Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren oplyse, om skattemyndighederne har et register eller har adgang til et register over ejere af unoterede aktier? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan skattemyndighederne kontrollerer beskatningen af aktieindkomst (og gave- og boafgift) hos disse ejere, og oplyse om det ville styrke skattekontrollen, hvis man opbyggede et sådant register (eventuelt ved at stille krav om deponering af aktier i en bank).

Spm. 2

Den 19. september 2019 kom CEPOS med udspillet ”Et enklere skattesystem - afskaf arbejdsmarkedsbidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag”. Ministeren bedes redegøre for1) udspillets provenumæssige konsekvenser, og om udspillet – som angivet – er provenuneutralt,2) hvordan udspillet fordeler sig på forskellige familietyper,3) hvordan udspillet fordeler sig på indkomstdeciler og4) arbejdsudbudseffekten af udspillet.

Spm. 3

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Lovbrud fanget på video: Børn har frit spil i østjyske kiosker” bragt på TV2 Østjyllands hjemmeside den 13. september 2019, og herunder redegøre for om ministeren mener, at der bør strammes op på spillelovgivningen, og om der bør føres skærpet tilsyn med Danske Spils forhandlere.

Spm. 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Spm. 5

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ.

Spm. 6

Ministeren bedes oversende alle beregninger, som Skatteministeriet har foretaget i relation til Socialdemokratiets forslag om arveafgiften for privatpersoner, som det bl.a. fremgår i Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Spm. 7

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveafgift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Spm. 8

Ministeren bedes oplyse provenuændringerne både før og efter tilbageløb og adfærd, såfremt man afskaffer generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder.

Spm. 9

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en CO2-afgift på flys klimabelastning er imod gældende EU-lovgivning i fald, at afgiften afspejler en flyturs reelle klimabelastning – og ikke en fast værdi pr. brændstofenhed – som afhænger af flyets effektivitet, typen af brændstof, andelen af biobrændstof samt hvor højt et fly flyver.

Spm. 10

Ministeren bedes udregne, hvor stort et provenu før og efter adfærd og tilbageløb staten vil får, hvis der indføres en CO2-afgift på 250 kr./ton CO2 for den reelle klimaeffekt af alle flyture fra Danmark op til 1.500 km.

Spm. 11

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at virksomheder skal vente op til 5 uger på at modtage dansk CPR-nummer og derefter op til 4 uger på et skattekort til udenlandske medarbejdere?

Spm. 12

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre den lange ventetid, der er for virksomheder, når de ansøger om skattekort og CPR-nummer til udenlandske medarbejdere?

Spm. 13

Ministeren bedes redegøre for de seneste tre års nettogrænsehandelseffekt på diesel til transport.

Spm. 14

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2019 fra Plante Branchen, Brancheorganisation for Plantebaserede Fødevarer vedrørende foretræde om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 17.

Spm. 15

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B.

Spm. 16

Kan ministeren bekræfte, at ejere af historiske køretøjer efter nugældende lovgivning er forpligtet til at betale miljøbidrag via deres forsikringspræmie, selv om disse ejere i sagens natur ikke skal modtage skrotningsgodtgørelse, idet hele ideen med ejerskab af veterankøretøjer netop er at værne om og bevare køretøjerne for eftertiden? Vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til at få rettet op på denne åbenlyse urimelighed?

Spm. 17

Med de eksisterende skatteregler fradrages pensionsindbetalinger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra oven – i modsætning til stort set alle andre ligningsmæssige fradrag i personbeskatningen. Vil ministeren redegøre for, hvad den umiddelbare skattemæssige provenugevinst ville have været, hvis fradraget skete fra bunden? Provenuet bedes oplyst for hvert af årene 2012-2018 og både før og efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 18

Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet for refusion af udbytteskat viste for perioden 1. januar 2012 til den 5. august 2015, at der var et skattegab i bankordningen på mellem 712 og 940 mio. Vil ministeren som opfølgning på samrådet om bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B, redegøre for, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet? Vil ministeren desuden oplyse, om de 900 mio. kr. og 234 mio. kr. er en del af det nævnte skattegab, eller om det kommer oveni?

Spm. 19

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte, jf. SAU alm. del - bilag 15.

Spm. 20

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2019 vedr. en ansvarlig spillebranche - tilbagemelding på spillebranchens udmøntning af den politiske aftale om ansvarligt spil, fra Spillebranchen, jf. SAU alm. del - bilag 29.

Spm. 21

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber (skattemæssigt defineret som boligfællesskaber, hvor ejeren af ejendommen typisk er en forening bestående af beboerne, men beboerne hæfter solidarisk og kollektivt for lånene), herunder særligt konsekvenserne hvis der sker en udskiftning blandt beboerne, og hvorvidt dette vil føre til tab af skatterabatten, selvom der ikke er sket et egentligt ejerskifte idet ejeren fortsat er foreningen?Ministeren bedes specifikt oplyse om konsekvenserne for skatterabatten og indefrysningsordningen ved følgende scenarier: 1) En beboer flytter ud af bofællesskabet, således at antallet af medlemmer/beboere blive én mindre. 2) En ny beboer flytter ind i bofællesskabet, så antallet af beboere bliver én mere. 3) En beboer flytter ud, men en anden flytter samtidig ind, således at antallet af beboere bliver ved med at være det samme.

Spm. 22

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske fyringer på virksomheder som følge af en tredobling af skatten på generationsskifte?

Spm. 23

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen i 2020 ved at indføre en klimaskat, der svarer til at øge arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct. Fordelingsvirkningen bedes oplyst på indkomstdeciler i både kroner og øre og i procent af disponibel indkomst.

Spm. 24

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del – spørgsmål 33 og 34 (2018-19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regeringens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod 2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk den 23. oktober 2019 ”Vismænd: Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.

Spm. 25

Ministeren bedes kommentere notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 36.

Spm. 26

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landboforenings foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om bo- og gaveafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 37.

Spm. 27

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Spillebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om tilbagemelding på spillebranchens udmøntning af den politiske aftale om ansvarligt spil, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 28

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye inddrivelsessystem PSRM. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå PSRM, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til PSRM.

Spm. 29

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye ejendomsvurderingssystem. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå ejendomsvurderingssystemet, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til ejendomsvurderingssystemet.

Spm. 30

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU (folketingsåret 2016-17) alm. del – spørgsmål 388, hvor man supplerer figur 1 med den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024. Derudover ønskes også en provenutabel gående til 2040, hvori spørgsmålets pkt. 1-3 indgår samt ved den foreslåede udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024.

Spm. 31

Vil ministeren redegøre for reglerne og mulighederne for, at virksomheder, der udbyder spil, kan videregive oplysninger om identificerede problemspillere til andre spilvirksomheder?

Spm. 32

Ministeren bedes oplyse, hvor mange køretøjer der i Danmark er indregistreret til erhvervsmæssig kørsel af gods- og persontransport. Antallet oplyst samlet og fordelt på kategorier (lastbiler, varebiler, busser, personbiler, taxier osv.).

Spm. 33

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den samlede køretøjsflåde de erhvervsmæssigt indregistrerede køretøjer udgør.

Spm. 34

Hvad er det, der gør, at staten vil få 3 mia. kr. mere i statskassen om året i den 3-årige periode, som boligbeskatningssystemet udskydes?

Spm. 35

Hvad forventes de samlede omkostninger at løbe op i, før et nyt ejendomsvurderings- og boligbeskatningssystem står færdigt?

Spm. 36

Hvornår blev henholdsvis den tidligere og nuværende skatteminister samt Skatteministeriet klar over, at det var nødvendigt at udskyde boligbeskatningssystemet til 2024?

Spm. 37

Hvorfor blev enten forligskredsen eller Skatteudvalget ikke orienteret om det brev, som ministeren henviser til, at han modtog i august, som fortalte, at det ikke var realistisk med den tidligere tidsplan?

Spm. 38

Ministeren bedes oversende henvendelsen fra IT-rådet, hvor de konkluderer, at det ikke er realistisk at have systemet kørende ultimo 2020.

Spm. 39

Ministeren bedes oplyse, hvad status er på at få udviklet en it-understøttelse til vurdering af grundværdierne og oplyse, om dette har haft medindflydelse på udskydelse af ejendomsbeskatningssystemet til 2024.

Spm. 40

Der er lagt op til, at boligejerne skal have penge tilbage, hvis de har betalt for meget i boligskat i perioden 2011-2020, men hvad med perioden fra 2020 til 2024?

Spm. 41

Hvordan kan ministeren konkludere, at udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger kører efter planen, når man nu siger, at de vil komme drypvis indtil år 2022, når den nye beskatning samtidig skulle være trådt i kraft den 1. januar 2021? Det var vel ikke oprindeligt planlagt, at vurderingerne, som danner grundlag for beskatningen, først kommer efter beskatningstidspunktet?

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvilke nye beføjelser det foreslåede IT-tilsyn får, som statens IT-råd ikke har, og oplyse, hvorfor man vælger at oprette et nyt IT-tilsyn i stedet for at styrke det nuværende IT-råd med nye beføjelser og ressourcer.

Spm. 43

Er oprettelsen af en whistleblowerordning et udtryk for, at ministeren ikke mener, man kan regne med de informationer eller mangel på samme, som ellers skulle strømme op igennem systemet via de normale ledelsesniveauer?

Spm. 44

Ministeren bedes oplyse de nyeste skøn over antallet af klager, over de kommende ejendomsvurderinger.

Spm. 45

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget ekstra der samlet opkræves i skatter frem til 2024 som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024. Ministeren bedes opgøre det samlet set og år for år frem mod 2024 fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.

Spm. 46

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af boligejerne i hver kommune der vil opleve en højere skattebetaling på deres bolig som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024.

Spm. 47

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor den gennemsnitlige ekstra skattebetaling er for boligejerne i hver kommune og for hver boligtype som følge af, at de nye skatteregler for boliger udskydes til 2024, fordelt på henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat.

Spm. 48

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den ekstra skattebetaling på boliger som udskydelsen af de nye skatteregler for boliger til 2024 vil betyde, der betales af henholdsvis boligejere, der går glip af en lavere skattebetaling som følge af lavere skattesatser, og boligejere, der vil opleve en stigning i grundskylden. Ministeren bedes samtidig opgøre fordelingen på kommuneniveau og for forskellige boligtyper.

Spm. 49

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange boligejere, der har betalt for meget i skat, der får udskudt deres tilbagebetaling, og det gennemsnitlige beløb til udbetaling, som bliver udskudt, i hver kommune.

Spm. 50

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren er kommet frem til det eksakte estimat for behovet for at investere ekstra midler i at få rettet op på ejendomsskattesystemet.

Spm. 51

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af de samlede nye ejendomsvurderinger man forventer vil være gennemført i henholdsvis 2020, 2021 og 2022.

Spm. 52

Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren første gang blev bekendt med at der var problemer med boligskattesystemet.

Spm. 53

Ministeren bedes oversende en kvartalsvis opgørelse over udviklingen i de offentlige restancer fra og med 1. kvartal 2018 til de nyest-tilgængelige tal opgjort efter 1) de samlede offentlige restancer i nominel værdi, 2) de ikke-inddrivelige restancer nominel værdi, 3) de samlede offentlige restancer kursværdi. De samlede offentlige restancer bedes endvidere opdelt på henholdsvis skatte- og afgiftsrestancer, kommunale restancer, statslige restancer inkl. underholdsbidrag og andre offentlige restancer, hvilket bedes opgjort i både nominel værdi og kursværdi.

Spm. 54

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget, der påtænkes at tilgå de forskellige konti under § 9.31. Ministeren bedes tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der skal anvendes til IT-understøttelse, og om der af de 313 mio. kr. er afsat midler til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.

Spm. 55

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at ejendom og bolig bliver løftet med 358 mio. kr. i 2020. Ministeren bedes underopdele dette beløb, således at det fremgår, hvor meget der påtænkes at tilgå de forskellige konti under §9.31.

Spm. 56

Det fremgik af den teknisk gennemgang af § 9 Skatteministeriet i forslag til finanslov 2020 afholdt i Skatteudvalget den 10. oktober 2019, jf. SAU alm. del – bilag 11, at inddrivelse bliver løftet med 313 mio. kr. i 2020, og at ejendom og bolig løftes med 358 mio. kr. Samtidig fremgår det af ”Eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer”, jf. SAU alm. del – bilag 35, at ejendomsvurderingerne i 2020 skal løftes med ca. 365 mio. kr., og at inddrivelse skal løftes med ca. 400 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for denne diskrepans. Ministeren bedes i relation til inddrivelsen tillige oplyse, hvor mange af disse midler, der påtænkes at blive anvendt til IT-understøttelse, og om der i de 400 mio. kr. er påtænkt, at der skal afsættes ressourcer til at ansætte flere medarbejdere, der kan foretage aktiv inddrivelse.

Spm. 57

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at indførsel af en Tech-skat på bruttoomsætningen på 3 pct. af indtægter fra målrettet reklameplads på internettet, indtægter fra visse flersidede digitale platforme og indtægter fra salg af brugergeneret data, der er gældende for koncerner med en global omsætning over ca. 5,6 mia. kr. og en omsætning i EU på over ca. 372 mio. kr., vil være ca. 0,5 mia. kr. i Danmark. Ministeren bedes tilsvarende oplyse, provenuet ved at indføre den såkaldte 5-5-5 model som Tech DK kommissionen foreslår i deres rapport ”Tech DK rapport 1 – Økonomi”, hvor selskaber med en omsætning på 5 milliarder kroner i verden og 5 millioner kroner i Danmark, skal betale en skat på 5 pct. af deres danske omsætning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes tillige redegøre for, om der er forskelle i, hvilke typer af skattepligtige indtægter der er i kommissionens forslag og i Tech DK’s forslag.

Spm. 58

Det fremgår af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018, jf. EUU 2018, Rådsmøde 3659 – økofin – bilag 2 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), at ”Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli 2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler. Det pågældende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkomsten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst, der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne selskaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk skatteprovenu, jf. nedenfor”. Ministeren bedes oplyse om det mere detaljerede indhold i det tysk-franske forslag vedrørende CFC-beskatning og fradragsnægtelse. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvilke ændringer der vil være nødvendige i dansk skattelovgivning, såfremt den tysk-franske model skulle implementeres, samt skønne over provenuvirkningen ved indførsel af det tysk-franske forslag. Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 59

Ministeren bedes oplyse, hvilke kontrolprojekter i Skattestyrelsen der hører under den fælles myndighedsindsats i forhold til at bekæmpe social dumping. Ministeren bedes kort beskrive hvert enkelt kontrolprojekt, herunder relationen til bekæmpelse af social dumping.

Spm. 60

Kan ministeren bekræfte, at den daværende skatteminister Frode Sørensen (S) inden den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastslog, at de danskere, der arbejdede f.eks. for et svensk rederi, kun skulle betale svensk sømandsskat?

Spm. 61

Kan ministeren bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der ønskede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes; i modsat fald vil ministeren da dokumentere de øvrige nordiske landes holdning til sagen dengang?

Spm. 62

Kan ministeren bekræfte, at det var den daværende danske borgerlige regering, der ændrede ”kan ikke” til ”kan” betale skat til begge lande i en periode, hvor regeringspartiet Venstre havde erklæret et højt profileret skattestop?

Spm. 63

Er ministeren enig i, at Folketingets partier i forhold til lov nr. 1193 af 11. december 2008 ikke fik de korrekte oplysninger om, hvor stort et provenu DBO´en ville medføre, idet der for den enkelte skatteborger/pensionist var tale om skattestigninger på op til flere tusinde kr. pr. måned set i lyset af, at skatteministeren forudsagde et ”beskedent provenu”, som senere viste sig at være et fejlskøn, idet DBO indbragte et ekstra skatteprovenu på 50 mio. kr. årligt?

Spm. 64

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er en forskel mellem de SAS-piloter, som man først fritog for dobbeltbeskatning, og de danskere, som arbejder eller har arbejdet i et andet nordisk land, hvor man opretholdt dobbeltbeskatningen, samt at tilbagerulningen for SAS-piloterne havde politiske årsager?

Spm. 65

Kan ministeren bekræfte, at det blev den dyreste løsning ”kan”, der blev valgt for at opfylde DBO´en, da man valgte kreditmodellen frem for exemptionmodellen?

Spm. 66

Hvorved adskiller pensioner fra de nordiske lande sig fra pensioner fra f.eks. Tyskland, England, Belgien, Polen og for ansatte i EU, siden de skal beskattes med credit-lempelse, mens de sidstnævnte beskattes med exemption-lempelse?

Spm. 67

Kan ministeren oplyse, om en medarbejder skal beskattes af værdien af en opsat el-ladestander på privatadressen, samt udgifterne til opsætning heraf, hvis en medarbejder får en el-varebil på gule plader stillet til rådighed af sin arbejdsgiver?

Spm. 68

Vil ministeren redegøre for beskatning af indtægter fra pantede flasker og i den forbindelse kommentere den problematik, der rejses i SAU alm. del – bilag 41?

Spm. 69

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2019 om forliget i forbindelse med sagen om udbytteskat, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål C, D, E og F.

Spm. 70

Ministeren bedes kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte ”[…] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende”, herunder om ministeren kender til, at der skulle være foretaget beregninger af disse effekter, eller om ministeren har i sinde at iværksætte beregninger af disse effekter.

Spm. 71

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2019 fra Spilnu.dk A/S om opfølgning på spillebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019, jf. SAU alm. del - bilag 47.

Spm. 72

Fortroligt dokument

Spm. 73

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2019 fra Nærbutikkernes Landsforening - NBL om foretræde vedrørende afgiftsforhøjelser på tobak, jf. SAU alm. del - bilag 49.

Spm. 74

Under hvilke forudsætninger mener ministeren, at der vil være grundlag for at indføre en afgift på udslip af lattergas fra spildevandsanlæg over en vis minimumsstørrelse?

Spm. 75

Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lander på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?

Spm. 76

Regeringen har gentagne gange brugt vendinger som ’normalisering’ af arveafgiften og omtaler det som at skrue en skattelettelse tilbage. Men sagen er, at da den tidligere regeringen sænkede arveafgiftens procentsats skete det i forbindelse med, at vurderingerne samtidig blev sat op. Således bliver der i dag opkrævet en lavere sats af et højere beløb. Hvis regeringen sætter satserne op igen uden at sænke vurderingerne, bliver arveafgiften langt højere end den var tidligere. Kan ministeren bekræfte dette og love at holde op med at omtale det som en normalisering og som at skrue en skattelettelse tilbage?

Spm. 77

Hvad kan ministeren oplyse om status for EU-Kommissionens analyse i forhold til afgift på e-cigaretter, som der henvises til i svaret på SUU alm. del – spørgsmål 969 (folketingsåret 2017-2018)?

Spm. 78

Ministeren bedes oplyse, hvor meget momsindtægterne for handel med udenlandske netbutikker udgjorde for den danske stat i 2018.

Spm. 79

Vil ministeren oplyse om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker danskerne handlede hos i 2018, og hvad momsindtægterne derfra udgjorde i samme år?

Spm. 80

Vil ministeren redegøre for Skatteforvaltningens arbejde vedrørende kontrol af udenlandske netbutikkers betaling af dansk moms?

Spm. 81

I 2018 anbefalede Vækstteam for handel og logistik at nedsætte en taskforce for lige konkurrencevilkår online. Formålet med taskforcen er ifølge Vækstteamet at sikre, at der sker mindre svindel med manglende momsbetaling, falske hjemmesider m.v. Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer regeringen planlægger at tage, for at sikre at udenlandske e-handelsvirksomheder ikke omgår reglerne for momsafregning i Danmark.

Spm. 82

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G og H.

Spm. 83

Ifølge Spiritusafgiftsloven går grænsen for, hvornår en virksomhed kan opnå en reduktion i spiritusafgiften, ved fremstilling af over 10 hl ren alkohol om året. Ministeren bedes oplyse, om opgørelsen af fremstilling, inden for rammerne af dansk lovgivning og EU lovgivningen, kan opgøres ud fra destilleriets færdigproducerede, varer eller om fremstilling skal forstås som destillationstidspunktet.

Spm. 84

Er ministeren enig i, at det vil være problematisk, hvis eksempelvis små whiskyproducenter udelukkes fra at benytte spiritusmoderationsordningen, fordi skattemyndighederne tolker fremstilling som destillationstidspunktet, hvilket for whiskys tilfælde betyder, at mængden af alkohol er væsentligt højere end det færdige produkt (pga. stor afdampning), som sælges adskillige år senere?

Spm. 85

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 69, bedes ministeren oplyse, hvor længe der er fortrolighed, om det i svaret omtalte forlig.

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt, målt på antallet af rygere, ministeren forventer, at neutrale cigaretpakker vil have, og hvad baserer ministeren konkret denne forventning på, jf. erfaringer fra markeder som Australien og Frankrig?

Spm. 87

Som opfølgning på samrådet den 7. november 2019, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G og H, bedes ministeren oplyse, hvornår han helt nøjagtigt blev orienteret om analyserne om de akutte it-problemer i skattevæsenet, der førte til konklusionen om, at implementeringen af det nye boligskattesystemet skulle udskydes fra 2021 til 2024?

Spm. 88

Vil ministeren oplyse, hvordan de kvartalsvise udbetalinger blev beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser udbetalingen af børne- og ungeydelsen havde for en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011 som medførte, at familien ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen.

Spm. 89

Af SKAT’s pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Vil ministeren oplyse, hvordan eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse blev fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?

Spm. 90

Vil ministeren oplyse, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en nedsættelse af PAL-skattesatsen på henholdsvis 1 pct.-point, 5 pct.-point og 15 pct.-point i henholdsvis 2020, 2030, 2040, 2050 og 2060? Virkningen ønskes dekomponeret på virkning på offentlige overførselsindkomster, indkomstskat, tilbageløb og evt. adfærd.

Spm. 91

I forlængelse af svar på L 24 – spørgsmål 5 bedes ministeren redegøre for antallet af sager vedrørende eksportgodtgørelse i periode 2015-2019 samt sagsbehandlingstiden for sagerne.

Spm. 92

Vil ministeren, eventuelt fortroligt, redegøre for:1) årsagen til, at ministeriet havde brug for en ny pressechef,2) om ministeriets hidtidige pressechef sagde op, eller vedkommende blev afskediget eller placeret i en anden stilling i ministeriet og i givet fald hvilken,3) hvor længe stillingen som pressechef var opslået, før kontrakten med den nye pressechef blev indgået, og i hvilke fora stillingen blev opslået,4) hvor mange ansøgere der var til stillingen,5) om den nyansatte pressechef er ansat på embedsmandsvilkår,6) hvilken rolle det spillede for ansættelsen af den nye pressechef, at vedkommende ifølge artiklen ”Corydons spindoktor bliver pressechef i Skatteministeriet”, bragt på Altinget.dk den 6. september 2019, tidligere har været ansat som særlig rådgiver, for daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, at den nye pressechef tidligere var pressechef for Socialdemokratiet, og om ministeren helt kan afvise, at den nye pressechefs fortid som særlig rådgiver for ministerens tidligere partikollega, og pressechef i Socialdemokratiet har haft en betydning for vedkommendes ansættelse,7) hvilket år ministeren lærte sin nye pressechef at kende, og hvor meget ministeren og den nye pressechef tidligere har arbejdet sammen i partisammenhænge, inden vedkommende blev ansat i ministeriet, og8) om ministeren skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet over for sit ministerium, at ministeren foretrak den pågældende som ministeriets nye pressechef?

Spm. 93

Er ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, og at personer, der helt eller delvist ansættes på baggrund af deres partipolitiske kompetencer, skal ansættes som særlige rådgivere, så der er rene linjer, og så der ikke kan opstå tvivl om embedsmænds neutralitet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad ministeren ser af fordele ved, at vi i Danmark har et partineutralt embedsværk.

Spm. 94

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af nye pressechefer med partipolitisk baggrund risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, og synes ministeren, at det er en hensigtsmæssig udvikling, at en eventuel ny regering kan opleve sig tvunget til at afskedige embedsmænd, fordi de ikke har tillid til, at de pågældende embedsmænd er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer?

Spm. 95

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af Skatteministeriets nye pressechef og en række andre ministeriers ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer med en rød partipolitisk fortid har skabt debat med dertilhørende risiko for yderligere mistillid til politikerne i befolkningen?

Spm. 96

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå en målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, og vil ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu?

Spm. 97

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå den målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030, som Danmark er pålagt ifølge aftalen i EU? Det forudsættes, at adgangen til fleksible instrumenter anvendes fuldt ud. Endvidere bedes ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu.

Spm. 98

Vil ministeren beregne, hvor stor en manko der udestår i 2030 for at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, samt hvor stor en del af denne manko, som vil bortfalde, hvis Danmark overholder sit 2030-EU-mål for ikke-kvotesektoren med et lineært fald i udledningerne? Endvidere bedes ministeren beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne manko, hvis reduktionsomkostningerne forudsættes at svare til CO2-kvoteprisen.

Spm. 99

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved følgende tiltag: (1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse, (2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften, (2) nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, (3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse og (4) nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Spm. 100

Forventer ministeren et fald i antallet af spil (forstået som alle spilleformer, herunder casino, bingo, sportsbetting, lotteri m.v.), hvis der indføres henholdsvis et generelt forbud mod spilreklamer på tv eller et forbud mod spilreklamer i forbindelse med sportsudsendelser? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvor stort faldet forventes at blive.

Spm. 101

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for henholdsvis statens provenu og udlodningsmidlerne, hvis der indføres et totalforbud mod spilreklamer på tv?

Spm. 102

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for henholdsvis statens provenu og udlodningsmidlerne, hvis omsætningen på spilmarkedet falder med henholdsvis 1, 3, 5 og 10 pct. Ministeren bedes redegøre for dette i en skematisk opsætning.

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af den kvartalsvise orientering om inddrivelsessystemet i Finansudvalget den 14. november 2019 oplyse, hvordan Skatteforvaltningen sikrer, at det for den enkelte borger og virksomhed er gennemsigtigt, om de har gæld til det offentlige, og hvor stor gælden i så tilfælde er.

Spm. 104

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve den skattemæssige beregning på årsopgørelsen, men kun benytter det til efterkontrol. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt.

Spm. 105

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at der er estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har ikke undersøgt, hvor stor en andel af estimatet der dækker over reelle fejl og svig.” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har foretaget denne analyse.

Spm. 106

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsen ikke systematisk har monitoreret aktieområdet før 2016”, og at man siden 2016 har haft ”en overvågning på et overordnet niveau”. Ministeren bedes redegøre for, om Skatteministeriet har overblik over omfanget af potentiel svindel med aktiebeskatning- og fradrag før 2016, og om ministeren mener, at en overvågning på et overordnet niveau i dag er tilfredsstillende.

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne ”Beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013), Beskatning af værdipapirer (2013-2014 og 2014-2017), Aktier som ikke er noteret på den danske børs (medarbejderaktier) (2012-2013) og Unoterede aktier herunder medarbejderaktier (2017-2018), som fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet. I svaret bedes oplysningerne fremstillet som i svar på SAU alm del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 108

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der pr. 2019 ikke er et eneste kontrolprojekt, der relaterer sig til kontrol med aktiebeskatningen, og hvorfor der siden 2017 ikke har været et eneste kontrolprojekt vedrørende beskatning af værdipapirer.

Spm. 109

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsens kontrol og vejledningsindsats målrettet selskaber generelt ikke har haft fokus på beskatning af aktier i perioden 2013-2018. Skattestyrelsen har ikke gennemført kontrol og vejledning af store selskaber specifikt vedrørende beskatning af aktier. For små og mellemstore virksomheder har Skattestyrelsen gennemført 5 projekter, hvor udbyttebeskatning har indgået som ét blandt flere delelementer”. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har heller ikke beregnet et skattegab, der omfatter store selskaber”. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder dette tilfredsstillende.

Spm. 110

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct. Mener ministeren, at dette er et tilfredsstillende kontrolniveau?

Spm. 111

Vil ministeren beregne effekten af ændringen af konsolideringsfradraget baseret på fondenes uddelinger for i alt 17,1 mia. kr. i 2017, jf. tal fra Danmarks Statistik, efter den regnemetode, som blev anvendt af Skatteministeriet i svar på L 71 – spørgsmål 29 (folketingsåret 2015-16)?

Spm. 112

Vil ministeren oplyse, hvorfor Skatteministeriet har ændret regnemetode fra den metode, som er anvendt i svar på L 71 – spørgsmål 29 (folketingsåret 2015-16), til den metode, som er anvendt i orientering om beregning vedrørende konsolideringsfradrag, jf. SAU alm. del – bilag 122 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)?

Spm. 113

Vil ministeren oplyse, om det er almindelig praksis at ændre beregningsmetode, når der skal påvises en effekt af et givent lovforslag?

Spm. 114

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Skatteministeriet efter den beregningsmetoden anvendt i orientering om beregning vedrørende konsolideringsfradrag, jf. SAU alm. del – bilag 122 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) har medregnet tilbageløb og adfærd?

Spm. 115

I forbindelse med Skattestyrelsens arbejde med at hente penge hjem fra svindlen med udbytteskat, har et advokatfirma nægtet at have rådgivet finansielle virksomheder involveret i denne svindel og anfægtet, at der skulle være habilitetsproblemer forbundet med, at advokatfirmaet har gennemført en undersøgelse på vegne af Skatteministeriet omkring netop disse udbyttesager. Kan ministeren på den baggrund oplyse, om der i forbindelse med de offentliggjorte forlig er fremkommet nye oplysninger vedrørende habiliteten og rådgivningen af de implicerede virksomheder?

Spm. 116

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 252, folketingsåret 2017-2018, forklare, hvorfor der ikke kan gives adgang til eSKAT til virksomheder, der ikke er kreditgivere, når Indkomstregisterloven § 7 A, stk. 1, specifikt tillader virksomheder som formidler lån adgang til indkomstregisteret?

Spm. 117

Er ministeren villig til at give private låneformidlere adgang til eSKAT ved at ændre den fornødne lovgivning, så der kan skabes mere konkurrence og bedre vilkår for låntagere?

Spm. 118

Kan ministeren – eventuelt efter indhentelse af oplysninger fra andre ministerier – bekræfte, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt stress for sundhedsepidemien i det 21. århundrede, og at i Danmark udgør sygemeldinger med begrundelse i stress, depression og andre mentale lidelser også en stigende andel af de samlede sygemeldinger og ligger efterhånden på linje med sygemeldinger begrundet i bevægeapparatslidelser? Kan ministeren bekræfte, at der i arbejdsmiljølovgivningen er vedtaget en ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø? Kan ministeren bekræfte, at en virksomhed kan yde hjælp til medarbejderen uden efterfølgende beskatning, hvis der er tale om fysisk skade, der er opstået på arbejdet eller i fritiden? Kan ministeren bekræfte, at medarbejdere beskattes, hvis en virksomhed som led i varetagelse af et socialt ansvar yder psykologhjælp og anden hjælp i forbindelse med privat- og fritidsrelateret stress, depression og andre mentale lidelser? I bekræftende fald: Finder ministeren det rimeligt, at der er en sådan skattemæssig forskelsbehandling af virksomheders hjælp til medarbejderes fysiske og psykiske lidelser?

Spm. 119

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 321, folketingsåret 2015-16, om en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til personbeskatning, med angivelse af, hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag.

Spm. 120

Ministeren bedes oversende ministerredegørelse til beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne.

Spm. 121

Er det korrekt forstået, at lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (med mindre en borger er omfattet af overgangsbestemmelsen) virkede med tilbagevirkende kraft, således at skattesatsen på udbetalingstidspunktet øges for udbetalinger for eksisterende pensionsopsparinger indbetalt før lovens ikrafttrædelsestidspunkt?

Spm. 122

Hvor meget øges den samlede skattesats for pensionsudbetalinger fra andre nordiske lande som følge af lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning i forhold til de tidligere regler?

Spm. 123

Var danske borgere, der arbejdede i andre nordiske lande, samlet set stillet mere favorabelt, for så vidt angår den samlede beskatning af arbejdsindkomst, herunder pensionsopsparing, end danske borgere med arbejde i Danmark før lovens ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten? Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Spm. 124

Der er i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 378, folketingsåret 2018-19, 1. samling, skønnet et umiddelbart provenu på 45-60 mio. kr. som følge af lovændringen, hvilket indikerer, at et betydeligt antal borgere berøres. Der ønskes en oversigt over størrelsesfordelingen af de berørte pensionsudbetalinger. Der henvises til lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Spm. 125

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales udtagningsmoms for varer, der gives som en del af loyalty-programmer, som f.eks. når man kan den 10. kaffe eller rugbrød gratis.

Spm. 126

Ministeren bedes gøre redegøre for de økonomiske omkostninger ved at lade studerende ved SU-berettigede uddannelser få adgang til befordringsfradrag, herunder omkostningerne ved at kun studerende ved videregående SU-berettigede uddannelser får adgang til fradraget.

Spm. 127

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere, samt for det nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil for indkomstfordelingen blandt de topledere, der er på bruttoskatteordningen. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling både for hele populationen, samt skattebetalingen ved nedre kvartil, median, øvre kvartil og øverste percentil.

Spm. 128

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange topledere i C20-virksomheder, der er på bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Topledere bedes her følge Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst er for disse topledere. Slutteligt bedes der for disse også redegjort for den gennemsnitlige skattebetaling.

Spm. 129

Ifølge SKATs opgørelse af virksomhedernes regelefterlevelse for indkomståret 2014, jf. SAU alm. del – bilag 92 (folketingsåret 2017-18) ønsker 58 pct. af virksomhederne at følge reglerne, men begår fejl. Kun 8 pct. omgår bevidst reglerne. Vil ministeren oplyse, hvad de tilsvarende tal er for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018?

Spm. 130

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at gøre det lettere for de virksomheder, der ønsker at følge reglerne på skatteområde, men begår fejl i deres skatteindberetning?

Spm. 131

Vil ministeren oplyse, hvilke indsatser regeringen planlægger at gennemføre for at nedbringe det såkaldte skattegab?

Spm. 132

Skattegabet udgjorde ifølge skattemyndighederne 9,2 mia. kr. i 2016 for virksomhederne. Vil ministeren oplyse, hvad skattegabet er for årene 2017 og 2018?

Spm. 133

Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der er omfattet af forskerordningen, og hvor stor deres samlede og gennemsnitlige indkomst er. Antallet bedes opdelt i passende indkomstintervaller, f.eks. med skillelinjer på 1, 5 og 10 mio. kr. Endvidere bedes ministeren oplyse de forventede konsekvenser for statens provenu, hvis forskerordningen begrænses til indkomster på under henholdsvis 1 mio. kr. og 2 mio. kr., således at der ved indkomster herudover skal betales en marginalskat svarende til skatten for topskatteydere. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvilke stillingskategorier (f.eks. sportsudøvere, kunstnere, direktører, forskere m.v.), der benytter forskerordningen.

Spm. 134

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål I.

Spm. 135

Ministeren bedes opgøre, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske stat. Tallet bedes opgjort for de sidste 10 år i faste priser. Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet vil være ved at fjerne forskerskatteordningen i perioden 2020-2025 samt i varig virkning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 136

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af mindreprovenuet ved bruttoskatteordningen, der er brugt på topchefer, og hvor stor en del der er brugt på forskere.

Spm. 137

Ministeren bedes oversende en kopi af de nu ophævede aftaler vedrørende den såkaldte bankordning med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB.

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab. Der bedes endvidere redegjort for provenuet, samt hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 139

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet, hvis renteloftet sænkes til henholdsvis 10, 15, 16, 17 og 18 mio. kr. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 140

Ministeren bedes redegøre for, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet ved at indeksere disse grønne afgifter for årene 2020-2025, hvor den normale reguleringsprocent på baggrund af nettoprisindekset anvendes. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes opgøre provenuskøn inkl. og ekskl. ledningsført vand, som antages indekseret fra 2021 i fremskrivningerne.

Spm. 141

Afgiften på ledningsført vand antages i fremskrivningerne at blive indekseret fra 2021. Ministeren bedes redegøre for, om ledningsført vand faktisk vil blive indekseret fra 2021, og hvad provenuet antages at blive.

Spm. 142

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning af at inkludere kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk selskabsbeskatning ved at foretage følgende ændringer af selskabsskatteloven: 1) Inkludere alternative investeringsforeninger og forvaltere af alternative investeringsforeninger i SEL § 1 således at det specificeres, at de er skattepligtige.2) Specificere i SEL § 2 at det opfattes som fast driftssted, hvis det danske selskab som den alternative investeringsfond har erhvervet aktier i, og som derfor er omfattet af SEL § 1, har ledelsens sæde her i landet. Dermed specificeres det, at for udenlandske kapitalfonde, så vil det blive opfattet som fast driftssted, hvis kapitalfondene erhverver danske selskaber, som de efterfølgende omstrukturerer og udvikler for at sælge selskaberne igen med fortjeneste. Det vil betyde at de værdier, der skabes i Danmark i de erhvervede selskaber er skattepligtigt til Danmark. 3) Der indføres værnsregler, hvorefter en alternativ investeringsforening skal medregne alt afkast af sine investeringer til den skattepligtige indkomst. Dette skal specificeres i henholdsvis statsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven og i kursgevinstloven. Der gives ikke fradrag for præferenceafkast eller overførsler af andele eller aktier i fonden til de kategorier af medarbejdere – herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer vedkommende i samme lønramme som ledelse og risikotagere. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af den foreslåede ændring i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd

Spm. 143

Med udgangspunkt i, at man i Selskabsskattelovens §§ 1 og 2 har specificeret alternative investeringsforeningers skattepligt, og specificeret dem som havende fast driftssted i Danmark, bedes ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at udvide skattepligten for kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde, ved at ophæve Selskabsskattelovens § 2 stk. 6 (der bliver stk. 7, hvis lovforslag L 48 vedtages). Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd.

Spm. 144

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skat kapitalfondene har betalt i Danmark i perioden 2000-2019, og hvor store indtægter kapitalfondene har haft af deres aktiviteter i danske selskaber.

Spm. 145

Ministeren bedes evaluere, hvorvidt henholdsvis V-regeringens og VLAK-regeringens sænkelser af registreringsafgiften (henholdsvis lovforslag nr. L 69 (folketingsåret 2015-16), lovforslag nr. L 93 (folketingsåret 2016-17 og lovforslag nr. L 4 (folketingsåret 2017-18), også gav den forventede stigning i CO2-udslippet, som beskrevet i lovforslagene under ”miljømæssige konsekvenser”.

Spm. 146

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange personer omfattet af den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 147

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor stor en andel af det samlede provenu fra den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, der kommer fra personer, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 148

Skatterådet har i en afgørelse om indstationering af medarbejdere fra 2011 givet det bindende svar, at service fra et privat eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af den indstationeredes arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderen, jf. Personalegoder - relocation ydelser delvist skattepligtige af 22. februar 2011, SKM-nummer SKM2011.150.SR. Ministeren bedes i den sammenhæng bekræfte, at kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør.

Spm. 149

Vil ministeren oversende en samlet opgørelse over offentlige instanser, der leverer relocation ydelser?

Spm. 150

Vil ministeren redegøre for antallet af indstationerede medarbejdere, der har modtaget relocation ydelser fra deres offentlige arbejdsgiver?

Spm. 151

Vil ministeren redegøre for antal af indstationerede i det offentlige, der har orienteret Skattestyrelsen om den modtagne relocationsydelse fra deres arbejdsgiver?

Spm. 152

Vil ministeren opgøre det samlede beløb i skat, som indstationerede medarbejdere i det offentlige har betalt for modtagne relocation ydelser siden 2011?

Spm. 153

Kan ministeren bekræfte, at skattetrykket steg med 50 mio. kr. under VK-regeringen, selv om de havde et skattestop?

Spm. 154

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 bekræfte, at der i 2008 var et skattestop dikteret af partiet Venstre?

Spm. 155

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 oplyse, om det var fordi, at der var et skattestop, at Skatteministeriet skrev, at der var et beskedent provenu ved at indføre creditmetoden?

Spm. 156

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bedes ministeren oplyse, om ministeren synes, at Skatteministeriet levede op til god og præcis lovbehandling, når ministeriet vidste, at mange pensionister ville blive ekstrabeskattet med 6-7.000 kr. om måneden i resten af deres levetid?

Spm. 157

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at Skatteministeriet ikke vidste, hvor mange arbejdstagere, der ville blive ramt, og hvor meget ekstra de skulle betale, når nu der er tale om 50 mio. kr. pr. år og ikke et beskedent provenu, som ministeren har oplyst?

Spm. 158

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bekræfte, at creditmetoden er langt dyrere for den enkelte skatteborger, og om ændringen i virkeligheden var for at få nogle flere penge i statskassen, selv om der var et skattestop?

Spm. 159

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at der ikke blev givet et eneste eksempel på en danskboende sømand, der arbejdede ombord på et svensk skib, eller en dansk håndværker, der arbejdede på en boreplatform i Norge?

Spm. 160

Ministeren bedes redegøre for forskellen på kørselsfradrag ved passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen, herunder hvor meget fradragene udgør i kr., og hvor meget de udgør i pct. af pendlerens reelle billetudgifter. Endvidere bedes ministeren redegøre for baggrunden for forskellene. Endelig bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis fradragene ved passage af Øresundsbroen forhøjes, så det i henholdsvis kr. og i pct. af pendlerens reelle billetudgifter svarer til fradraget ved passage af Storebæltsbroen.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.