Folketingsbilag 23. september 2020 - 23. september 2020

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 680

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. august 2020 fra en medarbejdergruppe fra den Italienske Ambassade om 10 lokalansatte medarbejdere ved Italiens Ambassade, Konsulatsafdeling og Det Italienske Kulturinstitut i klemme i bilateral skattestrid mellem Danmark og Italien, jf. SAU alm. del - bilag 414.

Spm. 692

Vil ministeren oplyse, om regeringen har gjort sig nogen tanker om, hvorvidt ejerledede virksomheder vil hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det med forhøjelsen af aktieindkomstskatten i regeringens pensionsudspil bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud, og hvad det i så fald betyder for regeringens forventede merprovenu?

Spm. 714

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet normalt regner på konsekvenserne af en forøget selskabsskat for de berørte branchers færdigvarepriser og lønninger? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre, hvordan en forhøjet selskabsskat påvirker henholdsvis priser og lønninger i brancherne bank, realkredit, forsikring og pension.

Spm. 723

Vil ministeren redegøre for, hvor meget registreringsafgiften ændrer sig for følgende biler i 2021, såfremt Kommissionen for grøn omstilling af personbiler modellerne 1-4 på. hhv. s. 162, 170, 178 og 211 i delrapporten ”Veje til en grøn bilbeskatning” implementeres som foreslået? Alle beregninger bedes sammenholdt med registreringsafgiften for de samme biler i 2020.

Spm. 745

Vil ministeren oplyse, hvordan det vil blive håndteret, hvis en vurdering har udløst lagerbeskatning, jf. regeringens forslag til finansiering udspillet ”Ny ret til tidlig pension”, hvorefter et salg viser, at vurderingen var sat for højt, herunder om ministeren mener, at skatten skal refunderes, og hvor mange år tilbage der vil skulle refunderes for?

Spm. 747

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af boligmarkedet, der er ejet af kapitalfonde?

Spm. 764

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ved en afgift på væddemål og onlinekasino på henholdsvis 10, 15, 20, 25, 28, 30, 35, 40, 42 og 45 pct.? De statsfinansielle konsekvenser bedes opgjort henholdsvis som umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 765

Vil ministeren oplyse den samfundsøkonomisk optimale afgiftssats på henholdsvis onlinekasino og væddemål?

Spm. 766

Vil ministeren redegøre for gældende regler for kørselsgodtgørelse til pensionister, der kører i privat bil, når de deltager som forsøgspersoner på enten et offentligt hospital eller en tilknyttet uddannelsesinstitution, hvor den pågældende forsøgsperson samtidig ikke modtager A-indkomst i form af løn eller honorar?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.