Folketingsbilag 4. september 2019 - 11. september 2019

Almindelig del

Bilag

Bilag 35

Rigsrevisionens beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Bilag 36

Henvendelse af 5/9-19 fra KPMG Acor Tax om høringssvar til Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

Bilag 37

Præsentation fra Hejm Vilsgaard Advokaters foretræde for udvalget den 12/9-19 om dobbeltbeskatning af aktionærlån

Bilag 38

Invitation til teknisk briefing om Brexit 13/9-19

Spørgsmål og svar

Spm. 1

I forlængelse af de fortrolige svar på SAU alm. del – spørgsmål 128 og 226 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse, hvor meget udbytteskat der er refunderet via den i svarene omtalte ordning, hvor et bestemt dansk selskab har kunne håndtere udbytterefusion til ejerne af de ADR-beviser, der var udstedt på selskabet, siden dens indgåelse. Opgørelsen bedes lavet samlet, og med opgørelse af beløb for hvert år ordningen var gældende, både i 2019-priser og løbende priser. Ligeledes bedes ministeren uddybe, hvorfor aftalen i 2015 blev opsagt.

Spm. 17

Borgere, der er indehaver af en ejendom på maksimalt 5,5 hektar, er tidligere blevet opkrævet ejendomsskatter efter reglerne for en boligejendom frem for en landbrugsejendom, hvilket blev ændret med vedtagelsen af Ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslag nr. L 211 (folketingsåret 2016-17), hvor der samtidig blev indført en tilbagebetalingsordning til de berørte borgere. I den forbindelse bedes ministeren bekræfte, at hvis en genberegning af ejendomsskatter resulterer i et beløb, der for et eller flere år er lavere end de oprindeligt beregnede ejendomsskatter, så skal forskellen udbetales som kompensation. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de berørte borgere kan forvente kompensationen udbetalt, såfremt de er berettiget hertil.

Spm. 18

Ministeren bedes beregne, hvad en afgift på 250 kr. pr. udledt ton CO2 fra alle fly, der letter fra danske lufthavne (inkl. CO2-ækvivalenter fra andre drivhusgasser fra flytrafik), vil give i statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd hvert år i årene 2020-2030 samt varigt. Beregningerne skal antage, at afgiften kun gælder for de første 1.500 km.

Spm. 19

Hvornår forventer ministeren at gennemføre tredoblingen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, som det også fremgår i regeringens forståelsespapir?

Spm. 20

Ministeren bedes redegøre for, om det forventede provenu på 750 mio. kr. fra en radikal flyskat på 250 kr. pr. ton CO2 udledt i forbindelse med rejsen er retvisende. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om provenuet er medregnet adfærdsændringer og risiko for mindre udbytte fra statens ejerandel i Københavns Lufthavn som følge af færre flyafgange.

Spm. 21

Hvornår forventer ministeren at indføre en balanceskat på finansielle institutioner som foreslået i ”Danmark er for lille til store forskelle”?

Spm. 22

Hvornår forventer ministeren at hæve arbejdsskadeafgiften mm. i forbindelse med styrkelse af arbejdsmiljø som foreslået i ”Danmark er for lille til store forskelle”?

Spm. 23

Hvornår forventer ministeren at indføre en skat på streamingtjenester som Netflix og HBO, jf. ”S-udspil: Netflix og HBO skal bidrage til finansieringen af dansk indhold” på DR.dk den 21. februar 2018?

Spm. 27

Hvornår forventer ministeren at fordoble arveafgiften for arv over 3 mio. kr., som det fremgik af ”Danmark er for lille til store forskelle”?

Spm. 28

Hvornår forventer ministeren at indføre en afgift på plastik og kemi, som det fremgik af ”Gør gode tider bedre – for alle”?

Spm. 29

Vil ministeren redegøre for, om det stadig er Skatteministeriets holdning, at en genindførelse af afgiften på PVC, ftalater og PVC-folier vil have begrænset miljømæssige konsekvenser, idet afgifterne ikke længere vurderes at have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekter, jf. SAU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 114 (folketingsår 2018-19, 1. samling)?

Spm. 30

Hvornår forventer ministeren at indføre en afgift på biografbilletter, jf. ”Socialdemokratiet: Biografer skal betale for nye danske blockbustere” i Politiken den 2. oktober 2018?

Spm. 33

Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, jf. SAU alm. del – bilag 22, at "(...) Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne afslutte oprydningen i november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde, og at Skatteministeriet ikke længere forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivelsessystem”. Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den samlede restancemasse, der henholdsvis vil blive forældet efter november 2021, og hvor stor en del der ikke menes at kunne konverteres til det nye inddrivelsessystem. I svaret bedes tallene opgjort i mia. kr. både i nominel værdi og i kursværdi. Endvidere bedes det samme opgjort for de ikke inddrivelige restancer.

Spm. 34

Vil ministeren på baggrund af Statsrevisorernes konklusion til Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, jf. SAU alm. del – bilag 22, om at man ikke kan overholde deadline sat til november 2021, skabe det fornødne lovgrundlag for en yderligere forlængelse af forældelsesfristerne på gamle restancer? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, om der planlægges nye store afskrivninger, og i så fald hvor meget der skal afskrives opgjort i mia. kr. både i nominel værdi og i kursværdi.

Spm. 35

Ministeren bedes redegøre for beskatningsreglerne vedrørende ejendomsaktier. Det gælder både reglerne for beskatning af ejendomsaktier i danske selskaber og i udenlandske selskaber, herunder også i relation til den multilaterale konvention og de gældendedobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes ydermere redegøre for om vedtagelsen af lovforslag nr. L 160 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) får konsekvenser for den skattemæssige behandling af ejendomsaktier.

Spm. 36

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18), at ”Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest opgjort til 2,9 pct. for indkomståret 2018).” Ministeren bedes eksemplificere dette ved to regneeksempler på virksomheder med forskellige ratioer mellem aktiver og nettofinansieringsudgifter, således at: -Virksomhed A har aktiver til en skattemæssig værdi på 500 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 1,5 mia. kr. -Virksomhed B har aktiver til en skattemæssig værdi på 100 mio. kr. og nettofinansieringsudgifter for 10 mia. kr. Her bedes anvendt enten den i svar nr. 100 opgivne standardforrentningssats på 2,9 pct. for 2018 eller den sats, der anvendes i 2019, for så vidt den reguleres. Ministeren bedes også angive, hvilken skattemæssig værdi fradraget er sat til. Endelig bedes ministeren foretage den samme beregning for virksomhed A og B, hvis standardforrentningssatsen er sat til 2 pct.

Spm. 56

Vil ministeren redegøre for provenuet samt effekten på det danske CO2-udslip af en forhøjelse af CO2-afgiften med henholdsvis 33 pct. og 50 pct. I svaret bedes pronuet opgjort før adfærd og tilbageløb, efter tilbageløb og efter adfærd og tilbageløb. Endvidere bedes væsentlige usikkerheder beskrevet.

Spm. 57

Ministeren bedes oplyse de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter.

Spm. 58

Ministeren bedes vurdere, om det vil være foreneligt med EU’s regler at sidestille gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter), med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgiften, jf. elafgiftslovens §11, herunder om det vil være muligt at gøre dette alene i forhold til elafgiften, men ikke afgiften på brændsler. Hvis det ikke vurderes at være foreneligt, bedes ministeren anføre de konkrete EU-regler, der står i vejen for dette.

Spm. 59

Ministeren bedes oplyse, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis gruppen af lønsumsafgiftspligtige virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter), får adgang til refusion af energiafgifter på lige fod med momspligtige virksomheder. Ministeren bedes angive det umiddelbare provenutab og provenutabet efter tilbageløb og adfærd. Svaret bedes opdelt i henholdsvis elafgiften og afgiften på brændsler.

Spm. 60

Er ministeren enig i, at det er helt urimeligt, at kakaomælk er fritaget for chokoladeafgift, mens der bliver pålagt en – meget høj – afgift på plantebaseret kakaodrik? Såfremt ministeren er uenig, bedes det oplyst, hvilke argumenter der er for denne forskelsbehandling.

Spm. 61

Er der nogen lovteknisk, EU-retslig eller anden juridisk begrundelse for, at § 1, stk. 2, nr. 3 i Chokoladeafgiftsloven, der undtager kakaomælk fra chokoladeafgift, ikke kan udvides til også at gælde andre kakaodrikke som f.eks. plantebaserede kakaodrik – i betragtning af, at både ”drik” og ”kakao” må antages at være veldefinerede begreber?

Spm. 62

Er ministeren enig i, at provenutabet ved at afgiftsfritage plantebaserede kakaodrik fra chokoladeafgiften vil være minimalt, da afgiften er så høj, at salget af plantebaseret kakaodrik – og dermed provenuet – er minimalt? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at afgiftsfritage plantebaserede kakaodrikke fra chokoladeafgiften.

Spm. 63

Ministeren bedes i skemaform opliste samtlige gebyrer og rentesatser, som SKAT kan pålægge borgere og virksomheder ved for sent indbetalte skatter og afgifter, så man får overblik over renter og gebyrer ved den enkelte fristoverskridelse, herunder ønskes det for rentesatser tydeligt anført, om renten er en års-rente eller en månedsrente, og endvidere oplyst, om den fulde rente pålignes, så snart betalingsdatoen overskrides, eller om det kun er den forholdsmæssige del af renten, svarende til antallet af dage betalingen forfalder for sent, der pålægges.

Spm. 64

Skatteministeriet har tidligere medregnet risikoen for, at grænsehandlen sættes i system, når selvfinansieringsgraden og de samfundsøkonomisk optimale afgifter beregnes for cigaretter. Vil ministeren oplyse, om denne risiko fortsat indgår i den seneste opgørelse i Skatteøkonomisk redegørelse 2019, og i givet fald, hvilken rolle den spiller for resultaterne, samt såfremt den ikke indgår, hvad selvfinansieringsgraden og det optimale afgiftsniveau er inkl. denne effekt?

Spm. 65

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved kombinationen af 1) at nedsætte renteloftet for virksomheders nettofinansieringsudgifter fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 100 (folketingsåret 2017-18) og 2) en nedsættelse af standardforretningssatsen fra 2,7 pct. til 2 pct., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 36. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 66

Er det ministerens opfattelse, at der kan være en negativ sammenhæng mellem forhøjede spilleafgifter for online spiludbydere og statens provenu?

Spm. 67

Vil ministeren sikre, at der bliver udarbejdet opdaterede beregninger af provenueffekten ved at hæve spilleafgiften for online spiludbydere?

Spm. 68

Hvis spilleafgiften hæves markant, kan der være risiko for, at flere virksomheder vil have vanskeligt ved at få deres danske forretning til at give et tilfredsstillende afkast, og at danske spillere i højere grad vil vælge udenlandske udbydere. Er ministeren enig i, at det vil svække forbrugerbeskyttelsen, hvis danske spillere skifter fra dansk regulerede spiludbydere til uregulerede eller udenlandske udbydere, som ikke er omfattet af dansk regulering?

Spm. 69

Er ministeren enig i, at et skifte fra dansk regulerede spiludbydere til uregulerede eller udenlandske udbydere, som ikke betaler spilleafgift i Danmark, vil indebære en svækkelse af provenuindtægterne fra udbud af væddemål og udbud af spil i et onlinekasino?

Spm. 70

Ministeren bedes kommentere på konklusionen fra rapporten ”Licensing system for online gambling- Which tax-rate yields both high channelization and high tax revenues”, som Copenhagen Economics i 2016 har udarbejdet omkring det optimale afgiftsniveau på onlinespilområdet i Sverige, og som illustrerer, at den optimale spilleafgift for onlinespiludbydere i Sverige er på mellem 15 og 20 pct.

Spm. 71

Vil ministeren bekræfte, at Portugal, Italien og England og flere andre lande i EU har gjort det generelt skattepligtigt for onlinespiludbydere at betale spilleafgift af deres overskud i de respektive lande, som onlinespiludbyderne modtager spil fra, også selvom spiludbyderne ikke har spilletilladelse eller reklamerer for deres produkter i disse lande?

Spm. 72

Vil ministeren oplyse, om regeringen vil indføre differentierede cigaretpriser og i bekræftende fald hvornår?

Spm. 73

I forlængelse af svar på SAU alm. del spørgsmål 35 bedes ministeren skønne over, hvad det potentielle merprovenu for den danske statskasse vil være, såfremt dansk ret tilpasses, så Danmark har mulighed for at anvende den udvidede adgang til beskatning af ejendomsaktier, jf. artikel 9 i den multilaterale konvention og artikel 13, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.

Spm. 74

Ministeren bedes i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 38 oplyse, hvordan ministeren vil løse sagen, og hvad det vil have af provenumæssige konsekvenser.

Spm. 75

Vil ministeren kommentere præsentationen fra Hejm Vilsgaard Advokaters foretræde for udvalget den 12/9-19 om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 37?

Spm. 76

Ministeren bedes opgøre provenueffekter, arbejdsudbudsvirkninger samt effekten på udlændinge beskæftiget i Danmark, hvis vederlagskravet i bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere under 35 år sænkes til 35.000 kr. om måneden.

Spm. 77

Den 1. april 2011 udsendte Skatteministeriet pressemeddelelsen ”Skattekontrol af kapitalfonde har høj prioritet”, hvoraf det fremgår, at 31 sager vedrørende kapiltalfondsejere og multinationale koncerner enten var afgjort eller i gang med at blive undersøgt. Ministeren bedes oplyse:- hvordan arbejdet med at inddrive de over fem mia. kr. er skredet frem siden 2011?- hvor mange af de dengang 31 sager er under behandling ved danske domstole i dag? - hvor mange af sagerne er afsluttet? - hvor stor en samlet skattebetaling har de evt. afsluttede sager resulteret i? - hvornår forventes det, at den næste dom falder?Der henvises endvidere til SAU alm. del – bilag 288-290 (folketingsåret 2015-16).

Spm. 78

Med udgangspunkt i den forventede investering på samlet 21 mia. kr. i Thyra-feltet bedes ministeren redegøre for, hvor stor en skattefordel selskaberne bag investeringen vil få fordelt på de kommende år og samlet.

Spm. 79

Ministeren bedes redegøre for status på arbejdet med at få tilbagebetalt uberettiget udbetalt udbytterefusion i forbindelse med udbyttesagen. Endvidere bedes ministeren opgøre, antallet af anlagte sager, hvor stort et beløb, der er anlagt sager for, i hvor mange sager der er indgået forlig og resultatet af disse forlig.

Spm. 80

Vil ministeren opgøre antallet af familieejede virksomheder og tilhørende arbejdspladser fordelt på landets 98 kommuner? Besvarelsen bedes desuden indeholde en opgørelse af andelen af virksomhederne i de enkelte kommuner, som er familieejet.

Spm. 81

Ministeren bedes redegøre for fradragsreglerne for tab på unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer samt redegøre for, hvor stort det økonomiske omfang af fradrag på tab fra unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer i den personlige indkomst har været årligt fra 2015-2018 i kr.

Spm. 82

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet ville være, hvis fradragsreglerne for tab på unoterede aktier og tilsvarende værdipapirer svarer til fradragsreglerne for tab på værdipapirer, der handles på et reguleret marked. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.