Folketingsbilag 6. juni 2018 - 13. juni 2018

Almindelig del

Bilag

Bilag 212

Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 22. juni 2018 som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 213

Henvendelse af 12/6-18 fra Wøldike vedrørende beskatning af aktionærlån

Spørgsmål og svar

Spm. 361

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af de samlede restancer der udgøres af IVS selskaber.

Spm. 372

Ministeren bedes oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved indkomst fra arbejde, samt oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved forskellige arbejdsfrie gevinster såsom afkast på investeringer, aktieavancer, udbytter, arv, salg af ejendomme m.v. Ministeren bedes opstille svaret i en tabel.

Spm. 401

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en skattelettelse de 1.000 største boer havde fået, hvis der ikke havde været nogen bo- og gaveafgift i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Svaret bedes både oplyst i samlet skattelettelse i antal kr. for de 1.000 største boer, den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. for hver af boerne iblandt de 1.000 største boer og endelig som en andel af den samlede skattelettelse, som en afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil give anledning til i det pågældende år.

Spm. 405

Ministeren bedes oversende en oversigt over niveauet af arvebeskatning for store arvesummer (over 10 mio. kr.) i Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Holland og Finland.

Spm. 406

Ministeren bedes i tabelform redegøre for samtlige muligheder for at gennemføre generationsskifte i virksomheder på baggrund af de nuværende skatteregler, herunder reglerne for skattemæssig succession, gaveoverdragelse, almindeligt salg af aktier eller anparter, lån etc.

Spm. 407

Ministeren bedes oplyse gennemsnitsformuen for personer over 17 år i antal kr. ekskl. pensionsformue fordelt på kommuner.

Spm. 408

Ministeren bedes oplyse andelen af afdøde, enlige personer, som havde en nettoformue på mere end 282.000 kr. året før de døde, fordelt på kommuner i det senest tilgængelige år. Svaret bedes oplyst i en sorteret tabel, hvor kommunen med den største andel vises øverst og så fremdeles.

Spm. 409

Ministeren bedes oplyse de ti kommuner, hvor borgerne har den største gennemsnitlige nettoformue i antal kr., samt de ti kommuner, hvor borgerne har den mindste gennemsnitlige nettoformue. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvor store nettoformuer borgerne i de ti rigeste og de ti fattigste kommuner i gennemsnit har i antal kr.

Spm. 410

Ministeren bedes i antal kr. oplyse den gennemsnitlige nettoformue hos afdøde enlige personer i året før deres død, fordelt på kommuner i det seneste tilgængelige år. Svaret bedes oplyst i en sorteret tabel, hvor kommunen med den største gennemsnitlige formue vises øverst og så fremdeles.

Spm. 411

Ministeren bedes i antal kr. oplyse den gennemsnitlige nettoformue hos de 100 afdøde enlige personer, der året før deres død havde den største nettoformue.

Spm. 412

Ministeren bedes oplyse, hvor mange formue-percentiler, startende fra det nederste percentil, for afdøde enlige personer, hvor formuen opgøres året før deres død, som vil skulle inkluderes i en summering, førend denne sum vil være lige så stor som nettoformuen for de 100 afdøde enlige personer, der året før deres død havde den største formue.

Spm. 414

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 391 (folketingsåret 2016-17), således at tal for 2018 også inkluderes i Tabel 1.

Spm. 415

Ministeren bedes oplyse det forventede provenu ved at forøge afgiftssatserne fra 20 til 30 pct. for henholdsvis udbud af væddemål (§ 6 i lov om afgifter af spil) og udbud af spil i et onlinekasino (§ 11 i lov om afgifter af spil). I svaret bedes provenueffekten ved at hæve afgiften opgjort for hvert procentpoint fra 20-30 pct. Provenueffekterne bedes opgjort som umiddelbar effekt, effekt efter tilbageløb samt effekt efter forventede adfærdsændringer.

Spm. 417

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. maj 2018 om fjernelse af revisionspligten, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål AI.

Spm. 444

Kan ministeren bekræfte, at en folkepensionist, der i 2019 starter udbetaling fra dennes ratepensioner og livrenter, fortsat i 2019 kan indbetale til sin ordning med aldersopsparing uden at blive ramt af afgiften på 40 pct.? Denne afgift vil først blive pligtig og aktuel, hvis pensionisten fra og med 2020 foretager indbetaling til sin aldersopsparing, efter at denne i 2019 startede med at få udbetaling fra ratepension og livrente, og da vil afgiften kun ramme den del af indbetalingen, der årligt overstiger grundbeløbet på 4.600 kr. (2010-niveau).

Spm. 451

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af skattemedarbejdere i perioden 2011-2015.

Spm. 456

Ministeren bedes oplyse, hvad de provenumæssige effekter vil være, hvis forsikringsafgiften på lystfartøjer sænkes til 1 pct. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvilken effekt afgiftssænkningen vil have på grænsehandlen i form af lystfartøjer, der bliver vinteropbevaret, serviceret og repareret i udlandet. Endelig bedes ministeren oplyse, hvilke elementer Skatteministeriet medtager, når ministeriet skal vurdere grænsehandlen.

Spm. 457

Ministeren bedes oplyse, hvad de provenumæssige effekter vil være, hvis forsikringsafgiften på lystfartøjer halveres. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvilken effekt afgiftssænkningen vil have på grænsehandlen i form af lystfartøjer, der bliver vinteropbevaret, serviceret og repareret i udlandet. Endelig bedes ministeren oplyse, hvilke elementer Skatteministeriet medtager, når ministeriet skal vurdere grænsehandlen.

Spm. 458

Ministeren bedes i absolutte tal og i skematisk form oplyse det totale antal indregistrerede elbiler, herunder antallet af elbiler indregistreret til henholdsvis private bilister, virksomheder, udlejningsvirksomheder med leje for øje og til offentlige myndigheder (herunder kommuner), år for år for de sidste 15 år. For elbiler indregistreret til private og til erhvervsvirksomheder bedes særskilt opgjort andelen af elbiler fra producenten Tesla.

Spm. 459

Vil ministeren oplyse, hvorvidt SKAT fortsat måler virksomheders oplevede opdagelsesrisiko for henholdsvis skattesnyd og sort arbejde som tidligere gjort i SKATs årlige holdningsundersøgelse, senest i 2014-udgaven, og hvis ja, oplyse om andelen af virksomheder, der oplevede opdagelsesrisikoen som høj eller meget høj for alle tilgængelige årstal i perioden 2014 - 2018? Hvis SKAT ikke længere måler og/eller offentliggør virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for skattesnyd og sort arbejde, bedes ministeren redegøre for grundlaget herfor.

Spm. 460

Vil ministeren oplyse, hvor mange årsværk Erhvervsstyrelsen har tilknyttet sit erhvervsrettede tilsyn og kontrol generelt, og bekæmpelse af hvidvask specifikt? Ministeren bedes i samme ombæring oplyse udviklingen i antallet af årsværk fra 2006 og frem til i dag, 2018.

Spm. 461

Vil ministeren oplyse, hvorvidt det oplyste skatte- og momsgab i SKATs udgivelse "Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne - indkomståret 2014", jf. SAU alm. del – bilag 92, er det mest opdaterede og tilgængelige tal på skatte- og momsgabet blandt små og mellemstore virksomheder? I afkræftende fald bedes ministeren oplyse de nyeste tal, samt hvor stol en del af skatte- og momsgabet, som kan henføres til virksomheder, hvor der er begået fejl med vilje.

Spm. 462

Ministeren bedes oplyse: - den gennemsnitlige skattetrækprocent for den øverste indkomstpercentil på baggrund af de nyeste tilgængelige tal,- den gennemsnitlige skattetrækprocent for de danskere, som tjener mere end 1 mio. kr. om året og- den gennemsnitlige skattetrækprocent for de danskere, som har en årsindtjening i størrelsesordenen mellem 498.900 (topskattegrænsen) og 1 mio. kr.

Spm. 463

Ministeren bedes oplyse de provenumæssige konsekvenser af at hæve bundfradraget for bo- og gaveafgiften fra de nuværende 289.000 kr. til 500.000 kr. samt at indføre en ny og højere afgiftssats på 30 pct. for de dele af boet, som overstiger 3 mio. kr. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse den fordelingsmæssige virkning af en sådan omlægning. Herunder hvilken skattestigning de 100 mest formuende vil opleve, hvordan skattelettelsen/stigningen fordeler sig på tværs af deciler samt hvordan de fire typiske familietyper (HK’er på mindsteløn, LO’er, funktionær og direktør) forventes at blive påvirket.

Spm. 464

Vil ministeren oplyse, hvad den aktuelle situation er omkring efterforskningen af sagen om svindel med udbytteskat?

Spm. 465

Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er foretaget nogen anholdelser i sagen, og hvorfor de danske myndigheder ikke har krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru anholdt og udleveret til Danmark, når der har været mulighed herfor?

Spm. 466

Ministeren bedes oversende de konkrete skøn for stigningen i grænsehandlen af øl, vin, sodavand, chokolade og slik, som man forventede ville indtræffe som konsekvens af indekseringen af afgifterne i lovforslag nr. L197 (folketingssamling 2011-12). Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvorvidt man vurderer, at der var tale om retvisende skøn, og om skatteøkonomisk Redegørelse 2018 og den seneste status over grænsehandel, som viser generelt fald i grænsehandlen siden 2012, giver anledning til at opdatere skønnene for, hvordan afgiftsstigninger konkret påvirker grænsehandlen.

Spm. 467

Kan ministeren oplyse, hvornår der forventes svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 af 3. april 2018?

Samrådsspørgsmål

Spm. AQ

Samrådsspm. om at oplyse om den danske regerings arbejde med og målsætning for udformningen af CBCR (Country-by-country-reporting) i EU, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.