L 121 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ungarn.

Loven indebærer, at regeringen kan tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ungarn, som afløser den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1978.

Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark og Ungarn kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager fra den anden stat, og om, hvordan dobbeltbeskatning undgås.

Overenskomsten omhandler bl.a. regler om beskatning af udbytter, renter og royalties og offentlige ydelser. Det indgår også, at private pensioner kan beskattes i kildestaten, hvis denne stat har givet fradrag for indbetalingerne. Der er i den forbindelse aftalt en overgangsordning for personer, som den 27. april 2011 var hjemmehørende i Ungarn og var begyndt at modtage pension, så disse personer bevarer den fritagelse for dansk beskatning af deres danske private pension, som de har efter den nuværende overenskomst.

Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden, så Danmark som bopælsstat nedsætter sin skat af indkomst fra Ungarn med den skat, der er betalt i Ungarn af denne indkomst. Nedsættelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske skat, der falder på den ungarske indkomst.

Fremsat den: 28. marts 2012. Forslag som fremsat.

Vedtaget den: 24. maj 2012. Forslag som vedtaget.
Lov nr: 474 af 30. maj 2012

Bilag

Bilag 1

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

1. udkast til betænkning

Bilag 3

Betænkning afgivet den 9. maj 2012

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.