskaber, der bliver dømt for at have omgået reglerne for kildeskat på udbytter til selskaber i skattely, på trods heraf kan oppebære fuld covid-19-støtte, selv om arrangementet med indskudte selskaber er nøjagtig det samme?”Hertil svarerede ministeren:“Det kan bekræftes. Det skyldes, at der som beskrevet i svaret på SAU alm. del spm. 470 (2019-20) kræves en subjektiv misbrugshensigt i forhold til det konkrete regelsæt, der bringes i anvendelse, for at en virksomhed vil være afskåret fra at påberåbe sig EU-retten med henvisning til, at der foreligger svig eller misbrug.”I Kommissionens anbefaling om at gøre støtte betinget af fravær af forbindelser med skattely siges, at ”Member States should refrain from providing I svar på SAU alm. del spørgsmål 470 siger ministeren:“Det bemærkes herved, at selv om der var indsat en misbrugsbestemmelse i bekendtgørelserne, der var formuleret mere bredt, f.eks. svarende til skatteundgåelsesdirektivets artikel 6 og ligningslovens § 3, ville det ikke have ændret på, at det er vurderingen, at EU-retten forhindrer, at man ved administrationen af hjælpepakkerne kan afskære et dansk selskab fra kompensation alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU's sortliste.“Kommissionen vedtog den 14. juli 2020 en anbefaling til medlemslandene om at gøre statslig økonomisk støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. I denne anbefaling siges:”Where Member States adopt measures that provide financial support to eligible undertakings in their jurisdiction, they should make the entitlement to such financial support contingent upon a number of conditions. Therefore, the undertakings that receive the financial support should not:…(b) be controlled, directly or indirectly, by shareholders in jurisdictions that feature on the EU list of non-cooperative jurisdictions, up to the beneficial owner, as defined in Article 3 point 6 of Directive 2015/849”.(”Når medlemsstater vedtager foranstaltninger, der yder økonomisk støtte til støtteberettigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre retten til sådan økonomisk støtte afhængig af en række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager økonomisk støtte, ikke:…(b) være kontrolleret, direkte eller indirekte, af aktionærer i jurisdiktioner, der findes på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer, som defineret i artikel 3, punkt 6 i direktiv 2015/849”. (Spørgerens egen oversættelse)).Er det regeringens opfattelse, at denne del af EU-Kommissionens anbefaling er i strid med EU-retten?

Spm. 577

For mange vælgere er det stødende, hvis skattefinansieret statsstøtte udbetales til virksomheder, der er en del af en koncern, som bruger sortlistede skattely. Samtidig anfører EU-kommissionen på deres hjemmeside om statsstøtte i forbindelse med covid-19:”The outbreak of a novel virus infection has a significant economic impact. Several Member States are considering or have already announced support measures for citizens or companies. Some support measures may entail State aid within the meaning of Article 107(1) TFEU.DG Competition has set-up a dedicated mailbox and telephone number, to assist Member States with any queries they have or measures they would like to discuss: Telephone number: (+32) 2 296 52 00e-mail address: COMP-COVID@ec.europa.eu”(“Udbruddet af en ny virusinfektion har en betydelig økonomisk indvirkning. Flere medlemsstater overvejer eller har allerede bebudet støtteforanstaltninger for borgere eller virksomheder. Nogle støtteforanstaltninger kan medføre statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.DG Konkurrence har oprettet en dedikeret postkasse og telefonnummer til at hjælpe medlemsstaterne med eventuelle forespørgsler, de har, eller foranstaltninger, de gerne vil drøfte:Telefonnummer: (+32) 2 296 52 00e-mail-adresse: COMP-COVID@ec.europa.eu “. (Spørgerens egen oversættelse)).Ville det ikke have været naturligt - samt udtryk for rettidig omhu - hvis regeringen helt fra begyndelsen eller senere i forbindelse med indgåelsen af aftalen af 18. april 2020 om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark havde konsulteret EU-kommissionens afdeling for statsstøtte med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang man kunne og burde afskære statsstøtte over for selskaber med forbindelse til sortlistede skattely?Der henvises til følgende hjemmeside: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/what_is_new/covid_19.html

Spm. 578

Kan ministeren bekræfte, at der ikke for nogen del af de fire måneder, der har været den danske støtteperiode for lønomkostninger og faste omkostninger, er blevet nægtet eller vil blive nægtet støtte i tilfælde, hvor støttemodtageren indirekte er kontrolleret af aktionærer med base i skattely, når myndighederne ikke kan bevise, at koncernstrukturen er indrettet med det specifikke formål at opnå kompensation, når der allerede var indskudt mellemliggende holdingselskaber af andre hensyn som f.eks. skatteplanlægning?

Spm. 579

Det fremgår af Aftale af 18. april 2020 om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark, at virksomheder med base i skattely i henhold til EU's retningslinjer ikke kan modtage kompensation, i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget sig. Står ministeren fast på den tilkendegivelse, som anført i svaret på spørgsmål S 1444 af 12. juni 2020, at “Det er min opfattelse, at der ved udformningen af de bekendtgørelser, der regulerer, i hvilket omfang virksomheder kan opnå kompensation efter COVID-19 hjælpepakkerne, til fulde er levet op til de politiske aftaler.”?

Spm. 580

Vil ministeren evt. med inddragelse af erhvervsministeren oplyse, om det er regeringens intention at følge EU-Kommissionens anbefaling om at gøre al støtte – herunder statsstøtte undergivet EU traktatens statsstøtteregler – betinget af fravær af forbindelser med sortlistede skattely uden andre undtagelser end dem, som Kommissionen selv angiver, at landene bør fastsætte, og uden de undtagelser, som landene efter Kommissionens anbefaling kan fastsætte?

Spm. 581

I forlængelse af svarene på ERU alm. del – spørgsmål 90 (folketingsåret 2016-17) og på KEF alm. del – spørgsmål 202 bedes ministeren oplyse, hvad provenuet ville være ved en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for biobrændsel for nye og afskrevne værker. Med nye værker forstås anlæg, som endnu ikke er i produktion. Svaret bedes opgøres årligt og både inkludere centrale og decentrale værker samt industriel afbrænding af biomasse og tage udgangspunkt i forbruget beregnet i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoefficienten.

Spm. 582

Vil ministeren oplyse udviklingen i statens afgiftsprovenu i årene 2014-2019 for chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven fordelt mellem høj og lav sats, dvs. provenuet for årene fordelt mellem chokoladeafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 2, chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, nr. 1, og § 22, stk. 4, nr. 2, samt isafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 2?

Spm. 583

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at ændre pengetanksreglen for overdragelse af aktier eller erhvervsvirksomhed med skattemæssig succession? Ministeren bedes angive provenuvirkningen ved forskellige modeller: 1) pengetank defineret som en virksomhed, hvor mere end 40 pct. af selskabets indtægter stammer fra pengetanksaktiver, eller hvis mere end 40 pct. af selskabets aktiver består af pengetanksaktiver 2) pengetank defineret som en virksomhed, hvor mere end 30 pct. af selskabets indtægter stammer fra pengetanksaktiver, eller hvis mere end 30 pct. af selskabets aktiver består af pengetanksaktiver 3) pengetank defineret som en virksomhed, hvor mere end 25 pct. af selskabets indtægter stammer fra pengetanksaktiver, eller hvis mere end 25 pct. af selskabets aktiver består af pengetanksaktiver. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser.

Spm. 584

Vil ministeren redegøre for, hvordan samspillet forventes at blive mellem den særlige 15 procents-regel for værdiansættelse ved salg til familie og de med boligskatteaftalen vedtagne regler for et fradrag på 20 pct. i ejendomsvurderingerne?

Spm. 585

Hvad er ministerens kommentar til artiklen fra finans.dk den 6. august 2020 'Ecco-chef om skattesag: Vi blev angrebet på vores forretningsetik'? Giver artiklen anledning til at optimere sagsbehandlingen, så danske virksomheder ikke risikerer at bruge store ressourcer på årelange skattesager, før deres sag bliver afgjort?

Spm. 586

Hvad er ministerens kommentar til forslaget fra Dansk Erhverv om en forældelsesfrist i skattesager jævnfør artiklen ’Dansk Erhverv kræver forældelsesfrist i skattesager efter Ecco-dom’ fra finans.dk den 6. august 2020? Hvad er ministerens kommentar til, at nogle virksomheder afholder sig fra at løbe en procesrisiko, fordi sagen kan blive trukket i langdrag? Hvilke initiativer vil ministeren tage for at optimere sagsbehandlingstiden i skattesager, så danske virksomheder ikke risikerer at lukke eller lide uretmæssige tab, fordi retssystemet er langsomt?

Spm. 587

Vil ministeren oplyse, hvad status er for forhandlingerne med Tyskland i forhold til, at danskere opkræves pant på dåser købt i Tyskland, herunder om ministeren vil presse på for der findes en løsning hurtigst muligt?

Spm. 588

Vil ministeren oversende den indstilling, som den tidligere skatteminister fik fra embedsværket og kammeradvokaten, før man indgik forliget om udbytteskat med en række amerikanske pensionsplaner?

Spm. 589

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 bedes ministeren i tabelform oplyse provenuet ved at indføre en regel om, at der ikke kan ske hverken hel eller delvis tilbagebetaling af registreringsafgift i de tilfælde, hvor en bils værdi ved genberegning ikke er faldet, eller hvis bilen er steget i værdi på tidspunktet for genberegningen. Ministeren bedes opgøre provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Spm. 590

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 308 redegøre for, om det faktum, at det i to af de tre aftaler, der var indgået under bankordningen, udtrykkeligt nævnes, at de hæfter for uretmæssige refusioner, medfører, at der for disse to aftaler opnås en stærkere hæftelse end den generelle hæftelse.

Spm. 591

Vil ministeren redegøre for de nugældende regler vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse og baggrunden for, at der er lavet disse regler forholdt til reglerne om befordringsfradrag?

Spm. 592

Vil ministeren tage initiativ til, at gældende regler ændres eller midlertidigt fraviges, således at arbejdsgivere skattefrit kan udlevere værnemidler som f.eks. mundbind til udsatte ansattes transport til og fra arbejde, uden at dette kategoriseres som et personalegode?

Spm. 593

Vil ministeren oplyse, hvad status er på de offentlige restancer medio 2020 opgjort i nominel værdi og kursværdi?

Spm. 594

Set i lyset af det manglende indhold i svaret på SAU alm del – spørgsmål 532 genstilles hermed SAU alm. del – spørgsmål 65 (folketingsåret 2018-19), der lyder som følger: Vil ministeren opstille en tabel med virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgiften på forbrænding af affald med henholdsvis 50, 100, 150, 200 og 250 kr. pr. ton, samt konsekvensen for import/eksport af forbrændingsegnet affald?

Spm. 595

Vil ministeren kommentere forslaget fra Dansk Erhverv om en forældelsesfrist i skattesager, jf. artiklen 'Dansk Erhverv kræver forældelsesfrist i skattesager efter Ecco-dom', bragt på finans.dk den 6. august 2020, herunder hvad ministerens kommentar er til, at nogle virksomheder afholder sig fra at løbe en procesrisiko, fordi sagen kan blive trukket i langdrag, og hvilke tanker ministeren gør sig om erhvervslivets retssikkerhed i den sammenhæng?

Spm. 596

Vil ministeren redegøre for baggrunden for opjusteringer og nedjusteringer i forhold til transfer pricing?

Spm. 597

Vil ministeren redegøre for konsekvensen af udskydelsen af boligskattesystemet i forhold til landbrugsejendomme?

Spm. 598

Vil ministeren redegøre for, hvordan afklaringen af de fremadrettede regler for, hvilke ejendomme som er omfattet af bondegårdsreglen, skrider frem?

Spm. 599

Vil ministeren bekræfte, at der ikke vil ske omklassificering af mindre landbrugsejendomme, inden det nye boligskattesystem træder i kraft i 2024?

Spm. 600

Vil ministeren redegøre for, hvorfor en ladestandere beskattes med samme procentsats som biler, når det ikke er en del af bilen, herunder hvad der skal til for at ændre det og de provenumæssige effekter før og efter adfærd og tilbageløb i hvert af årene 2021-2025?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.