Folketingsbilag 13. marts 2019 - 20. marts 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 8

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019 af skatteministeren

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 13

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 14

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 5

Plancher anvendt den 14. marts 2019 under den teknisk gennemgang af lovforslaget v/skatteministeren

L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 6

Betænkning afgivet den 14. marts 2019

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 6

Betænkning afgivet den 14. marts 2019

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om baggrunden for, at man fremadrettet vil afvige fra det klare kriterie om, at beskatning skal ske der, hvor ledelsens sæde er placeret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilke konsekvenser det får for Danmark, at man vælger den såkaldt forenklede LOB-bestemmelse, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om konsekvenser for den nuværende danske praksis vedrørende transfer pricing, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvilke kompetencer der vil blive fjernet fra de nationale skattemyndigheder i relation til den internationale voldgift, jf. artikel 18, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om afgørelser truffet af kompetente instanser i Danmark aldrig kan omgøres af den internationale voldgift, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra Plesner, vedrørende Konventionens Del VI, om at tvister under dobbeltbeskatningsoverenskomster kan afgøres ved voldgiftsprocedure, til skatteministeren

L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 179 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 177 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 179 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.).

Bilag

Bilag 3

Svar på spørgsmål om geotermi stillet under førstebehandling, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).

Bilag

Bilag 1

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget

Bilag 3

Høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Bilag 5

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 6

Supplerende høringsskema, fra skatteministeren

Bilag 7

Orientering om lovforslaget, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvordan Skatteministeriet er kommer frem til, at provenuet fra registreringsafgiften ikke vil ændre sig som følge af udskydelsen m.v., til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilken effekt lovforslaget har på klimaet, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilken effekt lovforslaget har på regeringens målsætning om, at alle nye biler i 2030 skal være lav-emissionsbiler og fra 2035 nul-emissionsbiler, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 166

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)

Bilag 167

Orientering om hastelovforslag om forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug, fra skatteministeren

Bilag 168

Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2018/19

Bilag 169

Internt dokument

Bilag 170

Orientering om evaluering af stramningerne på leasingområdet

Bilag 171

Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Bilag 172

Orientering om National Reformprogram 2019

Bilag 173

Henvendelse af 15/3-19 fra Danish Online Gambling Association (DOGA) om spilbranchens adfærdskodeks

Bilag 174

Internt dokument

Bilag 175

Henvendelse af 18/3-18 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån

Bilag 176

Internt dokument

Bilag 177

Status for arbejdet med regnskabet for § 38. Skatter og afgifter

Bilag 178

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Bilag 179

Tal og tendenser fra Gældsstyrelsen - Inddrivelsesprovenu for 2018 samt pressemeddelese

Bilag 180

Mål- og resultatplaner for 2019 for Skatteministeriets ni styrelser

Bilag 181

En skatteforvaltning i fremdrift - Skatteforvaltningen 2025 – Fornyet oplæg til politisk samling

Spørgsmål og svar

Spm. 199

Vil ministeren oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres? Opgørelsen ønskes skematisk for de enkelte elementer i udspillet og for udspillet samlet set.

Spm. 200

Vil ministeren redegøre for, hvilke effekter det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« har på den disponible indkomst? Redegørelsen skal indeholde Både de elementer, der påvirker den disponible indkomst direkte og indirekte, fordelt på deciler for hvert enkelt initiativ og samlet set. Effekten for det 10. decil bedes opgjort på percentiler.

Spm. 201

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i kr. for en HK’er på mindsteløn i lejebolig, en typisk LO’er i lejebolig, en typisk LO’er i ejerbolig, en funktionær i ejerbolig, en funktionær i lejebolig, en pensionist i lejebolig, en direktør i ejerbolig samt gennemsnittet for henholdsvis de 100 danskere og de 1000 dansker, der vil få mest ud af skatteplanen, så frem at alle elementer af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« gennemføres?

Spm. 202

Vil ministeren oversende en opgørelse af den samlede skattenedsættelse, som Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« giver, fordelt på landets kommuner? Tabellen bedes opstillet, så de kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt opnår den største gevinst, fremgår først?

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, opgjort så de kommuner, der grundet mange arbejdsløse borgere, vil skulle spare mest, fremgår først?

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvordan Det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie« kan antages at påvirke uligheden? Der ønskes både medregnet elementer, der direkte påvirke befolkningens disponible indkomst, samt elementer der indirekte påvirker befolkningens disponible indkomst i form af initiativer udmøntet gennem det offentlige forbrug og derfor skønnes at have fordelingsvirkning?

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Spm. 279

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 280

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.

Spm. 281

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet i forlængelse af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr. Der henvises til artiklen ”Dansker har fået afskrevet 1,5 mio. i gæld til det offentlige”: bragt på 24syv.dk den 19. februar 2019.

Spm. 282

Ministeren bedes opgjort med intervaller på 50.000 kr. oplyse, hvor mange personer, der har fået afskrevet gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes underopdele hvert interval på 50.000 kr. i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld.

Spm. 286

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, ikke længere indeholder specificerede opgørelser af de i tabel 4 opgjorte forskellige segmenter (eksempelvis moms, A-skat, selskabsskat m.v., se f.eks. kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018, jf. SAU alm. del – bilag 238 (folketingsåret 2017-18)), så der ikke længere oplyses, hvorfra inddrivelseskrav stammer? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren agter at oplyse dette fremadrettet.

Spm. 287

I den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, fremgår det af sidste afsnit, at SKAT/Gældsstyrelsen igen ikke overholder måltallet for inddrivelsen for 2018, samt at der vil blive fremsat nye mål for Gældsstyrelsen. Er det ministerens holdning, at de nye mål skal være opgjort på baggrund af de oplyste kursværdier af offentlige restancer eller på baggrund af andre måltal?

Spm. 288

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Spm. 292

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 sende et opdateret svar vedrørende mindrereguleringen af SU, hvor man udover at fjerne mindrereguleringen i 2020-2021 også tilbageruller mindrereguleringen fra årene 2018 og 2019 således, at der fjernes mindre regulering af SU’en i 2018, 2019, 2020 og 2021. Ministeren bedes på baggrund af dette opdatere tabel 4.

Spm. 294

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2019 fra Henrik Hageman, jf. SAU alm. del – bilag 150, om bankernes dokumentationskrav til frivillige foreninger, der opleves voldsomt bureaukratiske og tidsrøvende, og herunder redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til en lempelse af gældende regler for kontrol med mindre private foreninger og foranledige, at bankerne administrerer reglerne smidigere end nu?

Spm. 295

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2019 fra Ida Randal om godtgørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, jf. SAU alm. del - bilag 151.

Spm. 306

Hvis man ønsker en provenuneutral omlægning fra bo- og gaveafgift på 15 pct. på virksomheder til en forhøjet selskabsskat i 10 år efter overdragelsen, hvor høj skal selskabsskatten for de pågældende virksomheder så være i den periode?

Spm. 318

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Spm. 319

Hvor stor en andel af den danske produktion af gylle er ubehandlet i årene 2017 og 2018, og hvad er den forventede andel i årene 2019-2025?

Spm. 320

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på henholdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Spm. 321

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilafgifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

Spm. 322

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland. Der henvises til artiklen på Version2.dk ”Gamblingmyndighederne truede Valve: Handel med loot boxes er blokeret i Holland” fra den 21. juni 2018.

Spm. 323

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.

Spm. 324

Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste i provenu, hvis chokoladeafgiftsloven blev forenklet, således at afgiften alene blev pålagt slik og chokolade, der er solgt i detailhandlen, mens der ikke var afgift på kiks, kager m.v.

Spm. 325

Er ministeren enig i, at en forenkling af chokoladeafgiftsloven, således at der alene er afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen vil medføre en stor administrativ lettelse både for erhvervslivet men også for Skatteforvaltningen, der skal kontrollere chokoladeafgiftsloven?

Spm. 326

Ministeren bedes redegøre for, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven, hvor man alene har afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen, vil være i overensstemmelse med EU-retten. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at spørge Kommissionen, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Spm. 327

Mener ministeren, at det er problematisk, at der i dag er chokoladeafgift på visse kiks og kager, men ikke på alle?

Spm. 328

Ministeren udtaler til TV 2, at chokoladeafgiften årligt indbringer 1,5 mia. kr., jf. artiklen ”Joachim B. sender minister på arbejde med chokolade-spørgsmål” bragt på Tv2’s hjemmeside den 14. marts 2019. Ministeren bedes oplyse om dette tal er fremkommet ved en afskaffelse af afgiften efter adfærd og tilbageløb.

Spm. 329

Ministeren bedes på baggrund af publikationen ”Skatter og afgifter er lempet med godt 27 mia. kr.” offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 6. februar 2019, der redegøre for skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode, opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 330

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Spm. 331

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 175.

Spm. 332

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 redegøre for, hvordan Projekt Skattely indgår i den nye organisation under CEBIS. Ministeren bedes specificere dette for de tre hovedområder CEBIS analyse, CEBIS leaks og CEBIS Money Transfer selskaber. Ministeren bedes skønne over, hvad denne opgaveoverførsel vil svare til i årsværk.

Spm. 333

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely i 2017 havde et realiseret årsværksforbrug på 41,8 årsværk. Det fremgår tillige, at CEBIS i perioden januar-august 2018 samlet havde et årsværksforbrug på 27,1. Vil ministeren redegøre for, om dette reelt betyder, at man har nedprioriteret indsatsen mod skattely, og om dette svarer til det aftalte i ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse”. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvilke dele af Projekt Skattelys opgaveportefølje der ikke længere bliver løst givet det forhold, at 1) man har anvendt færre årsværk, og 2) at der også løses nye opgaver i regi af CEBIS som f.eks. afdelingen for leaks, der må formodes at primært beskæftige sig med lækkede data.

Spm. 334

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely blev finansieret af bevillingen Styrket indsats mod skattely og hvidvask, som udløb i 2018. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som en del af ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse” fortsatte bevillingen af projektet. I denne forbindelse bedes ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 423, folketingsåret 2016-17, jf. tabel 1, med tal for 2017. Ministeren bedes kommentere på, om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu.

Spm. 335

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på Projekt Money Transfer, herunder oplyse, hvor mange årsværk man planlægger at tilknytte projektet for 2019, hvor projektet skal være placeret organisatorisk, samt hvorfor det lille projekt om Money Transfer selskaber med et årsværksforbrug på 0,8 årsværk for januar-august 2018 ikke er placeret organisatorisk under resten af projekt Money Transfer, men under CEBIS. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Money Transfer ikke er lagt ind under CEBIS.

Spm. 336

Ministeren bedes redegøre for, hvordan statens udbetaling af rentefradraget til fradragsberettigede personer har fordelt sig på de ti indkomstdeciler for hvert af årene i perioden 2008-2018, samt for perioden samlet set. Opgørelsen bedes opstillet i tabelformat og for hver af indkomstdecilerne oplyst i både absolutte tal samt som andel af statens samlede udbetaling af renteudgifter til fradragsberettigede personer i det pågældende år.

Spm. 337

Kan ministeren bekræfte, som det fremgår af svar på S 5 (folketingsåret 2016-17), at de oplysninger som de hollandske skattemyndigheder har udleveret til Danmark omfatter alle registrerede Uber-chauffører i Danmark?

Spm. 338

Kan ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder foretog den spontane udveksling, fordi der var en konkret mistanke mod netop disse chauffører, eller fordi selskabet Uber var i søgelyset, fordi de ikke ville indberette indtægter fra deres chauffører?

Spm. 339

Vil ministeren oplyse, hvordan de hollandske skattemyndigheder kom i besiddelse af oplysningerne om de danske Uber-chauffører?

Spm. 340

Vil ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder også har udleveret oplysninger vedrørende danske Uber-chaufførers indkomst i 2016 og 2017?

Spm. 341

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 271, at ”Spontan udveksling af oplysninger kan, som det fremgår af artikel 9, fx ske, når en medlemsstat har grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat.”. I Danmark har der været en del debat om skatteunddragelse i forbindelse med platformsselskaber, der f.eks. formidler udlejning af boliger. I nogle tilfælde er der også tale om, at platformsselskaberne har hovedsæde i andre EU-lande. Vil en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat, være forudsigeligt relevant til en spontan udveksling eller en udveksling efter en anmodning fra Danmark?

Spm. 342

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, der er selvstændige erhvervsdrivende i regi af udbringningsfirmaet Wolt, der indberetter deres indtægter til Skatteforvaltningen.

Spm. 343

Ministeren bedes oplyse, hvad Skatteforvaltningen har gjort for at sikre, at Wolt-cykelbudene indberetter deres indtægter.

Spm. 344

Ministeren bedes vurdere, om der sker skatteunddragelse hos Wolt-budene i lighed med sagerne om Uber-chaufførernes manglende indberetning af indtægter.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.