Folketingsbilag 9. februar 2019 - 16. februar 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 15/2-19 fra Landbrug & Fødevarer om at indføre godtgørelse for afgiftsberigtigede varer på lager i forbindelse med afskaffelsen af afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om at bekræfte, at det af Saneringsrapporten fra 2017 fremgår, at det ikke vurderedes, at der var grundlag for at afskaffe foderfosfatafgiften, til skatteministeren

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 2

MFU spm. om lovforslaget bør ændres, således at der indføres et standardfradrag for brugere af kollektiv trafik, der passerer broen som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, til skatteministeren

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om, hvornår de skærpede krav til fosforlofter træder i kraft, til skatteministeren

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om at redegøre for den samfundsøkonomiske beregning for Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys bro) efter indførelsen af standardfradraget for personer, der passere broen i bil som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at stille ændringsforslag, der sikrer, at personer, der passerer Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys bro) i kollektiv transport som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, får et fradrag på 12 kr. pr. passage, som personer der passerer broen i bil, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen og virkningen på Gini-koefficienten af nedsættelsen af bundskatten sammenlignet med en tilsvarende nedsættelse af kommuneskatten, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 141

MEP-spørgsmål om cum-ex-skandalen/udbytteskatskandalen

Bilag 142

Henvendelse af 13/2-19 fra Jørgen Larsen vedrørende privat skattesag herunder frister for klagesager

Spørgsmål og svar

Spm. 220

Ministeren bedes besvare SAU alm. del – spørgsmål 140 igen, således at skattegælden fordeles på landsdele, som der spørges til, og ikke på regioner.

Spm. 231

Vil ministeren beregne effekten på offentlige finanser og arbejdsudbuddet ved at indføre den svenske hjemmeserviceordning i Danmark?

Spm. 264

Er regeringen enig i, at puljen til overskudsvarme, som er beskrevet i Energiforliget, ikke skal gå til at erstatte faldende indtægter fra kulafgifter?

Spm. 265

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige afgiftsprovenu fra kul til brug for energi for staten fra kulværkerne i Odense, Esbjerg og Aalborg forventes at være fra 2018 til værkerne er udfasede?

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning både før og efter tilbageløb isoleret vil være for den danske stat årligt de næste 20 år, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme, som Skatteministeriet er fortaler for, blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ, og de hidtil afgiftsfritagne anlæg blev beskattet?

Spm. 267

Vil ministeren oplyse, hvad statens provenu på overskudsvarme vil være, hvis virksomheder med afgiftsfritagne anlæg fra 2020 betalte reduceret overskudsvarmeafgift på 5 kr./GJ opgjort for hvert år de næste tyve år?

Spm. 268

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning vil være, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ og mængden af overskudsvarme fordobles og substituerer afgiftsfritaget varme fra biomasse?

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Spm. 270

I forlængelse af supplerende svar på SAU alm. del – spørgsmål 161 bedes ministeren i fortrolig form oversende den efterspurgte korrespondance mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft fra perioden den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015.

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.