Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 246 (folketingsåret 2017-18) oplyse, hvad der er bevæggrunden for, at Skatteministeriet har opjusteret merprovenuet af at beskatte både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst fra 9,1 mia. kr. til 9,3 mia. kr. Dernæst bedes ministeren redegøre for, hvordan man kan læse det oprindelige svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) som, at det umiddelbare provenu giver 9,1 mia. kr., da det fremgår af tabellen, at et umiddelbart merprovenu på 9,1 mia. kr. først nås i 2023. Endelig bedes ministeren oplyse, hvilket års niveau der anvendes i svar på SAU alm. del – spørgsmål 246 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 2

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor provenuerne i svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 (folketingsåret 2017-18) om en ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget og SAU alm. del – spørgsmål 526 (folketingsåret 2017-18) om indførelse af en formueskat, er lavere end i de tidligere lignende besvarelser af henholdsvis SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) om en ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget og SAU alm. del – spørgsmål 533 (folketingsåret 2015-16) om indførelse af en formueskat. Ministeren bedes endvidere forklare, om provenuer af skattestigninger opgivet efter 2019-niveau generelt antages at være lavere end i foregående år, og i så fald hvilke prognoser der ligger til grund for denne vurdering.

Spm. 3

Ministeren bedes opdatere tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18) om merprovenu ved indførelse af forskellige modeller af en millionærskat til 2019-niveau. Ministeren bedes begrunde eventuelle differencer i provenuer.

Spm. 4

Det fremgår af svar på FIU alm. del – spørgsmål 495 FIU (folketingsåret 2017-18), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. af nettoformue over 3 mio. kr. skønnes at give et umiddelbart merprovenu på 14,2 mia. kr. i 2019, mens det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 SAU (folketingsåret 2015-16), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr. giver et umiddelbart provenu på 3,2 mia. kr. i 2019. Ministeren bedes redegøre for den store forskel i det skønnede merprovenu, og hvilke formuekomponenter, der indgår i de to provenuskøn. Derudover bedes ministeren redegøre for om boliger indgår i begge skøn over merprovenu ved indførelse af en formueskat.

Spm. 5

Det fremgår af svar på FIU alm. del – spørgsmål 495 FIU (folketingsåret 2017-18), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. af nettoformue over 3 mio. kr. skønnes at give et umiddelbart merprovenu på 14,2 mia. kr. i 2019, mens det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 SAU (folketingsåret 2015-16), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr. giver et umiddelbart provenu på 3,2 mia. kr. i 2019. Ministeren bedes redegøre for den store forskel i det skønnede merprovenu, og hvilke formuekomponenter, der indgår i de to provenuskøn. Derudover bedes ministeren redegøre for om boliger indgår i begge skøn over merprovenu ved indførelse af en formueskat.

Spm. 6

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017 har fået refunderet penge fra skattemyndighederne som følge af at have noteret et tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen?

Spm. 7

Vil ministeren oplyse, hvilket beløb skattemyndighederne samlet har refunderet til personer, der på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017 har noteret et tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen?

Spm. 8

Vil ministeren oplyse, hvor mange sager, hvor skattemyndighederne har refunderet et beløb som følge af et noteret tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017, skattemyndighederne har kontrolleret?

Spm. 9

Ministeren bedes oplyse følgende om det eller de relevante kontrolprojekter, der kontrollerer forhold vedrørende unoterede aktier:- antal tilknyttede årsværk,- personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk,- projektets eller projekternes nettoregulering/provenu,- den samlede gevinst på projektet eller projekterne (nettoregulering/provenu minus personaleomkostninger),- gevinst pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk).- hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregulering/ provenu divideret med personaleomkostninger).I svaret bedes oplysningerne opstillet på månedsbasis fra januar 2015 til og med december 2017. Ministeren bedes endvidere kort beskrive det eller de konkrete projekter, det drejer sig om.

Spm. 10

Kan ministeren bekræfte, at der i forhold til betaling af chokoladeafgift efter chokoladeafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018) skal sondres mellem et slikprodukt og et konditorprodukt? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om klassiske konditorvarer, som f.eks. romkugler, honningkager og vandbakkelser ændrer karakter til en chokoladevare, for hvilke der skal betales chokoladeafgift efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, hvis de er fuldt overtrukket med chokolade. I benægtende fald bedes ministeren oplyse, om virkningen af chokoladeafgiftsloven vil være, at danske bagerier og restaurationskøkkener bliver afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 for alle konditorprodukter, der overtrækkes med chokolade.

Spm. 11

Er det ministerens opfattelse, at den samlede afgiftsbetaling skal være den samme, uanset om en kage (med chokoladebestanddele) produceres direkte på en restaurant med brug af de enkelte råvarer (f.eks. chokolade) eller produceres i et andet EU-land og importeres?

Spm. 12

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 224 (folketingsåret 2016-17) redegøre for resultaterne af skattemyndighedernes undersøgelse af eventuel svindel med refusion af udbytteskat via bankordningen.

Spm. 13

Vil ministeren oplyse, hvornår pensionsselskaberne kan forvente, at de lovede værktøjer til identifikation af kunder, hvor indskud på aldersopsparing vil have konsekvenser for familiernes rådighedsbeløb, som følge af at familien modtager indkomstafhængige offentlige ydelser, vil være tilgængelige?

Spm. 14

Ministeren bedes redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været for alle sager i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene i de seneste 10 år og ikke kun de seneste 4 år, som redegjort for i svar på SAU alm. del – spørgsmål 9 (folketingsåret 2017-18), uanset, at tallene ikke er fuldt ud sammenlignelige.

Spm. 15

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2018 fra De Professionelle Uafhængige Tatovører vedrørende foretræde om ensretning af skatteregler m.v., jf. SAU alm. del - bilag 4.

Spm. 16

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 540 (folketingsåret 2017-18) bedes ministeren oplyse, hvorvidt muligheden for at anvende den såkaldte holdingmodel til overdragelse af virksomhed til en almengørende fond påvirker provenuberegningerne – mere præcis forventningerne til adfærdsvirkningen – af at indføre en ny beskatningsmodel for overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fonde, som beskrevet i rapporten ”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde” offentliggjort den 26. juni 2018, samtidig med, at regeringens lettelser af arveafgiften for overdragelse af erhvervsvirksomheder rulles tilbage.

Spm. 17

Ministeren bedes kommentere materialet fra Peter Thielste Jessen vedr. grundskyld, jf. SAU alm. del - bilag 7.

Spm. 18

Har ministeren set eller været orienteret om anmodninger om aktindsigt i korrespondancen mellem Skatteministeriet og Undersøgelseskommissionen om Skat?

Spm. 19

Hvis Skatteministeriet eller skatteforvaltningen har modtaget rykkere efter den rykkerprocedure, som Undersøgelseskommissionen om Skat beskriver i sin orientering nr. 2, bedes ministeren oplyse, hvilke tiltag man har iværksat for at efterkomme rykkerne.

Spm. 20

Undersøgelseskommissionen om Skat oplyser i sin orientering nr. 4 af 19. september 2018, at kommissionen den 14. og 21. juni og den 4. og 5. juli 2018 aflagde besøg hos henholdsvis Skatteministeriet og skatteforvaltningen. Ministeren bedes oplyse, om disse besøg fandt sted på kommissionens eller Skatteministeriets initiativ. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvem der var tilstede ved besøgene.

Spm. 21

Ministeren bedes bekræfte, at han ikke har efterspurgt eller fået tilbagemeldinger, orienteringer eller lign. om arbejdet med at understøtte Undersøgelseskommissionen om Skat forud for juni 2018. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan han i så fald har kunnet sikre sig, at arbejdet med at understøtte kommissionens arbejde er prioriteret tilstrækkeligt.

Spm. 22

Under henvisning til justitsministerens brev til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, jf. SAU alm. del bilag 285 (folketingsåret 2017-18), hvori det fremgår at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har vurderet, at det hensyn til de følsomme oplysninger, som er nævnt i tillægskommissoriet af 9. april 2018, ikke længere er til hinder for en udvidelse af de tidsmæssige rammer for undersøgelsen, således at Undersøgelseskommissionen om SKATs undersøgelse af sagen om svindel med refusion af udbytteskat er udvidet til også at omfatte perioden fra den 1. juni 2015 og frem til kommissionens nedsættelse, bedes ministeren opdatere sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 270 (folketingsåret 2015-16), hvor ministeren blev bedt om, at redegøre for:- omstændighederne omkring den udefrakommende henvendelse til SKAT i sommeren 2015, hvor SKAT skulle have modtaget oplysninger om formodet svindel med refusion af udbytteskat, - hvornår Skatteministeriet konkret modtog henvendelsen, - hvorfra henvendelsen kom og/eller hvem der rettede henvendelse, - hvilke konkrete oplysninger henvendelsen indeholdt og- på hvilken måde eller i hvilken form henvendelsen og oplysningerne om formodet svindel blev overleveret til Skatteministeriet. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad der konkret forårsagede, at der ikke blev grebet ind og refusionerne standset allerede i juli måned 2015, da SKAT modtog henvendelsen.

Spm. 23

Under henvisning til justitsministerens brev til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, jf. SAU alm. del bilag 285 (folketingsåret 2017-18), og Skatteudvalgets brev af 16. april 2016 til skatteministeren vedrørende indsigt i dokumenter vedrørende udbyttesagen, bedes ministeren igen undersøge mulighederne for at Skatteudvalget for indsigt i de centrale dokumenter, der knytter sig sagen om svindel med udbytteskat.

Spm. 24

Ministeren bedes kommentere materialet fra De Professionelle Uafhængige Tatovører anvendt under foretræde den 11. oktober 2018 om ensretning af skatteregler m.v., jf. SAU alm. del - bilag 10.

Spm. 25

Ministeren bedes kommentere materialet fra Grænsehandelsalliancen anvendt den 11. oktober 2018 under foretræde om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019, jf. SAU alm. del - bilag 11.

Spm. 26

Ministeren bedes vurdere, hvorvidt personer som Peter Thielst Jessen reelt vil blive kompenseret, hvis den automatiske tilbagebetalingsordning fra boligskatteaftalen forlænges til også at omfatte årene 2018-2021. Der henvises til SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 27

Ministeren bedes bekræfte, at omkostningerne ved at forlænge tilbagebetalingsordningen fra boligskatteaftalen til også at omfatte årene 2018-2021 ikke vil påvirke den offentlige saldo, og dermed heller ikke det økonomiske råderum.

Spm. 28

Er det ministerens vurdering, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og generelle retssikkerhedsmæssige principper, at man som borger ikke kan regne med de oplysninger om grundværdivurderinger, som SKAT oplyser? Der henvises til SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 29

Ministerens bedes oplyse, hvor mange nyopførte rækkehuse i Københavnsområdet, der indenfor de sidste 2 år har fået foretaget en ejendomsvurdering.

Spm. 30

Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvor mange personer der er i samme situation som Peter Thielst Jessen, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 31

Ministeren bedes oplyses antallet af årsværk i SKAT for hvert år fra 2015 til opdelingen i de syv nye styrelser i 2018.

Spm. 32

Ministeren bedes oplyse antallet af årsværk i SKAT Indsats for årene 2017 og 2018 (indtil opdelingen i de syv nye styrelser).

Spm. 33

Ministeren bedes oplyse antallet af årsværk i SKAT Inddrivelse for årene 2017 og 2018 (indtil opdelingen i de syv nye styrelser).

Spm. 34

Ministeren bedes redegøre for, hvordan medarbejderne, der tidligere var ansat i SKATs seks organisatoriske enheder, er fordelt i skatteforvaltningens syv nye styrelser.

Spm. 35

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. oktober 2018 fra KPMG Acor Tax vedrørende foretræde om afgiftsfritagelse for mineralogiske processer, jf. SAU alm. del - bilag 18.

Spm. 36

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del (2017-18) – spørgsmål 189 redegøre for, hvorledes behandlingen af overførsler fra udlandet vil foregå hos skattemyndighederne, herunder brugen af manuel behandling, så oplysningen kan bruges til skattekontrol af bl.a. overførsler fra platformsvirksomhederne – herunder om, og i givet fald hvordan, man i denne proces kan identificere afsender og modtager af en transaktion fra udlandet, der er foretaget via en international betalingsservice?

Spm. 37

Ministeren bedes redegøre for, hvilke afgifter der i 2018 er knyttet til benzin og dieselbiler, herunder registreringsafgiften. Ministeren bedes opgive provenuerne fra disse afgifter samlet og for hver afgift. Ministeren bedes også opgive andelen af afgiftsprovenuet for de enkelte afgiftstyper, der kan tilskrives hhv. benzinbiler og dieselbiler.

Spm. 38

Ministeren bedes redegøre for, hvor stort provenutabet er i tabte afgifter, ved en udfasning af benzin og dieselbiler. Ministeren bedes opgøre dette provenutab i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Mht. adfærd bedes det opgjort inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Dette bedes ministeren gøre på baggrund af den nuværende bilparks sammensætning i 2018, samt for 2030 og 2040. Ministeren bedes for 2030 og 2040 specificere antagelser om bilparkens volumen og sammensætning.

Spm. 39

Vil ministeren fremadrettet oversende rapporterne fra Koncernrevision (tidligere SKATs Interne Revision) til Skatteudvalget?

Spm. 40

Ministeren bedes redegøre for reglerne for batterifradrag til elbiler. Ministeren bedes ydermere redegøre for det årlige mindreprovenu ved de gældende regler for batterifradrag i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 41

Ministeren bedes redegøre for reglerne for lavere elafgift til elbiler, herunder evt. forskellige ordninger for forskellige typer af eldrevne transportmidler (f.eks. privat, erhverv, busser m.v.). Ministeren bedes ydermere redegøre for det årlige mindreprovenu ved de gældende regler i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 42

Ministeren bedes redegøre for, hvad det årlige mindreprovenu vil være, hvis man udelukkende for elbiler fjerner den nuværende mindstesats for registreringsafgiften. Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 43

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget registreringsafgift ejere af elbiler skal betale efter følgende 2 scenarier, hvor elbilerne er fuldt indfaset i registreringsafgiften, men hvor 1) batterifradraget videreføres, og hvor minimumsafgiften fjernes, 2) fradrag for god benzinøkonomi er henholdsvis uændret, fradragsgrænse på 21/23 km/l, fradragsgrænse på 22/24 km/l, fradragsgrænse på 23/25 km/l, fradragsgrænse på 24/26 km/l, fradragsgrænse på 25/27 km/l, fradragsgrænse på 26/28 km/l, fradragsgrænse på 27/29 km/l og fradragsgrænse på 28/30 km/l. Beregninger bedes foretaget for følgende elbiler; VW e-up, Nissan Leaf, Renault Zoe, Tesla S, VW e-Golf, Hyundai Kona-electric og Nissan E-NV200 VAN.Endvidere bedes ministeren opgive provenuet i registreringsafgiften ved de ovenstående grænser for fradrag for god benzinøkonomi, givet at man samtidigt bibeholder batterifradrag og fjerner minimumsafgiften. Provenuet bedes opgjort for nuværende niveau af elbiler, 500.000 elbiler, 1 mio. elbiler og 3 mio. elbiler. Ministeren bedes opgive provenuerne i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes provenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 44

Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem beføjelser i den australske skattelovgivning, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 193 (folketingsåret 2017-18) og indberetningsreglerne nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 577 (folketingsåret 2017-18), herunder hvilke specifikke data, der kan indhentes fra finansielle institutter, og om lignende data vil kunne indhentes fra finansielle institutter i Danmark?

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af svindlen med refusion af udbytteskat i Danmark der fandt sted i henholdsvis perioden fra den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015 og i perioden den 28. juni til i dag. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvornår man fik sat en stopper for svindlen med refusion af udbytteskat.

Spm. 46

Ministeren bedes oplyse, om ministervederlag beskattes på lige fod med personlig indkomst, og om der betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Spm. 47

Ministeren bedes oplyse, hvilken skattemæssig indkomst- og beskatningskategori ministervederlag henhører under i opgørelsen af ministres indkomst- og beskatningsgrundlag.

Spm. 48

Ministeren bedes oversende et regnestykke for hvad personer, som modtager en månedlig bruttoindkomst på henholdsvis 145.446 kr., 127.882 kr., 112.537 kr. og 110.450 kr. uden pension, får udbetalt efter skat, forudsat at vedkommende bor i Københavns kommune, ikke har nogen særlige fradrag og betaler normal indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Spm. 49

Ministeren bedes oplyse præcist, hvornår og på hvilken måde de danske skattemyndigheder første gang blev orienteret af de tyske skattemyndigheder om risikoen for eller eksistensen af svindel med udbytteskat i Danmark.

Spm. 50

Ministeren bedes oplyse, om og i givet fald præcist hvornår den danske regering eller den tyske regering har initieret dialog mellem den danske og tyske regering siden afsløringen i midten af oktober af den internationale dimension af udbyttesvindelskandalen i CumExFiles. Såfremt en sådan dialog vedrørende CumExFiles ikke allerede er aftalt, bedes ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at tage initiativ til en sådan dialog.

Spm. 51

Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tavotører, der tegnede i frihånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter skabelon var omfattet af momspligt. Men i en afgørelse fra Landsskatteretten er denne praksis ændret, så tatovøren kun er fritaget for moms, hvis tatovøren kan ”sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed.” Ministeren bedes kommentere landsskatterettens afgørelse, herunder redegøre nærmere for, hvorledes denne nye praksis præcis skal fortolkes, samt redegøre for, om der i skatteforvaltningen i dag er regionale forskellige i fortolkningen af afgørelsen og gældende praksis.

Spm. 52

Ministeren bedes opgøre den samlede effekt på bilparkens Co2-udledning af de sænkelser af registreringsafgiften, som den siddende regering har gennemført. Effekten bedes fordelt på sænkelserne på finanslovene for 2016 og 2017 samt Aftale om omlægning af bilafgifterne fra 2017.

Spm. 53

I forlængelse af svarene på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for at vurdere, at de omtalte negative adfærdseffekter samlet set vurderes at ”yderligere formindske provenuet betydeligt”, når det ifølge ministeriet ikke er muligt at skønne over de kvantitative adfærdsændringer.

Spm. 54

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de samlede investeringer, og hvor stor en del af det samlede investeringsniveau, der forudsætter, at der ansættes flere personer med en løn på over 10 mio. kr., eller at eksisterende medarbejdere tildeles lønstigninger udover 10 mio. kr., hvorved den marginale investeringsomkostning (efter skat) vil forøges ved indførelse af det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558.

Spm. 55

Ministeren bedes bekræfte, at det i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 anførte forslag ikke påvirker virksomhedernes investeringsbeslutning, medmindre en specifik investering forudsætter yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke typer af investering, der generelt antages at forudsætte yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr.

Spm. 56

Ministeren bedes redegøre for de nærmere ligheder og forskelle på en generel forøgelse af den marginale selskabsskattesats samt det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558, herunder hvorvidt der er belæg for at antage øget incitament til tynd kapitalisering samt overskudsflytning som konsekvens af det i spm. 557 og 558 nævnte forslag, når den marginale selskabsskattesats er uforandret ved forslaget.

Spm. 57

Ministeren bedes oplyse, hvor mange hovedaktionærer der har en bruttoløn fra den pågældende virksomhed, hvor de er hovedaktionær, på mere end 10 mio. kr. om året.

Spm. 58

Vil ministeren i overensstemmelse med sit tilsagn under samrådet om opdagelsesrisiko og skattegab den 25. oktober 2018, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-D, oversende de nye mål for de enkelte styrelser?

Spm. 59

Skatteministeren bedes kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” – herunder beregningen, antagelserne bag denne beregning samt udvælgelsen af de konkrete kontrolprojekter – der viser, at en ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejde i specifikke kontrolprojekter årligt kan indbringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr. Der refereres til: https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_ansatte_i_skat.pdf

Spm. 60

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. oktober 2018 om opdagelsesrisiko og skattegab, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål A, B, C og D.

Spm. 61

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 596 (2017-18) om ændringer af frikørsel af taxier, hvornår forventer ministeren så på et senere tidspunkt at kunne svare på dette?

Spm. 62

Ministeren bedes opdatere SAU (2010-11) alm. del – svar på spørgsmål 151, således at der i 2018-niveau i tabelform opgøres den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. i perioden 2011-2019 fordelt på hvert år i forhold til 2009 til de 100 danskere, som har den højeste indkomst, og oplyse hvad denne indkomst er i gennemsnit i antal kroner. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af skattelettelsen der skyldes sænkelse af den højeste aktieindkomstskattesats fra 45 til 42 pct. samt indførelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst på 42 pct.

Spm. 63

Ministeren bedes oplyse det forventede provenu – både før og efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd – af følgende forslag:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 64

Ministeren bedes oplyse den fordelingsmæssige virkning af følgende elementer, herunder hvilken skattestigning de henholdsvis 100 og 1000 personer med størst henholdsvis bruttoindkomst og kapitalindkomst vil opleve, hvordan skattelettelsen/stigningen fordeler sig på tværs af deciler og hvordan de fire typiske familietyper (HK’er på mindsteløn, LO’er, funktionær og direktør) forventes at blive påvirket:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 65

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige skattestigning, som de henholdsvis 1000 og 100 personer, der får den største skattestigning, vil få af følgende tiltag:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 66

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at ændre i registreringsafgiften efter 2 forskellige modeller. -Model 1, hvor den højeste sats hæves til 180 pct., den laveste sats hæves til 105 pct., skalaknækket sænkes således, at ændringen i knækket isoleret bidrager med 1,5 mia. kr. efter tilbageløb. -Model 2, hvor den lave sats på 85 pct. bibeholdes til og med 130.000 kr., satsen på 150 pct. bibeholdes op til og med 250.000 kr., den tidligere højeste sats på 180 pct. genindføres for biler over 250.000. I begge modeller skal elbiler holdes ude, således, at de ikke pålægges stigningerne i registreringsafgiften. For begge modeller bedes ministeren redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes for adfærd opgive provenuet henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 67

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den registreringsordning, der er indført i Berlin for borgere, der ønsker at udleje deres private bolig til korttidsudlejning, herunder ift. bødeniveauer for ikke at overholde gældende regler, samt hvordan reglerne håndhæves?

Spm. 68

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 og svar på SAU alm. del - spørgsmål 469 redegøre for, om kommuner i Danmark kan indføre krav om licens som forudsætning for at borgere kan udleje deres private bolig til korttidsudlejning? I fald dette ikke måtte være juridisk muligt, vil ministeren så redegøre for, hvilke paragraffer i gældende lovgivning, der i givet fald skal ændres, for at dette kan blive muligt?

Spm. 69

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den ordning, der findes i Hamborg, herunder ift. bødeniveauer for ikke at overholde gældende regler samt hvordan reglerne håndhæves?

Spm. 70

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den ordning, der tilsyneladende findes i Barcelona, hvor informationer om udlejning bliver sendt direkte til skattemyndighederne? Vil ministeren desuden redegøre for de juridiske muligheder for at indføre en sådan ordning i Danmark?

Spm. 71

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Foreningen Biogasbranchen vedrørende foretræde om provenu neutral grøn omstilling i transportsektoren, jf. SAU alm. del - bilag 27.

Spm. 72

Vil ministeren oplyse, hvilke EU-lande der beskatter højtemperatur og lavtemperatur overskudsvarme, samt hvordan dette beskattes i de pågældende lande?

Spm. 73

Ministeren bedes redegøre for den samlede økonomi i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, herunder oversende en oversigt over alle ekstra bevillinger, der er blevet tilført udviklingsprojektet. Ministeren bedes tillige redegøre for, om man forudser behov for yderligere finansiering af ejendomsvurderingssystemet.

Spm. 74

Ministeren bedes redegøre for, hvilke tekniske og datamæssige problemer der har medført, at ejendomsvurderingssystemet bliver forsinket. Ministeren bedes også redegøre for, om man har været for optimistisk i forhold til den planlagte deadline med tanke på, at udviklingsprojektet blev vurderet som et højrisikoprojekt af Digitaliseringsstyrelsen.

Spm. 75

Ministeren bedes redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på 700 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvad mindreprovenuet vil blive, hvis projektet bliver henholdsvis ½ år, 1 år, 1½ år og 2 år yderligere forsinket.

Spm. 76

Vil ministeren skønne over effekten af en fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. og maksimalt 2.500 kr. til 9 pct. og maksimalt 5.000 kr., og hvor bundgrænsen for beregningsgrundlag ikke ændres? Svaret bedes indeholde en tabel med de umiddelbare provenumæssige konsekvenser, samt efter tilbageløb og adfærd. Desuden ønskes en opgørelse af arbejdsudbudseffekterne samt en beskrivelse af grundlaget for, hvordan disse arbejdsudbudseffekter opstår.

Spm. 77

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 501 oplyse, hvor mange årsværk der har været på projekt skattely i 2016 og 2017, samt hvor mange årsværk projekt skattely bidrager med til CEBIS i 2018 til og med august. Derudover bedes oplyst, hvor mange årsværk CEBIS samlet er tildelt i 2018 til og med august. Ministeren bedes også på baggrund af svaret på SAU (2016-17) alm. del – spørgsmål 423 oplyse antal tilknyttede årsværk, personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk, projektets nettoregulering/provenu, den samlede gevinst på projektet (nettoregulering/provenu minus personaleomkostninger), gevinsten pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk), og hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregulering/provenu divideret med personaleomkostninger) for det nyetablerede. Dette bedes gjort for CEBIS som helhed, og opdelt på Analyse, Leaks og CEBIS øvrige opgaver.

Spm. 78

I Skatteministeriets ”Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer” fra november 2015, jf. SAU (2015-16) alm. del – bilag 44, indgår på side 90 (tabel 7.2) en oversigt over, hvordan Danmarks 4,775 mio. skatteydere fordeler sig alt efter størrelsen på deres aktie- henholdsvis kapitalindkomst. Tabellen giver i alt 18 forskellige beskatningssituationer. Ministeren bedes for hver af de 18 beskatningssituationer angive den gennemsnitlige aktieindkomst, den gennemsnitlige kapitalindkomst samt den gennemsnitlige lønindkomst for personerne, der befinder sig i den pågældende beskatningssituation. Svaret bedes opstillet på samme måde som svar på SAU (2015-2016) alm. del – spørgsmål 345 blot med lønindkomstkolonnen tilføjet.

Spm. 79

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Prisen på Hyundai Tucson trodsede naturlove: ”Det skader konkurrencen, koster statskassen dyrt og giver ikke billigere biler” og artiklen ”Politikere kræver Hyundai under lup efter afgiftssmæk til staten” bragt på Finans.dk den 19. oktober 2018. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om det beskrevne forløb i sagen giver anledning til, at skattemyndighederne og politiet undersøger sagen nærmere, og om artiklens indhold efter ministerens opfattelse giver anledning til en kulegravning af hele leasingbranchens ageren i forhold til den såkaldte ”bilvask” skattefinte.

Spm. 80

Ministeren bedes kommentere på nedenstående henvendelse fra en kæde af fast food-restauranter angående muligheden for at fjerne afgiften på elektricitet, der er anvendt komfortkøling:”Når vi producerer burgere i vores køkkener, bliver der varmt. Det er faktisk så varmt, at vi må køle køkkenerne ned, for at opfylde fødevarelovgivningen, fordi eksempelvis vores chokoladeknapper smelter sammen.Alligevel skal vi betale ekstra ”komfort køl afgift” som om det var for vores komforts skyld, at vi køler ned.Det er vi nødt til, for at have ordentlige arbejdsforhold og fødevareforhold. Det er derfor ikke komfort, så den afgift burde afskaffes.”

Spm. 81

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i sin tid blev indført et ”fradragsloft for chauffører”, og om ministeren påtænker at fjerne loftet for på den måde at gøre erhvervet mere attraktivt for unge mennesker.

Spm. 82

Ministeren bedes for de seneste fem år oplyse provenuet fra afgift af elektricitet, som er anvendt til komfortkøling.

Spm. 83

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. oktober 2018 fra Hans Bak vedrørende foretræde om befordringsfradrag, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 84

Ønsker regeringen som led i en eventuel grænsehandelspakke at nedsætte afgiften på spiritus?

Spm. 85

Ministeren bedes redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af en eventuel nedsættelse af afgiften på hård spiritus, herunder vurdere, hvordan en nedsættelse vil påvirke det samlede forbrug af spiritus i Danmark.

Spm. 86

Vil en lavere afgift på spiritus samlet set føre til et større forbrug af spiritus blandt unge danskere?

Spm. 87

Ministeren bedes redegøre for, om en sænkelse af spiritusafgiften vil være i overensstemmelse med formålet med Sundhedsstyrelsens kampagne "Meget Mere Med" fra oktober 2018, hvor det anbefales, at unge drikker ”alkoholsvagt”, altså produkter med lavere alkoholprocenter end spiritus?

Spm. 88

Vil ministeren skønne over effekten af nedenstående 3 ændringer, når alle nuværende ændringer er fuldt indfasede i 2023. I svaret bedes for hvert år i perioden 2020-2030 oplyst umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, marginalskat, arbejdsudbudseffekter opdelt på deltagelseseffekt og timeeffekt samt fordelingseffekten målt ved Gini-koefficienten.1)En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 fra 10,65 pct. til 20,65 pct., for indkomster i intervallet 0-420.000, men hvor pct. satsen falder kontinuerligt med et halv pct. point for hver 20.000 kr. ekstra i årlig indkomst, se vedlagte tabel 1. For alle indkomster over 420.000 kr. skal beskæftigelsesfradraget være 10.65 pct. Endvidere forhøjes loftet til 1 mio. kr. og maksbeløbet sættes derefter. 2)Jobfradraget forhøjes til 10 pct., samtidig med at det maksimale fradrag forhøjes til 12.000 kr. 3)Det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget fordobles og procentsatsen for personer over folkepensionsalderen fordobles. Der henvises endvidere til vedlagte tabel 2, hvor forslag til finansiering af ovenstående ændringer fremgår.

Spm. 89

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at afskaffe reglen om, at erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter.

Spm. 90

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at sidestille landbrug, gartneri m.v. med øvrige erhverv, hvad angår muligheden for at fradrage afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul, således at den del af energiafgiften, der trækkes fra, sænkes fra 98,2 pct. til 91,9 pct.

Spm. 91

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af, at erhvervslivets fradrag for afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul afskaffes helt eller fastsættes til henholdsvis 10 pct., 20 pct., 30 pct., 40 pct., 50 pct., 60 pct., 70 pct., 80 pct. eller 90 pct. for landbrug, gartnerier m.v. samt øvrige omfattede brancher.

Spm. 92

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Pinsent Mason havde rådgivet selskabet Solo Capital, der er ejet af den svindelmistænkte Sanjay Shah. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 93

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Bech-Bruun havde rådgivet en af de største banker i udbyttesagen, North Channel Bank. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 94

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Bech-Bruun havde rådgivet to canadiske pensionskasser, som er blandt dem, Skattestyrelsen mener har svindlet sig til refusion af udbytteskat fra Danmark. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 95

Ministeren bedes redegøre for reglerne bag skattefradraget til gæstestuderende og rigsfællesskabsfradraget for gæstestuderende fra Grønland og Færøerne. Spørgeren er orienteret om, at grønlandske studerende kan anvende skattefradragene på alle indtægter, dvs. SU-ydelse, arbejdsvederlag, vederlag for tjenesteydelser m.v., der er nødvendige for den studerendes ophold, jf. den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, art. 18, stk. 2. Derimod kan færøske studerende ikke anvende fradragene til SU-indkomst, men alene vederlag for tjenesteydelser og arbejdsvederlag. Ministeren bedes derfor:1.redegøre for baggrunden for denne forskel i fradragsmulighederne for studerende indenfor rigsfællesskabet, herunder for hvori forskellene rent juridisk består.Såfremt der findes tal herfor bedes ministeren endvidere oplyse, 2.hvor mange færøske studerende i Danmark der gør brug af skattefradraget og hvor mange af disse henholdsvis a.overskrider beløbsgrænsen for det samlede fradrag inklusiv det almindelig personfradragb.overskrider beløbsgrænsen for skattefradraget for gæstestuderende inklusiv det almindelige personfradrag, men holder sig under beløbsgrænsen for rigsfællesskabsfradraget.Derudover bedes ministeren oplyse 3.et skøn over antallet i 2.a og 2.b., såfremt der indlægges en forudsætning om, at færøske studerende blev beskattet efter den samme model som de grønlandske studerende.Endelig bedes ministeren oplyse4.hvor høj den årlige indtægt for en udeboende grønlandsk studerende (uden børn, fast ejendom og værdipapirer) skal være, inden der er blevet betalt det samme beløb i indkomstskat som en tilsvarende færøske studerende, der alene modtager SU-ydelse, betaler i indkomstskat af SU.

Spm. 96

I forlængelse af skatteministeren svar på SAU alm. del – spørgsmål 85 og 87, bedes ministeren redegøre for, om en sænkelse af spiritusafgiften vil være i overensstemmelse med formålet med Sundhedsstyrelsens kampagne "Meget Mere Med" fra oktober 2018, hvor det anbefales, at unge drikker ”alkoholsvagt”, altså produkter med lavere alkoholprocenter end spiritus.

Spm. 97

Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tatovører, der tegnede i frihånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter skabelon, var omfattet af momspligt. I dag er tatovører fritaget for moms, hvis man kan ”sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed.” Denne afgørelse har ifølge De Professionelle Uafhængige Tatovører skabt stor usikkerhed blandt tatovørerne, da der ikke er et anerkendt organ, som kan bistå med en vurdering af værker. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor tatovører har dette dokumentationskrav i modsætning til andre grupper af kunstnere, herunder om ministeren vil tage initiativ til en model med et anerkendt organ, der kan fjerne usikkerheden, i forhold til om tatovører er momsfritaget eller ej. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt at vende tilbage til tidligere praksis, hvor vurderingen går på, om tatovøren arbejder i frihånd eller tegner efter skabelon.

Spm. 98

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark, jf. SAU alm. del – bilag 34, herunder specifikt Ceveas ti forslag til en styrket skattekontrol.

Spm. 99

Ministeren bedes redegøre for de gennemførte besparelser i skattevæsenet fra 2011 til 2015.

Spm. 100

Kan ministeren bekræfte, at den daværende SRSF-regering i 2012 bestilte en rapport hos McKinsey & Co., der skulle give svar på, hvordan man fik effektiviseringerne op i tempo, som det fremgår af bogen ”Overmod og afmagt – Historien om det nye skat”?

Spm. 101

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ikke-topskatteydere der får gavn af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon. Er ministeren i den sammenhæng enig med Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen, når han den 23. september 2018 udtaler til DR, at der med skattefritagelsen er tale om ”skjulte topskattelettelser”?

Spm. 102

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 fra Danske Tegl A/S og KPMG Acor Tax om afgiftsfritagelse for mineralogiske processer, jf. SAU alm. del - bilag 49.

Spm. 103

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 Foreningen Biogasbranchen om provenuneutral grøn omstilling i transportsektoren, jf. SAU alm. del - bilag 50.

Spm. 104

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 fra Fleggaard Holding A/S vedrørende grænsehandel, jf. SAU alm. del - bilag 52.

Spm. 105

Ministeren skriver i sine bemærkninger til lovforslag nr. L 71 (samling 2015-16) ”I lyset af dette forløb, og idet provenuskønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, vil der i 1. halvår 2018 blive gennemført en evaluering af, om nedsættelsen af konsolideringsfradraget har medført et merprovenu, der overstiger det aftalte merprovenu på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb.” Ministeren bedes dels redegøre for årsagen til, at denne evaluering enten ikke er gennemført eller ikke er blevet oversendt til Folketingets Skatteudvalg samt oplyse, hvornår evalueringen af nedsættelsen af konsolideringsfradraget ventes oversendt til udvalget.

Spm. 106

Ministeren bedes oversende en figur magen til figuren i nyheden ”Nyt fra Danmarks Statistik – Indkomstforskellene vokser fortsat” fra d. 13. november 2018, hvor indkomststigning efter decilgrænser alene opgøres på baggrund af fuldtidsbeskæftigede.

Spm. 107

Ministeren bedes oplyse forældrenes samlede gennemsnitlige livsindkomst for de rigeste 1000 danskere, den rigeste 1 procent samt for hver af de 10 indkomstdeciler opgjort fra år 2000 og indtil det år med nyligst opgjorte tal.

Spm. 108

Ministeren bedes oplyse andelen af ufaglærte i de fem postnumre, som havde henholdsvis størst andel af ufaglærte og lavest andel af ufaglærte i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage, som det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er andelen af ufaglærte for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med størst og mindst andel af ufaglærte.

Spm. 109

Ministeren bedes oplyse andelen af indbyggere med ikkevestlig baggrund i de fem postnumre, som havde henholdsvis størst andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund og lavest andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er andelen af indbyggere med ikkevestlig for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med størst og mindst andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund.

Spm. 110

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige levealder i de fem postnumre, som havde henholdsvis længste gennemsnitlige levealder og korteste gennemsnitlige levealder i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er gennemsnitlig levealder for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med længste og kortest gennemsnitlig levealder.

Spm. 111

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige nettogæld/nettoformue for henholdsvis de 20 pct. fattigste og 20 pct. rigeste i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er gennemsnitlig nettogæld/nettoformue for de to grupper af henholdsvis de 20 pct. fattigste og 20 pct. rigeste danskere.

Spm. 112

Ministeren bedes vurdere lovligheden i, at den danske Hyundai-importør i 2017 indregistrerede leasingbiler til meget lave priser, for så efter endt leasingperiode at sælge bilerne til langt højere priser, som mediet Finans har afdækket.

Spm. 113

Agter ministeren at igangsætte en nærmere undersøgelse af sagen om den danske Hyundai-importør, der i 2017 indregistrerede leasingbiler til meget lave priser, for så efter end leasingperiode at sælge bilerne til langt højere priser, som mediet Finans har afdækket?

Spm. 114

Ministeren bedes oplyse provenueffekten – både før og efter tilbageløb og adfærd – af at genindføre afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folier i tabelform. Derudover bedes ministeren i samme tabel oplyse provenueffekten – både før og efter tilbageløb og adfærd – af at forhøje afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folie yderligere med henholdsvis 50 pct., 100 pct., 200 pct., 250 pct. og 300 pct.

Spm. 115

Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange afgiftssatsen for emballagetypen ”bæreposer af plast mv.” er blev ændret siden dens indførelse i 1994, og hvordan såvel provenuet fra afgiften samt afgiftsgrundlaget har ændret sig siden 1994. På Brancheforeningen for danske plastvirksomheders hjemmeside – plast.dk – kan man læse følgende om prisen på pladsbærerposer i supermarkeder: ”En plastbærepose koster ca. 3 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.” Ministeren bedes i forlængelse heraf bekræfte, at standard mikroøkonomisk teori burde tilsige, at efterspørgslen for plastposer på den baggrund må forventes at være inelastisisk.

Spm. 116

Ministeren bedes oplyse andelen af samtlige folkepensionister, som har indkomst fra erhvervsarbejde fordelt på antal år, siden de gik på folkepension. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor stor en andel af de folkepensionister, som tidligere har været på førtidspension, som har indkomst fra erhvervsarbejde fordelt på antal år siden de gik på folkepension. For begge grupper bedes ministeren ligeledes oplyse den gennemsnitlige arbejdstid for de folkepensionister, der har indkomst fra erhvervsarbejde, ligeledes fordelt på antal år siden de gik på folkepension.

Spm. 117

Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb der blev refunderet, fra den dato SKAT modtog oplysninger fra Storbritannien om mulig svindel med refusion af udbytteskat, til det blev besluttet at standse al refusion af udbytteskat?

Spm. 118

Kan ministeren oplyse, hvad status er på regeringens målsætning på side 33 i regeringsgrundlaget vedrørende afsnittet: ”Færre skal betale topskat”?

Spm. 119

Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på henholdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl. egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter. Ministeren bedes endvidere oplyse det forventede tilbageløb af en sådan afgift, samt hvilke adfærdsmæssige konsekvenser en sådan afgift ville kunne forventes at have.

Spm. 120

Ministeren bedes redegøre for de svenske erfaringer med at indføre en balanceskat på den finansielle sektor.

Spm. 121

Ministeren bedes oplyse, hvor mange andre lande inden for EU og OECD der har en balanceskat i den finansielle sektor.

Spm. 122

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor med henholdsvis ½, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½ og 5 procentpoint.

Spm. 123

Kan ministeren oplyse, hvad status er for indgåelsen af en eventuel dobbeltbeskatningsaftale med Spanien, hvorvidt en sådan er i proces og hvad årsagen er til, at der endnu er ikke indgået en aftale med netop Spanien?

Spm. 124

Ministeren bedes vurdere, hvor meget regelefterlevelsen kunne øges, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres en til en til danske forhold.

Spm. 125

Ministeren bedes oplyse, hvor meget det økonomiske råderum ville forbedres, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres til danske forhold en til en.

Spm. 126

Ministeren bedes oversende en liste over de projekter, som i øjeblikket løses i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt oplyse, hvornår de enkelte projekter er igangsat og forventes afsluttet.

Spm. 127

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af følgende ændringer:1) En forøgelse af arbejdsskadeafgiften med henholdsvis 0, 2½, 5, 7½, 10, 12½ og 15 procentpoint.2) En forøgelse af kapitalbeløbet, der udbetales til en arbejdstager, der har krav på godtgørelse for varigt mén efter en arbejdsskade, jf. Lov om arbejdsskadesikrings §18. Ministeren bedes oplyse en forøgelse af kapitalbeløbet, der ved en méngrad på 100 pct. udgør 611.500 kr. med henholdsvis 0 kr., 100.000 kr., 200.000 kr., 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 600.0000 kr.3) En krydstabel af ovenstående ændringer, hvor 1) angiver rækkerne og 2) angiver kolonnerne.Endelig bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner af ovenstående ændringer.

Spm. 128

Ministeren bedes kommentere artiklen “ Billions of fears are feared: "Cum-fake"? New tax scandal with phantom shares threatens” bragt på tellerreport.com den 21. november 2018 (Link til artiklen: http://www.tellerreport.com/news/--billions-of-fears-are-feared--%22cum-fake%22---new-tax-scandal-with-phantom-shares-threatens-.Bk8pgmQRQ.html), samt redegøre for om skatteforvaltningen i forbindelse med optrevlingen af sagen om svindel med refusion af udbytteskat har været og er opmærksomme på muligheden for svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR). Ministeren bedes i så fald redegøre for, i hvilket omfang eventuel svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR) er en del af den danske sag vedrørende svindel med udbytteskat.

Spm. 129

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Skatteministeriet bemærker hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltningen umiddelbart må forventes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Ministeren bedes redegøre for, om et samlet provenu kan opgøres, og om de modsatrettede effekter evt. kan opgøres samlet som et middelret skøn for f.eks. ansættelse af henholdsvis 100, 500 og 1.000 ekstra ansatte i kontrolprojekterne vedrørende virksomhedernes skatte- og momsbetaling.

Spm. 130

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Mener ministeren, at der er en selvstændig pointe i at afstå fra at øge kontrollen, fordi dette vil øge den effektive beskatning og dermed have negative dynamiske effekter?

Spm. 131

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Samlet set vurderer Skatteministeriet, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag til på forhånd at skønne over den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offentlige finanser af en ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd." Ministeren bedes redegøre for, om dette er et godt argument for at antage, at det ikke har en effekt, at man ansætter flere kontrolmedarbejdere, og at man derfor skal afstå fra det.

Spm. 132

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Derfor vil det umiddelbare nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den varige effekt på det strukturelle skattegab." Kan ministeren kvantificere den overvurdering, som ministeren mener finder sted i Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”?

Spm. 133

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Endvidere vil flere ressourcer til skatteforvaltningen blandt andet medføre, at der er færre ressourcer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller private aktiviteter i samfundet. Denne alternative omkostning indgår ikke i opgørelsen af umiddelbart provenu pr. medarbejder. Derfor vil det umiddelbare provenu pr. medarbejder som udgangspunkt altid overvurdere den varige effekt på de strukturelle skatteindtægter."Ministeren bedes redegøre for, hvor i samfundet man kan finde en mere produktiv måde at anvende ressourcerne end ved at ansætte et årsværk i skattekontrollen, med et nettoprovenu på f.eks. 20 mio. kr., og som dermed retfærdiggør antagelsen om en alternativomkostning ved at ansætte skattemedarbejdere til kontrollen.

Spm. 134

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "På trods af, at nogle projekter kan have meget store nettoprovenuer pr. medarbejder, betyder det ikke nødvendigvis, at kontrol er den mest effektive måde til at sikre regelefterlevelsen. Fx er der på personskatteområdet sikret en meget høj regelefterlevelse ved at låse felter på selvangivelsen og i meget højere grad bruge tredjepartsindberetninger, hvilket reducerer behovet for kontrol." Vil ministeren medgive, at dette perspektiv er lettere redundant, da samtlige de kontrolprojekter Enhedslisten anvender i notatet netop relaterer sig til virksomhedernes regelefterlevelse, som vi ved er meget ringere end borgernes regelefterlevelse?

Spm. 135

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Det skyldes blandt andet, at styrket kontrol vil øge det faktiske skattetryk. En sådan skattestigning kan reducere aktiviteten i samfundet, og derfor er det ikke nødvendigvis sikkert, at en reduktion af skattegabet vil øge de strukturelle skatteindtægter." og "I beregningen forudsættes det implicit, at styrket kontrol og dermed øget skattetryk har en neutral virkning på de offentlige finanser. Det kan ikke afvises, at virkningen er neutral, men som udgangspunkt vil skattestigninger have negative effekter på arbejdsudbud og investeringsniveau, og dermed mindske de samlede skatteindtægter. Derfor vurderes beregningen entydigt at overvurdere effekten på de offentlige finanser." Ministeren bedes redegøre for, hvor meget arbejdsudbuddet og investeringerne lider skade af at reducere skattegabet med f.eks. 1/3. Derudover bedes ministeren forklare, om tabet af arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu ved mere kontrol, og såfremt tabet via arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu, mener ministeren så, at vi skal sørge for, at der fortsat er et vist niveau af snyd og fejl, så vi ikke øger den effektive beskatning?

Spm. 136

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at opbygge en skatteforvaltning, som borgere og virksomhederne kan have tillid til. Konkret har regeringen afsat 10,5 mia. kr. til skatteforvaltningen på finanslovene for 2017 og 2018, mens regeringen med finanslovforslaget for 2019 foreslår at investere yderligere 2,1 mia. kr. Dermed løber de samlede investeringer op på knap 13 mia. kr. frem mod 2022. En stor del af disse midler er anvendt til særlige forretningskritiske it-projekter på inddrivelses-, told- og ejendomsområdet, der er en vigtig forudsætning for, at skatteforvaltningen på disse områder kan varetage sine opgaver. Af den samlede prioritering er der snævert set afsat 480 mio. kr. til Aftale om styrket kontrol og vejledning, hvoraf 80 mio. kr. er afsat til registrering af virksomheder i Erhvervsstyrelsen." Vil ministeren medgive, at kontrolprojekternes samlede merbevilling på 480 mio. kr. er et relativt lille beløb ud af en samlet investeringsramme på 13 mia. kr.? Derudover bedes ministeren redegøre for, hvor mange kontrolmedarbejdere der bliver ansat til direkte kontrol som et resultat af denne merbevilling, og hvis mulig inden for hvilke kontrolprojekter.

Spm. 137

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, redegøre for, om man i lighed med afvisningen af Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”, også afviser rapporten "Kontrol, skattegab og offentlige finanser" udarbejdet af Højbjerre, Brauer & Schultz for LO, HK/Stat og FSR, der ligeledes peger på muligheden for gennem øget skattekontrol at øge samfundets indtægter.

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvad hans holdning er til, at Dansk Told- og Skatteforbund, der repræsenterer medarbejdere, der faktisk sidder med kontrolarbejdet i Skattestyrelsen, bakker op om Enhedslistens beregninger i notatet ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”.

Spm. 139

Ministeren bedes oplyse antallet af indregistrerede biler af nedenstående mærker fordelt på landsdele for perioden 2009-2018:• Lamborghini• Porsche• Bentley• Aston Martin• Ferrari • Jaguar

Spm. 140

Ministeren bedes oplyse den samlede gennemsnitlige skattegæld pr. person fordelt på landsdele i hver enkelt år siden 2009.

Spm. 141

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 142

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 143

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 144

I rapporten ”Analyse af Iværksætterselskaber” udgivet af Erhvervsstyrelsen i september 2018 i samarbejde med bl.a. Skatteministeriet fremgår det, at der var usikkerhed om den nye selskabsform ”ville blive brugt til svig og momsunddragelse i videre udstræk end andre virksomhedsformer”, og at det efterfølgende har vist sig, at iværksætterselskaberne ”i større omfang end forventet har medført en forhøjet risiko for svig.” Den forventning og usikkerhed stod ikke beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 152 (folketingsåret 2012-13), hvor der tværtimod stod følgende: ”Lovforslaget medfører ikke i øvrigt konsekvenser for det offentlige.” Kan ministeren redegøre for, hvor den forventning og usikkerhed fremgik, og hvorfor den ikke blev videreformidlet i bemærkningerne til lovforslaget?

Spm. 145

TV 2 har bedt Skatteministeriet om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende skattemæssige konsekvenser ved indførslen af selskabsformen iværksætterselskaber, men har fået afslag. Vil ministeren redegøre for om et af følgende dokumenter indeholder udtalte bekymringer om at indførslen af iværksættervirksomheder kunne medføre øget moms- og skattesvig?21-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT’s (Indsats) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven21-01-2013: Telefonnotat: Samtale med EVM21-01-2013: Intern forelæggelse til afdelingschef: SKM´s bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven21-01-2013: Internt dokument Udkast til høringssvar23-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT´s (Store Selskaber) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven22-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT´s (Afregning erhverv) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven

Spm. 146

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 10 angives, at ”Langt de fleste kager er derimod som udgangspunkt ikke afgiftspligtige”, og det fremgår videre, at undtagelserne til dette kan være:1) Kagen består af skummasse og bagværket udgør mindre end 2/32) Særlige omstændigheder, hvor konditorvarer kan fremstå som slik, fx små romkugler, der ikke er produceret af kageaffald3) Konditorvarer, der er fuldt overtrukket af chokolade.For så vidt angår pkt. 3) indgik netop dette i det oprindelige spørgsmål, hvor ministeren blev bedt om at forholde sig til, at blandt andet honningkager og vandbakkelser blev afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, hvis de er fuldt overtrukket med chokolade. Ministeren svarede til dette, at ”En honningkage eller en vandbakkelse, hvor fx bunden ikke er overtrukket, er ikke fuldt overtrukket, og det er derfor ikke givet, at varen vil blive anset som en afgiftspligtig vare.” Skal dette forstås således, at en honningkage eller en vandbakkelse, som er fuldt overtrukket, inkl. bunden, er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1? Den sidste del af det oprindelige spørgsmål, hvor ministeren bedes forholde sig til, om danske bagerier og restaurationskøkkeners produktion af fuldovertrukne honningkager og vandbakkelser (inkl. bunden) bliver omfattet af chokoladeafgiftslovens kapital 1, ses ikke besvaret. Ministeren bedes derfor besvare dette. I tillæg til dette svar bedes ministeren oplyse, om det i bekræftende fald medfører, at producenter således alle skal registreres som afgiftspligtige i henhold til opkrævningsloven (jf. bekendtgørelse nr. 223 af 03/03/2012) for chokolade- og sukkervarer m.m. og konsum-is (29.025).

Spm. 147

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 11, hvor ministeren oplyser, at der er tale om et udgangspunkt, bedes ministeren oplyse, hvilke undtagelser der eksisterer i forhold til dette udgangspunkt.

Spm. 148

Vil ministrene i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for muligheden for at gøre et medvirkeransvar gældende over for banker og pensionskasser m.v., der har stillet kapital til rådighed til spekulation med udbytteskat, f.eks. i form af lån, og – eventuelt i fortrolig form – oplyse, om de danske myndigheder søger at udnytte disse muligheder også i udlandet?

Spm. 149

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, og eventuelt i fortrolig form oplyse, hvilke banker der er involveret i udbytteskattesagen?

Spm. 150

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for de strafferetlige og civilretlige regler, der gælder for staters deling af beløb, der konfiskeres eller gives i bøde i en anden stat i forbindelse med forfølgelse af retskrav mod personer og virksomheder, der har deltaget i ulovlig spekulation med udbytteskat?

Spm. 151

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, og eventuelt i fortrolig form oplyse, om SØIK har været i besiddelse af alle de oplysninger om udbytteskattesagerne, der kom frem i medierne, inden de kom ud i pressen?

Spm. 152

Kan ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for, hvilke muligheder der er i udbudslovgivningen for at udelukke bestemte virksomheder fra offentlige udbud, hvis de har deltaget i og er dømt for deltagelse i skattespekulation?

Spm. 153

Det fremgår af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 40 og 42, at der i det opgjorte akkumulerede mindreprovenu er indregnet tabte registreringsafgiftsindtægter fra de benzinbiler, der fortrænges. Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet på samme vis som i de to svar, men hvor batterifradraget videreføres og minimumssatsen i registreringsafgiften for elbiler afskaffes. Ministeren bedes endvidere oplyse, om man kan forvente at dette sammensatte mindreprovenu, omtrent vil svare til det opgjorte mindreprovenu ved afskaffelse af minimumssatsen for elbiler grundet de to forslags virkning i registreringsafgifterne og givet, at man nu kun indregner indtægtstabet ved fortrængning af benzinbiler én gang.

Spm. 154

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at øge hhv. benzin- og dieselafgifterne med 69 øre pr. liter. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes opgøre provenuerne samlet for både benzin- og dieselafgifterne, såvel som opdelt.

Spm. 155

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 66 redegøre for, hvor stort provenuet vil være ved en kombination af den i spørgsmålet anvendte model 1 kombineret med en sænkelse af skalaknækket til henholdsvis 120.000 kr., 130.000 kr., 140.000 kr. og 150.000 kr. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Endeligt bedes ministeren redegøre for, om en kombination af model 1 med et sænket skalaknæk i forhold til gældende regler vil betyde en højere registreringsafgift end før den første lempelse i registreringsafgiften i Finansloven 2016. Hvis dette er tilfældet bedes ministeren oplyse, hvor skalknækket skal placeres for, at man rammer samme niveau som før Finanslov 2016.

Spm. 156

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at pålægge rapsolie til biobrændsel en afgift på 3,84 kr. pr. liter. Ministeren bedes opgøre provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 157

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 556 (folketingsåret 2017-18) fremsende samtlige rapporter for perioden 1. januar 2015 til dags dato, der er fremsendt fra intern revision til Skatteministeriets departement, uanset om intern revision i denne periode har heddet Skatteministeriets Interne Revision (SIR) eller Skatteministeriets Koncernrevision (SKR).

Spm. 158

Ministeren bedes fremsende samtlige revisionsprotokoller for perioden 1. januar 2015 til dags dato, der er fremsendt fra intern revision til Skatteministeriets departement, uanset om intern revision i denne periode har heddet Skatteministeriets Interne Revision eller Skatteministeriets Koncernrevision.

Spm. 159

Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet ved at hæve skrotpræmien på gamle biler til 10.000 kr. Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Adfærd bedes deles op i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 160

Vil ministeren opgøre provenuet af nedenstående model for en flypassagerafgift? I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Adfærd bedes delt op i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.Model for en flypassagerafgift:Med henblik på at indføre en socialt afbalanceret flypassagerafgift vil den foreslåede afgift være progressiv med antallet af årlige flyrejser, jf. tabel 1 i bilag 1.For fly over 20 ton men med færre end 19 pladser er der en flad afgift på 2.000 kr. pr. flyvning.Flyvninger til Grønland og Færøerne samt børn under 2 år, som ikke har deres eget sæde, er undtaget for afgiften.Der sættes et afgiftsloft på 60.000 kr. årligt. Modellen vil kræve, at passagernes rejser registreres indenfor en periode fra den 1. januar til den 31. december med henblik på opkræve den rette afgift. Registreringen af de rejsende sker allerede af flyselskaberne og af EU.Rejseoplysningerne slettes umiddelbart efter en 3 måneders frist for at klage over eventuelle afgifter. Registreringen administreres af SKAT, men kan udelukkende anvendes i forbindelse med beregning af personlige flyafgifter. Konkret skal der ved billetkøb indtastes pasnummer. Herefter vil en afgift svarende til antal flyvninger foretaget inden for kalenderåret blive opkrævet.

Spm. 161

Har der i perioden fra den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015 været korrespondance (mail, brev, sms) mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft, jf. artiklen i Berlingske den 29. november 2018 ”Lykketoft: Jeg advarede Thorning-regering om Skats sammenbrud”? I givet fald bedes disse og eventuelle besvarelser oversendes.

Spm. 162

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling som rejses i henvendelsen af 3. december 2018 fra Stefan Lehm vedrørende ejendomsskat, jf. SAU alm. del - bilag 73

Spm. 163

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6. december 2018 om konklusioner fra Dansk Told & Skatteforbunds Repræsentantskabsmøde, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål J.

Spm. 164

Spørger har modtaget en henvendelse fra en dansk statsborger, der arbejder som pilot udenfor landets grænser og har bopæl i udlandet. Borgeren er fuldt bevidst om at overholde alle regler, herunder begrænset antal dage med ophold i Danmark. Borgeren er af Skattestyrelsen blevet bedt om, at dokumentere antallet af dage med ophold i Danmark, herunder at udlevere en logbog, hvori borgeren skal markere de flyvninger, hvor borgeren har fløjet gennem dansk luftrum, herunder luftrummet over Færøerne og Grønland, som sker som en del af borgerens udøvelse af sit erhverv. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, om det kan være rigtigt, at antallet af dage med ophold i Danmark tillægges eventuelt ophold i luftrummet over Rigsfællesskabet. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om ministeren finder dette rimeligt, eller om ministeren vil tage initiativ til at ændre dette.

Spm. 165

Med henvisning til redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, bedes ministeren opgøre værdien af de ikke-inddrivelige restancer for 2. kvartal 2018.

Spm. 166

Hvad vil den reale effektive marginalbeskatning af kapital og aktieindkomst, inklusive bo- og gaveafgift, blive i Danmark, hvis1) bo- og gaveafgiften hæves til 30 pct. for arv på over 3 millioner,2) den høje aktieindkomstskat hæves fra 42 til 45 pct. og3) skatteloftet over øvrig kapitalindkomst fjernes?

Spm. 167

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 166 bedes ministeren oplyse, om inflation kan anses for at være en skat på linje med f.eks. indkomstbeskatning. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat af, der kan henføres til obligationsrelaterede indkomster.

Spm. 168

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat af, som kan henføres til ejendomsrelaterede indtægter, herunder ejendomsavance, handel med ejerpantebreve, udlejningsindtægter m.v.

Spm. 169

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. december 2018 om eksportgodtgørelsen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål K, L, M og N.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.