Folketingsbilag 4. oktober 2022 - 4. oktober 2022

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 650

Der har de seneste måneder været omtaler af en række leasingselskaber, som bevidst eller ubevidst omgår lovgivningen og dermed unddrager statskassen for indtægter fra forholdsmæssig registreringsafgift. Hvor stort et beløb mener ministeren, at statskassen går glip af, og hvad agter ministeren at gøre ved dette potentielt manglende provenu til den danske statskasse?

Spm. 780

Når en feriebolig udlejes beskattes lejeindtægten. For så vidt angår el og vand betaler gæsten efter opholdet for sit forbrug, der af husejer betales til forsyningsselskabet. Gæstens forbrug af el og vand er skattepligtig indtægt for ejeren af ferieboligen. Dermed bliver lejen for forbrug af el og vand højere, end den udgift som ejeren af ferieboligen skal betale til forsyningsselskabet. Udover en forhøjelse af den faktiske udgift, så er beskatningen af forbruget også en dobbeltbeskatning, da der er indeholdt afgifter og moms i den udgift, som ejeren af ferieboligen betaler til forsyningsselskabet. Vil ministeren oplyse, hvor stort provenuet fra beskatningen af forbrug af el og vand i ferieboliger er?

Spm. 814

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. september 2022 om moms på fitness og investeringsforeninger, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål X-Z.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 10

Om Skattestyrelsens forslag om, at der bl.a. vil blive pålagt landets fitnesscentre moms på 25 pct.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.