Folketingsbilag 9. marts 2019 - 16. marts 2019

Nye lovforslag

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).
Fremsat den 15. marts 2019

Vedtagne lovforslag

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).
Vedtaget den 14. marts 2019

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).
Vedtaget den 14. marts 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 8

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019 af skatteministeren

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 11. marts 2019

Bilag 13

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 14

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 5

Plancher anvendt den 14. marts 2019 under den teknisk gennemgang af lovforslaget v/skatteministeren

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 6

Betænkning afgivet den 14. marts 2019

L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 6

Betænkning afgivet den 14. marts 2019

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om baggrunden for, at man fremadrettet vil afvige fra det klare kriterie om, at beskatning skal ske der, hvor ledelsens sæde er placeret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilke konsekvenser det får for Danmark, at man vælger den såkaldt forenklede LOB-bestemmelse, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om konsekvenser for den nuværende danske praksis vedrørende transfer pricing, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvilke kompetencer der vil blive fjernet fra de nationale skattemyndigheder i relation til den internationale voldgift, jf. artikel 18, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om afgørelser truffet af kompetente instanser i Danmark aldrig kan omgøres af den internationale voldgift, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra Plesner, vedrørende Konventionens Del VI, om at tvister under dobbeltbeskatningsoverenskomster kan afgøres ved voldgiftsprocedure, til skatteministeren

L 179 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 177 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).

Bilag

Bilag 1

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget

Bilag 3

Høringssvar, fra skatteministeren
Oversendelsesskrivelse til SAU
Høringssvar

Almindelig del

Bilag

Bilag 160

Fortroligt dokument

Bilag 161

Orientering om hovedkonklusionerne i eksternt review af EUTK-implementeringen af EU-Toldkodeksen

Bilag 162

Henvendelse af 7/3-19 fra Kirsten Sydendal om lige opstarts-SU for alle 18-årige

Bilag 163

Kopi af svar fra erhvervsministeren på ERU alm. del – spørgsmål 160 om kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer om Erhvervsministeriets udmelding og undersøgelse om revision

Bilag 164

Kopi af henvendelse af 11/3-19 fra A/S Dansk Shell om overskudsvarme

Bilag 165

Tal og tendenser om social dumping - marts 2019

Bilag 166

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)

Bilag 167

Orientering om hastelovforslag om forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug, fra skatteministeren

Bilag 168

Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2018/19

Bilag 169

Internt dokument

Bilag 170

Orientering om evaluering af stramningerne på leasingområdet

Bilag 171

Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Bilag 172

Orientering om National Reformprogram 2019

Bilag 173

Henvendelse af 15/3-19 fra Danish Online Gambling Association (DOGA) om spilbranchens adfærdskodeks

Spørgsmål og svar

Spm. 199

Vil ministeren oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres? Opgørelsen ønskes skematisk for de enkelte elementer i udspillet og for udspillet samlet set.

Spm. 200

Vil ministeren redegøre for, hvilke effekter det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« har på den disponible indkomst? Redegørelsen skal indeholde Både de elementer, der påvirker den disponible indkomst direkte og indirekte, fordelt på deciler for hvert enkelt initiativ og samlet set. Effekten for det 10. decil bedes opgjort på percentiler.

Spm. 201

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i kr. for en HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk LO’er i lejebolig, en typisk LO’er i ejerbolig, en funktionær i ejerbolig, en funktionær i lejebolig, en pensionist i lejebolig, en direktør i ejerbolig samt gennemsnittet for henholdsvis de 100 danskere og de 1000 dansker, der vil få mest ud af skatteplanen, så frem at alle elementer af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« gennemføres?

Spm. 202

Vil ministeren oversende en opgørelse af den samlede skattenedsættelse, som Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« giver, fordelt på landets kommuner? Tabellen bedes opstillet, så de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største gevinst, fremgår først?

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, opgjort så de kommuner, der grundet mange arbejdsløse borgere, vil skulle spare mest, fremgår først?

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvordan Det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« kan antages at påvirke uligheden? Der ønskes både medregnet elementer, der direkte påvirke befolkningens disponible indkomst, samt elementer der indirekte påvirker befolkningens disponible indkomst i form af initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug og derfor skønnes at have fordelingsvirkning?

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning både før og efter tilbageløb isoleret vil være for den danske stat årligt de næste 20 år, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme, som Skatteministeriet er fortaler for, blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ, og de hidtil afgiftsfritagne anlæg blev beskattet?

Spm. 268

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning vil være, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ og mængden af overskudsvarme fordobles og substituerer afgiftsfritaget varme fra biomasse?

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Spm. 279

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 280

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.

Spm. 288

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Spm. 306

Hvis man ønsker en provenuneutral omlægning fra bo- og gaveafgift på 15 pct. på virksomheder til en forhøjet selskabsskat i 10 år efter overdragelsen, hvor høj skal selskabsskatten for de pågældende virksomheder så være i den periode?

Spm. 310

Ministeren bedes opdatere besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 186, folketingsåret 2013-14, der dækker forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sverige og Tyskland for udvalgte typer af virksomheder i handels- og servicesektoren.

Spm. 311

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 278 redegøre for, hvilken empiri der danner baggrund for at antage, at grænsehandel alene vil have negativ adfærdseffekt på 1,9 mia. kr. ud af et umiddelbart provenu på 3,4 mia. kr. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvor stor en andel af mindreprovenuet der kommer fra lastbiler, og hvor stor en del af mindreprovenuet der kommer fra personbiler.

Spm. 312

Ministeren bedes levere en opgørelse for salget af benzin og diesel i Danmark samt prisudvikling (inkl. afgiftsændringer) på månedsbasis fra 2014-2018 sammenholdt med udviklingen af det samlede transportarbejde.

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?

Spm. 314

I svar på SAU alm del – spørgsmål 10 fremgår det, at langt de fleste kager som udgangspunkt ikke er afgiftspligtige. Vil ministeren redegøre for, hvordan han kommer frem til denne antagelse?

Spm. 315

Under antagelse af, at alle bagere fremstiller deres kager på forskellige måder, bedes ministeren oplyse, om han mener, at alle bagere bør anmode om bindende svar for alle deres kager for at skabe sikkerhed om, hvilke produkter der skal beskattes?

Spm. 316

Ministeren bedes redegøre for, hvordan chokoladeafgiften skal afregnes af en romkugle, der er lavet af usolgt wienerbrød og lignende kager, der er rørt sammen med kakao, marmelade og lidt rom, og efterfølgende er rullet i chokolade og kokos, hvoraf romkuglen nogle gange vil være 100 pct. dækket af chokolade og andre gange ikke.

Spm. 317

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales chokoladeafgift af Sarah Bernhardt kager, der opbygningsmæssigt ligner en flødebolle, men hvor skummet er erstattet af en chokoladecreme. Endvidere bedes ministeren, om han mener, at der er en forskel på, om et produkt er fyldt med creme eller med skummasse. Såfremt ministeren mener, at der afgiftsmæssigt er forskel på skum og creme, bedes ministeren redegøre for, hvor meget skum, der skal piskes i en creme, før den bliver til skum.

Spm. 318

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Spm. 319

Hvor stor en andel af den danske produktion af gylle er ubehandlet i årene 2017 og 2018, og hvad er den forventede andel i årene 2019-2025?

Spm. 320

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på henholdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Spm. 321

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilafgifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

Spm. 322

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland. Der henvises til artiklen på Version2.dk ”Gamblingmyndighederne truede Valve: Handel med loot boxes er blokeret i Holland” fra den 21. juni 2018.

Spm. 323

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.

Spm. 324

Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste i provenu, hvis chokoladeafgiftsloven blev forenklet, således at afgiften alene blev pålagt slik og chokolade, der er solgt i detailhandlen, mens der ikke var afgift på kiks, kager m.v.

Spm. 325

Er ministeren enig i, at en forenkling af chokoladeafgiftsloven, således at der alene er afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen vil medføre en stor administrativ lettelse både for erhvervslivet men også for Skatteforvaltningen, der skal kontrollere chokoladeafgiftsloven?

Spm. 326

Ministeren bedes redegøre for, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven, hvor man alene har afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen, vil være i overensstemmelse med EU-retten. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at spørge Kommissionen, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Spm. 327

Mener ministeren, at det er problematisk, at der i dag er chokoladeafgift på visse kiks og kager, men ikke på alle?

Spm. 328

Ministeren udtaler til TV 2, at chokoladeafgiften årligt indbringer 1,5 mia. kr., jf. artiklen ”Joachim B. sender minister på arbejde med chokolade-spørgsmål” bragt på Tv2’s hjemmeside den 14. marts 2019. Ministeren bedes oplyse om dette tal er fremkommet ved en afskaffelse af afgiften efter adfærd og tilbageløb.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.