Folketingsbilag 15. februar 2018 - 22. februar 2018

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark. (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Almindelig del

Bilag

Bilag 128

Udkast til brev om Undersøgelseskommissionen om SKAT, fra justitsministeren

Bilag 129

EU-note om EU's fremtidige budget post 2020

Bilag 130

Henvendelse af 20/2-18 fra Dansk Metal, Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010 vedrørende udvidelse af DIS ordningen

Bilag 131

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 198

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende kapitalejerudlån. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende kapitalejerudlån, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.

Spm. 199

Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter, der pågår i SKAT vedrørende parcelhusreglen. Hvis ikke der pågår kontrolaktiviteter vedrørende parcelhusreglen, bedes ministeren redegøre for, om man påtænker kontrolaktiviteter og i så fald hvilke.”

Spm. 202

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget bundskatten skal stige såfremt, man ønsker at finansiere licensbetalingen over bundskatten. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvad virkningen er på den disponible indkomst i 100.000 kr. intervaller op til en indkomst på 1 mio. kr.

Spm. 204

Vil ministeren oplyse, hvor meget ordningen vedrørende placering af pensionsopsparing i unoterede aktier, som med regeringens erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder” foreslås lempet, er blevet benyttet siden indførelsen i 2005? Og vil ministeren i forlængelse heraf – hvis muligt – oplyse, i hvilke brancher pensionsmidlerne er blevet investeret?

Spm. 206

Vil ministeren tilvejebringe en 10 års oversigt over udviklingen i statens indtægter fra råstofafgiften på sand, sten og grus, herunder en oversigt over antallet af involverede kommuner?

Spm. 207

Vil ministeren tilvejebringe en oversigt over, hvor meget råstofafgiften på sand, sten og grus har tilført statskassen i provenu de sidste 10 år, alene på sand, sten og grus udvundet i Hedensted Kommune?

Spm. 208

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen gør sig tanker om at sikre, at råstofafgiften på sand, sten og grus fremadrettet helt eller delvist bør tildeles de kommuner, som lægger areal til udvindingen og dermed også har de infrastrukturelle udgifter, der opstår på grund af den intensive udvinding, eksempelvis investeringer i vejforlægninger, trafik- og støjsikring, omfartsveje og andre relaterede udgifter?

Spm. 212

Ministeren skriver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 162: ”Forslaget ventes at medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon. I mange tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende regler fri telefon. De vil med forslaget – og såfremt arbejdsgiveren tillader det – kunne anvende arbejdstelefonen som fri telefon uden at blive beskattet heraf. Dertil kommer personer, der ikke med gældende regler har fri telefon, og heller ikke har arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale.” Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det i provenuberegningerne er lagt til grund, at lønmodtagere i fremtiden kan substituere fra lønindkomst til arbejdsgiverbetalt telefon for derved at opleve en skattemæssig besparelse. Ministeren bedes i bekræftende fald oplyse hvor stor en del af det samlede mindreprovenu på 700 mio. kr., som ventes at stamme fra bortsubstitution af lønindkomst til fordel for skattefri, arbejdsgiverbetalt telefon.

Spm. 213

Hvad er ministerens holdning til at REMA 1000 skal betale moms af mad, de har givet væk, men ikke hvis de blot havde smidt det ud, jf. artiklen ”Rema gav overskudsmad væk – nu kommer regningen” bragt på Horsens Folkeblads hjemmeside den 22. januar 2018, og vil ministeren lave loven om, så butikker, der giver mad - som i øvrigt ellers ville blive smidt ud - til værdigt trængende, ikke skal betale moms af varerne?

Spm. 214

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af at fjerne muligheden for at udbetale skattefrit jubilæmsgratiale?

Spm. 243

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af den samlede ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” offentliggjort den 6. februar 2018 på Finansministeriets hjemmeside, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af aftalen, men uden indregning af nutidsværdien af aldersopsparingen.

Spm. 244

Ministeren bedes oplyse, hvordan ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” offentliggjort den 6. februar 2018 på Finansministeriets hjemmeside ved fuld indfasning vil påvirke antallet af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på under 2.000 kr. ved beskæftigelse. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan den vedtagne politik fra V-regeringen og VLAK-regeringen ved fuld indfasning samlet set vil påvirke de to antal.

Spm. 245

Ministeren bedes redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 264 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende en progressiv skattetrappe for indkomster over 600.000, som gælder for både lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst) er additive, således at de to provenuer kan lægges sammen.

Spm. 246

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten for hhv. 1) kapitalindkomst beskattet som lønindkomst isoleret, 2) aktieindkomst beskattet som lønindkomst isoleret, 3) kapitalindkomst og aktieindkomst bliver samlet beskattet som lønindkomst og 4) indførsel af en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.

Spm. 247

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) henvise til den empiri , der retfærdiggør, at det umiddelbare provenu på 14,3 mia. kr. efter tilbageløb svarer til 6 mia. kr., og efter adfærd svarer til 1,4 mia. kr.

Spm. 248

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) redegøre for, hvad en ophævelse af fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Ministeren bedes derudover også klargøre, hvor mange flere personer, der vil skulle topskat, hvis man fjerner denne fradagsret.

Spm. 249

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 250

Ministeren bedes opgøre pensionsfradragets størrelse og egentlige skatteværdi for den samlede indkomstmasse opdelt på både indkomstpercentiler og i indkomstdeciler. For hver indkomstpercentil bedes ydermere opgivet den gennemsnitlige disponible indkomst pr. voksen. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Spm. 251

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer, der allerede i 2018 på baggrund af pensionsudbetalinger modregnes i folkepensionens tillægsydelse. Ministeren bedes for den berørte gruppe i 2018 opgøre antallet af modregnede, der modregnes på basis af henholdsvis a) arbejdsmarkedspensioner b) øvrige pensioner eller c) arbejdsmarkedspensioner og øvrige pensioner. Ministeren bedes ydermere opgøre, hvor mange personer, der modregnes opgjort i 1.000 kr. intervaller. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Spm. 252

Ministeren bedes oplyse, hvor mange, man forudser, der på baggrund af pensionsudbetalinger vil blive modregnet i folkepensionens tillægsydelse i årene 2018-2025 opgjort årligt. Ministeren bedes for den gruppe, der modregnes opgøre årligt, hvor mange personer, der modregnes i 1.000 kr. intervaller. Ministeren bedes for den samme gruppe af kommende pensionister, der modregnes, godtgøre for størrelsen på deres skattesænkning i form af pensionsfradraget. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.

Spm. 253

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. TV2 omtaler Skatteministeriets notat af 28. juni 2012 om Skatteministeriets betænkeligheder ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder. TV2 har fået afslag på aktindsigt i notatet. Vil ministeren oversende dette notat til folketinget?

Spm. 254

Vil ministeren redegøre for, hvilke betænkeligheder Skatteministeriet havde ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder i 2012 – og om de betænkeligheder blev imødekommet i det endelige lovforslag?

Spm. 255

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. Erhvervsstyrelsen skriver til TV2, at notatet om Skatteministeriets betænkeligheder ved revisionspligtlempelsen for mindre holdingvirksomheder ikke handler om skattemæssige konsekvenser ifm. indførelsen af loven. Er ministeren enig i den vurdering?

Spm. 256

TV2 har i en række historier sandsynliggjort, at revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013, har haft store konsekvenser for skattebetalingen. Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har skrevet til TV2, at de ikke har kunnet identificere et eneste dokument, som omhandler de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af revisionspligtlempelsen i 2013. Ministeren bedes oversende en liste til Skatteudvalget over, hvilke dokumenter der eksisterer, hvor Skatteministeriet har foretaget en vurdering af, hvad en revisionspligtlempelse vil betyde for øget skatteunddragelse og flere fejl i skatteindbetalingen.

Spm. 257

Skatteministeriet har deltaget i en evaluering af revisionspligtlempelsen, som trådte i kraft i 2013. Evalueringen af revisionspligtlempelsen blev vedtaget som en del af en vækstpakke i 2014, hvor man skulle undersøge mulighederne for en yderligere lempelse. Vil ministeren oversende denne evaluering til Folketinget, alternativt redegøre for hovedresultaterne af evalueringen, såfremt ministeren ikke ønsker at oversende evalueringen? Såfremt ministeren ikke ønsker at oversende evalueringen, bedes dette begrundes.

Spm. 258

I samråd om konkursrytteri den 7. december 2017 sagde ministeren følgende om revisionspligten, som den er i dag: ”Jeg synes, vi har en fin balance i dag i forhold til revisionspligten, men jeg vil ikke anbefale – som skatteminister – at vi går videre og fritager flere virksomheder for revision.” Kan ministeren uddybe dette, herunder hvilke eventuelle konklusioner fra evalueringen der gør, at ministeren ikke mener, at man bør fritage flere virksomheder for revision?

Spm. 259

I et speciale fra Aalborg Universitet fra juni 2016 med titlen ”Når fravalget af revision skaber øget risiko for skatteunddragelse” er en chefkonsulent i Skatteministeriet citeret for følgende vedrørende revisionspligtlempelsen: ”Den seneste lempelse i 2013 er den lempelse, der har givet de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse.” Ministeren bedes oplyse, om det var og er ministerens opfattelse, at det var lempelsen i 2013, der gav de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for sammenhængen til tidligere lempelser i 2006 og 2011.

Spm. 260

Ministeren bedes bekræfte, at priselasticiteten på tobak i Danmark, korrigeret for grænsehandel, vurderes at ligge på -0,4, sådan som Statens Institut for Folkesundhed angiver i rapporten ”Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen” fra juni 2013, hvoraf det fremgår, at ”I studier, der tager højde for grænsehandel, er priselasticiteter på tobak estimeret til ca. -0,4 for den voksne befolkning (6;7) og vi anvender denne elasticitet på befolkningen mellem 25 og 79 år. Flere studier har vist, at den yngre befolkning er mere prisfølsomme (har en højere elasticitet) end den ældre befolkning (4), og vi anvender derfor en priselasticitet på -0,55 for aldersgruppen mellem 16 og 24 år”, og som verdenssundhedsorganisationen WHO angiver på sin hjemmeside, hvoraf det fremgår, at “On average, a 10% price increase on a pack of cigarettes would be expected to reduce demand for cigarettes by about 4% in high-income countries”.

Spm. 261

Hvornår forventer ministeren, at der vil foreligge en revideret version af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 med en justeret regel, der giver ret til overdragelse af fast ejendom ved generationsskifte til den offentlige vurdering +/- 20 pct.?

Spm. 262

Hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke ”overfortolker” undtagelsen om ”særlige omstændigheder” i Højesterets dom fra 2016 vedrørende værdiansættelsescirkulæret, så retskravet udhules administrativt, og hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke overfører Højesterets dom, som vedrører dødsboer, til gaveoverdragelser?

Spm. 263

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22. februar 2018 om kontrol med parcelhusreglen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Å, AA, AB og AC.

Spm. 264

Hvad vil det betyde for LO’erens rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015?

Spm. 265

Hvor meget skal skatten hæves, hvis alle skatte- og afgiftslettelser siden regeringsskiftet i 2015 rulles tilbage?

Spm. 266

Det fremgår af Statsrevisorernes beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet, at SKAT i 2016 kun kontrollerede ca. 0,2 pct. af vareimporten, før varerne blev udleveret til importøren, og at SKATs kontrolniveau således var det laveste i EU. På den baggrund bedes ministeren – eventuelt i fortrolig form – redegøre for de øvrige EU-medlemsstaters kontrolniveau.

Spm. 267

I forbindelse med Statsrevisorernes beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet bedes ministeren redegøre for SKATs ressourceforbrug på kontrol og vejledning på toldområdet sammenlignet med de øvrige EU-medlemsstaters ressourceforbrug.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.