Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 246 (folketingsåret 2017-18) oplyse, hvad der er bevæggrunden for, at Skatteministeriet har opjusteret merprovenuet af at beskatte både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst fra 9,1 mia. kr. til 9,3 mia. kr. Dernæst bedes ministeren redegøre for, hvordan man kan læse det oprindelige svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) som, at det umiddelbare provenu giver 9,1 mia. kr., da det fremgår af tabellen, at et umiddelbart merprovenu på 9,1 mia. kr. først nås i 2023. Endelig bedes ministeren oplyse, hvilket års niveau der anvendes i svar på SAU alm. del – spørgsmål 246 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 2

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor provenuerne i svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 (folketingsåret 2017-18) om en ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget og SAU alm. del – spørgsmål 526 (folketingsåret 2017-18) om indførelse af en formueskat, er lavere end i de tidligere lignende besvarelser af henholdsvis SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) om en ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget og SAU alm. del – spørgsmål 533 (folketingsåret 2015-16) om indførelse af en formueskat. Ministeren bedes endvidere forklare, om provenuer af skattestigninger opgivet efter 2019-niveau generelt antages at være lavere end i foregående år, og i så fald hvilke prognoser der ligger til grund for denne vurdering.

Spm. 3

Ministeren bedes opdatere tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18) om merprovenu ved indførelse af forskellige modeller af en millionærskat til 2019-niveau. Ministeren bedes begrunde eventuelle differencer i provenuer.

Spm. 4

Det fremgår af svar på FIU alm. del – spørgsmål 495 FIU (folketingsåret 2017-18), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. af nettoformue over 3 mio. kr. skønnes at give et umiddelbart merprovenu på 14,2 mia. kr. i 2019, mens det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 SAU (folketingsåret 2015-16), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr. giver et umiddelbart provenu på 3,2 mia. kr. i 2019. Ministeren bedes redegøre for den store forskel i det skønnede merprovenu, og hvilke formuekomponenter, der indgår i de to provenuskøn. Derudover bedes ministeren redegøre for om boliger indgår i begge skøn over merprovenu ved indførelse af en formueskat.

Spm. 5

Det fremgår af svar på FIU alm. del – spørgsmål 495 FIU (folketingsåret 2017-18), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. af nettoformue over 3 mio. kr. skønnes at give et umiddelbart merprovenu på 14,2 mia. kr. i 2019, mens det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 SAU (folketingsåret 2015-16), at indførelsen af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr. giver et umiddelbart provenu på 3,2 mia. kr. i 2019. Ministeren bedes redegøre for den store forskel i det skønnede merprovenu, og hvilke formuekomponenter, der indgår i de to provenuskøn. Derudover bedes ministeren redegøre for om boliger indgår i begge skøn over merprovenu ved indførelse af en formueskat.

Spm. 6

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017 har fået refunderet penge fra skattemyndighederne som følge af at have noteret et tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen?

Spm. 7

Vil ministeren oplyse, hvilket beløb skattemyndighederne samlet har refunderet til personer, der på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017 har noteret et tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen?

Spm. 8

Vil ministeren oplyse, hvor mange sager, hvor skattemyndighederne har refunderet et beløb som følge af et noteret tab på unoterede aktier i rubrik 67 på selvangivelsen for 2015, 2016 og 2017, skattemyndighederne har kontrolleret?

Spm. 9

Ministeren bedes oplyse følgende om det eller de relevante kontrolprojekter, der kontrollerer forhold vedrørende unoterede aktier:- antal tilknyttede årsværk,- personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk,- projektets eller projekternes nettoregulering/provenu,- den samlede gevinst på projektet eller projekterne (nettoregulering/provenu minus personaleomkostninger),- gevinst pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk).- hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregulering/ provenu divideret med personaleomkostninger).I svaret bedes oplysningerne opstillet på månedsbasis fra januar 2015 til og med december 2017. Ministeren bedes endvidere kort beskrive det eller de konkrete projekter, det drejer sig om.

Spm. 10

Kan ministeren bekræfte, at der i forhold til betaling af chokoladeafgift efter chokoladeafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018) skal sondres mellem et slikprodukt og et konditorprodukt? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om klassiske konditorvarer, som f.eks. romkugler, honningkager og vandbakkelser ændrer karakter til en chokoladevare, for hvilke der skal betales chokoladeafgift efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, hvis de er fuldt overtrukket med chokolade. I benægtende fald bedes ministeren oplyse, om virkningen af chokoladeafgiftsloven vil være, at danske bagerier og restaurationskøkkener bliver afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 for alle konditorprodukter, der overtrækkes med chokolade.

Spm. 11

Er det ministerens opfattelse, at den samlede afgiftsbetaling skal være den samme, uanset om en kage (med chokoladebestanddele) produceres direkte på en restaurant med brug af de enkelte råvarer (f.eks. chokolade) eller produceres i et andet EU-land og importeres?

Spm. 12

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 224 (folketingsåret 2016-17) redegøre for resultaterne af skattemyndighedernes undersøgelse af eventuel svindel med refusion af udbytteskat via bankordningen.

Spm. 13

Vil ministeren oplyse, hvornår pensionsselskaberne kan forvente, at de lovede værktøjer til identifikation af kunder, hvor indskud på aldersopsparing vil have konsekvenser for familiernes rådighedsbeløb, som følge af at familien modtager indkomstafhængige offentlige ydelser, vil være tilgængelige?

Spm. 14

Ministeren bedes redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været for alle sager i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene i de seneste 10 år og ikke kun de seneste 4 år, som redegjort for i svar på SAU alm. del – spørgsmål 9 (folketingsåret 2017-18), uanset, at tallene ikke er fuldt ud sammenlignelige.

Spm. 15

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2018 fra De Professionelle Uafhængige Tatovører vedrørende foretræde om ensretning af skatteregler m.v., jf. SAU alm. del - bilag 4.

Spm. 16

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 540 (folketingsåret 2017-18) bedes ministeren oplyse, hvorvidt muligheden for at anvende den såkaldte holdingmodel til overdragelse af virksomhed til en almengørende fond påvirker provenuberegningerne – mere præcis forventningerne til adfærdsvirkningen – af at indføre en ny beskatningsmodel for overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fonde, som beskrevet i rapporten ”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde” offentliggjort den 26. juni 2018, samtidig med, at regeringens lettelser af arveafgiften for overdragelse af erhvervsvirksomheder rulles tilbage.

Spm. 17

Ministeren bedes kommentere materialet fra Peter Thielste Jessen vedr. grundskyld, jf. SAU alm. del - bilag 7.

Spm. 18

Har ministeren set eller været orienteret om anmodninger om aktindsigt i korrespondancen mellem Skatteministeriet og Undersøgelseskommissionen om Skat?

Spm. 19

Hvis Skatteministeriet eller skatteforvaltningen har modtaget rykkere efter den rykkerprocedure, som Undersøgelseskommissionen om Skat beskriver i sin orientering nr. 2, bedes ministeren oplyse, hvilke tiltag man har iværksat for at efterkomme rykkerne.

Spm. 20

Undersøgelseskommissionen om Skat oplyser i sin orientering nr. 4 af 19. september 2018, at kommissionen den 14. og 21. juni og den 4. og 5. juli 2018 aflagde besøg hos henholdsvis Skatteministeriet og skatteforvaltningen. Ministeren bedes oplyse, om disse besøg fandt sted på kommissionens eller Skatteministeriets initiativ. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvem der var tilstede ved besøgene.

Spm. 21

Ministeren bedes bekræfte, at han ikke har efterspurgt eller fået tilbagemeldinger, orienteringer eller lign. om arbejdet med at understøtte Undersøgelseskommissionen om Skat forud for juni 2018. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan han i så fald har kunnet sikre sig, at arbejdet med at understøtte kommissionens arbejde er prioriteret tilstrækkeligt.

Spm. 22

Under henvisning til justitsministerens brev til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, jf. SAU alm. del bilag 285 (folketingsåret 2017-18), hvori det fremgår at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har vurderet, at det hensyn til de følsomme oplysninger, som er nævnt i tillægskommissoriet af 9. april 2018, ikke længere er til hinder for en udvidelse af de tidsmæssige rammer for undersøgelsen, således at Undersøgelseskommissionen om SKATs undersøgelse af sagen om svindel med refusion af udbytteskat er udvidet til også at omfatte perioden fra den 1. juni 2015 og frem til kommissionens nedsættelse, bedes ministeren opdatere sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 270 (folketingsåret 2015-16), hvor ministeren blev bedt om, at redegøre for:- omstændighederne omkring den udefrakommende henvendelse til SKAT i sommeren 2015, hvor SKAT skulle have modtaget oplysninger om formodet svindel med refusion af udbytteskat, - hvornår Skatteministeriet konkret modtog henvendelsen, - hvorfra henvendelsen kom og/eller hvem der rettede henvendelse, - hvilke konkrete oplysninger henvendelsen indeholdt og- på hvilken måde eller i hvilken form henvendelsen og oplysningerne om formodet svindel blev overleveret til Skatteministeriet. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad der konkret forårsagede, at der ikke blev grebet ind og refusionerne standset allerede i juli måned 2015, da SKAT modtog henvendelsen.

Spm. 23

Under henvisning til justitsministerens brev til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, jf. SAU alm. del bilag 285 (folketingsåret 2017-18), og Skatteudvalgets brev af 16. april 2016 til skatteministeren vedrørende indsigt i dokumenter vedrørende udbyttesagen, bedes ministeren igen undersøge mulighederne for at Skatteudvalget for indsigt i de centrale dokumenter, der knytter sig sagen om svindel med udbytteskat.

Spm. 24

Ministeren bedes kommentere materialet fra De Professionelle Uafhængige Tatovører anvendt under foretræde den 11. oktober 2018 om ensretning af skatteregler m.v., jf. SAU alm. del - bilag 10.

Spm. 25

Ministeren bedes kommentere materialet fra Grænsehandelsalliancen anvendt den 11. oktober 2018 under foretræde om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019, jf. SAU alm. del - bilag 11.

Spm. 26

Ministeren bedes vurdere, hvorvidt personer som Peter Thielst Jessen reelt vil blive kompenseret, hvis den automatiske tilbagebetalingsordning fra boligskatteaftalen forlænges til også at omfatte årene 2018-2021. Der henvises til SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 27

Ministeren bedes bekræfte, at omkostningerne ved at forlænge tilbagebetalingsordningen fra boligskatteaftalen til også at omfatte årene 2018-2021 ikke vil påvirke den offentlige saldo, og dermed heller ikke det økonomiske råderum.

Spm. 28

Er det ministerens vurdering, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og generelle retssikkerhedsmæssige principper, at man som borger ikke kan regne med de oplysninger om grundværdivurderinger, som SKAT oplyser? Der henvises til SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 29

Ministerens bedes oplyse, hvor mange nyopførte rækkehuse i Københavnsområdet, der indenfor de sidste 2 år har fået foretaget en ejendomsvurdering.

Spm. 30

Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvor mange personer der er i samme situation som Peter Thielst Jessen, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 31

Ministeren bedes oplyses antallet af årsværk i SKAT for hvert år fra 2015 til opdelingen i de syv nye styrelser i 2018.

Spm. 32

Ministeren bedes oplyse antallet af årsværk i SKAT Indsats for årene 2017 og 2018 (indtil opdelingen i de syv nye styrelser).

Spm. 33

Ministeren bedes oplyse antallet af årsværk i SKAT Inddrivelse for årene 2017 og 2018 (indtil opdelingen i de syv nye styrelser).

Spm. 34

Ministeren bedes redegøre for, hvordan medarbejderne, der tidligere var ansat i SKATs seks organisatoriske enheder, er fordelt i skatteforvaltningens syv nye styrelser.

Spm. 35

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. oktober 2018 fra KPMG Acor Tax vedrørende foretræde om afgiftsfritagelse for mineralogiske processer, jf. SAU alm. del - bilag 18.

Spm. 36

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del (2017-18) – spørgsmål 189 redegøre for, hvorledes behandlingen af overførsler fra udlandet vil foregå hos skattemyndighederne, herunder brugen af manuel behandling, så oplysningen kan bruges til skattekontrol af bl.a. overførsler fra platformsvirksomhederne – herunder om, og i givet fald hvordan, man i denne proces kan identificere afsender og modtager af en transaktion fra udlandet, der er foretaget via en international betalingsservice?

Spm. 37

Ministeren bedes redegøre for, hvilke afgifter der i 2018 er knyttet til benzin og dieselbiler, herunder registreringsafgiften. Ministeren bedes opgive provenuerne fra disse afgifter samlet og for hver afgift. Ministeren bedes også opgive andelen af afgiftsprovenuet for de enkelte afgiftstyper, der kan tilskrives hhv. benzinbiler og dieselbiler.

Spm. 38

Ministeren bedes redegøre for, hvor stort provenutabet er i tabte afgifter, ved en udfasning af benzin og dieselbiler. Ministeren bedes opgøre dette provenutab i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Mht. adfærd bedes det opgjort inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Dette bedes ministeren gøre på baggrund af den nuværende bilparks sammensætning i 2018, samt for 2030 og 2040. Ministeren bedes for 2030 og 2040 specificere antagelser om bilparkens volumen og sammensætning.

Spm. 39

Vil ministeren fremadrettet oversende rapporterne fra Koncernrevision (tidligere SKATs Interne Revision) til Skatteudvalget?

Spm. 40

Ministeren bedes redegøre for reglerne for batterifradrag til elbiler. Ministeren bedes ydermere redegøre for det årlige mindreprovenu ved de gældende regler for batterifradrag i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 41

Ministeren bedes redegøre for reglerne for lavere elafgift til elbiler, herunder evt. forskellige ordninger for forskellige typer af eldrevne transportmidler (f.eks. privat, erhverv, busser m.v.). Ministeren bedes ydermere redegøre for det årlige mindreprovenu ved de gældende regler i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 42

Ministeren bedes redegøre for, hvad det årlige mindreprovenu vil være, hvis man udelukkende for elbiler fjerner den nuværende mindstesats for registreringsafgiften. Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes mindreprovenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes tillige redegøre for udviklingen i mindreprovenuet opgjort på samme måde, hvis antallet af elbiler stiger til 100.000, 500.000, 1 mio. og 3 mio.

Spm. 43

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget registreringsafgift ejere af elbiler skal betale efter følgende 2 scenarier, hvor elbilerne er fuldt indfaset i registreringsafgiften, men hvor 1) batterifradraget videreføres, og hvor minimumsafgiften fjernes, 2) fradrag for god benzinøkonomi er henholdsvis uændret, fradragsgrænse på 21/23 km/l, fradragsgrænse på 22/24 km/l, fradragsgrænse på 23/25 km/l, fradragsgrænse på 24/26 km/l, fradragsgrænse på 25/27 km/l, fradragsgrænse på 26/28 km/l, fradragsgrænse på 27/29 km/l og fradragsgrænse på 28/30 km/l. Beregninger bedes foretaget for følgende elbiler; VW e-up, Nissan Leaf, Renault Zoe, Tesla S, VW e-Golf, Hyundai Kona-electric og Nissan E-NV200 VAN.Endvidere bedes ministeren opgive provenuet i registreringsafgiften ved de ovenstående grænser for fradrag for god benzinøkonomi, givet at man samtidigt bibeholder batterifradrag og fjerner minimumsafgiften. Provenuet bedes opgjort for nuværende niveau af elbiler, 500.000 elbiler, 1 mio. elbiler og 3 mio. elbiler. Ministeren bedes opgive provenuerne i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. For adfærd bedes provenuet opdelt i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 44

Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem beføjelser i den australske skattelovgivning, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 193 (folketingsåret 2017-18) og indberetningsreglerne nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 577 (folketingsåret 2017-18), herunder hvilke specifikke data, der kan indhentes fra finansielle institutter, og om lignende data vil kunne indhentes fra finansielle institutter i Danmark?

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af svindlen med refusion af udbytteskat i Danmark der fandt sted i henholdsvis perioden fra den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015 og i perioden den 28. juni til i dag. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvornår man fik sat en stopper for svindlen med refusion af udbytteskat.

Spm. 46

Ministeren bedes oplyse, om ministervederlag beskattes på lige fod med personlig indkomst, og om der betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Spm. 47

Ministeren bedes oplyse, hvilken skattemæssig indkomst- og beskatningskategori ministervederlag henhører under i opgørelsen af ministres indkomst- og beskatningsgrundlag.

Spm. 48

Ministeren bedes oversende et regnestykke for hvad personer, som modtager en månedlig bruttoindkomst på henholdsvis 145.446 kr., 127.882 kr., 112.537 kr. og 110.450 kr. uden pension, får udbetalt efter skat, forudsat at vedkommende bor i Københavns kommune, ikke har nogen særlige fradrag og betaler normal indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Spm. 49

Ministeren bedes oplyse præcist, hvornår og på hvilken måde de danske skattemyndigheder første gang blev orienteret af de tyske skattemyndigheder om risikoen for eller eksistensen af svindel med udbytteskat i Danmark.

Spm. 50

Ministeren bedes oplyse, om og i givet fald præcist hvornår den danske regering eller den tyske regering har initieret dialog mellem den danske og tyske regering siden afsløringen i midten af oktober af den internationale dimension af udbyttesvindelskandalen i CumExFiles. Såfremt en sådan dialog vedrørende CumExFiles ikke allerede er aftalt, bedes ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at tage initiativ til en sådan dialog.

Spm. 51

Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tavotører, der tegnede i frihånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter skabelon var omfattet af momspligt. Men i en afgørelse fra Landsskatteretten er denne praksis ændret, så tatovøren kun er fritaget for moms, hvis tatovøren kan ”sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed.” Ministeren bedes kommentere landsskatterettens afgørelse, herunder redegøre nærmere for, hvorledes denne nye praksis præcis skal fortolkes, samt redegøre for, om der i skatteforvaltningen i dag er regionale forskellige i fortolkningen af afgørelsen og gældende praksis.

Spm. 52

Ministeren bedes opgøre den samlede effekt på bilparkens Co2-udledning af de sænkelser af registreringsafgiften, som den siddende regering har gennemført. Effekten bedes fordelt på sænkelserne på finanslovene for 2016 og 2017 samt Aftale om omlægning af bilafgifterne fra 2017.

Spm. 53

I forlængelse af svarene på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for at vurdere, at de omtalte negative adfærdseffekter samlet set vurderes at ”yderligere formindske provenuet betydeligt”, når det ifølge ministeriet ikke er muligt at skønne over de kvantitative adfærdsændringer.

Spm. 54

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de samlede investeringer, og hvor stor en del af det samlede investeringsniveau, der forudsætter, at der ansættes flere personer med en løn på over 10 mio. kr., eller at eksisterende medarbejdere tildeles lønstigninger udover 10 mio. kr., hvorved den marginale investeringsomkostning (efter skat) vil forøges ved indførelse af det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558.

Spm. 55

Ministeren bedes bekræfte, at det i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558 anførte forslag ikke påvirker virksomhedernes investeringsbeslutning, medmindre en specifik investering forudsætter yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke typer af investering, der generelt antages at forudsætte yderligere aflønning af enkeltmedarbejdere i et omfang, så den samlede løn pr. medarbejder overstiger 10 mio. kr.

Spm. 56

Ministeren bedes redegøre for de nærmere ligheder og forskelle på en generel forøgelse af den marginale selskabsskattesats samt det forslag, der spørges til i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 557 og 558, herunder hvorvidt der er belæg for at antage øget incitament til tynd kapitalisering samt overskudsflytning som konsekvens af det i spm. 557 og 558 nævnte forslag, når den marginale selskabsskattesats er uforandret ved forslaget.

Spm. 57

Ministeren bedes oplyse, hvor mange hovedaktionærer der har en bruttoløn fra den pågældende virksomhed, hvor de er hovedaktionær, på mere end 10 mio. kr. om året.

Spm. 58

Vil ministeren i overensstemmelse med sit tilsagn under samrådet om opdagelsesrisiko og skattegab den 25. oktober 2018, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-D, oversende de nye mål for de enkelte styrelser?

Spm. 59

Skatteministeren bedes kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” – herunder beregningen, antagelserne bag denne beregning samt udvælgelsen af de konkrete kontrolprojekter – der viser, at en ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejde i specifikke kontrolprojekter årligt kan indbringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr. Der refereres til: https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_ansatte_i_skat.pdf

Spm. 60

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. oktober 2018 om opdagelsesrisiko og skattegab, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål A, B, C og D.

Spm. 61

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 596 (2017-18) om ændringer af frikørsel af taxier, hvornår forventer ministeren så på et senere tidspunkt at kunne svare på dette?

Spm. 62

Ministeren bedes opdatere SAU (2010-11) alm. del – svar på spørgsmål 151, således at der i 2018-niveau i tabelform opgøres den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. i perioden 2011-2019 fordelt på hvert år i forhold til 2009 til de 100 danskere, som har den højeste indkomst, og oplyse hvad denne indkomst er i gennemsnit i antal kroner. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af skattelettelsen der skyldes sænkelse af den højeste aktieindkomstskattesats fra 45 til 42 pct. samt indførelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst på 42 pct.

Spm. 63

Ministeren bedes oplyse det forventede provenu – både før og efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd – af følgende forslag:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 64

Ministeren bedes oplyse den fordelingsmæssige virkning af følgende elementer, herunder hvilken skattestigning de henholdsvis 100 og 1000 personer med størst henholdsvis bruttoindkomst og kapitalindkomst vil opleve, hvordan skattelettelsen/stigningen fordeler sig på tværs af deciler og hvordan de fire typiske familietyper (HK’er på mindsteløn, LO’er, funktionær og direktør) forventes at blive påvirket:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 65

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige skattestigning, som de henholdsvis 1000 og 100 personer, der får den største skattestigning, vil få af følgende tiltag:1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau betragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. 4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Spm. 66

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at ændre i registreringsafgiften efter 2 forskellige modeller. -Model 1, hvor den højeste sats hæves til 180 pct., den laveste sats hæves til 105 pct., skalaknækket sænkes således, at ændringen i knækket isoleret bidrager med 1,5 mia. kr. efter tilbageløb. -Model 2, hvor den lave sats på 85 pct. bibeholdes til og med 130.000 kr., satsen på 150 pct. bibeholdes op til og med 250.000 kr., den tidligere højeste sats på 180 pct. genindføres for biler over 250.000. I begge modeller skal elbiler holdes ude, således, at de ikke pålægges stigningerne i registreringsafgiften. For begge modeller bedes ministeren redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes for adfærd opgive provenuet henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 67

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den registreringsordning, der er indført i Berlin for borgere, der ønsker at udleje deres private bolig til korttidsudlejning, herunder ift. bødeniveauer for ikke at overholde gældende regler, samt hvordan reglerne håndhæves?

Spm. 68

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 og svar på SAU alm. del - spørgsmål 469 redegøre for, om kommuner i Danmark kan indføre krav om licens som forudsætning for at borgere kan udleje deres private bolig til korttidsudlejning? I fald dette ikke måtte være juridisk muligt, vil ministeren så redegøre for, hvilke paragraffer i gældende lovgivning, der i givet fald skal ændres, for at dette kan blive muligt?

Spm. 69

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den ordning, der findes i Hamborg, herunder ift. bødeniveauer for ikke at overholde gældende regler samt hvordan reglerne håndhæves?

Spm. 70

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Cities crack down on Airbnb, but government steers clear” bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober 2018 redegøre for den ordning, der tilsyneladende findes i Barcelona, hvor informationer om udlejning bliver sendt direkte til skattemyndighederne? Vil ministeren desuden redegøre for de juridiske muligheder for at indføre en sådan ordning i Danmark?

Spm. 71

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Foreningen Biogasbranchen vedrørende foretræde om provenu neutral grøn omstilling i transportsektoren, jf. SAU alm. del - bilag 27.

Spm. 72

Vil ministeren oplyse, hvilke EU-lande der beskatter højtemperatur og lavtemperatur overskudsvarme, samt hvordan dette beskattes i de pågældende lande?

Spm. 73

Ministeren bedes redegøre for den samlede økonomi i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, herunder oversende en oversigt over alle ekstra bevillinger, der er blevet tilført udviklingsprojektet. Ministeren bedes tillige redegøre for, om man forudser behov for yderligere finansiering af ejendomsvurderingssystemet.

Spm. 74

Ministeren bedes redegøre for, hvilke tekniske og datamæssige problemer der har medført, at ejendomsvurderingssystemet bliver forsinket. Ministeren bedes også redegøre for, om man har været for optimistisk i forhold til den planlagte deadline med tanke på, at udviklingsprojektet blev vurderet som et højrisikoprojekt af Digitaliseringsstyrelsen.

Spm. 75

Ministeren bedes redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på 700 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvad mindreprovenuet vil blive, hvis projektet bliver henholdsvis ½ år, 1 år, 1½ år og 2 år yderligere forsinket.

Spm. 76

Vil ministeren skønne over effekten af en fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. og maksimalt 2.500 kr. til 9 pct. og maksimalt 5.000 kr., og hvor bundgrænsen for beregningsgrundlag ikke ændres? Svaret bedes indeholde en tabel med de umiddelbare provenumæssige konsekvenser, samt efter tilbageløb og adfærd. Desuden ønskes en opgørelse af arbejdsudbudseffekterne samt en beskrivelse af grundlaget for, hvordan disse arbejdsudbudseffekter opstår.

Spm. 77

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 501 oplyse, hvor mange årsværk der har været på projekt skattely i 2016 og 2017, samt hvor mange årsværk projekt skattely bidrager med til CEBIS i 2018 til og med august. Derudover bedes oplyst, hvor mange årsværk CEBIS samlet er tildelt i 2018 til og med august. Ministeren bedes også på baggrund af svaret på SAU (2016-17) alm. del – spørgsmål 423 oplyse antal tilknyttede årsværk, personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk, projektets nettoregulering/provenu, den samlede gevinst på projektet (nettoregulering/provenu minus personaleomkostninger), gevinsten pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk), og hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregulering/provenu divideret med personaleomkostninger) for det nyetablerede. Dette bedes gjort for CEBIS som helhed, og opdelt på Analyse, Leaks og CEBIS øvrige opgaver.

Spm. 78

I Skatteministeriets ”Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer” fra november 2015, jf. SAU (2015-16) alm. del – bilag 44, indgår på side 90 (tabel 7.2) en oversigt over, hvordan Danmarks 4,775 mio. skatteydere fordeler sig alt efter størrelsen på deres aktie- henholdsvis kapitalindkomst. Tabellen giver i alt 18 forskellige beskatningssituationer. Ministeren bedes for hver af de 18 beskatningssituationer angive den gennemsnitlige aktieindkomst, den gennemsnitlige kapitalindkomst samt den gennemsnitlige lønindkomst for personerne, der befinder sig i den pågældende beskatningssituation. Svaret bedes opstillet på samme måde som svar på SAU (2015-2016) alm. del – spørgsmål 345 blot med lønindkomstkolonnen tilføjet.

Spm. 79

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Prisen på Hyundai Tucson trodsede naturlove: ”Det skader konkurrencen, koster statskassen dyrt og giver ikke billigere biler” og artiklen ”Politikere kræver Hyundai under lup efter afgiftssmæk til staten” bragt på Finans.dk den 19. oktober 2018. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om det beskrevne forløb i sagen giver anledning til, at skattemyndighederne og politiet undersøger sagen nærmere, og om artiklens indhold efter ministerens opfattelse giver anledning til en kulegravning af hele leasingbranchens ageren i forhold til den såkaldte ”bilvask” skattefinte.

Spm. 80

Ministeren bedes kommentere på nedenstående henvendelse fra en kæde af fast food-restauranter angående muligheden for at fjerne afgiften på elektricitet, der er anvendt komfortkøling:”Når vi producerer burgere i vores køkkener, bliver der varmt. Det er faktisk så varmt, at vi må køle køkkenerne ned, for at opfylde fødevarelovgivningen, fordi eksempelvis vores chokoladeknapper smelter sammen.Alligevel skal vi betale ekstra ”komfort køl afgift” som om det var for vores komforts skyld, at vi køler ned.Det er vi nødt til, for at have ordentlige arbejdsforhold og fødevareforhold. Det er derfor ikke komfort, så den afgift burde afskaffes.”

Spm. 81

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i sin tid blev indført et ”fradragsloft for chauffører”, og om ministeren påtænker at fjerne loftet for på den måde at gøre erhvervet mere attraktivt for unge mennesker.

Spm. 82

Ministeren bedes for de seneste fem år oplyse provenuet fra afgift af elektricitet, som er anvendt til komfortkøling.

Spm. 83

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. oktober 2018 fra Hans Bak vedrørende foretræde om befordringsfradrag, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 84

Ønsker regeringen som led i en eventuel grænsehandelspakke at nedsætte afgiften på spiritus?

Spm. 85

Ministeren bedes redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af en eventuel nedsættelse af afgiften på hård spiritus, herunder vurdere, hvordan en nedsættelse vil påvirke det samlede forbrug af spiritus i Danmark.

Spm. 86

Vil en lavere afgift på spiritus samlet set føre til et større forbrug af spiritus blandt unge danskere?

Spm. 87

Ministeren bedes redegøre for, om en sænkelse af spiritusafgiften vil være i overensstemmelse med formålet med Sundhedsstyrelsens kampagne "Meget Mere Med" fra oktober 2018, hvor det anbefales, at unge drikker ”alkoholsvagt”, altså produkter med lavere alkoholprocenter end spiritus?

Spm. 88

Vil ministeren skønne over effekten af nedenstående 3 ændringer, når alle nuværende ændringer er fuldt indfasede i 2023. I svaret bedes for hvert år i perioden 2020-2030 oplyst umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, marginalskat, arbejdsudbudseffekter opdelt på deltagelseseffekt og timeeffekt samt fordelingseffekten målt ved Gini-koefficienten.1)En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 fra 10,65 pct. til 20,65 pct., for indkomster i intervallet 0-420.000, men hvor pct. satsen falder kontinuerligt med et halv pct. point for hver 20.000 kr. ekstra i årlig indkomst, se vedlagte tabel 1. For alle indkomster over 420.000 kr. skal beskæftigelsesfradraget være 10.65 pct. Endvidere forhøjes loftet til 1 mio. kr. og maksbeløbet sættes derefter. 2)Jobfradraget forhøjes til 10 pct., samtidig med at det maksimale fradrag forhøjes til 12.000 kr. 3)Det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget fordobles og procentsatsen for personer over folkepensionsalderen fordobles. Der henvises endvidere til vedlagte tabel 2, hvor forslag til finansiering af ovenstående ændringer fremgår.

Spm. 89

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at afskaffe reglen om, at erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter.

Spm. 90

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at sidestille landbrug, gartneri m.v. med øvrige erhverv, hvad angår muligheden for at fradrage afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul, således at den del af energiafgiften, der trækkes fra, sænkes fra 98,2 pct. til 91,9 pct.

Spm. 91

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af, at erhvervslivets fradrag for afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul afskaffes helt eller fastsættes til henholdsvis 10 pct., 20 pct., 30 pct., 40 pct., 50 pct., 60 pct., 70 pct., 80 pct. eller 90 pct. for landbrug, gartnerier m.v. samt øvrige omfattede brancher.

Spm. 92

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Pinsent Mason havde rådgivet selskabet Solo Capital, der er ejet af den svindelmistænkte Sanjay Shah. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 93

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Bech-Bruun havde rådgivet en af de største banker i udbyttesagen, North Channel Bank. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 94

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at advokatfirmaet Bech-Bruun havde rådgivet to canadiske pensionskasser, som er blandt dem, Skattestyrelsen mener har svindlet sig til refusion af udbytteskat fra Danmark. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfra denne information kom.

Spm. 95

Ministeren bedes redegøre for reglerne bag skattefradraget til gæstestuderende og rigsfællesskabsfradraget for gæstestuderende fra Grønland og Færøerne. Spørgeren er orienteret om, at grønlandske studerende kan anvende skattefradragene på alle indtægter, dvs. SU-ydelse, arbejdsvederlag, vederlag for tjenesteydelser m.v., der er nødvendige for den studerendes ophold, jf. den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, art. 18, stk. 2. Derimod kan færøske studerende ikke anvende fradragene til SU-indkomst, men alene vederlag for tjenesteydelser og arbejdsvederlag. Ministeren bedes derfor:1.redegøre for baggrunden for denne forskel i fradragsmulighederne for studerende indenfor rigsfællesskabet, herunder for hvori forskellene rent juridisk består.Såfremt der findes tal herfor bedes ministeren endvidere oplyse, 2.hvor mange færøske studerende i Danmark der gør brug af skattefradraget og hvor mange af disse henholdsvis a.overskrider beløbsgrænsen for det samlede fradrag inklusiv det almindelig personfradragb.overskrider beløbsgrænsen for skattefradraget for gæstestuderende inklusiv det almindelige personfradrag, men holder sig under beløbsgrænsen for rigsfællesskabsfradraget.Derudover bedes ministeren oplyse 3.et skøn over antallet i 2.a og 2.b., såfremt der indlægges en forudsætning om, at færøske studerende blev beskattet efter den samme model som de grønlandske studerende.Endelig bedes ministeren oplyse4.hvor høj den årlige indtægt for en udeboende grønlandsk studerende (uden børn, fast ejendom og værdipapirer) skal være, inden der er blevet betalt det samme beløb i indkomstskat som en tilsvarende færøske studerende, der alene modtager SU-ydelse, betaler i indkomstskat af SU.

Spm. 96

I forlængelse af skatteministeren svar på SAU alm. del – spørgsmål 85 og 87, bedes ministeren redegøre for, om en sænkelse af spiritusafgiften vil være i overensstemmelse med formålet med Sundhedsstyrelsens kampagne "Meget Mere Med" fra oktober 2018, hvor det anbefales, at unge drikker ”alkoholsvagt”, altså produkter med lavere alkoholprocenter end spiritus.

Spm. 97

Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tatovører, der tegnede i frihånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter skabelon, var omfattet af momspligt. I dag er tatovører fritaget for moms, hvis man kan ”sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed.” Denne afgørelse har ifølge De Professionelle Uafhængige Tatovører skabt stor usikkerhed blandt tatovørerne, da der ikke er et anerkendt organ, som kan bistå med en vurdering af værker. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor tatovører har dette dokumentationskrav i modsætning til andre grupper af kunstnere, herunder om ministeren vil tage initiativ til en model med et anerkendt organ, der kan fjerne usikkerheden, i forhold til om tatovører er momsfritaget eller ej. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt at vende tilbage til tidligere praksis, hvor vurderingen går på, om tatovøren arbejder i frihånd eller tegner efter skabelon.

Spm. 98

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark, jf. SAU alm. del – bilag 34, herunder specifikt Ceveas ti forslag til en styrket skattekontrol.

Spm. 99

Ministeren bedes redegøre for de gennemførte besparelser i skattevæsenet fra 2011 til 2015.

Spm. 100

Kan ministeren bekræfte, at den daværende SRSF-regering i 2012 bestilte en rapport hos McKinsey & Co., der skulle give svar på, hvordan man fik effektiviseringerne op i tempo, som det fremgår af bogen ”Overmod og afmagt – Historien om det nye skat”?

Spm. 101

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ikke-topskatteydere der får gavn af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon. Er ministeren i den sammenhæng enig med Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen, når han den 23. september 2018 udtaler til DR, at der med skattefritagelsen er tale om ”skjulte topskattelettelser”?

Spm. 102

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 fra Danske Tegl A/S og KPMG Acor Tax om afgiftsfritagelse for mineralogiske processer, jf. SAU alm. del - bilag 49.

Spm. 103

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 Foreningen Biogasbranchen om provenuneutral grøn omstilling i transportsektoren, jf. SAU alm. del - bilag 50.

Spm. 104

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 15. november 2018 fra Fleggaard Holding A/S vedrørende grænsehandel, jf. SAU alm. del - bilag 52.

Spm. 105

Ministeren skriver i sine bemærkninger til lovforslag nr. L 71 (samling 2015-16) ”I lyset af dette forløb, og idet provenuskønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, vil der i 1. halvår 2018 blive gennemført en evaluering af, om nedsættelsen af konsolideringsfradraget har medført et merprovenu, der overstiger det aftalte merprovenu på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb.” Ministeren bedes dels redegøre for årsagen til, at denne evaluering enten ikke er gennemført eller ikke er blevet oversendt til Folketingets Skatteudvalg samt oplyse, hvornår evalueringen af nedsættelsen af konsolideringsfradraget ventes oversendt til udvalget.

Spm. 106

Ministeren bedes oversende en figur magen til figuren i nyheden ”Nyt fra Danmarks Statistik – Indkomstforskellene vokser fortsat” fra d. 13. november 2018, hvor indkomststigning efter decilgrænser alene opgøres på baggrund af fuldtidsbeskæftigede.

Spm. 107

Ministeren bedes oplyse forældrenes samlede gennemsnitlige livsindkomst for de rigeste 1000 danskere, den rigeste 1 procent samt for hver af de 10 indkomstdeciler opgjort fra år 2000 og indtil det år med nyligst opgjorte tal.

Spm. 108

Ministeren bedes oplyse andelen af ufaglærte i de fem postnumre, som havde henholdsvis størst andel af ufaglærte og lavest andel af ufaglærte i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage, som det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er andelen af ufaglærte for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med størst og mindst andel af ufaglærte.

Spm. 109

Ministeren bedes oplyse andelen af indbyggere med ikkevestlig baggrund i de fem postnumre, som havde henholdsvis størst andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund og lavest andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er andelen af indbyggere med ikkevestlig for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med størst og mindst andel af indbyggere med ikkevestlig baggrund.

Spm. 110

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige levealder i de fem postnumre, som havde henholdsvis længste gennemsnitlige levealder og korteste gennemsnitlige levealder i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er gennemsnitlig levealder for de to grupper af henholdsvis de fem postnumre med længste og kortest gennemsnitlig levealder.

Spm. 111

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige nettogæld/nettoformue for henholdsvis de 20 pct. fattigste og 20 pct. rigeste i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilbage det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er gennemsnitlig nettogæld/nettoformue for de to grupper af henholdsvis de 20 pct. fattigste og 20 pct. rigeste danskere.

Spm. 112

Ministeren bedes vurdere lovligheden i, at den danske Hyundai-importør i 2017 indregistrerede leasingbiler til meget lave priser, for så efter endt leasingperiode at sælge bilerne til langt højere priser, som mediet Finans har afdækket.

Spm. 113

Agter ministeren at igangsætte en nærmere undersøgelse af sagen om den danske Hyundai-importør, der i 2017 indregistrerede leasingbiler til meget lave priser, for så efter end leasingperiode at sælge bilerne til langt højere priser, som mediet Finans har afdækket?

Spm. 114

Ministeren bedes oplyse provenueffekten – både før og efter tilbageløb og adfærd – af at genindføre afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folier i tabelform. Derudover bedes ministeren i samme tabel oplyse provenueffekten – både før og efter tilbageløb og adfærd – af at forhøje afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folie yderligere med henholdsvis 50 pct., 100 pct., 200 pct., 250 pct. og 300 pct.

Spm. 115

Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange afgiftssatsen for emballagetypen ”bæreposer af plast mv.” er blev ændret siden dens indførelse i 1994, og hvordan såvel provenuet fra afgiften samt afgiftsgrundlaget har ændret sig siden 1994. På Brancheforeningen for danske plastvirksomheders hjemmeside – plast.dk – kan man læse følgende om prisen på pladsbærerposer i supermarkeder: ”En plastbærepose koster ca. 3 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.” Ministeren bedes i forlængelse heraf bekræfte, at standard mikroøkonomisk teori burde tilsige, at efterspørgslen for plastposer på den baggrund må forventes at være inelastisisk.

Spm. 116

Ministeren bedes oplyse andelen af samtlige folkepensionister, som har indkomst fra erhvervsarbejde fordelt på antal år, siden de gik på folkepension. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor stor en andel af de folkepensionister, som tidligere har været på førtidspension, som har indkomst fra erhvervsarbejde fordelt på antal år siden de gik på folkepension. For begge grupper bedes ministeren ligeledes oplyse den gennemsnitlige arbejdstid for de folkepensionister, der har indkomst fra erhvervsarbejde, ligeledes fordelt på antal år siden de gik på folkepension.

Spm. 117

Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb der blev refunderet, fra den dato SKAT modtog oplysninger fra Storbritannien om mulig svindel med refusion af udbytteskat, til det blev besluttet at standse al refusion af udbytteskat?

Spm. 118

Kan ministeren oplyse, hvad status er på regeringens målsætning på side 33 i regeringsgrundlaget vedrørende afsnittet: ”Færre skal betale topskat”?

Spm. 119

Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på henholdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl. egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter. Ministeren bedes endvidere oplyse det forventede tilbageløb af en sådan afgift, samt hvilke adfærdsmæssige konsekvenser en sådan afgift ville kunne forventes at have.

Spm. 120

Ministeren bedes redegøre for de svenske erfaringer med at indføre en balanceskat på den finansielle sektor.

Spm. 121

Ministeren bedes oplyse, hvor mange andre lande inden for EU og OECD der har en balanceskat i den finansielle sektor.

Spm. 122

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor med henholdsvis ½, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½ og 5 procentpoint.

Spm. 123

Kan ministeren oplyse, hvad status er for indgåelsen af en eventuel dobbeltbeskatningsaftale med Spanien, hvorvidt en sådan er i proces og hvad årsagen er til, at der endnu er ikke indgået en aftale med netop Spanien?

Spm. 124

Ministeren bedes vurdere, hvor meget regelefterlevelsen kunne øges, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres en til en til danske forhold.

Spm. 125

Ministeren bedes oplyse, hvor meget det økonomiske råderum ville forbedres, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres til danske forhold en til en.

Spm. 126

Ministeren bedes oversende en liste over de projekter, som i øjeblikket løses i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt oplyse, hvornår de enkelte projekter er igangsat og forventes afsluttet.

Spm. 127

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af følgende ændringer:1) En forøgelse af arbejdsskadeafgiften med henholdsvis 0, 2½, 5, 7½, 10, 12½ og 15 procentpoint.2) En forøgelse af kapitalbeløbet, der udbetales til en arbejdstager, der har krav på godtgørelse for varigt mén efter en arbejdsskade, jf. Lov om arbejdsskadesikrings §18. Ministeren bedes oplyse en forøgelse af kapitalbeløbet, der ved en méngrad på 100 pct. udgør 611.500 kr. med henholdsvis 0 kr., 100.000 kr., 200.000 kr., 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 600.0000 kr.3) En krydstabel af ovenstående ændringer, hvor 1) angiver rækkerne og 2) angiver kolonnerne.Endelig bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner af ovenstående ændringer.

Spm. 128

Ministeren bedes kommentere artiklen “ Billions of fears are feared: "Cum-fake"? New tax scandal with phantom shares threatens” bragt på tellerreport.com den 21. november 2018 (Link til artiklen: http://www.tellerreport.com/news/--billions-of-fears-are-feared--%22cum-fake%22---new-tax-scandal-with-phantom-shares-threatens-.Bk8pgmQRQ.html), samt redegøre for om skatteforvaltningen i forbindelse med optrevlingen af sagen om svindel med refusion af udbytteskat har været og er opmærksomme på muligheden for svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR). Ministeren bedes i så fald redegøre for, i hvilket omfang eventuel svindel med transaktioner med såkaldte American Depositary Receipts (ADR) er en del af den danske sag vedrørende svindel med udbytteskat.

Spm. 129

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Skatteministeriet bemærker hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltningen umiddelbart må forventes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Ministeren bedes redegøre for, om et samlet provenu kan opgøres, og om de modsatrettede effekter evt. kan opgøres samlet som et middelret skøn for f.eks. ansættelse af henholdsvis 100, 500 og 1.000 ekstra ansatte i kontrolprojekterne vedrørende virksomhedernes skatte- og momsbetaling.

Spm. 130

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet". Mener ministeren, at der er en selvstændig pointe i at afstå fra at øge kontrollen, fordi dette vil øge den effektive beskatning og dermed have negative dynamiske effekter?

Spm. 131

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Samlet set vurderer Skatteministeriet, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag til på forhånd at skønne over den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offentlige finanser af en ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd." Ministeren bedes redegøre for, om dette er et godt argument for at antage, at det ikke har en effekt, at man ansætter flere kontrolmedarbejdere, og at man derfor skal afstå fra det.

Spm. 132

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Derfor vil det umiddelbare nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den varige effekt på det strukturelle skattegab." Kan ministeren kvantificere den overvurdering, som ministeren mener finder sted i Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”?

Spm. 133

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Endvidere vil flere ressourcer til skatteforvaltningen blandt andet medføre, at der er færre ressourcer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller private aktiviteter i samfundet. Denne alternative omkostning indgår ikke i opgørelsen af umiddelbart provenu pr. medarbejder. Derfor vil det umiddelbare provenu pr. medarbejder som udgangspunkt altid overvurdere den varige effekt på de strukturelle skatteindtægter."Ministeren bedes redegøre for, hvor i samfundet man kan finde en mere produktiv måde at anvende ressourcerne end ved at ansætte et årsværk i skattekontrollen, med et nettoprovenu på f.eks. 20 mio. kr., og som dermed retfærdiggør antagelsen om en alternativomkostning ved at ansætte skattemedarbejdere til kontrollen.

Spm. 134

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "På trods af, at nogle projekter kan have meget store nettoprovenuer pr. medarbejder, betyder det ikke nødvendigvis, at kontrol er den mest effektive måde til at sikre regelefterlevelsen. Fx er der på personskatteområdet sikret en meget høj regelefterlevelse ved at låse felter på selvangivelsen og i meget højere grad bruge tredjepartsindberetninger, hvilket reducerer behovet for kontrol." Vil ministeren medgive, at dette perspektiv er lettere redundant, da samtlige de kontrolprojekter Enhedslisten anvender i notatet netop relaterer sig til virksomhedernes regelefterlevelse, som vi ved er meget ringere end borgernes regelefterlevelse?

Spm. 135

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Det skyldes blandt andet, at styrket kontrol vil øge det faktiske skattetryk. En sådan skattestigning kan reducere aktiviteten i samfundet, og derfor er det ikke nødvendigvis sikkert, at en reduktion af skattegabet vil øge de strukturelle skatteindtægter." og "I beregningen forudsættes det implicit, at styrket kontrol og dermed øget skattetryk har en neutral virkning på de offentlige finanser. Det kan ikke afvises, at virkningen er neutral, men som udgangspunkt vil skattestigninger have negative effekter på arbejdsudbud og investeringsniveau, og dermed mindske de samlede skatteindtægter. Derfor vurderes beregningen entydigt at overvurdere effekten på de offentlige finanser." Ministeren bedes redegøre for, hvor meget arbejdsudbuddet og investeringerne lider skade af at reducere skattegabet med f.eks. 1/3. Derudover bedes ministeren forklare, om tabet af arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu ved mere kontrol, og såfremt tabet via arbejdsudbud og investeringer overstiger det indkomne provenu, mener ministeren så, at vi skal sørge for, at der fortsat er et vist niveau af snyd og fejl, så vi ikke øger den effektive beskatning?

Spm. 136

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, at: "Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at opbygge en skatteforvaltning, som borgere og virksomhederne kan have tillid til. Konkret har regeringen afsat 10,5 mia. kr. til skatteforvaltningen på finanslovene for 2017 og 2018, mens regeringen med finanslovforslaget for 2019 foreslår at investere yderligere 2,1 mia. kr. Dermed løber de samlede investeringer op på knap 13 mia. kr. frem mod 2022. En stor del af disse midler er anvendt til særlige forretningskritiske it-projekter på inddrivelses-, told- og ejendomsområdet, der er en vigtig forudsætning for, at skatteforvaltningen på disse områder kan varetage sine opgaver. Af den samlede prioritering er der snævert set afsat 480 mio. kr. til Aftale om styrket kontrol og vejledning, hvoraf 80 mio. kr. er afsat til registrering af virksomheder i Erhvervsstyrelsen." Vil ministeren medgive, at kontrolprojekternes samlede merbevilling på 480 mio. kr. er et relativt lille beløb ud af en samlet investeringsramme på 13 mia. kr.? Derudover bedes ministeren redegøre for, hvor mange kontrolmedarbejdere der bliver ansat til direkte kontrol som et resultat af denne merbevilling, og hvis mulig inden for hvilke kontrolprojekter.

Spm. 137

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 59, redegøre for, om man i lighed med afvisningen af Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”, også afviser rapporten "Kontrol, skattegab og offentlige finanser" udarbejdet af Højbjerre, Brauer & Schultz for LO, HK/Stat og FSR, der ligeledes peger på muligheden for gennem øget skattekontrol at øge samfundets indtægter.

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvad hans holdning er til, at Dansk Told- og Skatteforbund, der repræsenterer medarbejdere, der faktisk sidder med kontrolarbejdet i Skattestyrelsen, bakker op om Enhedslistens beregninger i notatet ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”.

Spm. 139

Ministeren bedes oplyse antallet af indregistrerede biler af nedenstående mærker fordelt på landsdele for perioden 2009-2018:• Lamborghini• Porsche• Bentley• Aston Martin• Ferrari • Jaguar

Spm. 140

Ministeren bedes oplyse den samlede gennemsnitlige skattegæld pr. person fordelt på landsdele i hver enkelt år siden 2009.

Spm. 141

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 142

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 143

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F, G, H og I.

Spm. 144

I rapporten ”Analyse af Iværksætterselskaber” udgivet af Erhvervsstyrelsen i september 2018 i samarbejde med bl.a. Skatteministeriet fremgår det, at der var usikkerhed om den nye selskabsform ”ville blive brugt til svig og momsunddragelse i videre udstræk end andre virksomhedsformer”, og at det efterfølgende har vist sig, at iværksætterselskaberne ”i større omfang end forventet har medført en forhøjet risiko for svig.” Den forventning og usikkerhed stod ikke beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 152 (folketingsåret 2012-13), hvor der tværtimod stod følgende: ”Lovforslaget medfører ikke i øvrigt konsekvenser for det offentlige.” Kan ministeren redegøre for, hvor den forventning og usikkerhed fremgik, og hvorfor den ikke blev videreformidlet i bemærkningerne til lovforslaget?

Spm. 145

TV 2 har bedt Skatteministeriet om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende skattemæssige konsekvenser ved indførslen af selskabsformen iværksætterselskaber, men har fået afslag. Vil ministeren redegøre for om et af følgende dokumenter indeholder udtalte bekymringer om at indførslen af iværksættervirksomheder kunne medføre øget moms- og skattesvig?21-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT’s (Indsats) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven21-01-2013: Telefonnotat: Samtale med EVM21-01-2013: Intern forelæggelse til afdelingschef: SKM´s bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven21-01-2013: Internt dokument Udkast til høringssvar23-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT´s (Store Selskaber) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven22-01-2013: Mail fra SKAT: SKAT´s (Afregning erhverv) bemærkninger til høring til lov om ændring af selskabsloven

Spm. 146

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 10 angives, at ”Langt de fleste kager er derimod som udgangspunkt ikke afgiftspligtige”, og det fremgår videre, at undtagelserne til dette kan være:1) Kagen består af skummasse og bagværket udgør mindre end 2/32) Særlige omstændigheder, hvor konditorvarer kan fremstå som slik, fx små romkugler, der ikke er produceret af kageaffald3) Konditorvarer, der er fuldt overtrukket af chokolade.For så vidt angår pkt. 3) indgik netop dette i det oprindelige spørgsmål, hvor ministeren blev bedt om at forholde sig til, at blandt andet honningkager og vandbakkelser blev afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, hvis de er fuldt overtrukket med chokolade. Ministeren svarede til dette, at ”En honningkage eller en vandbakkelse, hvor fx bunden ikke er overtrukket, er ikke fuldt overtrukket, og det er derfor ikke givet, at varen vil blive anset som en afgiftspligtig vare.” Skal dette forstås således, at en honningkage eller en vandbakkelse, som er fuldt overtrukket, inkl. bunden, er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1? Den sidste del af det oprindelige spørgsmål, hvor ministeren bedes forholde sig til, om danske bagerier og restaurationskøkkeners produktion af fuldovertrukne honningkager og vandbakkelser (inkl. bunden) bliver omfattet af chokoladeafgiftslovens kapital 1, ses ikke besvaret. Ministeren bedes derfor besvare dette. I tillæg til dette svar bedes ministeren oplyse, om det i bekræftende fald medfører, at producenter således alle skal registreres som afgiftspligtige i henhold til opkrævningsloven (jf. bekendtgørelse nr. 223 af 03/03/2012) for chokolade- og sukkervarer m.m. og konsum-is (29.025).

Spm. 147

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 11, hvor ministeren oplyser, at der er tale om et udgangspunkt, bedes ministeren oplyse, hvilke undtagelser der eksisterer i forhold til dette udgangspunkt.

Spm. 148

Vil ministrene i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for muligheden for at gøre et medvirkeransvar gældende over for banker og pensionskasser m.v., der har stillet kapital til rådighed til spekulation med udbytteskat, f.eks. i form af lån, og – eventuelt i fortrolig form – oplyse, om de danske myndigheder søger at udnytte disse muligheder også i udlandet?

Spm. 149

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, og eventuelt i fortrolig form oplyse, hvilke banker der er involveret i udbytteskattesagen?

Spm. 150

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for de strafferetlige og civilretlige regler, der gælder for staters deling af beløb, der konfiskeres eller gives i bøde i en anden stat i forbindelse med forfølgelse af retskrav mod personer og virksomheder, der har deltaget i ulovlig spekulation med udbytteskat?

Spm. 151

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, og eventuelt i fortrolig form oplyse, om SØIK har været i besiddelse af alle de oplysninger om udbytteskattesagerne, der kom frem i medierne, inden de kom ud i pressen?

Spm. 152

Kan ministeren i forlængelse af samrådet om udbytteskattesagen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F, G, H og I, redegøre for, hvilke muligheder der er i udbudslovgivningen for at udelukke bestemte virksomheder fra offentlige udbud, hvis de har deltaget i og er dømt for deltagelse i skattespekulation?

Spm. 153

Det fremgår af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 40 og 42, at der i det opgjorte akkumulerede mindreprovenu er indregnet tabte registreringsafgiftsindtægter fra de benzinbiler, der fortrænges. Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet på samme vis som i de to svar, men hvor batterifradraget videreføres og minimumssatsen i registreringsafgiften for elbiler afskaffes. Ministeren bedes endvidere oplyse, om man kan forvente at dette sammensatte mindreprovenu, omtrent vil svare til det opgjorte mindreprovenu ved afskaffelse af minimumssatsen for elbiler grundet de to forslags virkning i registreringsafgifterne og givet, at man nu kun indregner indtægtstabet ved fortrængning af benzinbiler én gang.

Spm. 154

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at øge hhv. benzin- og dieselafgifterne med 69 øre pr. liter. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Ministeren bedes opgøre provenuerne samlet for både benzin- og dieselafgifterne, såvel som opdelt.

Spm. 155

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 66 redegøre for, hvor stort provenuet vil være ved en kombination af den i spørgsmålet anvendte model 1 kombineret med en sænkelse af skalaknækket til henholdsvis 120.000 kr., 130.000 kr., 140.000 kr. og 150.000 kr. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Endeligt bedes ministeren redegøre for, om en kombination af model 1 med et sænket skalaknæk i forhold til gældende regler vil betyde en højere registreringsafgift end før den første lempelse i registreringsafgiften i Finansloven 2016. Hvis dette er tilfældet bedes ministeren oplyse, hvor skalknækket skal placeres for, at man rammer samme niveau som før Finanslov 2016.

Spm. 156

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at pålægge rapsolie til biobrændsel en afgift på 3,84 kr. pr. liter. Ministeren bedes opgøre provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 157

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 556 (folketingsåret 2017-18) fremsende samtlige rapporter for perioden 1. januar 2015 til dags dato, der er fremsendt fra intern revision til Skatteministeriets departement, uanset om intern revision i denne periode har heddet Skatteministeriets Interne Revision (SIR) eller Skatteministeriets Koncernrevision (SKR).

Spm. 158

Ministeren bedes fremsende samtlige revisionsprotokoller for perioden 1. januar 2015 til dags dato, der er fremsendt fra intern revision til Skatteministeriets departement, uanset om intern revision i denne periode har heddet Skatteministeriets Interne Revision eller Skatteministeriets Koncernrevision.

Spm. 159

Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet ved at hæve skrotpræmien på gamle biler til 10.000 kr. Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Adfærd bedes deles op i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.

Spm. 160

Vil ministeren opgøre provenuet af nedenstående model for en flypassagerafgift? I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Adfærd bedes delt op i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.Model for en flypassagerafgift:Med henblik på at indføre en socialt afbalanceret flypassagerafgift vil den foreslåede afgift være progressiv med antallet af årlige flyrejser, jf. tabel 1 i bilag 1.For fly over 20 ton men med færre end 19 pladser er der en flad afgift på 2.000 kr. pr. flyvning.Flyvninger til Grønland og Færøerne samt børn under 2 år, som ikke har deres eget sæde, er undtaget for afgiften.Der sættes et afgiftsloft på 60.000 kr. årligt. Modellen vil kræve, at passagernes rejser registreres indenfor en periode fra den 1. januar til den 31. december med henblik på opkræve den rette afgift. Registreringen af de rejsende sker allerede af flyselskaberne og af EU.Rejseoplysningerne slettes umiddelbart efter en 3 måneders frist for at klage over eventuelle afgifter. Registreringen administreres af SKAT, men kan udelukkende anvendes i forbindelse med beregning af personlige flyafgifter. Konkret skal der ved billetkøb indtastes pasnummer. Herefter vil en afgift svarende til antal flyvninger foretaget inden for kalenderåret blive opkrævet.

Spm. 161

Har der i perioden fra den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015 været korrespondance (mail, brev, sms) mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft, jf. artiklen i Berlingske den 29. november 2018 ”Lykketoft: Jeg advarede Thorning-regering om Skats sammenbrud”? I givet fald bedes disse og eventuelle besvarelser oversendes.

Spm. 162

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling som rejses i henvendelsen af 3. december 2018 fra Stefan Lehm vedrørende ejendomsskat, jf. SAU alm. del - bilag 73

Spm. 163

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6. december 2018 om konklusioner fra Dansk Told & Skatteforbunds Repræsentantskabsmøde, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål J.

Spm. 164

Spørger har modtaget en henvendelse fra en dansk statsborger, der arbejder som pilot udenfor landets grænser og har bopæl i udlandet. Borgeren er fuldt bevidst om at overholde alle regler, herunder begrænset antal dage med ophold i Danmark. Borgeren er af Skattestyrelsen blevet bedt om, at dokumentere antallet af dage med ophold i Danmark, herunder at udlevere en logbog, hvori borgeren skal markere de flyvninger, hvor borgeren har fløjet gennem dansk luftrum, herunder luftrummet over Færøerne og Grønland, som sker som en del af borgerens udøvelse af sit erhverv. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, om det kan være rigtigt, at antallet af dage med ophold i Danmark tillægges eventuelt ophold i luftrummet over Rigsfællesskabet. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om ministeren finder dette rimeligt, eller om ministeren vil tage initiativ til at ændre dette.

Spm. 165

Med henvisning til redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, bedes ministeren opgøre værdien af de ikke-inddrivelige restancer for 2. kvartal 2018.

Spm. 166

Hvad vil den reale effektive marginalbeskatning af kapital og aktieindkomst, inklusive bo- og gaveafgift, blive i Danmark, hvis1) bo- og gaveafgiften hæves til 30 pct. for arv på over 3 millioner,2) den høje aktieindkomstskat hæves fra 42 til 45 pct. og3) skatteloftet over øvrig kapitalindkomst fjernes?

Spm. 167

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 166 bedes ministeren oplyse, om inflation kan anses for at være en skat på linje med f.eks. indkomstbeskatning. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat af, der kan henføres til obligationsrelaterede indkomster.

Spm. 168

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat af, som kan henføres til ejendomsrelaterede indtægter, herunder ejendomsavance, handel med ejerpantebreve, udlejningsindtægter m.v.

Spm. 169

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. december 2018 om eksportgodtgørelsen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål K, L, M og N.

Spm. 170

I forlængelse af samrådet i Skatteudvalget om selvanmelderordningen den 11. december 2018, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K, L, M og N, hvor ministeren redegjorde for, at der var afsat 7 årsværk til kontrollen på eksportområdet, bedes ministeren udarbejde en revideret besvarelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 549, da ministeren i svaret på spørgsmål 549 skriver, at der ikke foreligger valide opgørelser om antal tilknyttede årsværk vedrørende selvanmelderordningen på eksportområdet.

Spm. 171

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om mindreprovenu ved videreførelse af batterifradrag for elbiler og af svar på SAU alm. del – spørgsmål 42 om afskaffelse af minimumssats i registreringsafgift for elbiler redegøre for, hvor store indtægter der vil være fra henholdsvis benzinbiler, dieselbiler, elbiler og pluginbiler til registreringsafgiften akkumuleret og årligt i 15-årsperioden. Ministeren bedes kun regne på et scenarie, hvor der er 1 mio. elbiler.

Spm. 172

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om mindreprovenu ved videreførelse af batterifradrag for elbiler og af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 42 om afskaffelse af minimumssats i registreringsafgift for elbiler, at ”Foruden at påvirke registreringsafgiftsprovenuet og moms vil der også være provenumæssige konsekvenser for ejer- og udligningsafgiften, samt el- og brændstofafgifterne”. Ministeren bedes på samme måde som i de to nævnte spørgsmål og svar opgøre de provenumæssige konsekvenser i ejer/udligningsafgiften, i elafgifterne og i brændstofafgifterne.

Spm. 173

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om mindreprovenu ved videreførelse af batterifradrag for elbiler og af svar på SAU alm. del – spørgsmål 42 om afskaffelse af minimumssats i registreringsafgift for elbiler redegøre for, hvor stor en andel af de akkumulerede mindreprovenuer der relaterer sig til fortrængning af benzinbiler, og hvor stor en del af de to mindreprovenuer der relaterer sig til en udgift til henholdsvis batterifradrag og fjernelse af minimumssatsen.

Spm. 174

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om mindreprovenu ved videreførelse af batterifradrag for elbiler og af svar på SAU alm. del – spørgsmål 42 om afskaffelse af minimumssats i registreringsafgift for elbiler redegøre for, hvad de tilsvarende mindreprovenuer vil være, hvis man a) fastholder en fjernelse af mindstesatsen, men halverer batterifradraget, b) fastholder en fjernelse af mindstesatsen, men fjerner batterifradraget, c) genindfører mindstesatsen og halverer batterifradraget og d) fuldt indfaser elbiler i registreringsafgiften, men stadig antager, at elbilparken vokser med de angivne populationer, og dermed fortrænger benzinbiler.

Spm. 175

Vil ministeren oplyse, hvad provenutabet før og efter tilbageløb og adfærd i 2027 vil være, hvis grundskyldsprovenuet ikke må overstige grundskyldsprovenuet fra henholdsvis 2010, 2011, 2012 og 2013?

Spm. 176

I forlængelse af samrådet om eksportgodtgørelsesordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K, L, M og N, bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning forøgelsen af sikkerhedsstillelsen fra 200.000 kr. til 500.000 kr. har haft for bl.a. selvanmelderfirmaerne, herunder om det har ført til opbremsninger i selvanmeldelser el. lign.

Spm. 177

Hvorfor reagerer SKAT ikke på advarslen fra SKATs Antisvindelenhed allerede i starten af 2017, hvor det konkluderes, at der er stor risiko for svindel med eksportgodtgørelsen?

Spm. 178

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 118, hvoraf det fremgår ”Derfor vil det ud fra et skattefagligt og samfundsøkonomisk synspunkt være fornuftigt at sikre, at endnu færre danskere betaler topskat fremover” bekræfte, at det er et politisk spørgsmål, hvor topskattegrænsen skal ligge, og at der ikke findes skattefaglige argumenter for at foretrække ét niveau frem for et andet.

Spm. 179

Mener ministeren, at der findes et skattefagligt optimum for personbeskatningen, og hvor mener ministeren i bekræftende fald, at det dette optimum ligger, hvad angår topskattegrænsen?

Spm. 180

Ministeren bedes oversende dokumentation for, at det ud fra et skattefagligt synspunkt er fornuftigt at færre er omfattet af topskat.

Spm. 181

Det fremgår af grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB), KOM (2016) 0685 af 25. oktober 2016 (CCTB), jf. SAU alm. del – bilag 39 (folketingsåret 2016-17), at afskrivningsreglerne i CCTB forslaget er ”mere restriktive”, og at dette element vil trække i retning af et øget provenu (se side 9). Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem de nugældende danske afskrivningsregler og de i CCTB foreslåede afskrivningsregler samt skønne over merprovenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd ved at anvende CCTB-reglerne for afskrivninger.

Spm. 182

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 13. december 2018 om udbyttesagen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål O og P.

Spm. 183

Det fremgår af styresignal SKM2011.282, at Stutteri og væddeløbsstalde, der drives erhvervsmæssigt, hidtil har været udsat for unødig tilbageholdenhed omkring anerkendelse af erhvervsmæssigt virke fra skatteforvaltningens side. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, om der siden 2011 reelt er sket en ændring i praksis fra skatteforvaltningens side?

Spm. 184

Ministeren bedes redegøre for, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være af at afskaffe momsfritagelsen for aviser.

Spm. 185

Ministeren bedes redegøre for præcis, hvilke medier der er omfattet af reglerne om momsfritagelse. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor stort et indirekte tilskud de enkelte medier modtager via momsfritagelsen.

Spm. 186

Ministeren bedes redegøre for, om indstik til aviser, det være sig enten i glittet form eller på normalt avispapir, er omfattet af avisers momsfritagelse.

Spm. 187

Vil ministeren oplyse, om der vil være problemer i forhold til EU-retten, hvis det besluttes politisk at afskaffe momsfritagelsen for aviser og i stedet tildele direkte støtte til nyhedsmedier (trykte og elektroniske)?

Spm. 188

Vil ministeren redegøre for, hvad den administrative lettelse for staten og øvrige virksomheder vil være ved at afskaffe momsfritagelsen for aviser og dermed få et momssystem stort set uden differentierede satser?

Spm. 189

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 622 (folketingsåret 2016-17) med de senest tilgængelige tal.

Spm. 190

Vil ministeren bede de amerikanske myndigheder om oplysninger om, hvorvidt danske American Depositary Receipts er indgået i problematiske handler i USA?

Spm. 191

Vil ministeren bekræfte, at der ikke er gennemført drøftelser med forsyningsselskaberne om den fremtidige regulering af inddrivelse, som skulle ske i forbindelse med udmøntningen af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” af 8. juni 2017, for så vidt angår forsyningsselskaber? Og kan ministeren oplyse, hvordan han har tænkt sig at udmønte denne del af aftalen?

Spm. 192

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/11-18 fra DVCA – Brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels vedrørende forslag til revision af virksomhedsskatteordningen jf. SAU alm. del – bilag 56.

Spm. 193

Som det fremgår af den netop offentliggjorte analyse ”Energy Revolution: A Global Outlook” fra Imperial College London, Drax og E4tech, så yder Danmark støtte til fossil energi. Analysen tager udgangspunkt i OECD-data (OECD Stats, Fossil Fuel Support – DNK), hvoraf det fremgår, at støtten udspringer af den lavere afgift, som dieselolie er pålagt i forhold til benzin. Denne forskel tager ikke højde for udligningsafgiften, der er pålagt dieselkøretøjer, som netop søger at udligne denne afgiftsmæssige forskel. Eftersom salget af dieselkøretøjer er faldet de seneste år, bedes ministeren redegøre for skatteindtægterne fra det samlede danske benzin- og dieselsalg samt skatteindtægterne fra udligningsafgiften. Der ønskes en oversigt over disse tal fra 2010 til dags dato.

Spm. 194

Ministeren bedes redegøre for statens provenutab som følge af olieselskabernes anvendelse af elafgiftsrefusion i forbindelse med forarbejdning af olieprodukter. I beregningen heraf bedes der tages udgangspunkt i en situation, hvor olieselskaberne modtager fuld godtgørelse af deres elafgift, og en situation, hvor olieselskaberne betaler fuld elafgift (på husholdningssats).

Spm. 195

Vil ministeren opdatere svar på Skatteudvalgets spørgsmål SAU alm. del – spm. 446 (folketingsåret 2017-18), således at Tabel 1 også omfatter hhv. virkningen for en direktør samt virkningen for de 1000 og 100 danskere, der har fået mest ud de samlede skatte- og afgiftslempelser, der ligger til grund for beregningen?

Spm. 196

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spm. 446 alm. del (folketingsåret 2017-18) bekræfte, at beregningerne vedrørende den indirekte virkning for almindelige lønmodtagere af erhvervsskattelempelser og afgiftslempelser for erhvervslivet forudsætter eksistensen af hvad der populært kaldes "trickle down economics"?

Spm. 197

Vil ministeren i forlængelse af svar på Skatteudvalgets spørgsmål (SAU alm. del – spm. 446, folketingsåret 2017-18) opstille en tabel over virkningen for de familietyper, der fremgår af tabel 1, hvor alene den direkte virkning på de disponible indkomster via lempelser af personskatter samt virkning af generelle afgiftslempelser for husholdninger indgår? Derudover bedes indregnet skøn for det tab, som hver familietype har oplevet i forhold til et alternativ scenarium, hvor samtlige godt 27 mia. kr., der er anvendt på skatte- og afgiftslempelser, i stedet var blevet anvendt til en generel proportional stigning i det offentlige forbrug, jf. Finansministeriets praksis for opgørelse af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug ifbm. finanslovsaftaler.

Spm. 198

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spm. 116 oplyse, hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der har indtægt fra erhvervsarbejde fordelt på antal år til folkepensionsalderen? Ministeren bedes ligeledes oplyse den gennemsnitlige arbejdstid for de førtidspensionister, der har indkomst fra erhvervsarbejde, ligeledes fordelt på antal år siden de gik på folkepension. Endelig bedes ministeren oplyse, hvor mange førtidspensionister, der har en erhvervsindkomst som +/- 5.000 kr. svarer til fradragsbeløbet (77.300 for enlige og 122.500 for gift/samlevende).

Spm. 199

Vil ministeren oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres? Opgørelsen ønskes skematisk for de enkelte elementer i udspillet og for udspillet samlet set.

Spm. 200

Vil ministeren redegøre for, hvilke effekter det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« har på den disponible indkomst? Redegørelsen skal indeholde Både de elementer, der påvirker den disponible indkomst direkte og indirekte, fordelt på deciler for hvert enkelt initiativ og samlet set. Effekten for det 10. decil bedes opgjort på percentiler.

Spm. 201

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i kr. for en HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk LO’er i lejebolig, en typisk LO’er i ejerbolig, en funktionær i ejerbolig, en funktionær i lejebolig, en pensionist i lejebolig, en direktør i ejerbolig samt gennemsnittet for henholdsvis de 100 danskere og de 1000 dansker, der vil få mest ud af skatteplanen, så frem at alle elementer af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« gennemføres?

Spm. 202

Vil ministeren oversende en opgørelse af den samlede skattenedsættelse, som Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« giver, fordelt på landets kommuner? Tabellen bedes opstillet, så de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største gevinst, fremgår først?

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, opgjort så de kommuner, der grundet mange arbejdsløse borgere, vil skulle spare mest, fremgår først?

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvordan Det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« kan antages at påvirke uligheden? Der ønskes både medregnet elementer, der direkte påvirke befolkningens disponible indkomst, samt elementer der indirekte påvirker befolkningens disponible indkomst i form af initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug og derfor skønnes at have fordelingsvirkning?

Spm. 205

Ministeren bedes som opfølgning på svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 446 oplyse, hvilke empiriske studier der ligger til grund for ministerens beregninger af, at skatte- og afgiftsnedsættelser for erhvervslivet har øget indkomsten for en LO-arbejder og en lufthavnsoperatør med henholdsvis 3.100 kr. og 4.000 kr., sådan som det fremgår af tabel 1. Ministeren bedes endvidere oplyse, om de to familietyper allerede fra i år kan forventes at have en højere indkomst, eller hvornår denne indkomstfremgang i så fald kan forventes at indtræde.

Spm. 206

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af følgende tiltag:• Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen• Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen)• Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et resultat af skattereform 2012• Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af SU’enMinisteren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten. Dette bedes opgjort for hver af de enkelte tiltag.

Spm. 207

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af følgende tiltag:• Fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten fjernes, jf. svaret på SAU (2015-16) alm. del – spørgsmål 722 • Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. svar på SAU (2016-17) alm. del – spørgsmål 111. Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten. Der bedes om en samlet opgørelse for de to forslag samlet.

Spm. 208

Kan ministeren oplyse, hvad prisen på en pakke cigaretter ville være, såfremt prisen fulgte det almindelige forbrugerprisindeks målt over en periode på de sidste 10 år?

Spm. 209

Vil ministeren oplyse, hvad prisen for en pakke cigaretter bør være, hvis øget grænsehandel skal undgås?

Spm. 210

Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at tobaksafgifter ikke følger det almindelige forbrugerprisindeks?

Spm. 211

Sidste år blev der indført en antisubsidie-told og en anti-dumpingtold på forskellige uforarbejdede typer stål fra Asien, men ikke på færdigproducerede ståltårne til vindmøller, der netop bliver subsidieret af asiatiske stater. Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til, at danske virksomheder er kraftigt presset af forskelle på toldsatserne, at danske virksomheder kæmper mod statssubsidieret færdigbehandlet stål og om mulighederne for at igangsætte en antidumping undersøgelse på EU-plan for at redde danske arbejdspladser?

Spm. 212

Vil ministeren oplyse udviklingen i danskernes samlede gæld til det offentlige i alt, opgjort på hvert kvartal siden 1. kvartal 2013 til og med 4. kvartal 2018?

Spm. 213

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10/1-19 om Rockwool Fondens rapport fra december 2018 om stigningen i sort arbejde, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Q, R, S, T og U?

Spm. 214

Vil ministeren som opfølgning på samrådet om stigningen i sort arbejde, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Q-U, redegøre for myndighedssamarbejdet mellem Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen?

Spm. 215

Vil ministeren som opfølgning på samrådet om stigningen i sort arbejde, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Q-U, redegøre for, hvilke praktiske konsekvenser for afskaffelsen af Skatteforvaltningens hjemmel til kontrol på privat grund har haft for myndighedssamarbejdet om kontrol af social dumping? Herunder oplyse, i hvor mange tilfælde, der i regi af dette samarbejde er indhentet dommerkendelse og efterfølgende foretaget kontrol.

Spm. 216

Ministeren bedes udarbejde en kurve, der er så retvisende som muligt – med relevante forbehold – og baseret på myndighedernes erfaringer med hamstring og tilbagelevering af skattemærker, over antallet af stk. cigaretter pr. måned, solgt i Danmark de senest 60 måneder, med udgangspunkt i data fra stykafgiften.

Spm. 217

Ministeren bedes redegøre for muligheden for at indføre en bruttoejendomsavanceskat uden fradragsmulighed for al ejendomsavance, som ikke er omfattet af parcelhusreglen. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvilket provenu sådan en skat ville forventes at kunne indbringe, hvis bruttoejendomsavanceskatten eksempelvis blev fastsat til ½, 1, 2 eller 5 pct. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke implikationer en sådan skat vil have for ejendomsmarkedet, herunder hvordan skatten vil ventes at påvirke internationale investorers lyst til at spekulere i det danske ejendomsmarked.

Spm. 218

Ministeren bedes redegøre for det årlige antal og beløbsmæssige omfang af foreløbige fastsættelser af skat og moms for virksomheder for hvert af årene i perioden 2006-2018. Ministeren bedes derudover oplyse, opstillet i tabelformat, hvor mange gange de implicerede virksomheder har fået foretaget foreløbige fastsættelser på tværs af hele perioden. Endelig bedes ministeren oplyse, hvordan de offentlige restancer fra virksomheder fordeler sig på tværs af virksomheder, som henholdsvis har fået foretaget foreløbige fastsættelser én gang, to gange, tre gange, fire gange, fem gange og så videre op til det maksimale antal gange, skatteforvaltningen har foretaget foreløbige fastsættelser for den samme virksomhed i hele perioden 2006-2018. De offentlige restancer bedes oplyst som absolutte tal, som andel af de samlede offentlige restancer fra virksomheder i hele perioden, som andel af de samlede offentlige restancer i hele perioden, og som andel af det samlede skatte- og momsprovenu for virksomheder i hele perioden

Spm. 219

Fejloprettet

Spm. 220

Ministeren bedes besvare SAU alm. del – spørgsmål 140 igen, således at skattegælden fordeles på landsdele, som der spørges til, og ikke på regioner.

Spm. 221

Kan ministeren oplyse, om en landmands skatteprocent på vedkommendes jord ændrer sig – og eventuelt hvor meget, fra hvilken procent til hvilken – hvis landmanden vælger at udleje sin jord til et solcelleanlæg og derved fremmer den grønne omstilling? Kan ministeren i øvrigt oplyse, om det gør en forskel, om landsmanden kun udlejer dele af sin jord og i så fald maksimalt hvor meget, før skatteprocenten skifter?

Spm. 222

Fortroligt dokument

Spm. 223

Fortroligt dokument

Spm. 224

Fortroligt dokument

Spm. 225

Fortroligt dokument

Spm. 226

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor refusionen af udbytteskat har været på baggrund af ADR'er i årene 2012-2015.

Spm. 227

Vil ministeren oplyse den forventede effekt på Gini-koefficienten af en simplificering af kapitalbeskatning, således som behandlet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18)?

Spm. 228

Vil ministeren beregne effekten på offentlig saldo, BNP og arbejdsudbud ved følgende tiltag vedrørende den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøgletalsmedarbejdere (også kaldet forskerskatteordningen) hver for sig:? 1) Sænkelse af skattesatsen fra de nuværende 27 pct. til henholdsvis 25 pct., 20 pct. og 15 pct., 2) Udvidelse af forskerskatteordning fra 7 til 10 år og 3) Sænkelse af beløbsgrænse (minimumsløn pr. måned) med henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr.?

Spm. 229

Vil ministeren i tabelform oplyse virkninger på provenu (i årene 2019-25 samt varigt), BNP, investeringer og arbejdsudbud ved følgende tiltag hver for sig:?1) Hæve grænse for straksafskrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 25.000 kr., 2) Hæve grænse for straksafskrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 30.000 kr. og 3) Hæve afskrivningsrate for anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation til? 15 pct., 4) En ny afskrivningsprofil for aktiver med en kortere levetid, hvor den årlige afskrivning er 50 pct.?

Spm. 230

Vil ministeren beregne effekten på offentlige finanser og salget af sodavand og øl i Danmark, hvis tyske grænsebutikker begynder at opkræve pant på øl og sodavand fra danskere??

Spm. 231

Vil ministeren beregne effekten på offentlige finanser og arbejdsudbuddet ved at indføre den svenske hjemmeserviceordning i Danmark?

Spm. 232

Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen og fordelingsvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes tillige redegøre for de nævnte provenuer og fordelingsvirkningen med en model, der er inklusiv og eksklusiv kapital- og aktieindkomst. Beregningerne bedes endvidere foretaget for både de enkelte tiltag og for alle tre tiltag samlet. Fsva. fordelingsvirkningen bedes denne oplyst på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst og som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 233

I forhold til mulige fejl ved udbetaling af refusion af udbytteskat, mulig svindel med udbytteskat under bankordningen og muligheden for i denne sammenhæng at retsforfølge finansielle institutter for deres rolle i sagen både civilretligt og strafferetligt bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang myndighederne sikrer, at der sker afbrydelse af forældelse i forhold til at rejse eventuelle sager. Ministeren bedes i den sammenhæng redegøre for, hvordan de gældende regler for forældelsesfrister er på området.Ligeledes bedes ministeren redegøre for, om ministeren allerede på nuværende tidspunkt har viden om, at der helt eller delvist ikke vil kunne blive rejst sager over for finansielle institutter på grund af, at forældelsesfrister er overskredet.

Spm. 234

Ministeren bedes redegøre for den lovgivning og praksis, der gælder i en situation, hvor developere i byggebranchen køber et areal og udstykker et stort antal grunde, hvorpå der opsættes færdige huse/rækkehuse. Disse sættes kortvarigt til salg, hvorefter det konstateres, at boligerne ikke kan sælges, hvorfor de i stedet udlejes. Efter en årrække kan developeren få momsen på 25 procent retur. Er det ministerens opfattelse, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med intentionen med lovgivningen?

Spm. 235

Vil ministeren oplyse, om der i de udregnede reale effektive marginale afkastskatter af kapitalindkomst og aktieindkomst i svar på SAU alm. del – spørgsmål 166 indgår beskatning af den initiale formue, eller alene beskatning af afkastet? Hvis der indgår beskatning af den initiale formue, ønskes det oplyst, hvilken andel dette udgør af de i svaret oplyste reale effektive marginale afkastskatter.

Spm. 236

Vil ministeren redegøre for, hvad der har ligget til grund for fastsættelsen af det normtal, der bliver sendt til Ejendomsmæglerfirmaet Living Homes, som får firmaet til at beregne en grundværdi på 135.000 kr. for et rækkehus i Nordhavn, jf. artikler om børnefamilier, der er fanget i skattefælde bragt i Politiken den 30. september 2018?

Spm. 237

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Vurderingsstyrelsen (og tidligere SKAT) sender normtal ud i tilfælde, hvor Skatteministeriet vurderer, at det reelt ikke er muligt for en offentlig myndighed at skønne over det kommende niveau for ejendoms- og grundværdier, som det er tilfældet med Nordhavn 2150.

Spm. 238

Vil ministeren oplyse den forventede effekt på Gini-koefficienten af en simplificering af kapitalbeskatning, således som behandlet i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18)?

Spm. 239

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer der kan tages for, at det kan blive muligt at bede bådejere dokumentere, om de har en tysk eller dansk forsikring. Der henvises til artiklen ”Skatteminister igangsætter undersøgelse af fidus på bådforsikringer” i Flensborg Avis den 26. januar 2019.

Spm. 240

Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang det er muligt at kontrollere bådejere, så de betaler den korrekte skat. I den forbindelse bedes ministeren kommentere udtalelsen fra forsikringskonsulent fra Maritim Forsikringsservice, Ralph Andersen, der til Flensborg Avis siger: ”Det er nemt nok at få fat i de danske bådejere ved at undersøge de bådlicenser, der er udstedt af Deutsche Motoryachtverband (DMYV). Det kræver selvfølgelig samarbejde mellem de danske og tyske myndigheder.” Der henvises til artiklen ”Skatteminister igangsætter undersøgelse af fidus på bådforsikringer” i Flensborg Avis den 26. januar 2019.

Spm. 241

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kontrolleres, om der bliver betalt indkomstskat af den del af en båd, som en borger får stillet til rådighed. Der henvises til artiklen ”Skatteminister igangsætter undersøgelse af fidus på bådforsikringer” i Flensborg Avis den 26. januar 2019.

Spm. 242

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af de forventede gevinster for de forskellige familietyper ved at udfase i PSO'en, der blev realiseret i 2018? Og kan ministeren så vidt muligt oplyse, hvor stor en del af gevinsten, der kommer i form af nedvæltning og overvæltning fra virksomhederne?

Spm. 243

Ministeren bedes redegøre for den samlede virkning på Gini-koefficienten af følgende initiativer:-Kapital- og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, jf. svar på SAU alm. del – 246 (folketingsåret 2017-18).-Forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. for indkomster op til 300.000 kr. aftrappet fuldt ud ved 350.000 kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 506 (folketingsåret 2017-18).-Indførsel af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 526 (folketingsåret 2017-18).-Fjernelse af fradragsretten i topskatten for arbejdsmarkedsbidraget, jf. svar på SAU alm. del – 249 (folketingsåret 2017-18).-Indførsel af ekstra topskattetrin på henholdsvis 5 pct. ekstra ved indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra topskat ved indkomst over 2 mio. kr. og slutteligt yderligere ekstra 5 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Beskatningen skal både indeholde lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. SAU alm. del – spørgsmål 232.-Fjernelse af fradragsretten i topskatten for pensionsindbetalinger, hvor man samtidigt undtager udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. SAU alm. del – spørgsmål 207.-Fjernelse kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timersregel, ungeydelsen, den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne (pba. 2012-skattereformen) samt fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af SU’en, jf. SAU alm. del – spørgsmål 206.Ministeren bedes redegøre for både den samlede virkning af planen på Gini-koefficienten og virkningen af de enkelte elementer. Dette bedes opgjort både med og uden adfærd.

Spm. 244

Med henvisning til at regeringen i oktober 2018 indgik aftale med kommunerne om kompensation for afskrevet gæld, bedes ministeren oplyse, hvor stort et beløb hver enkelt kommune modtager som kompensation.

Spm. 245

I lyset af formuleringerne om beskyttelse af børn og unge i ”Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale” fra juni 2018 bedes ministeren kommentere artiklen: ”Forbudt i udlandet: Nu kan populær spil-trend snart blive ulovlig i Danmark” bragt på dr.dk den 6. februar 2019.

Spm. 246

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det inden for den eksisterende lovgivning vil være muligt at forbyde salg af FIFA-point, som det er blevet gjort i Belgien? Hvis det ikke er muligt, bedes ministeren redegøre for, hvilke lovændringer et eventuelt forbud vil kræve.

Spm. 247

Mener ministeren, at der er behov for en generel opdatering af spillovgivningen, og herunder konkret om definitionen af ”gevinst” bør opdateres, så det både kan forstås som økonomisk gevinst, følelsesmæssige gevinst og gevinst i form af øget social status, således som Johan Eklund, psykolog hos Center for Ludomani, foreslår? Der henvises til artiklen ”Forbudt i udlandet: Nu kan populær spil-trend snart blive ulovlig i Danmark” bragt på dr.dk den 6. februar 2019.

Spm. 248

Om opfølgning på finanslovsaftalen og forudsætningerne for den.

Spm. 249

Ifølge DRs hjemmeside den 4. december 2018 er antallet af pakker sendt fra Kina tredoblet på 3 år og forventes at lande på knap 16 mio. Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der havde en angivet værdi på under 80 kr.?

Spm. 250

Ifølge finanslovsaftalen vil regeringen opfordre Post Danmark til at igangsætte en dialog med Wish og eventuelle andre onlineplatforme om at etablere en ordning, hvor de frivilligt afregner importmoms og administrationsgebyr. Hvilke argumenter mener ministeren Post Danmark kan bruge for at overtale de pågældende udenlandske netbutikker og platforme til frivilligt at betale moms for pakker med en angivet værdi over 80 kr., når nu der ikke er noget lovkrav som i Sverige?

Spm. 251

Hvor meget vil det koste Post Danmark at indføre et system, der gør det muligt for udenlandske netbutikker og platforme at betale moms frivilligt for pakker med en angivet værdi på over 80 kr.? Og vil det kunne svare sig for Post Danmark, når det ikke skal gælde alle pakker?

Spm. 252

Hvis det viser sig, at dialogen mellem Post Danmark og de udenlandske netbutikker og platforme om at indføre en ordning, så de frivilligt kan betale moms for pakker, der har en værdi på over 80 kr., ikke fører til nogen aftaler, vil ministeren så tvinge dem til det med lovgivning som i Sverige?

Spm. 253

EU-landene skal ifølge planen fjerne momsbagatelgrænsen på 80 kr. fra 2021, men det forlyder nu, at dette tidspunkt muligvis forsinkes. Hvornår forventer ministeren, det nye system vil træde i kraft?

Spm. 254

I forbindelse med at Sverige fjernede momsbagatelgrænsen den 1. marts 2018 blev importgebyret sat ned fra 160 SEK kr. til 75 SEK. Hvis Danmark fjernede momsbagatelgrænsen, vurderer ministeren, at det vil være muligt at sænke den danske importafgift, som p.t. er 160 DKK?

Spm. 255

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 285 fremgår det, at ministeren er i dialog med Dansk Erhverv og FDIH om mulige initiativer til at sikre, at der opkræves den rette importmoms af varer, der importeres forbrugere i EU. Hvilke konkrete initiativer er der kommet ud af denne dialog?

Spm. 256

Ifølge Politiken den 3. februar 2018 modtog Post Nord 10 mio. forsendelser fra Kina i 2017, hvoraf halvdelen, altså 5 mio. forsendelser, havde en angivet værdi på under 80 kr. Har skattemyndighederne gennemført nogen kontrolaktioner for at afgøre, om de angivne værdier er korrekte eller om der snydes med dem? Og hvis ja, hvad var resultatet af kontrollen/kontrollerne?

Spm. 257

Momsbagatelgrænsen giver et incitament til at snyde med værdien af forsendelserne. I Politiken den 3. februar 2018 gives et eksempel på dette, hvor en pakke indeholdende et grafikkort til 486,34 kr., var påført en pakkelabel, som angav, at værdien var 5 USD, og at der var tale om en gave. Flere lover ”momsfri garanti”, hvor netbutikken betaler, hvis forsendelsen stoppes i tolden. En af disse praler ligefrem med, at det ”statistisk er under 1 procent af deres ordrer, som åbnes i tolden”. Hvad gøres der i Danmark for at dæmme op for den form for snyd?

Spm. 258

Wish ligger som en af danskerne mest foretrukne netbutikker. Wish sender varerne fra Kina, men ifølge deres handelsbetingelser handler man med en Wish i Holland, og det er hollandsk lov, der gælder. Hjemmesiden er delvist på dansk og henvender sig åbent til danske forbrugere. Er der taget kontakt til skattemyndighederne i Holland for at få Wish til at overholde reglerne, så der betales moms i Danmark? Og hvis ikke, vil ministeren så sørge for, at det sker?

Spm. 259

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskatten på udbytter (selskabers skattepligt på udbytte af unoterede porteføljeaktier) reduceres fra de nuværende 15,4 pct. til henholdsvis 12 pct., 8 pct. eller 4 pct.?

Spm. 260

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskattens nuværende ejerskabsgrænse på 10 pct., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C nedsættes til henholdsvis 8 pct., 5 pct. eller 2 pct. (uden at beskatningsprocenten på 15,4 pct. ændres)?

Spm. 261

Ministeren understreger i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 194, at en afgiftsstigning fra 0,4 øre/kWh til 88,4 øre/kWh for olieraffinaderier vil stride mod skattestoppet. Den nuværende elbilaftale indeholder en tilsvarende afgiftsstigning, der står til at træde i kraft ved årsskiftet. Vil ministeren tage initiativ til at åbne elbilaftalen for at undgå den foreslåede afgiftsstigning for processtrøm anvendt til elbilopladning?

Spm. 262

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt og understøtter regeringens klimapolitik, at strøm anvendt til elbilopladning efter årsskiftet står til at skulle betale den højeste sats (88,4 øre/kWh), mens strøm anvendt til olieraffinering skal betale den laveste sats (0,4 øre/kWh)?

Spm. 263

Er Skatteministeriet enigt i følgende udlægning af konklusionen fra "Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt" fra 7. december 2018: ”Revision har ikke signifikant betydning for antallet af fejl i virksomheders skatteregnskaber.”

Spm. 264

Er regeringen enig i, at puljen til overskudsvarme, som er beskrevet i Energiforliget, ikke skal gå til at erstatte faldende indtægter fra kulafgifter?

Spm. 265

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige afgiftsprovenu fra kul til brug for energi for staten fra kulværkerne i Odense, Esbjerg og Aalborg forventes at være fra 2018 til værkerne er udfasede?

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning både før og efter tilbageløb isoleret vil være for den danske stat årligt de næste 20 år, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme, som Skatteministeriet er fortaler for, blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ, og de hidtil afgiftsfritagne anlæg blev beskattet?

Spm. 267

Vil ministeren oplyse, hvad statens provenu på overskudsvarme vil være, hvis virksomheder med afgiftsfritagne anlæg fra 2020 betalte reduceret overskudsvarmeafgift på 5 kr./GJ opgjort for hvert år de næste tyve år?

Spm. 268

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning vil være, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ og mængden af overskudsvarme fordobles og substituerer afgiftsfritaget varme fra biomasse?

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Spm. 270

I forlængelse af supplerende svar på SAU alm. del – spørgsmål 161 bedes ministeren i fortrolig form oversende den efterspurgte korrespondance mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft fra perioden den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015.

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Spm. 277

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de 116 lempelser af afgifter og afgiftssatser, der har været med i regeringens udspil, og hvor mange der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier. Ministeren bedes samtidig opliste de afgiftslempelser, der har været med i regeringens udspil, og hvilke der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier.

Spm. 278

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 154, at: ”Adfærdseffekterne består af flere forskellige elementer. De højere priser på benzin og diesel reducerer det indenlandske brændstofsalg, hvilket reducerer indtægterne fra afgifter og moms. Det sker dels som følge af en generel reduktion af brændstofforbruget, dels som følge af øget grænsehandel med benzin og diesel i udenlandsk favør. Derudover øger de højere priser på benzin og diesel de samlede omkostninger ved transport, hvilket reducererindtægterne fra de øvrige bilafgifter.” Ministeren bedes opdatere tabel 1 svar på spørgsmål 154 og opdele adfærd eksklusiv arbejdsudbud i henholdsvis 1) generel reduktion af brændstofforbruget, 2) grænsehandel og 3) reduktion af indtægter fra øvrige bilafgifter.

Spm. 279

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 280

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.

Spm. 281

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet i forlængelse af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr. Der henvises til artiklen ”Dansker har fået afskrevet 1,5 mio. i gæld til det offentlige”: bragt på 24syv.dk den 19. februar 2019.

Spm. 282

Ministeren bedes opgjort med intervaller på 50.000 kr. oplyse, hvor mange personer, der har fået afskrevet gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes underopdele hvert interval på 50.000 kr. i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld.

Spm. 283

Vil ministeren oplyse, hvornår restanceopgørelser for 3. og 4. kvartal i 2018 vil blive oversendt til udvalget?

Spm. 284

Da Folketinget i 2017 vedtog at nedsætte bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, blev det i bemærkningerne til lovforslag L 183 (folketingsåret 2016-17) fastslået, at der skal være retssikkerhed og forudberegnelighed i værdiansættelsen. Der blev derfor i bemærkningerne fastsat nogle betingelser (juridiske værn), hvis skattemyndighederne skal kunne fravige de aktie- og goodwillcirkulærer, der gælder på området. Der gives nu fra flere sider udtryk for, at man i praksis ikke respekterer disse betingelser. Vil ministeren bekræfte, at de juridiske værn i bemærkningerne til lovforslaget indebærer, at værdiansættelse af en familieejet virksomhed altid kan baseres på aktie- og goodwillcirkulærerne, medmindre Skattestyrelsen kan godtgøre, at virksomhedens fremtidige vækst og indtjening vil afvige så væsentligt fra den historiske vækst og indtjening, at der af denne grund ikke kan ske værdiansættelse efter cirkulærerne?

Spm. 285

Ministeren bedes opgøre, hvor stor gælden til det offentlige var primo 2017, hvor meget gæld, der siden er kommet til, og hvor meget der er indbetalt på henholdsvis gamle og nye fordringer. Nye fordringer skal i spørgsmålet forstås som tilkomne fordringer fra og med 1. januar 2017. Opgørelsen bedes lavet til og med december 2018. Opgørelsen bedes opgjort på månedsbasis og kvartalsbasis, samt med specifikation af, hvordan indbetalingerne er foregået, hvorfor indbetalte beløb derfor skal opgøres i forhold til inddrivelsesmetode.

Spm. 286

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, ikke længere indeholder specificerede opgørelser af de i tabel 4 opgjorte forskellige segmenter (eksempelvis moms, A-skat, selskabsskat m.v., se f.eks. kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018, jf. SAU alm. del – bilag 238 (folketingsåret 2017-18)), så der ikke længere oplyses, hvorfra inddrivelseskrav stammer? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren agter at oplyse dette fremadrettet.

Spm. 287

I den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, fremgår det af sidste afsnit, at SKAT/Gældsstyrelsen igen ikke overholder måltallet for inddrivelsen for 2018, samt at der vil blive fremsat nye mål for Gældsstyrelsen. Er det ministerens holdning, at de nye mål skal være opgjort på baggrund af de oplyste kursværdier af offentlige restancer eller på baggrund af andre måltal?

Spm. 288

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Spm. 290

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk der sidder med aktiv inddrivelse, hvor mange man planlægger skal sidde med aktiv inddrivelse i 2019, og hvor mange af de tilførte ressourcer på 175 mio. kr., jf. ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse”, der tilgår den aktive inddrivelse.

Spm. 291

Ministeren bedes redegøre for samtlige projekter i Gældsstyrelsen, der relaterer sig til den aktive inddrivelse.

Spm. 292

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 sende et opdateret svar vedrørende mindrereguleringen af SU, hvor man udover at fjerne mindrereguleringen i 2020-2021 også tilbageruller mindrereguleringen fra årene 2018 og 2019 således, at der fjernes mindre regulering af SU’en i 2018, 2019, 2020 og 2021. Ministeren bedes på baggrund af dette opdatere tabel 4.

Spm. 293

Ministeren bedes redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den samlede virkning på de disponible indkomster opdelt på deciler og udspecificeret for 10. decil på percentiler af følgende tiltag:• Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst, jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 246. • Indførsel af en progressiv millionærskat på 5 pct. for indkomster over 1 mio. kr., 10 pct. for indkomster over 2 mio. kr. og 15 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Indkomstgrundlaget er personlig indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst svarende til Indkomstgrundlag B og model 4 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 232.• En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. aftrappet i indkomstintervallet 300.000-350.000 kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 506.• Fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskatten jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 249.• Indførsel af en formueskat på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 526.• Fjernelse af fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten samtidig med, at udbetalingerne fra pensioner undtages i topskattegrundlaget, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 207.• Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.• Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen), jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.• Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et resultat af skattereformen 2012, d.v.s. annullering af mindrereguleringen i perioden 2020-2023, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.• Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en for årene 2018, 2019, 2020 og 2021, jf. SAU alm. del – spørgsmål 292 til økonomi- og indenrigsministeren.Ministeren bedes opgøre de enkelte forslags bidrag til ginikoefficienten og den samlede virkning på ginikoefficienten både med og uden adfærd på samme måde som tabel 1 i svaret på FIU alm. del –spørgsmål 3. Ministeren bedes også foretage den samlede opgørelse af den samlede virkning på de disponible indkomster som angivet ovenfor, med og uden adfærd.

Spm. 294

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2019 fra Henrik Hageman, jf. SAU alm. del – bilag 150, om bankernes dokumentationskrav til frivillige foreninger, der opleves voldsomt bureaukratiske og tidsrøvende, og herunder redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til en lempelse af gældende regler for kontrol med mindre private foreninger og foranledige, at bankerne administrerer reglerne smidigere end nu?

Spm. 295

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2019 fra Ida Randal om godtgørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, jf. SAU alm. del - bilag 151.

Spm. 296

Ministeren bedes i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt samt den akkumulerede varige provenueffekt i 2025 fra tobaksafgiften, forudsat at prisen på 20 cigaretter fra 1. januar 2020 politisk besluttes til henholdsvis 45-100 kr., anskueliggjort med 5 kroners intervaller og med en årlig indeksering af afgiften på 1,8 pct. fra 1. januar 2020.

Spm. 297

Ministeren bedes i tabelform redegøre for prisudviklingen på bilerne Volkswagen UP!, Citroën C1, Peugeot 208, Volkswagen Polo, Peugeot 308, Volkswagen Golf, Opel Astra, Volkswagen Passat, Audi A5, Toyota Avensis, Audi A6, Volvo V90, BMW 7-serie, Nissan Qashqai, Volvo XC90, Suzuki Vitara, Volkswagen Touran, Ford C-MAX, Mazda MX-5 og Ford Transit Custom som følge af hver enkelt af følgende aftaler: Finansloven for 2016, Finansloven for 2017 og aftale om bilafgifter fra maj 2018. Der ønskes en tabel for hver af aftalerne, hvori den faktiske prisudvikling for hver enkelt biltype fremstilles i én kolonne, mens den forventede prisudvikling ved aftalernes indgåelse fremstilles i en anden kolonne, og hvor afvigelsen mellem de to fremstilles i en tredje kolonne.

Spm. 298

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 39, 157,158 og 556 redegøre for, hvilke retningslinjer Skatteministeriet har etableret for fremsendelse af dokumenter, som medlemmer af Folketinget ønsker oversendt, herunder om indholdet i svarene skal forstås således, at det er SKR’s organisatoriske ramme, opgaveopgavebeskrivelse eller indholdet eller karakteren af rapporterne, der er afgørende for beslutningen om ikke at ville oversende rapporter til Folketinget.

Spm. 299

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 skriver ministeren, at det er ministerens ønske at dele viden om de problemer og udfordringer, der konstateres i Skatteministeriet. Skal det forstås således, at ministeren vil etablere en proces, der sikrer, at sager, der er afdækket af SKR, løbende forelægges Folketingets Skatteudvalg? Ministeren bedes i denne sammenhæng kommentere, om sagen vedrørende mangelfuld inddragelse af nummerplader efter ministerens vurdering er en sag, der er relevant og derfor bør forelægges Skatteudvalget.

Spm. 300

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39, 157, 158 og 556 oversende følgende dokumenter fra SIR/SKR for perioden for perioden fra den 1. januar 2014 til d.d.: • § 9-aftale indgået mellem rigsrevisor og ministeren • Funktionsbeskrivelser for SKR • Organisationsdiagrammer hvoraf SIRs og SKRs organisationsmæssige placering i skatteministeriets koncern fremgår• SIRs og SKRs årsværksforbrug for hvert af årene i perioden 2014 til 2018• Budget og regnskabstal for SIR/SKR for hvert af årene i perioden 2014-2019• Antal medarbejdere ansat i SKR pr. dags dato.

Spm. 301

Ministeren skriver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39, at "Som del af Skatteministeriets departement udfører SKR derfor opgaver som led i Skatteministeriets departements generelle tilsyn med de underliggende styrelser på linje med andre enheder i Departementet". Skal dette forstås således, at ministeren opfatter den uafhængige kontrolopgave i form af intern revision som en opgave, der er underlagt ministeren og departementet som en del af den almindelige drift? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvorledes uafhængig intern revision foregår i Skatteministeriets koncern.

Spm. 302

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes den interne løbende uafhængige gennemgang og vurdering af de etablerede kontroller i Skatteministeriets koncern udføres.

Spm. 303

Ministeren bedes på baggrund af seneste opgørelse over offentlige restancer, dvs. ”Offentlige restancer – status pr. juni 2018”, opdele de kommunale restancer på kommuner. Ministeriet bedes gøre dette for både den nominelle værdi såvel som kursværdien og for de ikke-inddrivelige restancer.

Spm. 304

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgiftslettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019. Ministeren bedes redegøre for dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i 2025-virkning og i varig virkning (2019-niveau). Ministeren bedes tillige opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler samt for hver percentil i 10.decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 305

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 231 bedes ministeren uddybe, hvor stor en del af beskæftigelseseffekten ved at udvide boligjobordningen på 450 personer der er en reel effekt på arbejdsudbuddet (dvs. det, der svarer til en udvidelse af arbejdsstyrken i nationalregnskabet), og hvor stor en del der er en konvertering fra sort til hvidt arbejde. Svaret bedes angivet i antal personer.

Spm. 306

Hvis man ønsker en provenuneutral omlægning fra bo- og gaveafgift på 15 pct. på virksomheder til en forhøjet selskabsskat i 10 år efter overdragelsen, hvor høj skal selskabsskatten for de pågældende virksomheder så være i den periode?

Spm. 307

Med baggrund i at der er generelle begrænsninger på anvendelse af selskabers underskud i form af, hvor stor en andel af et fremførbart underskud der i et skatteår kan trækkes fra i en skattepligtig indkomst, og at begrænsningerne medfører en rentefordel for staten på grund af en mindre udskydelse af skattebetaling, bedes ministeren bedes redegøre for, hvilke stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling.

Spm. 308

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen af en hypotetisk lempelse af afgiften på henholdsvis benzin og diesel med en umiddelbar provenuvirkning på 0,1 mia. kr. (inkl. moms) og en hypotetisk lempelse af indkomstskatten på samme måde som det er gjort i Figur 5C.3 og 5C.4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Spm. 309

Af svar på SAU alm. del - spørgsmål 284 fremgår det, at Skattestyrelsen ”som altovervejende hovedregel” skal anvende aktie- og goodwillcirkulærerne til værdiansættelse af en virksomhed, hvis virksomheden har en ”relativt stabil indtjening, vækst og begrænsede immaterielle aktiver”. Ministeren specificerer, at det vil sige tilfælde ”hvor virksomhedens fremtidige vækst og indtjening ikke vil afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening.” En værdiansættelse efter cirkulærerne baseret på historiske tal vil under alle omstændigheder i sig selv rumme en kapitalisering af virksomhedens immaterielle aktiver. Kan ministeren derfor bekræfte, at virksomhedens immaterielle aktiver ikke i sig selv kan danne grundlag for at fravige cirkulærerne, hvis den fremtidige vækst og indtjening ikke antages at afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening?

Spm. 310

Ministeren bedes opdatere besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 186, folketingsåret 2013-14, der dækker forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sverige og Tyskland for udvalgte typer af virksomheder i handels- og servicesektoren.

Spm. 311

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 278 redegøre for, hvilken empiri der danner baggrund for at antage, at grænsehandel alene vil have negativ adfærdseffekt på 1,9 mia. kr. ud af et umiddelbart provenu på 3,4 mia. kr. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvor stor en andel af mindreprovenuet der kommer fra lastbiler, og hvor stor en del af mindreprovenuet der kommer fra personbiler.

Spm. 312

Ministeren bedes levere en opgørelse for salget af benzin og diesel i Danmark samt prisudvikling (inkl. afgiftsændringer) på månedsbasis fra 2014-2018 sammenholdt med udviklingen af det samlede transportarbejde.

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?

Spm. 314

I svar på SAU alm del – spørgsmål 10 fremgår det, at langt de fleste kager som udgangspunkt ikke er afgiftspligtige. Vil ministeren redegøre for, hvordan han kommer frem til denne antagelse?

Spm. 315

Under antagelse af, at alle bagere fremstiller deres kager på forskellige måder, bedes ministeren oplyse, om han mener, at alle bagere bør anmode om bindende svar for alle deres kager for at skabe sikkerhed om, hvilke produkter der skal beskattes?

Spm. 316

Ministeren bedes redegøre for, hvordan chokoladeafgiften skal afregnes af en romkugle, der er lavet af usolgt wienerbrød og lignende kager, der er rørt sammen med kakao, marmelade og lidt rom, og efterfølgende er rullet i chokolade og kokos, hvoraf romkuglen nogle gange vil være 100 pct. dækket af chokolade og andre gange ikke.

Spm. 317

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales chokoladeafgift af Sarah Bernhardt kager, der opbygningsmæssigt ligner en flødebolle, men hvor skummet er erstattet af en chokoladecreme. Endvidere bedes ministeren, om han mener, at der er en forskel på, om et produkt er fyldt med creme eller med skummasse. Såfremt ministeren mener, at der afgiftsmæssigt er forskel på skum og creme, bedes ministeren redegøre for, hvor meget skum, der skal piskes i en creme, før den bliver til skum.

Spm. 318

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Spm. 319

Hvor stor en andel af den danske produktion af gylle er ubehandlet i årene 2017 og 2018, og hvad er den forventede andel i årene 2019-2025?

Spm. 320

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på henholdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Spm. 321

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilafgifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

Spm. 322

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland. Der henvises til artiklen på Version2.dk ”Gamblingmyndighederne truede Valve: Handel med loot boxes er blokeret i Holland” fra den 21. juni 2018.

Spm. 323

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.

Spm. 324

Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste i provenu, hvis chokoladeafgiftsloven blev forenklet, således at afgiften alene blev pålagt slik og chokolade, der er solgt i detailhandlen, mens der ikke var afgift på kiks, kager m.v.

Spm. 325

Er ministeren enig i, at en forenkling af chokoladeafgiftsloven, således at der alene er afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen vil medføre en stor administrativ lettelse både for erhvervslivet men også for Skatteforvaltningen, der skal kontrollere chokoladeafgiftsloven?

Spm. 326

Ministeren bedes redegøre for, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven, hvor man alene har afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen, vil være i overensstemmelse med EU-retten. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at spørge Kommissionen, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Spm. 327

Mener ministeren, at det er problematisk, at der i dag er chokoladeafgift på visse kiks og kager, men ikke på alle?

Spm. 328

Ministeren udtaler til TV 2, at chokoladeafgiften årligt indbringer 1,5 mia. kr., jf. artiklen ”Joachim B. sender minister på arbejde med chokolade-spørgsmål” bragt på Tv2’s hjemmeside den 14. marts 2019. Ministeren bedes oplyse om dette tal er fremkommet ved en afskaffelse af afgiften efter adfærd og tilbageløb.

Spm. 329

Ministeren bedes på baggrund af publikationen ”Skatter og afgifter er lempet med godt 27 mia. kr.” offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 6. februar 2019, der redegøre for skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode, opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 330

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Spm. 331

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 175.

Spm. 332

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 redegøre for, hvordan Projekt Skattely indgår i den nye organisation under CEBIS. Ministeren bedes specificere dette for de tre hovedområder CEBIS analyse, CEBIS leaks og CEBIS Money Transfer selskaber. Ministeren bedes skønne over, hvad denne opgaveoverførsel vil svare til i årsværk.

Spm. 333

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely i 2017 havde et realiseret årsværksforbrug på 41,8 årsværk. Det fremgår tillige, at CEBIS i perioden januar-august 2018 samlet havde et årsværksforbrug på 27,1. Vil ministeren redegøre for, om dette reelt betyder, at man har nedprioriteret indsatsen mod skattely, og om dette svarer til det aftalte i ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse”. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvilke dele af Projekt Skattelys opgaveportefølje der ikke længere bliver løst givet det forhold, at 1) man har anvendt færre årsværk, og 2) at der også løses nye opgaver i regi af CEBIS som f.eks. afdelingen for leaks, der må formodes at primært beskæftige sig med lækkede data.

Spm. 334

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely blev finansieret af bevillingen Styrket indsats mod skattely og hvidvask, som udløb i 2018. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som en del af ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse” fortsatte bevillingen af projektet. I denne forbindelse bedes ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 423, folketingsåret 2016-17, jf. tabel 1, med tal for 2017. Ministeren bedes kommentere på, om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu.

Spm. 335

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på Projekt Money Transfer, herunder oplyse, hvor mange årsværk man planlægger at tilknytte projektet for 2019, hvor projektet skal være placeret organisatorisk, samt hvorfor det lille projekt om Money Transfer selskaber med et årsværksforbrug på 0,8 årsværk for januar-august 2018 ikke er placeret organisatorisk under resten af projekt Money Transfer, men under CEBIS. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Money Transfer ikke er lagt ind under CEBIS.

Spm. 336

Ministeren bedes redegøre for, hvordan statens udbetaling af rentefradraget til fradragsberettigede personer har fordelt sig på de ti indkomstdeciler for hvert af årene i perioden 2008-2018, samt for perioden samlet set. Opgørelsen bedes opstillet i tabelformat og for hver af indkomstdecilerne oplyst i både absolutte tal samt som andel af statens samlede udbetaling af renteudgifter til fradragsberettigede personer i det pågældende år.

Spm. 337

Kan ministeren bekræfte, som det fremgår af svar på S 5 (folketingsåret 2016-17), at de oplysninger som de hollandske skattemyndigheder har udleveret til Danmark omfatter alle registrerede Uber-chauffører i Danmark?

Spm. 338

Kan ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder foretog den spontane udveksling, fordi der var en konkret mistanke mod netop disse chauffører, eller fordi selskabet Uber var i søgelyset, fordi de ikke ville indberette indtægter fra deres chauffører?

Spm. 339

Vil ministeren oplyse, hvordan de hollandske skattemyndigheder kom i besiddelse af oplysningerne om de danske Uber-chauffører?

Spm. 340

Vil ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder også har udleveret oplysninger vedrørende danske Uber-chaufførers indkomst i 2016 og 2017?

Spm. 341

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 271, at ”Spontan udveksling af oplysninger kan, som det fremgår af artikel 9, fx ske, når en medlemsstat har grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat.”. I Danmark har der været en del debat om skatteunddragelse i forbindelse med platformsselskaber, der f.eks. formidler udlejning af boliger. I nogle tilfælde er der også tale om, at platformsselskaberne har hovedsæde i andre EU-lande. Vil en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat, være forudsigeligt relevant til en spontan udveksling eller en udveksling efter en anmodning fra Danmark?

Spm. 342

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, der er selvstændige erhvervsdrivende i regi af udbringningsfirmaet Wolt, der indberetter deres indtægter til Skatteforvaltningen.

Spm. 343

Ministeren bedes oplyse, hvad Skatteforvaltningen har gjort for at sikre, at Wolt-cykelbudene indberetter deres indtægter.

Spm. 344

Ministeren bedes vurdere, om der sker skatteunddragelse hos Wolt-budene i lighed med sagerne om Uber-chaufførernes manglende indberetning af indtægter.

Spm. 345

Ministeren bedes opdatere artiklen ”Stilleskruer i personbeskatningen (2013 provenutal)”, således at både beløb og antal berørte gengiver effekten af ændringer anno 2019. Ligeledes bedes ministeren tilføje nye personfradrag, som er kommet til siden seneste udgave, herunder jobfradrag og pensionsfradrag. Endelig bedes ministeren oplyse såvel den umiddelbare provenuvirkning, virkningen efter tilbageløb samt virkningen efter tilbageløb og adfærd af de ændrede satser og beløbsgrænser.

Spm. 346

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange skattesager der verserer ved de danske domstole. Svaret bedes opdelt i skattesager om indkomstårene 2001-2015.

Spm. 347

Ministeren bedes redegøre for, hvor gamle skattesager i gennemsnit er, når de bliver endelig afgjort ved Højesteret. Svaret bedes opdelt i henholdsvis sager vedrørende borgere og virksomheder.

Spm. 348

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange færre cigaretter der ville være solgt i 2018, og hvor mange færre cigaretter der forventes solgt i 2019 og 2020, hvis de unges forbrug reduceres med 75 pct., jf. svar på SUU alm. del – spørgsmål 1201 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 349

Ministeren bedes oplyse, hvad en pakke cigaretter vil koste, hvis man fjerner alle afgifter (undtagen moms). Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man henholdsvis reducerer afgiften på cigaretter med 25 pct., 50 pct., 75 pct. eller helt fjerner afgiften på cigaretter. Ministeren bedes i beregningen både oplyse effekten på antallet af unge rygere samt unges forbrug.

Spm. 350

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 redegøre for, hvor mange årsværk og hvad de administrative omkostninger forventeligt ville have været, hvis gælden for henholdsvis 6., 7., 8., 9. og 10. indkomstdecil var blevet gennemgået manuelt.

Spm. 351

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 redegøre for, hvor mange årsværk og hvad de administrative omkostninger forventeligt ville have været, hvis gælden for henholdsvis 6., 7., 8., 9. og 10. indkomstdecil var blevet gennemgået manuelt for alle gældsposter over 250.000 kr.

Spm. 352

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 med intervaller på 50.000 kr. oplyse de beløb, der er afskrevet som gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes dog underopdele de afskrevne beløb i kategorien ”under 50.000 kr.” i 1.000-kroners-intervaller. Ministeren bedes underopdele alle intervaller i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld. For 10. indkomstdecil bedes ministeren også opgøre de afskrevne beløb fordelt på percentiler.

Spm. 353

Ministeren bedes udbygge besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282, således at alle afskrevne beløb i kategorien ”under 50.000 kr.” opdeles i 1.000-kroners-intervaller. Ligeledes bedes ministeren for 10. indkomstdecil udbygge besvarelsen med en opgørelse fordelt på percentiler.

Spm. 354

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 307 redegøre for merprovenuet ved at foretage følgende stramninger af reglerne for underskudsbegrænsning:1. En reduktion af grænsen for, hvornår underskud frit kan fremføres fra de nugældende 8.385.000 kr. til 5.000.000 kr.2. En reduktion af satsen for, hvor meget underskuddet over grænsen kan nedbringe den skattepligtige indkomst fra de nugældende 60 pct. til 50 pct.3. Et maksimum på 5 år for fremførsel af underskud, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 13, folketingsåret 2017-18. Reglerne skal gælde for både selskaber og for sambeskattede kredse, og ministeren bedes redegøre for det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb og provenuet efter adfærd for hver af de tre elementer samt give et samlet estimat, hvis samtlige tre stramninger vedtages.

Spm. 355

Ministeren bedes udvide de to grafer i figur 6 på s. 12 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift”, således at disse også omfatter udviklingen fra 2003 til og med 2019 for både den økonomiske ramme og årsværk.

Spm. 356

Ministeren bedes bekræfte, at efter ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” er konsekvensen af regeringens til dato førte politik, at der vil være et samlet fald på ca. 13 mia. kr. i den økonomiske ramme til skatteforvaltningen fra niveauet i 2019 frem mod 2025.

Spm. 357

Ministeren bedes opdatere figur 7 på s. 13 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” om Skatteforvaltningens økonomiske ramme fra 2019 frem mod 2025, således at det fremgår, hvor stor en andel regeringens omprioriteringsbidrag udgør af faldet med de 13 mia. kr. i skatteforvaltningens ramme.

Spm. 358

Hvor stor en andel af de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, er øremærket til øget skattekontrol?

Spm. 359

Ministeren bedes i skematisk form opgøre, hvorledes de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, fordeler sig på de forventede udgifter, herunder hvor stor en andel der forventes brug på it-systemer.

Spm. 360

Ministeren bedes oplyse, hvordan man agter at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Spm. 361

Ministeren bedes oplyse, hvem der er anlagt sag mod, og fra hvilke af de sagsøgte ministeren forventer, at man vil kunne hjemføre de 6 mia. kr.

Spm. 362

Ministeren bedes oplyse, om der er anlagt sager mod danske banker i forbindelse med svindlen om udbytteskat.

Spm. 363

Ministener bedes oplyse, hvad tidshorisonten er for at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Spm. 364

Ministeren bedes oplyse, hvor langt man er i inddrivelsesprocessen af de 6 mia. kr., som ministeren vurderer, det er muligt at hjemføre af det samlede svindelbeløb på i alt 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Spm. 365

Ministeren bedes oplyse, hvorfor ministeren allerede på nuværende tidspunkt har afskrevet at kunne hjemføre ca. 6,7 mia. kr. af de samlede svindelbeløb, når nu der er anlagt sager for det fulde svindelbeløb.

Spm. 366

Ministeren bedes oplyse, hvor de 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen befinder sig i dag, opgjort så det fremgår, hvilke beløb det vurderes der han hjemføres, og hvilke det vurderes ikke kan hjemføres.

Spm. 367

Ministeren bedes oplyse det forventede omfang af omkostninger til sagsanlæg og juridisk bistand i forbindelse med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.

Spm. 368

Ministeren bedes oplyse, hvem man har hyret til den juridiske bistand med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.

Spm. 369

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 293 bedes ministeren opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre.

Spm. 370

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i selskabsskatten på 45.000 kr. for små virksomheder. Små virksomheder defineres her som virksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning på under 15 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i umiddelbart mindreprovenu, efter tilbageløb, efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 371

Ministeren bedes beregne, hvad en afgift på 250 kr. pr. udledt ton CO2 fra alle fly, der letter fra danske lufthavne (inkl. CO2-ækvivalenter fra andre drivhusgasser fra flytrafik), vil give i statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd hvert år i årene 2020-2030 samt varigt. Beregningerne skal antage, at afgiften kun gælder for de første 1.500 km.

Spm. 372

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren i anonymiseret form oversende 10 rigtige inddrivelsesforløb for inddrivelse af for meget udbetalt SU og udbetalt SU-lån. Inddrivelsesforløbene skal have forskellige karakteristika og være geografisk fordelt.

Spm. 373

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser eller opgørelser, hvor den udestående SU-gæld er opgjort på relevante klassifikations variable? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de senest er lavet og redegøre for resultaterne. Endvidere bedes ministeren oversende de seneste to analyser eller opgørelser.

Spm. 374

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at ca. 25 pct. af SU-gælden under inddrivelse aktuelt ikke opfylder betingelserne for at være inddrivelsesparate, bedes ministeren oplyse, hvorfor de 75 pct. af SU-gælden, som er inddrivelsesparat, endnu ikke er blevet inddrevet.

Spm. 375

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at skyldnere af SU-gæld ofte ikke har betalingsevne, bedes ministeren oplyse, hvor mange personer med SU-gæld der ikke har betalingsevne.

Spm. 376

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren oplyse, hvorfor lønindeholdelse ikke er et brugbart værktøj for Gældsstyrelsen.

Spm. 377

Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister som har optjent deres pension i et af de nordiske lande, og som følge heraf er blevet ramt af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 2009?

Spm. 378

Vil ministeren oplyse det årlige provenu fra ordningen, som blev indført i en periode, hvor Venstre havde et erklæret skattestop?

Spm. 379

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 322 redegøre for, om loot boxes i computerspillene Counter-Strike og Dota 2, som er udbudt af computerspilproducenten Valve, er omfattet af den danske spillovgivning. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes ministeren beskrive de forskelle i henholdsvis Danmarks og Nederlandenes lovgivning, der gør, at loot boxes i computerspillene Counter-Strike og Dota 2, udbudt af computerspilproducenten Valve, er omfattet af den nederlandske spillovgivning, men ikke den danske.

Spm. 380

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 322 redegøre for de mulige sanktioner i Danmark for overtrædelser af spillovgivningen i henholdsvis Danmark og Nederlandene, herunder niveau for bødestraffe m.m.

Spm. 381

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 321 (folketingsåret 2017-18) om provenueffekten af en harmonisering af afgifterne på erhvervslivets energiforbrug.

Spm. 382

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 280 redegøre for, hvordan gældsposterne på de 55.000 gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder), fordeler sig på indkomstdeciler. Opgørelsen bedes udfærdiget som 1) beløb for gældsposter opgjort i 1.000-kronersintervaller op til 10.000 kr., og herefter opgjort i 10.000-kronersintervaller for alle beløb herover, og 2) antallet af gældsposter.

Spm. 383

Ministeren bedes oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019. Svaret bedes fordelt på henholdsvis Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.

Spm. 384

I dag sker der ikke en genberegning af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter udløbet af en leasingperiode på 3 måneder, når et køretøj sælges til udlandet, mens denne genberegning sker for køretøjer, der sælges i Danmark efter endt leasingperiode på 3 måneder. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for provenueffekten ved at lade reglerne om genberegning i forbindelse med eksport til udlandet være de samme som for reglerne ved salg i Danmark. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 37.

Spm. 385

I dag gælder en genberegning af et køretøjs værdi kun fremadrettet, således at en leasingperiodes første fire måneder kan fås med et lavt beregningsgrundlag. Hvis der er tale om en leasingkontrakt på 12 måneder, fås de første fire måneder altså til en mulig lav indregistreringspris. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at lade værdien ved genberegningen af afgiftsgrundlaget gælde fra dag et. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 38.

Spm. 386

I dag foretages der ikke en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og beskatningsgrundlag. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 39.

Spm. 387

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at Arbejdstilsynet i denne periode har besøgt i alt 40.633 arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder.1) Ministeren bedes fremsende en opgørelse over Arbejdstilsynets antal besøg pr. kvartal og pr. år siden 2015.2) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg i samme periode, der er geografisk opdelt på regionerne i Danmark.3) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg fordelt på brancher i samme periode.

Spm. 388

Ud fra tabel 1 i svaret på BEU alm. del – spørgsmål 156 bedes ministeren 1) udregne og opdele bevilgede beløb til respektive myndigheder ud fra de enkelte indsatser i hvert af årene for perioden 2015-2019 og 2) udarbejde en tabel over de samlede bevillinger til respektive myndigheder i hvert af årene 2015-2019.

Spm. 389

Ministeren bedes oplyse, hvor mange nye midler man samlet set og pr. år har tilført den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2016 til 2019, samt oversende en opgørelse over omprioriteringsbidragets effekt på myndighedsindsatsen – samlet set og pr. år i perioden.

Spm. 390

Ministeren bedes oplyse den årlige udvikling siden 2014 i udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande, inkl. praktikanter, inden for de brancher, som myndighedsindsatsen mod social dumping er målrettet (opgjort på henholdsvis personer og fuldtidspersoner).

Spm. 391

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår at ”Skattestyrelsen planlægger at anvende ca. 61 årsværk til indsatsen mod social dumping i 2018. Der blev i 2017 anvendt ca. 58 årsværk.” Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 131 fremgår det, at bevillinger til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping svarer til 51 årsværk i 2017 og til 40 årsværk i henholdsvis 2018 og 2019. Der må således efter spørgerens vurdering være tale om, at Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping er blevet suppleret med medarbejdere fra Skattestyrelsens almindelige virksomhed. På baggrund af ovenstående oplysninger i afrapporteringen om Skattestyrelsens årsværk i myndighedsindsatsen og ministersvaret, hvoraf en ny beregnet årsværkspris også fremgår af note 1 til tabel 2, bedes ministeren oplyse:1) Hvad var det årlige bevillingsbehov reelt i 2017 og 2018 for Skattestyrelsens udførte myndighedsindsats mod social dumping – og hvad den er i 2019?2) Hvad er de årlige bevilligede midler til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2020 (i 2019-priser)?

Spm. 392

Har der siden juni 2015 været ændret i opgørelsesmetoden for Skattestyrelsens og/eller Arbejdstilsynets måde at opgøre og registrere antallet af myndighedsindsatsens kontroller/besøg? I givet fald ønskes en nærmere beskrivelse heraf, herunder hvilken betydning en eventuel ændret opgørelsesmetode har i forhold til før den eventuelle ændring. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet for besvarelse af spørgsmålet.

Spm. 393

Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer regeringen og relevante myndigheder har gjort sig i forhold til de indgåede bilaterale aftaler vedrørende social dumping, herunder oversende en landeopdelt statistik over inddrivelsesresultater som følge af de bilaterale aftaler.

Spm. 394

Ministeren bedes oplyse nedenstående i forhold til myndighedsindsatsen mod ulovlig cabotagekørsel:1) Kvartalsvis og årlig opgørelse over antal standsede køretøjer siden 2014 og2) kvartalsvis og årlig opgørelse over registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel.

Spm. 395

Af tabel 1, note 9 i svaret på BEU alm. del - spørgsmål 156, der omhandler bevillinger siden 2014 til efterforskningsbaseret indsats vedrørende cabotagekørsel i politiet, fremgår det, at ”Opgaven varetages af politiet. Indsatsen var ved en fejl ikke inkluderet i svaret på BEU alm. del – spørgsmål 158 (2017-18)”. Ministeren bedes redegøre for de erfaringer og resultater, som man har gjort sig af denne indsats, ligesom der bedes oplyses referencer til, hvornår bevillingerne er givet til denne indsats i perioden 2014 til 2022.

Spm. 396

Ministeren bedes oplyse: 1) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske enkeltmandsvirksomheder, der opererer i Danmark, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for. 2) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark med dansk CVR-nummer, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for.3) antallet af kontroller, reaktioner og reguleringer som henholdsvis Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har foretaget siden 2015 i forhold til ovennævnte virksomhedstyper. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet for en fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet.

Spm. 397

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at: ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012 - 3. kvartal 2018 deltaget i 98 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesaktioner. I 2018 til og med 3. kvartal har SIRI deltaget i 24 aktioner. SIRI bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom. På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse”. Ministeren bedes oplyse det årlige antal kontroller, som SIRI har deltaget i siden 2014, samt antal personer pr. år, som SIRI har antruffet uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse. Af opgørelsen bedes det ligeledes fremgå, inden for hvilke brancher de antrufne personer uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse har arbejdet, samt hvilke brancher de landsdækkende/regionale kontroller, som SIRI har medvirket i, omfatter.

Spm. 398

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 399

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatten med 1,2 pct. Det antages beregningsteknisk, at alle kommuner hæver deres kommunale indkomstskatteprocent med 1,2 procentpoint i forhold til 2019-satserne, og at det skrå skatteloft samtidig fjernes. Derudover bedes der set bort fra eventuelle økonomiske sanktioner for kommunerne i forbindelse med forhøjelse af kommuneskatten. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 400

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 330 bedes ministeren, på trods af at det ikke er i overensstemmelse med ministeriernes traditionelle regnemetode, som efterspurgt opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, således at beregningerne fremgår uden antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Spm. 401

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuvirkningen vil være ved at hæve eller sænke afgiften på henholdsvis chokolade- og sukkervarer, øl, vin og spiritus med henholdsvis 10, 25, 50 eller 100 pct. Virkningen ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning”.

Spm. 402

Ministeren bedes oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser af at hæve eller sænke momsen med henholdsvis 1, 2 eller 3 procentpoint. Virkningen på de offentlige finanser ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Spm. 403

Ministeren bedes i tabelform redegøre for forskellen mellem de nuværende listepriser, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 297, og de priser, der blev anvendt som grundlag for beregningen forud for FL16 på bilerne Volkswagen UP!, Citroën C1, Peugeot 208, Volkswagen Polo, Peugeot 308, Volkswagen Golf, Opel Astra, Volkswagen Passat, Audi A5, Toyota Avensis, Audi A6, Volvo V90, BMW 7-serie, Nissan Qashqai, Volvo XC90, Suzuki Vitara, Volkswagen Touran, Ford C-MAX, Mazda MX-5 og Ford Transit Custom.

Spm. 404

Ministeren bedes oplyse provenueffekten af at forhøje emballageafgiften for poser af papir m.v. med henholdsvis 50 pct., 100 pct., 150 pct., 200 pct., 250 pct. og 300 pct. Svaret bedes opgjort i tabelform, før og efter tilbageløb og adfærd. Derudover bedes svaret redegøre for forhøjelsernes betydning for slutprisen på en papirpose, hvis det forudsættes, at afgiften overvæltes fuldt ud i forbrugerprisen.

Spm. 405

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, som Skattestyrelsen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 342, har oplysninger om, der betaler skat og moms.

Spm. 406

Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang en skatteyder (privatperson eller virksomhed) har skattemæssigt fradrag for bidrag til politiske partier (såvel nationalt som lokalt) og til enkeltkandidater, og vil ministeren desuden oplyse, om det har betydning for en evt. fradragsret, om bidraget/støtten gives direkte eller via en såkaldt pengeklub eller ad andre omveje? Vil ministeren ligeledes oplyse, om han vil drage omsorg for, at reglerne tydeligt fremgår af vejledninger fra SKAT, herunder også online-vejledninger på www.skat.dk?

Spm. 407

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 oplyse, om det vil være forudsigeligt relevant for de danske skattemyndigheder at få udleveret oplysninger om enten alle danske udlejere eller alle danske udlejere, der har en indtægt fra udlejning over fradragsgrænsen, hvis de danske skattemyndigheder f.eks. i forbindelse med et kontrolprojekt om deleøkonomi har en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat. Endvidere bedes ministeren oplyse, om det medlemsland, der anmodes om udlevering af oplysninger, skal være i besiddelse af oplysningerne på tidspunktet for forespørgslen, eller om det er tilstrækkeligt, at medlemslandet kan tilvejebringe oplysningerne på baggrund af forespørgslen.

Spm. 408

Ministeren nævner i svar på SAU alm. del – spørgsmål 272, at ”I princippet er det således den samme vurdering, der skal foretages såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling, nemlig om oplysningen er forudsigelig relevant for det andet lands skattemyndigheder.” Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at de Hollandske skattemyndigheder har vurderet, at det var forudsigeligt relevant at udlevere oplysninger om samtlige Uber-chauffører, selvom man ikke nødvendigvis havde en mistanke om, at alle chauffører ikke indberettede den rigtige skat?

Spm. 409

Vil ministeren redegøre for, hvor mange EU-lande der har implementeret EU’s skatteunddragelsesdirektiv pr. 1. januar 2019? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 410

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man konsekvent vælger ikke at følge minimumsmulighederne, når man skal implementere CFC-reglerne? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 411

Vil ministeren redegøre for, hvor stort et provenu staten ville mistet, hvis man erstattede de nuværende CFC-regler med CFC-regler, der minder om Sveriges eller Finlands? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 412

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den nuværende selskabsskatteindkomst, der er CFC-indkomst. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 413

Hvis et dansk selskab køber et selskab i f.eks. Cayman Island, som indeholder immaterielle rettigheder, kan ministeren så bekræfte følgende:a) hvis det danske selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne,b) hvis selskabet flytter rettighederne til et datterselskab i et EU-land, så vil de blive omfattet af CFC-reglerne.Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 414

Ministeren bedes oplyse, om han ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, når ministeren har valgt at overimplementere EU-direktiverne ATAD I og II kombineret med en bibeholdelse af danske CFC-regler, som går videre end kravet efter EU-retten. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 415

Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslag nr. L 28 definerer CFC indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt, at ”royalties eller anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder” skal forstås så bredt, at en del af indkomsten fra mange varer og ydelser bliver omfattet af såkaldt ”embedded IP”.

Spm. 416

Ministeren bedes oplyse, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 417

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om at lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering forventes at være provenunegativ. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Spm. 418

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 346 redegøre for, hvorfor der ikke kan svares længere tilbage end 2013.

Spm. 419

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 346 redegøre for, hvor mange skattesager Kammeradvokaten pt. fører ved domstolene for Skatteministeriet. Oversigten bedes opgøres på de skatteår, som sagerne vedrører.

Spm. 420

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget momsen skal hæves for at have en fuld finansiering af en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften?

Spm. 421

Hvis der sker en fuld finansiering af en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften via en forhøjelse af momsen, hvad vil de økonomiske konsekvenser være for husholdningerne, uligheden og BNP?

Spm. 422

Vil der være nogle negative konsekvenser ved at hæve momsen for at finansiere en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften?

Spm. 423

Hvad vil effekten være på arbejdsudbud og BNP, og hvor store administrative lettelser vil der være for stat, virksomheder og borgere ved ikke at skulle beregne og håndtere arbejdsmarkedsbidrag (på lang sigt når det er fuldt indfaset, og systemerne er opdateret)?

Spm. 424

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet fra aktieindkomstbeskatningen har været i de seneste 10 år.

Spm. 425

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor aktieindkomstbeskatningen ikke står som et selvstændigt punkt under Skatteministeriets provenuoversigt.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.