Folketingsbilag 13. september 2021 - 13. september 2021

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 651

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, jf. SAU alm. del – bilag 300, specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 og samtidig oplyse, hvor stor en andel af de skatteopkrævninger for i alt 1,5 mia. kr., som blev resultatet af kontrolindsatsen for perioden 2018-2020, der rent faktisk er betalt? Endelig bedes ministeren oplyse, hvorvidt der er nogle fælles karakteristika mellem de personer, som der er foretaget reguleringer for, og i givet fald hvilke.

Spm. 683

Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper, der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensionister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90 og 100 kr.?

Spm. 684

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften, forudsat at gennemsnitsprisen på 20 cigaretter fra 1. januar 2023 politisk besluttes til henholdsvis 65-100 kr., anskueliggjort med 5 kroners intervaller?

Spm. 685

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften forudsat en årlig indeksering af afgiften på 1,8 pct. fra den 1. januar 2022?

Spm. 686

Vil ministeren – evt. med bidrag fra finansministeren – oplyse, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Spm. 687

Vil ministeren redegøre for udviklingen i grænsehandlen med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.? I redegørelsen bedes Sverige blive inkluderet.

Spm. 688

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den illegale handel med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.