Folketingsbilag 15. februar 2019 - 22. februar 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 15/2-19 fra Landbrug & Fødevarer om at indføre godtgørelse for afgiftsberigtigede varer på lager i forbindelse med afskaffelsen af afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om at redegøre for den samfundsøkonomiske beregning for Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys bro) efter indførelsen af standardfradraget for personer, der passere broen i bil som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at stille ændringsforslag, der sikrer, at personer, der passerer Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys bro) i kollektiv transport som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, får et fradrag på 12 kr. pr. passage, som personer der passerer broen i bil, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen og virkningen på Gini-koefficienten af nedsættelsen af bundskatten sammenlignet med en tilsvarende nedsættelse af kommuneskatten, til skatteministeren

L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spørgsmålet tilbagetaget

Spm. 2

Spørgsmålet tilbagetaget

Spm. 3

Spm. om, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen, ikke vil føre til at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem PSRM, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 143

Orientering om forslag til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af DenEuropæiske Union uden en aftale, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilag 144

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

Bilag 145

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe)

Bilag 146

Henvendelse af 21/2-19 fra NOAH-Trafik om udviklingen i transportrelaterede afgifter gennem de sidste 30 år

Bilag 147

Materiale som Rigsrevisionen udleverede 18. januar 2019 på baggrund af en aktindsigtsbegæring fra Berlingske

Bilag 148

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven (Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, og ændringer vedr. import og eksport af brugte køretøjer) samt resumé, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 222

Fortroligt dokument

Spm. 223

Fortroligt dokument

Spm. 224

Fortroligt dokument

Spm. 225

Fortroligt dokument

Spm. 230

Vil ministeren beregne effekten på offentlige finanser og salget af sodavand og øl i Danmark, hvis tyske grænsebutikker begynder at opkræve pant på øl og sodavand fra danskere??

Spm. 232

Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen og fordelingsvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes tillige redegøre for de nævnte provenuer og fordelingsvirkningen med en model, der er inklusiv og eksklusiv kapital- og aktieindkomst. Beregningerne bedes endvidere foretaget for både de enkelte tiltag og for alle tre tiltag samlet. Fsva. fordelingsvirkningen bedes denne oplyst på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst og som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 234

Ministeren bedes redegøre for den lovgivning og praksis, der gælder i en situation, hvor developere i byggebranchen køber et areal og udstykker et stort antal grunde, hvorpå der opsættes færdige huse/rækkehuse. Disse sættes kortvarigt til salg, hvorefter det konstateres, at boligerne ikke kan sælges, hvorfor de i stedet udlejes. Efter en årrække kan developeren få momsen på 25 procent retur. Er det ministerens opfattelse, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med intentionen med lovgivningen?

Spm. 235

Vil ministeren oplyse, om der i de udregnede reale effektive marginale afkastskatter af kapitalindkomst og aktieindkomst i svar på SAU alm. del – spørgsmål 166 indgår beskatning af den initiale formue, eller alene beskatning af afkastet? Hvis der indgår beskatning af den initiale formue, ønskes det oplyst, hvilken andel dette udgør af de i svaret oplyste reale effektive marginale afkastskatter.

Spm. 236

Vil ministeren redegøre for, hvad der har ligget til grund for fastsættelsen af det normtal, der bliver sendt til Ejendomsmæglerfirmaet Living Homes, som får firmaet til at beregne en grundværdi på 135.000 kr. for et rækkehus i Nordhavn, jf. artikler om børnefamilier, der er fanget i skattefælde bragt i Politiken den 30. september 2018?

Spm. 237

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Vurderingsstyrelsen (og tidligere SKAT) sender normtal ud i tilfælde, hvor Skatteministeriet vurderer, at det reelt ikke er muligt for en offentlig myndighed at skønne over det kommende niveau for ejendoms- og grundværdier, som det er tilfældet med Nordhavn 2150.

Spm. 270

I forlængelse af supplerende svar på SAU alm. del – spørgsmål 161 bedes ministeren i fortrolig form oversende den efterspurgte korrespondance mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft fra perioden den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015.

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Spm. 277

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de 116 lempelser af afgifter og afgiftssatser, der har været med i regeringens udspil, og hvor mange der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier. Ministeren bedes samtidig opliste de afgiftslempelser, der har været med i regeringens udspil, og hvilke der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier.

Spm. 278

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 154, at: ”Adfærdseffekterne består af flere forskellige elementer. De højere priser på benzin og diesel reducerer det indenlandske brændstofsalg, hvilket reducerer indtægterne fra afgifter og moms. Det sker dels som følge af en generel reduktion af brændstofforbruget, dels som følge af øget grænsehandel med benzin og diesel i udenlandsk favør. Derudover øger de højere priser på benzin og diesel de samlede omkostninger ved transport, hvilket reducererindtægterne fra de øvrige bilafgifter.” Ministeren bedes opdatere tabel 1 svar på spørgsmål 154 og opdele adfærd eksklusiv arbejdsudbud i henholdsvis 1) generel reduktion af brændstofforbruget, 2) grænsehandel og 3) reduktion af indtægter fra øvrige bilafgifter.

Spm. 279

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 280

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.

Spm. 281

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet i forlængelse af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr. Der henvises til artiklen ”Dansker har fået afskrevet 1,5 mio. i gæld til det offentlige”: bragt på 24syv.dk den 19. februar 2019.

Spm. 282

Ministeren bedes opgjort med intervaller på 50.000 kr. oplyse, hvor mange personer, der har fået afskrevet gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes underopdele hvert interval på 50.000 kr. i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld.

Spm. 283

Vil ministeren oplyse, hvornår restanceopgørelser for 3. og 4. kvartal i 2018 vil blive oversendt til udvalget?

Spm. 284

Da Folketinget i 2017 vedtog at nedsætte bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, blev det i bemærkningerne til lovforslag L 183 (folketingsåret 2016-17) fastslået, at der skal være retssikkerhed og forudberegnelighed i værdiansættelsen. Der blev derfor i bemærkningerne fastsat nogle betingelser (juridiske værn), hvis skattemyndighederne skal kunne fravige de aktie- og goodwillcirkulærer, der gælder på området. Der gives nu fra flere sider udtryk for, at man i praksis ikke respekterer disse betingelser. Vil ministeren bekræfte, at de juridiske værn i bemærkningerne til lovforslaget indebærer, at værdiansættelse af en familieejet virksomhed altid kan baseres på aktie- og goodwillcirkulærerne, medmindre Skattestyrelsen kan godtgøre, at virksomhedens fremtidige vækst og indtjening vil afvige så væsentligt fra den historiske vækst og indtjening, at der af denne grund ikke kan ske værdiansættelse efter cirkulærerne?

Spm. 285

Ministeren bedes opgøre, hvor stor gælden til det offentlige var primo 2017, hvor meget gæld, der siden er kommet til, og hvor meget der er indbetalt på henholdsvis gamle og nye fordringer. Nye fordringer skal i spørgsmålet forstås som tilkomne fordringer fra og med 1. januar 2017. Opgørelsen bedes lavet til og med december 2018. Opgørelsen bedes opgjort på månedsbasis og kvartalsbasis, samt med specifikation af, hvordan indbetalingerne er foregået, hvorfor indbetalte beløb derfor skal opgøres i forhold til inddrivelsesmetode.

Spm. 286

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, ikke længere indeholder specificerede opgørelser af de i tabel 4 opgjorte forskellige segmenter (eksempelvis moms, A-skat, selskabsskat m.v., se f.eks. kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018, jf. SAU alm. del – bilag 238 (folketingsåret 2017-18)), så der ikke længere oplyses, hvorfra inddrivelseskrav stammer? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren agter at oplyse dette fremadrettet.

Spm. 287

I den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, fremgår det af sidste afsnit, at SKAT/Gældsstyrelsen igen ikke overholder måltallet for inddrivelsen for 2018, samt at der vil blive fremsat nye mål for Gældsstyrelsen. Er det ministerens holdning, at de nye mål skal være opgjort på baggrund af de oplyste kursværdier af offentlige restancer eller på baggrund af andre måltal?

Spm. 288

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.