Folketingsbilag 13. juni 2021 - 20. juni 2021

Almindelig del

Bilag

Bilag 263

Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Bilag 264

Internt dokument

Bilag 265

Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner

Bilag 266

Publikation fra Skattestyrelsen: Samlet status på A-skattelån I-III

Bilag 267

Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2020

Bilag 268

Orientering om It-tilsynets trykprøvning af det nye ejendomsvurderingssystem ICE (bilag 1 er fortroligt og omdeles særskilt)

Bilag 269

Fortroligt dokument

Bilag 270

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19 hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer) (lovudkast), fra skatteministeren

Bilag 271

Internt dokument

Bilag 272

Publikation fra Skattestyrelsen: Aktuelle skattetal - Antal biler i Danmark

Spørgsmål og svar

Spm. 376

Ministeren bedes redegøre for det statslige provenu, herunder virkningen på strukturel saldo, såfremt den årlige inddrivelse af SU-gæld for udenlandske studerende steg med henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.

Spm. 441

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 206, således at gebyrbeløbet i 2021 fremgår? Ministeren bedes endvidere oplyse provenuet fra hvert enkelt gebyr i årene 2015-2020 og det forventede provenu i hvert af årene 2021-2025 i 2021-niveau. Provenuet bedes opgjort i umiddelbarvirkning, efter tilbage og efter tilbage og adfærd. Endelig bedes ministeren for hvert enkelt gebyr oplyse, om gebyret indekseres eller på anden vis reguleres.

Spm. 491

Vil ministeren – evt. fortroligt – oplyse, i hvor mange tilfælde virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms, ender op med momsgæld til staten, og i hvor mange tilfælde der er konstateret momssvindel i virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms?

Spm. 521

Ministeren bedes redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinstloven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige både ved eftergivelse af renter, som debitor har fået fradrag for, og renter, som debitor ikke har fået fradrag, f.eks. renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er fradragsberettiget, og hvor der således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9 (modregningsadgang).

Spm. 522

Af ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 364 fremgår, at en skattepligtig gevinst efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning ved eftergivelse af rentegæld skal reduceres med den rentefradragsbegrænsning, der sker efter ligningslovens § 5, stk. 9, som konsekvens af, at fradraget for renterne er ophævet. Hjemmelsgrundlaget fremgår ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger efter ministerens opfattelse af lovfortolkning. Ministeren stiller samtidigt i udsigt at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for den nuværende retsstilling for debitor ved eftergivelse af gæld i form af låneomkostninger, der vedrører omkostninger til stiftelse af gælden eksempelvis et banklån med en løbetid på mere end 2 år, dvs. hvor låneomkostningerne ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og hvor eftergivelsen sker som led i en tvangsakkord (underskudsbegrænsning med gældseftergivelsen). Endvidere bedes oplyst, om en sådan eftergivelse af låneomkostninger tillagt lånet ved stiftelsen også er fritaget for underskudsbegrænsning på lige fod med eftergivne renter, selvom der ikke er tale om et ophævet fradrag for låneomkostninger efter ligningslovens § 5, stk. 9?

Spm. 523

Er ministeren enig i, at der ikke bør være forskel på en evt. underskudsbegrænsning ved eftergivne renter og ophævede rentefradrag efter ligningslovens § 5, stk. 9, (modregningsadgang) sammenlignet med eftergivelse af øvrige låneomkostninger til kreditor, der ikke er fradrag for, herunder efter ligningslovens § 8, stk. 3?

Spm. 524

Hvis der eksisterer en generel modregningsadgang for den del af gældseftergivelsen, der består af ikke fradragsberettigede låneomkostninger, vil ministeren så oplyse, om denne modregningsadgang så også gælder for andre dele af gældseftergivelsen, som vedrører ydelser fra kreditor, som debitor ikke har fradrag for? Hvis ikke, hvilken lovhjemmel begrunder en forskelsbehandling?

Spm. 526

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste, at give alle virksomheder og private mulighed for afmelde grundskyld på den del af deres jord, som de stiller til rådighed for fri natur og som et offentligt gode, der er tilgængeligt for alle, og som ikke bruges i kommercielt øjemed?

Spm. 527

Vil ministeren bedes redegøre for, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis forslag 7 i Dansk Erhvervs iværksætterpolitik ”Verdens Bedste Iværksætterland” offentliggjort i marts 2021, om at give fradrag for tab ved investeringer i unoterede virksomheder, bliver gennemført?

Spm. 528

Vil ministeren oplyse, hvor store afgifterne (ekskl. moms) er på en gennemsnitlig varebil, såfremt der er tale om en dieselbil henholdsvis en elbil? Der bedes oplyst tal for dels afgifter i forbindelse med køb (registreringsafgift o. lign.), dels den løbende årlige afgift. Der ønskes endvidere tilsvarende oplysninger for en gennemsnitlig lastbil. Endelig bedes ministeren oplyse tal, der angiver det gennemsnitlige årlige antal indregistreringer af henholdsvis vare- og lastbiler.

Spm. 532

Som opfølgning på udbytteskatteskandalen blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det overordnede mandat at vurdere behovet for en justering af udbytteskattereglerne. Arbejdsgruppen udkom i 2017 med rapporten ”Rapport om administration af udbyttebeskatning”. Her anbefaler arbejdsgruppen, at refusionsmuligheden (jf. model 3) kombineres med en voucherordning. Formålet med voucherordning er at søge at imødegå, at der samlet set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at voucherordning kun udgør en ekstra kontrolindsats og således ikke fuldstændigt eliminerer risikoen for, at der refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, når nu arbejdsgruppen anbefalede dette.

Spm. 539

Vil ministeren oplyse, hvilke andre medlemslande der allerede har eller er på vej til at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud som følge af covid-19, herunder hvilke lande der i forvejen (forud for covid-19) giver mulighed for at tilbageføre underskud?

Spm. 540

Er ministeren enig med EU-kommissionen i, at medlemslandenes forskellige regler for behandling af underskud ofte skaber ulige vilkår, og at henstillingen til medlemslandene om at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud, som bygger på bedste praksis, kan bidrage til at skabe lige vilkår for virksomheder i hele Unionen?

Spm. 542

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om en ny udbyttemodel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø – redegøre for mulighederne for hurtigst muligt at etablere hjemmel til at Skatteforvaltningen kan modtage tredjepartsindberetninger fra f.eks. VP Securities, der kan benyttes til kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger, og som ikke behøver at afvente udvikling af et nyt it-system?

Spm. 554

Vil ministeren redegøre for, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det næstmindste provenu og så fremdeles), såfremt følgende finansiering kunne aftales;1) 5 mia. kr. af råderummet,2) 8,5 mia. kr. (råderummet fratrukket det demografiske træk) 3) 19,5 mia. kr. (svarende til hele råderummet)?Endvidere bedes ministeren opgøre den umiddelbare virkning, efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud og BNP. Tallene ønskes opgjort for hver enkel afgift for årene 2021 til og med 2025 og varigt.

Spm. 555

Af lovforslag nr. L 137 (folketingsåret 2020-21) fremgår det, at man i første omgang udsteder advarsel til virksomheder, der indgår i momskarruseller. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som første handling udsteder advarsler til virksomheder, der uforvarende har købt punktafgiftspligtige varer fra ikke-interesseforbundne parter, hvor det ikke er klart for den købende virksomhed, at der ikke er afregnet punktafgifter fra sælger?

Spm. 556

Vil ministeren redegøre for, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side 25 i Helhedsplanen – Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et 5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000 personer i 2025, mens det i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) vurderes, at en reduktion af rentefradraget vil indebære en begrænset reduktion af arbejdsudbuddet?

Spm. 557

Kan ministeren oven på den nye tidsplan for ejendomsvurderinger og It-tilsynets anbefalinger forsikre om, at alle boligejere vil have modtaget deres nye ejendomsvurdering, inden skattereglerne træder i kraft den 1. januar 2024?

Spm. 558

Vil ministeren oplyse, hvad konsekvensen vil være for de nuværende boligejere og potentielle købere, hvis man står og skal handle bolig i f.eks. februar 2024, og der fortsat ikke ligger en ny ejendomsvurdering for boligen på det tidspunkt?

Spm. 559

Er ministeren enig i, at den nye tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger er så stram, at man selv med en meget lille forsinkelse ikke vil kunne nå at få alle ejendomsvurderinger ud inden den 1. januar 2024?

Spm. 560

Vil ministeren give et opdateret skøn over, hvor nøjagtigt det nye ejendomsvurderingssystem forventes at blive, og oplyse, om It-tilsynets arbejde har peget på ting, som kan forbedre nøjagtigheden?

Spm. 561

It-tilsynet skriver, at: ”It-tilsynet har ikke haft lejlighed til at trykprøve programmets udsendelsesplan og -metode i tilstrækkelig grad. Det vil blive gennemført, når der foreligger et tilstrækkelig detaljeret grundlag til efterprøvelse.” Er ministeren enig i, at en af hovedopgaverne for tilsynet netop var at trykprøve programmets udsendelsesplan, og vil ministeren oplyse grunden til, at tilsynet ikke har haft mulighed for netop dette?

Spm. 562

It-tilsynet skriver i deres afrapportering: ”Det er It-tilsynets vurdering, at den nødvendige teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transformation af ICE programmet ikke kan gennemføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen alene.” Ministeren bedes redegøre for, hvordan man vil organisere udviklingsarbejdet fremover, når de nuværende ansvarlige i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke kan løse opgaven alene, og i hvilken grad man vil benytte sig af ekstern bistand.

Spm. 563

I It-tilsynets afrapportering står der følgende under punkt 4 om tidsplan og estimeret økonomi er realistisk: ”Programledelsen skal have et klart mandat og skal tage ansvar for at gennemføre den nødvendige "turn around”, samt have mod til at foretage radikale tilpasninger.” Vil ministeren oplyse, hvilke radikale tilpasninger der planlægges foretaget for at lave det krævede kursskifte?

Spm. 564

Vil ministeren på baggrund af It-tilsynets anbefalinger tage initiativ til, at Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fremadrettet selv opbygger juridisk ekspertise og er ansvarlig for lovmedholdelighed inden for eget fagområde og derved i mindre grad er afhængig af rådgivning fra kammeradvokaten?

Spm. 565

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af omkostningerne til det nye ejendomsvurdering- og ejendomsbeskatningssystem der er gået til kammeradvokaten? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at It-tilsynet anbefaler: ”It-tilsynet anser det for muligt, at Kammeradvokatens deltagelse og store økonomiske belastning af programmet kan reduceres betragteligt.”

Spm. 566

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem kommer et bedre styringsgrundlag og mere effektive styringsværktøjer, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 567

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem sikres en enkel borgerrejse, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 568

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem etableres en automatiseret og produktionsklar it-platform, og at der udarbejdes plan for kritisk vej og kritiske leverancer, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 569

Ministeren bedes oplyse, hvor meget der forventes at blive tabt for statskassen grundet virksomheder, der lukker eller ikke kan betale de udskudte forpligtelser i henhold til de forskellige hjælpepakker på skatteområdet. Er der budgetteret med et tab, hvor stort et tab skønnes det i givet fald at være, og hvorledes forventer man, at det finansieres?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.