Folketingsbilag 14. januar 2018 - 21. januar 2018

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 122 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, spiritusafgiftsloven, lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og vinafgiftsloven (Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation), justering af moderationsordningen for små producenter af øl og afgiftsfritagelse for gas i lightere ved indførsel).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 3

Henvendelse af 21/1-18 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC

Almindelig del

Bilag

Bilag 104

Meddelelse om invitation til Europæisk parlamentarisk uge i Europa-Parlamentet i Bruxelles den 19. og 20. februar 2018

Bilag 105

Henvendelse af 7/1-18 fra Tinamaria vedr. en skattesag

Bilag 106

Internt dokument

Bilag 108

Henvendelse af 17/1-18 fra Salling Efterskole vedrørende opvarmning med egen naturgaskedel til jordvarme

Bilag 109

Notat om intervention i EU-Domstolens sag C-591/17, Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende den tyske vejafgift for person- og varebiler, fra skatteministeren

Bilag 110

Internt dokument

Bilag 111

Henvendelse af 11/1-18 fra Martin Bergmann, Risskov vedr. uddannelsesbidrag

Spørgsmål og svar

Spm. 122

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, herunder momsfrie ydelser, som relaterer sig til virksomhedsbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag. Opgørelsen bedes fremsendt i tabelform.

Spm. 148

Vil ministeren uddybe sine svar på SAU alm. del – spørgsmål 95 og 130 og svare på, om ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi og i samme forbindelse oplyse, om ikke banker i henhold til hvidvaskningsdirektivet registrerer oplysninger, der går ud over bankernes virke, dvs. oplysninger, der ikke alene vedrører forholdet mellem banken og kunden? Vil ministeren desuden redegøre for regelgrundlaget?

Spm. 149

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 106 bedes ministeren oplyse fordelingsvirkningen på det 100. øverste percentil – opdelt i 10 lige store grupper – af henholdsvis investorfradraget og aktiesparekontoen. Svaret bedes oplyses i både procent af disponibel indkomst og i antal kroner.

Spm. 150

Ministeren bedes oplyse den årlige omsætning for virksomheder, der er en del af den digitaliserede økonomi som eksempelvis Facebook, Google, Airbnb m.v., fra 2007 og frem til i dag. Svaret bedes så vidt muligt både gives for Danmark, Norden og EU.

Spm. 151

Ministeren bedes oplyse den årlige profit for virksomheder, der er en del af den digitaliserede økonomi som eksempelvis Facebook, Google, Airbnb m.v., fra 2007 og frem til i dag. Svaret bedes så vidt muligt både gives for Danmark, Norden og EU.

Spm. 152

Ministeren bedes oplyse den varige provenueffekt af at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct. og 25 pct.Det ønskes desuden vurderet, hvordan provenueffekten vil påvirkes, hvis der også indføres en tærskelværdi på 50.000 kr. årligt, hvorunder reklameudgifter fortsat er fuldt fradragsberettigede. Ydermere ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at undtage udgifter til reklamer i nyhedsmedier – eventuelt på baggrund af, om mediet modtager mediestøtte – fra førnævnte reduktion i fradragsretten. Hvis det vurderes muligt, ønskes en yderligere beregning af den varige provenueffekt med inklusion af den nævnte undtagelse. Endelig ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at indføre de førstnævnte fradragsreduktioner for udgifter til søgeordsannoncering og i positivt fald, hvor stor provenueffekten vil være. Det bemærkes, at Danske Medier vurderer, at markedet for søgeordsannoncering i 2015 udgjorde 2,74 mia. kr.

Spm. 155

Ministeren bedes redegøre for Storbritanniens særlige skat på omdirigerede gevinster (profit diverted tax), herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 156

Ministeren bedes redegøre for den australske skat på digitale produkter til australske forbrugere – GST (Goods and Service Tax), herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 157

Ministeren bedes redegøre for Indiens udligningsafgift på 6 pct. på alle betalinger for online-reklamer til virksomheder, der ikke holder til i Indien, herunder hvilket provenu skatten indbringer samt, hvordan den administreres. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for muligheden for at indføre en lignende skat herhjemme.

Spm. 162

Der ønskes en tabel, der viser, hvor mange topskatteydere henholdsvis ikke-topskatteydere der beskattes af fri telefon m.v., hvor stor en andel dette udgør af henholdsvis topskatteydere og ikke-topskatteskatteydere, samt hvor stor provenutabet ved at opgive beskatningen af fri telefon er fordelt på de to grupper af skatteydere.

Spm. 163

Der ønskes en oversigt over skatte- og afgiftslettelser aftalt i løbet af 2017, hvoraf provenutabet fremgår som dels den umiddelbare effekt og dels efter tilbageløb og adfærd for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 164

Der ønskes en opstilling, der viser, hvor meget en lønmodtager betaler i skat af en arbejdsgiverbetalt telefon – som også kan bruges privat – sammenlignet med, hvor meget det koster at have egen mobiltelefon med internetadgang (med typiske abonnementer).

Spm. 178

Vil ministeren oplyse, hvad status er på regeringens tiltag mod svindel med kommanditselskaber? Der henvises til nyheden ”Nye tiltag skal dæmme op for svindel med kommanditselskaber” bragt den 14. november 2017 på Skatteministeriets hjemmeside.

Spm. 179

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvordan der i EU følges op på, at landene, der nu pilles af EU’s sortliste grundet deres hensigtserklæringer om at leve op til EU’s krav, rent faktisk implementerer de nødvendige skridt. Ministeren bedes endvidere bekræfte sit tilsagn om at orientere Skatteudvalget, når der sker ændringer på EU’s sortliste.

Spm. 180

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvem der har besluttet at oprette Code of Conduct Group (Business Taxation), og hvorfor det blev besluttet.

Spm. 181

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den danske selskabsskat, der i de sidste 10 år er betalt af detail- og engroshandelsvirksomheder.

Spm. 182

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af detail- og engroshandelens selskabsskat, der bliver betalt af e-handelsvirksomheder, der ikke har fysiske butikker i Danmark.

Spm. 183

I forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 62 bedes ministeren undersøge, om det inden for rammerne af EU’s strukturdirektiv vil være muligt for Danmark at sænke afgiften på vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand (op til 6 pct.) til niveauet for maltbaserede alkoholsodavand.

Spm. 184

Ministeren bedes beregne, hvad provenuvirkningen vil være af at sænke beskatningen af alkoholsodavand lavet på vin- eller spiritusbase (op til 6 pct.) til niveauet for alkoholsodavand lavet på maltbase.

Spm. 185

Vil ministeren oplyse, hvad de samfundsmæssige effekter i forhold til mersalg og mindre grænsehandel vil være, hvis man sænker beskatningen af alkoholsodavand lavet på vin- eller spiritusbase (op til 6 pct.) til niveauet for alkoholsodavand lavet på maltbase?

Spm. 186

Vil ministeren oplyse, hvor stort et provenu den særlige tillægsafgift på mousserende vine indbringer?

Spm. 187

Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at tillægsafgiften på mousserende vine ikke er blevet indekseret eller reguleret i de sidste mange år?

Spm. 188

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Butikker risikerer regning for at give overskudsvarer væk” bragt på Finans den 14. januar 2018, herunder give mulige bud på, hvorledes momsproblematikken vil kunne løses, så virksomheder ikke straffes for at give varer væk, der ellers bare ville blive kasseret.

Spm. 189

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 undersøge, herunder gerne med udtalelse fra bankerne, hvor stor en byrde det reelt vil være for bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til brugere af platformene og indberetter disse til SKAT?

Spm. 190

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 be- eller afkræfte, at bankernes screening af transaktioner og kundeforhold også baserer sig på geografisk tilhørsforhold, og at registreringer af overførsler fra platformsselskaber oftest vil være fra steder udenfor EU?

Spm. 191

Ministeren nævner følgende i svar på SAU alm del – spørgsmål 148: ”Bankerne er ikke efter hvidvaskloven forpligtet til at undersøge, om en kunde har betalt skat af et beløb eller om kunden påtænker det”. Vil ministeren oplyse, om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil stride imod hvidvaskningsdirektivet?

Spm. 192

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 undersøge om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil kræve en lovændring?

Spm. 193

I forlængelse af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 henledes ministerens opmærksomhed på initiativer taget af de australske myndigheder i forhold til, at banker og andre finansielle institutioner har rapporteringspligt, hvis en borger modtager beløb fra f.eks. Uber. Har ministeren kendskab til disse initiativer fra Australien?

Spm. 194

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/1-18 om uddannelsesbidrag fra Martin Bergmann, jf. SAU alm. del – bilag 111, herunder:-om ministeren kan forklare, hvorfor uddannelsesbidraget typisk går til tidligere ægtefælle, mens det er det myndige barn, der er skattepligtig, -om ministeren har overvejet at ændre loven, så det er barnet, der modtager bidraget direkte og-hvorfor dette bidrag ikke er fradragsberettiget, når børnebidraget er, jf. ministerens logik i svar på SAU alm. del - spørgsmål 40 (folketingsåret 2015-16). Endelig bedes ministeren oplyse, hvor stort et beløb uddannelsesbidraget vurderes at udgøre om året, og hvad det ville koste statskassen i skatteindtægter, hvis det blev afskaffet.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 429

Om den sag, som to vandværker fra Hjørring og Hvidovre netop har tabt i Østre Landsret.

Spm. S 430

Om at man ved vedtagelsen af den nye vandsektorlov i 2009 lovede forbrugere billigere drikkevand og billigere spildevandsbehandling.

Samrådsspørgsmål

Spm. Ø

Samrådsspm. om at redegøre for status for EU’s sortliste, samt årsagerne til at otte lande pilles af listen, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.