Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Spm. 2

Ministeren bedes oversende en opdateret liste over Skatteministeriets faste afrapporteringer til Skatteudvalget, jf. ministerens svar på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 77.

Spm. 3

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for Skatteministeriets lovgivningsområde der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/lovovervågning. Oversigten bedes angive dels temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og dels hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ, jf. svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 68.

Spm. 4

Ministeren bedes redegøre for den relative beskatning af benzin- og dieselbiler i forhold til elbiler i Danmark sammenlignet med de øvrige EU-lande, Norge, Island og Schweiz.

Spm. 5

Af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 549 fremgår det, at det forventes, at der vil blive tilbagebetalt 13¼ mia. kr. som følge af for høje ejendomsvurderinger. Ministeren bedes oplyse, hvor stort provenuet ville være, hvis der på lignende vis skulle betales skat for de ejendomsvurderinger, der har været for lave.

Spm. 6

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samlet påvirker uligheden. Redegørelsen bedes både opgjort for udviklingen i den disponible indkomst – både i kroner og pct. – fordelt på deciler samt udspillenes effekt på gini-koefficienten.

Spm. 7

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringens samlede reformudspil forventes at påvirke uligheden, hvis de gennemføres fuldt ud. Beregningen bedes foretages på baggrund af regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samt med den samme beregningstekniske justering af overførselsområdet, der er anvendt i forbindelse med beregningerne i ”2025-forløb og reformudspil” og som øger arbejdsudbuddet med ca. 7.000 personer og giver et provenu på 5,25 mia. kr. årligt. Redegørelsen bedes både opgjort for udviklingen i den disponible indkomst – både i kroner og pct. – fordelt på deciler samt effekten på gini-koefficienten.

Spm. 8

Kan ministeren be- eller afkræfte, at ministeren i forbindelse med de kommende styrelser i SKAT ikke ønsker, at der fortsat er mulighed for distancearbejdspladser?

Spm. 9

Ministeren bedes redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været for alle sager i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene i de seneste 10 år.

Spm. 10

Ministeren bedes opgøre, hvad sagsbehandlingstiden har været for forskellige typer af sager ved Landsskatteretten de seneste 10 år. Som typeeksempler kan nævnes sager om lønsumsafgift og transfer pricing.

Spm. 11

Ministeren bedes redegøre for, om der er sat nogle initiativer i værk, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten og hos skatteankenævnene.

Spm. 12

Hvad mener ministeren vil være en acceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Landsskatteretten og i skatteankenævnene, og hvornår kan man forvente at nå den?

Spm. 13

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud. Ministeren bedes redegøre for dette ved henholdsvis en model, hvor man maksimalt kan fremføre underskud i 5 år og i 3 år. Endvidere bedes provenuet oplyst i umiddelbar virkning, efter tilbageløb men før adfærd, og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 14

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) - spørgsmål 460 oplyse, hvordan arbejdstiden ifølge BFL og AKU har udviklet sig for henholdsvis topskatteydere i forhold til ikke-topskatteydere fra 2007 til 2017.

Spm. 15

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) - spørgsmål 460 oplyse, hvordan de angivne tal fra BFL og AKU ser ud, hvis man renser deltidsansatte fra. Tallene bedes opgjort, så man renser personer fra, der har: a) under 10 timers arbejde om ugen b) under 20 timers arbejde om ugen c) under 30 timers arbejde om ugen og d) under 37 timers arbejde om ugen.

Spm. 16

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april 2017 fra Jens Larsen, Odense NV, om forskelsbehandling vedrørende skat m.v., jf. SAU alm. del - bilag 173 (2016-17).

Spm. 17

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. oktober 2017 om midler afsat til skattevæsenet i regeringens forslag til finanslov for 2018, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A, B, C og D.

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 1. maj 2017.

Spm. 19

Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk der var i Indsats pr. 16. marts 2017.

Spm. 20

Ministeren bedes oversende en opdatering af svaret på SAU (2016-17) alm. del – spørgsmål 237 med udgangspunkt tallet i tabel 1 for maj 2017.

Spm. 21

Vil ministeren fremsende en oversigt, der i tabelform viser, hvilken årlig skattelettelse i antal kroner hver enkelt minister vil få som følge af regeringens skatteudspil, jf. ministervederlagsoversigten på Statsministeriets hjemmeside, og vil ministeren oplyse det samlede akkumulerede beløb i antal kroner, som ministrene tilsammen får i årlig skattelettelse som følge af udspillet?

Spm. 22

Vil ministeren fremsende en oversigt, der i tabelform viser, hvilken årlig skattelettelse i antal kroner hver enkelt særlig rådgiver i regeringen vil få som følge af regeringens skatteudspil, jf. vederlagsoversigten på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside for de særlige rådgivere, samt oplyse det samlede akkumulerede beløb i antal kroner, som de særlige rådgivere tilsammen får i årlig skattelettelse som følge af udspillet?

Spm. 23

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2017 fra Kirkelige Forening for den Indre Mission i Danmark vedrørende foretræde om reduktion af momskompensationen til almennyttige foreninger og fonde, jf. SAU alm. del - bilag 17.

Spm. 24

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor store virksomheder ikke inkluderes i udregningen af skattegabet.

Spm. 25

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skattegabet potentielt er undervurderet med, jf. at rapporten ”Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser” gør det klart, at mange områder ikke indgår i udregningen af det nuværende skattegab. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om der pågår et arbejde for at ændre opgørelsen af skattegabet.

Spm. 26

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor skattegabet ikke har nogen kobling til hverken den faktiske saldo eller til den strukturelle saldo, samt hvad ministerens holdning er til denne manglende kobling.

Spm. 27

Vil ministeren foranstalte en undersøgelse af, hvor meget danske virksomheder betaler i afgifter for at få deres fødevarer halalmærket? Vil ministeren foranstalte en undersøgelse af, hvem der modtager disse halalafgifter, og hvad de bliver brugt til?

Spm. 28

Er ministeren enig i, at danske forbrugere har krav på at vide, hvor meget der betales i halalafgift, hvad pengene bliver brugt til, og hvem der er modtager af pengene?

Spm. 29

Hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på forbruget af benzin og diesel i Danmark, og hvad betyder denne effekt for udledningen af drivhusgasser?

Spm. 30

Kan ministeren oplyse den potentielle mindre momsbetaling ved en tilføjelse til hovedreglen i momslovens § 48, så dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan sælge tjenesteydelser op til et loft på henholdsvis 100.000 og 220.000 kr. pr. år uden registrering og momsbetaling, sammenholdt med den eventuelle mindre udgift til dagpenge og kontanthjælp, som salg af tjenesteydelser vil medføre?

Spm. 31

Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 191 (2016-17), således at der foretages to supplerende beregning; én beregning hvor personfradraget aftrappes i indkomstintervallet 250.000-350.000 kroner, og én beregning hvor personfradraget aftrappes i indkomstintervallet 300.000-350.000 kroner. Der ønskes en beregning af marginalbeskatning for begge aftrapningsmodeller.

Spm. 32

Vil ministeren som opfølgning på samrådet om midler til skattevæsenet, jf. samrådsspørgsmål A-D, redegøre for status på den nye professionsbacheloruddannelse i skat, herunder for, hvilke uddannelsesinstitutioner der har søgt om uddannelsen, og for hvornår der træffes beslutning om, hvilke institutioner der får mulighed for at udbyde uddannelsen?

Spm. 33

Vil ministeren opgøre, hvad det ville betyde for Danmarks BNP og beskæftigelse, hvis Danmark hævede selskabsskattesatsen til gennemsnittet i henholdsvis EU28, EU15 og eurozonen?

Spm. 34

Vil skatteministeren redegøre for, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer? Og vil ministeren derudover komme med et opdateret skøn for beskæftigelseseffekten af det samlede forslag, efter regeringen har indgået aftale om omlægningen af registreringsafgiften med Dansk Folkeparti?

Spm. 35

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2017 fra Bo Torp Pedersen om toldbehandling af privatimport, jf. SAU alm. del - bilag 26.

Spm. 36

Vil ministeren redegøre for skattegabets udvikling fra 2011 til 2015?

Spm. 37

Ministeren bedes redegøre for, om det kommende IT-toldsystem skal udvikles fra bunden, eller om der allerede er standardsystemer til toldbehandling på markedet, som kan anvendes direkte eller tilrettes til den danske implementering af det nye toldkodeks.

Spm. 38

Ministeren bedes redegøre for, hvilke dele af IT-understøtningen af det kommende EU-toldsystem, det såkaldte UCC, der planlægges insourcet til Implementeringscenter for Told og den kommende Toldstyrelse.

Spm. 39

Ministeren bedes redegøre for, hvilke driftsopgaver på IT-området, som den kommende Toldstyrelse vil få efter implementeringen af EU’s nye toldsystem, det såkaldte UCC.

Spm. 40

Ministeren bedes redegøre for den aktuelle tidsplan og budgettet for implementeringen af EU’s nye toldsystem, det såkaldte UCC.

Spm. 41

Ministeren bedes redegøre for det forventede antal ansatte i Implementeringscenter for Told opdelt efter år fra 2018 og indtil den fulde implementering af det nye toldkodeks.

Spm. 42

Ministeren bedes oplyse, hvordan det nye toldsystem vil påvirke de forskellige typer og størrelser af danske virksomheder, herunder de administrative byrder for små og mellemstore danske virksomheder.

Spm. 43

Ministeren bedes oplyse om de europæiske erfaringer med implementeringen af UCC, og hvad status er for implementeringen af toldsystemet i de øvrige EU-lande.

Spm. 44

Ministeren bedes oversende Skatteministeriets præsentationer fra oplægget ved Danske Speditørers ”Toldkonference” den 19. september 2017 til skatteudvalgets orientering.

Spm. 45

Ministeren bedes med udgangspunkt i tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 624 foretage en opdatering, hvor det beregningsmæssige grundlag er Enhedslistens progressive skattetrappe inklusive lønindkomst og kapital- og aktieindkomst samt fjernelse af det skrå skatteloft, som det fremgår af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 264.

Spm. 46

I forlængelse af svaret på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 512 bedes ministeren redegøre for provenuet, hvis man erstatter de nuværende regler for fradrag for finansieringsomkostninger med regler, der betyder, at man maksimalt kan fradrage finansieringsomkostninger svarende til markedsrenten, f.eks. CIBOR/CITA-renten det seneste år. Ministeren bedes opgøre dette provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 47

I 2013 hævede SRSF-regeringen afgiften for lystfartøjsforsikringer fra 1 pct. til 1,34 pct. Skatteministeriet vurderede, at dette ville medføre et merprovenu på 30 mio. p.a. efter tilbageløb. Ministeren bedes redegøre for udviklingen i indtægter fra lystfartøjsforsikringen siden 2012 og frem til i dag.

Spm. 48

I 2013 hævede SRSF-regeringen afgiften på lystfartøjsforsikringer med 34 pct. og i den forbindelse vurderede Skatteministeriet ikke, at denne markante stigning ville medføre stigende grænsehandel, hvor fartøjsejere sender deres skibe til service, vedligehold og opmagasinering i eksempelvis Sverige for på den måde at opnå billigere priser og undgå den danske lystfartøjsafgift. Ministeren bedes redegøre for udviklingen i grænsehandlen på dette område siden 2012 og frem til i dag.

Spm. 49

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2017 fra Dansk Busvognmænd vedrørende anmodning om foretræde om udenlandske bussers manglende momsbetaling, jf. SAU alm. del - bilag 23.

Spm. 50

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2017 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker vedrørende foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesektoren, jf. SAU alm. del - bilag 29.

Spm. 51

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del (2016-17) – spørgsmål 624 redegøre for, hvad den gennemsnitlige indkomst for percentilerne i tabel 1 og 2 er, ud fra det samme indkomstbegreb, som er anvendt i tabel 1 og 2.

Spm. 52

Ministeren bedes oversende en oversigt, der viser antallet af ansøgere til ordningen for delvis kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger fra 2007 til 2017. Ministeren bedes i samme oversigt oplyse den samlede sum, der ansøges for i årene fra 2007 til 2017.

Spm. 53

Hvad er de samlede udgifter forbundet med ministerens beslutning om, at der skal oprettes særlige domæner og hjemmesider til de nye enheder i SKAT i forhold til at fastholde et samlet domæne?

Spm. 54

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2017 fra statsautoriseret revisor Bjarne Engbjerg-Pedersen vedrørende momssvindel, jf. SAU alm. del - bilag 38.

Spm. 55

Vil der være EU-retlige problemer ved at fjerne tillægsafgiften på alkoholsodavand, eftersom ølbaserede alkoholsodavand bliver væsentligt billigere end eksempelvis spiritusbaserede?

Spm. 56

Har ministeren forelagt spørgsmålet om forskelsbehandling for Europa-Kommissionen i forbindelse med arbejdet i Saneringsudvalget?

Spm. 57

Kan ministeren bekræfte, at der sundhedsmæssigt ikke er nogen forskel på at indtage øl-, vin- eller spiritusbaserede alkoholsodavand?

Spm. 58

Vil det være muligt at indføre én ny sats for alle typer af alkoholsodavand, således at man ikke først skal afgiftsbelægge alkoholsodavand med henholdsvis øl-, vin- eller spiritusafgift og derefter pålægge en tillægsafgift?

Spm. 59

Ministeren bedes vurdere, hvordan det vil påvirke salget i Danmark, og hvor stor en del af salget, der vil komme fra henholdsvis øl-, vin- eller spiritusbaserede alkoholsodavand, hvis tillægsafgiften på alkoholsodavand bliver fjernet.

Spm. 60

Ministeren bedes bekræfte, at visse alkoholsodavand som eksempelvis Summersby godt kan produceres på både øl-, vin- eller spiritusbase, og at der ikke vil være nogen smagsforskel.

Spm. 61

Hvad vil afgiften og udsalgsprisen være på alkoholsodavand produceret på henholdsvis øl-, vin- eller spiritusbase, hvis tillægsafgiften bliver fjernet?

Spm. 62

Vil det være muligt og lovligt i forhold til EU-retten at sænke den danske afgift på alkoholsodavand/cider lavet på vin- eller spiritus ned til niveauet for alkoholsodavand lavet på øl, eksempelvis ved at sænke afgiften for produkter lavet af vin eller spiritus med samlet under 6 pct. alkohol?

Spm. 63

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. november 2017 om digital skat, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I, J og K.

Spm. 64

Ministeren bedes år for år – i kr. og som procent af det samlede budget – redegøre for de budgetmæssige konsekvenser af det statslige omprioriteringsbidrag for henholdsvis SKAT og det samlede skattevæsen i perioden 2018 til 2021. Tallene bedes opgjort i 2018-priser.

Spm. 65

Ministeren bedes år for år – i kr. og som procent af det samlede budget – redegøre for de budgetmæssige konsekvenser af det statslige omprioriteringsbidrag for henholdsvis SKAT og det samlede skattevæsen i perioden 2005 til 2017. Tallene bedes opgjort i 2018-priser.

Spm. 66

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 5 redegøre for, hvordan man har beregnet udgiften på 13,25 mia. kr. til tilbagebetaling af boligskat på baggrund af for høje ejendomsvurderinger. Ministeren bedes med samme beregningsmetode oplyse, hvor stort provenuet ville have været, hvis der på lignende vis skulle betales skat for de ejendomsvurderinger, der har været for lave.

Spm. 67

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 5 redegøre for, hvor meget præcision, der er i den beregning, der har resulteret i, at der nu skal tilbagebetales 13,25 mia. kr. på grund af for høje ejendomsvurderinger, i lyset af, at man ikke kan regne den modsatte vej og komme med et skøn for, hvor meget staten er gået glip af på grund af for lave ejendomsvurderinger.

Spm. 68

Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af ansatte i SKAT-ejendomsvurdering fra 2005-2016.

Spm. 69

Vil ministeren på baggrund af side 13 i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”, hvoraf det fremgår, at der er en række studier, der viser, at deleøkonomi fordrer vækst, kort redegøre for konklusionerne i studierne og oversende studierne til Skatteudvalget?

Spm. 70

Vil ministeren oplyse, hvorfor transportområdet og arbejdstagernes rettigheder ikke er velbelyst i forhold til deleøkonomiske tjenester i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”?

Spm. 71

Vil ministeren oplyse status på det deleøkonomiske panel, herunder hvem der skal deltage i panelet?

Spm. 72

Vil ministeren redegøre for, hvordan en udbygning af challenges.dk vil være med til at fremme deleøkonomiske virksomheder og innovative løsninger? Er der et tal på ambitionerne, nu når regeringen har budgetteret fremadrettet i sit finanslovsforslag?

Spm. 73

Vil ministeren oplyse, hvordan og hvornår regeringen påtænker, at den deleøkonomiske strategi skal evalueres og på hvilket grundlag?

Spm. 74

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at regeringen efterlader et rum til kommunerne i forhold til at fastlægge, hvor mange dage det er tilladt at leje sin bolig ud (90 vs. 30 dage afhængig af registreret platform, men med mulighed for dispensation)? Risikerer man her en skævvridning af landet med de meget liberale kommuner og de mere restriktive?

Spm. 75

Vil ministeren oplyse, hvornår regeringen forventer, at f.eks. informationsplatformen ”deleøkonomien.dk” og ene-adgangen til det offentlige er etableret og i drift?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for den skattemæssige sondring mellem, hvornår man er en privatperson, der udlejer sine aktiver, og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, og hvordan stiller ministeren sig i forhold til løn og overenskomstfastsatte tariffer for f.eks. håndværkerarbejde?

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, om udlejere via platforme fortsat vil kunne indberette manuelt, eller om det fremadrettet skal foregå 100 pct. digitalt via platformene? Hvis det skal ske manuelt, hvordan vil SKAT så sikre sig, at udlejere benytter en ”hvid” platform?

Spm. 78

Vil ministeren på baggrund af regeringens oplysninger om, at der skal indgås aftaler med deleøkonomiske platforme, som skal indberette brugernes indtægter til SKAT, give en status på, hvor mange platforme, der er en aftale med? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til, hvordan regeringen vil imødekomme bekymringen fra deleøkonomiske virksomheder, der påpeger, at det skal sikres, at der ikke bliver en gruppe ”gode” virksomheder, der samarbejder med SKAT, og en anden gruppe af virksomheder uden aftaler med SKAT, der render med alle kunderne?

Spm. 79

Vil ministeren redegøre for, om alle muligheder har været afsøgt for at finde en løsning, der tvinger platformsselskaberne til at indberette indkomstdata til skattemyndighederne, selv om der ikke er tale om et dansk, endsige europæisk selskab?

Spm. 80

Vil ministeren forholde sig til, at det har været på tale i en del andre europæiske lande at kunne kræve, at platformsselskaberne udleverer indkomstdata fra privatpersoner til skattemyndighederne, bl.a. i Norge og Frankrig? Har ministeren og/eller Skatteministeriet været i dialog med disse lande, og hvad har det i givet fald bidraget ti

Spm. 81

Vil ministeren uddybe, hvad der ligger i, at regeringen vil arbejde for en harmoniseret dataindsamling i EU og en digitaliserbar lovgivning? Indgår det i overvejelserne at arbejde for at sikre, at platforme ikke fungerer i skattely, og at der aldrig bliver betalt skat i et EU-land af de gebyrer, som platformene pålægger sine brugere – gebyrer, som alt andet lige må forventes at stige, hvis platformene skal varetage en administrativ ordning på vegne af myndighederne?

Spm. 82

Vil ministeren oplyse, om regeringen via EU's Ministerråd påtænker at opfordre Europa-Kommissionen til at se på de nævnte udfordringer, der er på indberetningssiden for platformsøkonomien?

Spm. 83

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske platforme, og om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den forbindelse?

Spm. 84

Ministeren bedes redegøre for, om offentliggørelsen af Paradise Papers, der dokumenterer, at Facebook er involveret i skattely, har fået ministeren til at ændre holdning i forhold til regeringens modstand mod forslaget om beskatning af it-giganternes omsætning, som betyder, at Danmark pt. indtager samme linje som nogle af EU’s værste skattely Malta, Luxembourg og Irland.

Spm. 85

Ministeren er i artiklen ”Danmark er på linje med skattelylande om it-giganter” bragt i Politiken den 18. september 2017 citeret for at sige, at ”Jeg er altid skeptisk over for nye skatter, og jeg synes, at Europa er hårdt nok beskattet i forvejen.” Mener ministeren at en effektiv beskatning i EU for Facebook på 0,03 pct. og for Google på 0,82 pct. er rimelig, og har afsløringerne af Facebooks involvering i skattely, som bliver dokumenteret i de såkaldte Paradise Papers, fået ministeren til at ændre holdning?

Spm. 86

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Anvendelse af deleøkonomi” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 87

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”momskarrusselsvig/organiseret EU-købssvig mv.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 88

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol - Punktafgifter” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

Spm. 89

Ministeren bedes redegøre for, hvilke dokumentationskrav der er nødvendige for, at man kan opretholde et selskab i et skattely. Ministeren bedes redegøre for, om der i regi af EU eller OECD arbejdes på at skærpe dokumentationskravene for lovligt at have selskab i et skattely. Endelig bedes ministeren også redegøre for de canadiske regler herom, og hvilke krav der her pålægges virksomheder og personer, der har selskaber i skattely, samt om man i Danmark har mulighed for at stille krav om dokumentation af reel aktivitet (f.eks. omsætning og ansatte) samt registrering af reel ejer, før man lovligt kan have selskab i et skattely.

Spm. 90

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. november 2017 om gæld i udlandet, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål L og M.

Spm. 91

Kan ministeren oplyse, om de danske skattemyndigheder vil kunne indhente oplysninger om danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab fra det land, hvor platformsselskabet har hovedsæde på baggrund af bilaterale aftaler eller EU-aftaler med det pågældende land?

Spm. 92

Ministeren nævner i B 82 – svar på spm. 1 (2015-16), at ”Den myndighed, der anmoder om oplysningerne [fra myndighederne i et andet land], skal have en begrundet formodning for, at de oplysninger, der efterspørges, er relevante og findes i det land, der anmodes om oplysningerne”. Kan ministeren oplyse, om det vil være tilstrækkeligt for myndighederne at have kendskab til, at en person har udlejet sin bolig via en platform, der har hovedsæde i det pågældende land og dermed ligger inde med oplysninger om indkomst mm.?

Spm. 93

Kan ministeren oplyse, hvordan ministeriet betragter digital aktivitet i forhold til princippet om fast driftssted?

Spm. 94

Ved behandlingen af B 82 (2015-16) nævnte ministeren, at det kunne komme på tale at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi. Er det noget, ministeren stadig agter at se nærmere på?

Spm. 95

Kan ministeren oplyse, om det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indberette brugeres indkomst fra platformsselskaber til skattemyndighederne?

Spm. 96

Kan ministeren oplyse, om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres indkomst til skattemyndighederne.

Spm. 97

Vil ministeren redegøre for status på BEPS, herunder specifikt arbejdet med opstramning af definitionen af fast driftssted, transfer pricing- og CFC-reglerne, både i Danmark, EU og OECD?Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samrådsspørgsmål O-R.

Spm. 98

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. november 2017 fra HORESTA vedrørende foretræde om national deleøkonomisk strategi, jf. SAU alm. del - bilag 51.

Spm. 99

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2017 fra Byg1By vedrørende foretræde om momsfritagelse for foreninger, jf. SAU alm. del - bilag 56.

Spm. 100

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del (2017-18) – spørgsmål 46 redegøre for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager følgende justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter:- Vedrørende regler for tynd kapitalisering i relation til selskabsskattelovens § 11 hæves grænsen for beskæring af fradrag fra, at egenkapitalen udgør 20 pct. af gælden til nu at udgøre 25 pct. af gælden. Reglens anvendelse finder sted for gæld, der overstiger 5 mio. kr. frem for de nugældende 10 mio. kr.- Vedrørende regler for renteloft og EBIT i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, så ændres de nugældende regler for bundgrænsen, hvor man ikke kan fradragsbeskære nettofinansieringsudgifter, fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. - Vedrørende EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C sænkes grænsen for, hvornår man ikke kan fradrage nettofinansieringsudgifter fra de nugældende regler, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst til en ny grænse, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 50 pct. af den skattepligtige indkomst. Ministeren bedes fremsende provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.

Spm. 101

Kan ministeren oplyse, hvor stor en årlig indtjening danske Airbnb værter har haft på at udleje deres bolig inden for de sidste tre år? Det ønskes herunder oplyst, hvor stort spændet er fra dem, der tjener mest, til dem, der tjener mindst. Såfremt ministeren ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil ministeren så efterspørge oplysningerne hos Airbnb?

Spm. 102

Kan ministeren bekræfte, at der er danske Airbnb værter, der tjener op mod en halv million kr. om året eller mere på at udleje deres bolig? Såfremt ministeren ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil ministeren så efterspørge oplysningerne hos Airbnb?

Spm. 103

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 16. november 2017, jf. SAU alm. del - bilag 61.

Spm. 104

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra HORESTA anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 16. november 2017, jf. SAU alm. del - bilag 62.

Spm. 105

Ministeren bedes i forlængelse af svar på FIU alm. del (2017-18) - spørgsmål 24 redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsbeskatning af overnormal profit på 5 pct., hvor skattebasen alene udgøres af den overnormale profit. Der bedes udregnet på tre definitioner, hvor overnormal profit defineres ved henholdsvis en profit, der overskrider 10 pct., 15 pct. og 20 pct. Beregningen skal ikke inkludere ændringer i kulbrintebeskatningen, ligesom fiskeriet heller ikke skal inkluderes. Provenuet bedes opgjort i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning.

Spm. 106

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler – herunder også for den 99. percentil af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen som de er aftalt i erhvervspakken ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017”.

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og for de for Skatteudvalget relevante sager under Estlands EU-formandskab i 2. halvår 2017.

Spm. 108

Kan ministeren redegøre for de kriterier, der førte til, at forsikringsmæglere blev indplaceret i samme lønsumsafgiftsgruppe, som eksempelvis banker og pengeinstitutter, når forsikringsmæglerne ikke er en finansiel virksomhed? Og hvorfor skal forsikringsmæglererhvervet pålægges forhøjet afgift, når erhvervet ikke selv foretager finansielle transaktioner, som f.eks. banker og forsikringsselskaber?

Spm. 109

Hvad er årsagen til, at man ikke skelner mellem f.eks. forsikringsselskaber, der jo leverer finansielle ydelse direkte til kunder på både pensions- og skadesområdet, og så forsikringsmæglervirksomheder, der skaber transparens og konkurrence ved at sikre udbud blandt leverandører af sådanne ydelser. Forsikringsmægleren er kundens repræsentant – en uvildig rådgiver, der er med til at sikre konkurrence på forsikringsmarkedet, og som de eneste er forsikringsmæglere både forpligtet til og har det som forretningsformål at skabe bedre vilkår for kunderne.

Spm. 110

Foreligger der eller har ministeren taget initiativ til en undersøgelse, der kan vise, hvorvidt forhøjelsen af lønsumsafgiften førte til fald i beskæftigelsen i mæglerbranchen som følge af den yderligere konkurrenceforvridende situation, det har skabt, da udenlandske forsikringsmæglere ikke betaler lønsumsafgift?

Spm. 111

Er der efter ministerens opfattelse noget til hinder for, at man kunne redefinere mæglervirksomhedernes indplacering i beregningen af lønsumsafgift?

Spm. 112

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at indføre en ressourcerente-betinget beskatning af fiskeriet, der svarer til beskatningen af Nordsøen. Ministeren bedes her friholde kystfiskeriet og garnfiskere fra denne ekstra beskatning. Ministeren bedes opgive provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 113

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021. Ministeren bedes for samme periode redegøre for den samlede skatteudgift både i 2006-2016 og skønnet frem til 2021. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad merprovenuet ville være, hvis man erstattede lønsumsafgiften med en balanceskat. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved indførsel af en balanceskat på henholdsvis 0,05 pct., 0,07 pct. og 0,1 pct. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, og efter adfærd samt i varig virkning.

Spm. 114

Vil ministeren estimere kursværdien af den del af restancemassen, der udgøres af sagsomkostninger? Vil ministeren i den forbindelse også give et overblik over, hvor stor en del af det samlede antal skyldnere med gæld i form af sagsomkostninger, der har betalingsevne?

Spm. 115

Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at indføre en afgift på virksomheder med mange højtlønnede medarbejdere, hvor virksomheder afgiftspålægges på baggrund af den del af den samlede sum af forskellige lønkomponenter, som overskrider 2 mio. pr. person om året. Ministeren bedes i tabelform oplyse provenuet for en afgiftssats på henholdsvis 2,5 pct., 5 pct., 7,5 pct. og 10 pct.

Spm. 116

Ministeren bedes oplyse, hvad det årlige provenu vil være af at indføre en særlig skat på fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger 2 mio. kroner. Ministeren bedes angive provenuvirkningen for en skattesats på henholdsvis 2,5 pct., 5 pct., 7,5 pct. og 10 pct.

Spm. 117

Ministeren bedes med udgangspunkt i tabellen, der præsenteres i SAU alm. del (2017-18) – endeligt svar på spørgsmål 51, redegøre for, hvorledes det vil påvirke fordelingen af personlige indkomstskatter og afgifter, såfremt topskatten bliver afskaffet.

Spm. 118

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs indsats – Transfer Pricing i perioden 2010-2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes foretage dette skøn over provenuet pr. årsværk på de sager, der er endeligt afsluttet. Ministeren bedes lave en samlet gennemsnitlig beregning over nettoprovenuet i hele perioden.

Spm. 119

Ministeren bedes som opfølgning på sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 16 kommentere den efterfølgende henvendelse af 29. november 2017 fra Jens Larsen, jf. SAU alm. del – bilag 76.

Spm. 120

Hvad er begrundelsen for, at brug af el i transportsektoren ikke er med i den såkaldte e-ticket ordning (kvoteordning for brug af VE i transportsektoren)?

Spm. 121

Hvilken påvirkning skønnes det, at ville have på brugen af forskellige drivmidler i transportsektoren, såfremt el inkluderes i e-ticket ordningen?

Spm. 122

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, herunder momsfrie ydelser, som relaterer sig til virksomhedsbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag. Opgørelsen bedes fremsendt i tabelform.

Spm. 123

Ministeren bedes redegøre for de foreløbige konsekvenser af Panama Papers, herunder det køb af informationer, der blev gennemført med en anonym informant. Yderligere bedes ministeren redegøre for det samlede antal sager, det danske skattevæsen har rejst i forbindelse med Panama Papers, provenuet ved de allerede afgjorte sager samt provenupotentialet for de 35 sager, der er sendt til afgørelse, men endnu ikke er afgjort mv. Endelig bedes ministeren oplyse, om de fire afgjorte sager er accepteret af skatteyderne, eller om der er sager på vej i domstolene om disse sager.

Spm. 124

Ministeren bedes redegøre for, hvilke forhold der gælder for skatteydere, som selv melder sig i forbindelse med sager om skattely og skatteunddragelse.

Spm. 125

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del (2017-18) - endeligt svar på spørgsmål 51 for hvert indkomstpercentil angive, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der stammer fra overførselsindkomst.

Spm. 126

Ministeren bedes redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen til følgende model:- Boligejeren betaler den samme løbende boligbeskatning, som følger af det nuværende system, og fra 2021 betaler man efter de regler, der er vedtaget med den seneste boligaftale. - Der indføres en exitbeskatning ved udtræden af boligmarkedet, hvor man beskattes med 50 pct. af fortjenesten ved salg (dvs. forskel mellem købspris og salgspris fraregnet istandsættelse, forbedringer m.v.). - I denne fortjeneste fratrækkes dog den samlede løbende skattebetaling, som boligejeren har haft siden erhvervelse af den ejendom, der betales exitskat af. Det rentefradrag, som boligejeren har modtaget, mens vedkommende har ejet ejendommen, og som relaterer sig til boliglånet, vil dog blive modregnet fra den skatteindbetaling, der kan fradrages i exit-beskatningen.- Hvis man skifter ejendom ved køb/salg, vil modellen tilbyde muligheden for, at den beregnede skat indefryses som prioritet, hvis man køber en ny ejendom. Ministeren bedes foretage beregningen på denne model i tre former – en hvor man både kan modregne ejendomsværdiskat og grundskyld, og en model, hvor man kun kan modregne ejendomsværdiskat, samt en model, hvor man slet ikke kan fradrage den løbende boligbeskatning i en exit-skat, dvs. at man reelt betaler både løbende boligskatter og exit-beskatning.Ministeren bedes foretage denne provenuvurdering i alle år fra 2018-2050 i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i varig virkning.

Spm. 127

Vil ministeren, jf. sin udtalelse til samrådet om konkursrytteri den 7. december 2017 (SAU alm. del – samrådsspørgsmål G, H og N), redegøre for, hvordan lempelserne i reglerne om revisionspligt har medført en reel besparelse for virksomhederne på 1,5 milliard kroner?

Spm. 128

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december 2017 om konkursrytteri, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E, F, G, H og N.

Spm. 129

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december 2017 om konkursrytteri, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E, F, G, H og N.

Spm. 130

Vil ministeren, såfremt det ikke er muligt at opnå enighed i OECD-regi om at forhindre skattely, arbejde for, at der i EU bliver stillet forslag om at pålægge europæiske banker og øvrige banker, der opererer i EU, at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi, som en parallel til reguleringen i forhold til hvidvask?

Spm. 131

Ministeren bedes på baggrund af finanslovsaftalen for 2018 opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 588 (folketingsåret 2015-16).

Spm. 132

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen på indkomstdeciler – herunder også for den 99. percentil af henholdsvis boligjobordningen, fjernelse af skat på arbejdsgiverbetalt telefon og fjernelse af udligningsskatten, som de er aftalt i Aftale om Finansloven for 2018.

Spm. 133

Ministeren bedes redegøre for, hvordan Aftalen om Finanslov for 2018 samlet påvirker Gini-koefficienten.

Spm. 134

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor skattelettelsen bliver, når udligningsskatten fjernes for personer, der har pensionsudbetalinger over beløbsgrænsen. Ministeren bedes opgøre skattelettelsen i kroner og øre for pensionsudbetalinger startende med 400.000 kr. gående op til 1 million kr. i 100.000 kr. intervaller, samt opgøre hvor mange personer der i de nævnte intervaller har pensionsudbetalinger af denne størrelse.

Spm. 135

Ministeren bedes oplyse udviklingen i virksomhedernes overskud – før skat – i Danmark som procentandel af BNP. Ministeren bedes angive svaret i tabelform, så langt tilbage det er muligt.

Spm. 136

Ministeren bedes redegøre for lønandelen – før skat – af BNP i Danmark. Ministeren bedes angive svaret i tabelform, så langt tilbage det er muligt.

Spm. 137

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”mikrovirksomheder” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 138

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol i udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 139

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Virksomhedsskatteordningen (VSO)” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 140

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Boligjob” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 141

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 142

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Kildeskat – udbytter, renter og royalty” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Spm. 143

Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.