Folketingsbilag 12. marts 2019 - 12. marts 2019

Almindelig del

Bilag

Bilag 165

Tal og tendenser om social dumping - marts 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Spm. 312

Ministeren bedes levere en opgørelse for salget af benzin og diesel i Danmark samt prisudvikling (inkl. afgiftsændringer) på månedsbasis fra 2014-2018 sammenholdt med udviklingen af det samlede transportarbejde.

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?

Spm. 314

I svar på SAU alm del – spørgsmål 10 fremgår det, at langt de fleste kager som udgangspunkt ikke er afgiftspligtige. Vil ministeren redegøre for, hvordan han kommer frem til denne antagelse?

Spm. 315

Under antagelse af, at alle bagere fremstiller deres kager på forskellige måder, bedes ministeren oplyse, om han mener, at alle bagere bør anmode om bindende svar for alle deres kager for at skabe sikkerhed om, hvilke produkter der skal beskattes?

Spm. 316

Ministeren bedes redegøre for, hvordan chokoladeafgiften skal afregnes af en romkugle, der er lavet af usolgt wienerbrød og lignende kager, der er rørt sammen med kakao, marmelade og lidt rom, og efterfølgende er rullet i chokolade og kokos, hvoraf romkuglen nogle gange vil være 100 pct. dækket af chokolade og andre gange ikke.

Spm. 317

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales chokoladeafgift af Sarah Bernhardt kager, der opbygningsmæssigt ligner en flødebolle, men hvor skummet er erstattet af en chokoladecreme. Endvidere bedes ministeren, om han mener, at der er en forskel på, om et produkt er fyldt med creme eller med skummasse. Såfremt ministeren mener, at der afgiftsmæssigt er forskel på skum og creme, bedes ministeren redegøre for, hvor meget skum, der skal piskes i en creme, før den bliver til skum.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.