Folketingsbilag 25. marts 2023 - 1. april 2023

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 61 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 68 Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion. (indtægtsloftsloven).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 69 Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Bilag

Bilag 4

Internt dokument

Bilag 5

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 61 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm.,om i hvor mange tilfælde tredjepartsindberetninger ikke har efterlevet reglerne

Spm. 2

Spm., om i hvilket omfang virksomheder med store nettoomsætninger ikke har efterlevet reglerne

L 69 Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm., om provenukonsekvenserne ved gennemførelse af de to ændringer af L 69, der er foreslået af Noreco

Spm. 3

Spm., om at kommentere præsentationen fra NORECO

L 61 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm., om i hvilket omfang forskellige indberetningstyper (arbejdsgivere, pengeinstitutter, foreninger m.v.) står for manglende regelefterlevelse

Spm. 4

Spm., om det er sædvanligt praksis, at der indføres skematiske dagbøder til virksomheder, som løfter en samfundsopgave ved vederlagsfrit at indberette om kunders indkomstforhold til myndigheder

Spm. 5

Spm., om regeringen har opstillet kriterier for, hvornår det er nødvendigt, at bøder skal fastsættes indkomstafhængigt (eller omsætningsafhængigt), og hvornår bøder skal være ensartede for borgere og virksomheder????

Spm. 6

Spm., om en oversigt over det samlede omfang af årlige tvangsbøder til pengeinstitutter efter gældende regler – antal og provenu

Spm. 7

Spm. om, hvilke typer af såkaldte indberetningsfejl, der efter ministerens opfattelse skal udløse tvangsbøder fremover

Spm. 8

Spm. om, hvordan frister for genindberetninger fremover vil blive fastlagt for forskellige typer af indberetninger med tilsvarende forskellige kompleksiteter

L 75 Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven (Indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, omvendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af regler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for lønsumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til opkrævning af visse underholdsbidrag m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

L 74 Forslag til lov om vejafgift.

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

L 73 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven. (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og personskatteloven. (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

L 73 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven. (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 31/3-23 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone

Almindelig del

Bilag

Bilag 95

Orientering om opdateret afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Bilag 96

Plancher til teknisk gennemgang af finanslov for 2023 og skatteudgifter den 30. marts 2023

Bilag 97

Spørgsmål og svar fra MEP’er Morten Løkkegaard om anvendelsen af obligatoriske elektroniske ID06-kort på byggepladser i Sverige

Bilag 98

Borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse af sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet

Bilag 99

Publikation: Antallet af frivilligt udelukkede spillere runder 40.000, fra skatteministeren

Bilag 100

It-tilsynets årlige redegørelse

Bilag 101

Årlig redegørelse 2022 fra IT-tilsynet

Bilag 102

Publikation - Pendling i 2021, fra skatteministeren

Bilag 103

Årsregnskabet 2022 for hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, fra skatteministeren

Bilag 104

Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Bilag 105

Uddrag af aprilredegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2022/23 på skatteministeriets område

Bilag 106

Internt dokument

Bilag 107

Brev til alle udvalg om overvejelser om udvalgsmøder under 2. og 3. behandlinger i Folketingssalen

Spørgsmål og svar

Spm. 26

Vil ministeren sende en samlet oversigt over gældende forlig og politiske aftaler inden for Skatteministeriets ressort med oplysning om, hvilke partier der er med i forligskredsen og de enkelte aftaler, samt hvornår forligene og aftalerne eventuelt udløber? Ministeren bedes medtage gældende forlig og politiske aftaler, som regeringen ikke selv er en del af.

Spm. 75

Af rapporten »Brug og misbrug af kommanditselskaber« (SAU alm. del – bilag 165, folketingsåret 2015-16) fremgår det, at en række skatterådgivere særligt har reklameret i østlandene og i Rusland for skattefordelene ved at oprette danske kommanditselskaber. Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de danske kommanditselskaber, som har russiske ejere, samt hvilke tiltag der tages for at sikre, at danske kommanditselskaber ikke anvendes af russiske pengemænd og politisk eksponerede personer med tråde til den russiske regering?

Spm. 122

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at sænke generationsskifteskatten pr. procentpoint indtil fuld afskaffelse? Svaret bedes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og tilbageløb og adfærd.

Spm. 123

Hvor stort et merprovenu ville Danmark opnå, hvis OECD-aftalen om en minimumsselskabsskat på 15 pct. blev udvidet til også at omfatte rederivirksomhed? Beregningerne bedes foretaget med en skattesats på 15 pct.

Spm. 125

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt og i givet fald forklare, hvad der er årsagen til, at håndværkere, der arbejder på vindmøllerne i Kildeholm skal fortolde deres værktøj herunder registrere og veje alt, hvad der skal ombord, når de skal på- og afmønstre fartøjer, der sejler dem til møllerne, som ligger ved den danske, tyske og svenske grænse og kan ministeren anvise en måde, hvorpå virksomheden kan undgå dette bureaukrati?

Spm. 127

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del – svar på spm. 1, der ikke konkret besvarer det stillede spørgsmål, uddybe sin besvarelse, herunder oplyse, om plastikposer brugt til udbringning ved online køb af dagligvarer hos f.eks. Føtex eller Nemlig.com er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven?

Spm. 128

Hvis det ikke er muligt at svare entydigt på, om plastikposer brugt til udbringning ved online køb af dagligvarer hos f.eks. Føtex eller Nemlig.com er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven, vil ministeren da redegøre nærmere for, hvad der forhindrer ministeren i at oplyse, om der skal betales emballageafgift af de gængse plasticposer, der anvendes til udbringning af dagligvarer?

Spm. 129

Hvis det ikke er muligt at svare entydigt på, om plastikposer brugt til udbringning ved online køb af dagligvarer hos f.eks. Føtex eller Nemlig.com er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven, vil ministeren da oplyse, hvor og hvordan forbrugerne kan få oplysning herom?

Spm. 130

Hvis ministerens besvarelse af MOF alm. del – svar på spm. 1 skal forstå således, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, om plastikposer brugt til udbringning ved online køb af dagligvarer hos f.eks. Føtex eller Nemlig.com er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven eller ej, vil ministeren da tage initiativ til at ændre emballageafgiftsloven, så afgiftspligten for de omtalte plastikposer klart fastslås direkte i loven?

Spm. 132

Er Erhvervscentrenes Early Warning-konsulenter fortsat på finansloven, og hvis ikke, hvordan er finansieringen af ordningen sikret?

Spm. 133

Hvor mange iværksættere er i kontakt med erhvervscentrene, herunder særligt Early Warning-konsulenterne?

Spm. 134

Et bredt politisk flertal blev i sommeren i 2021 enige om en aftale, der bl.a. stiller krav om brug af revisor for flere virksomheder i udvalgte risikobrancher med en omsætning på 5-8 mio. kr. Det fremgår af materialet til den tekniske gennemgang afholdt den 2. marts 2023, SAU alm. del – bilag 69, at en forlængelse af afgiftsperioden vil øge risikoen for bl.a. momskarruselsvig. Vil man kunne imødegå den risiko ved at afgrænse en evt. forlængelse af afgiftsperioden til brancher, der ikke er risikobrancher?

Spm. 135

I Sverige, der anvender realisationsbeskatning, er der ikke særlige regler, der skal modvirke indlåsningseffekter og incitamenter til salg og genkøb, hvor investor står til tab. Kan vi bruge erfaringerne fra Sverige i Danmark, og vil ministeren undersøge erfaringerne fra Sverige nærmere?

Spm. 136

Vil ministeren redegøre for, om der foreligger dispensationsmuligheder for indefrysning af ejendomsskatter i tilfælde af, at der ikke foreligger en ejendomsvurdering? Besvarelsen bedes tage afsæt i nedenstående henvendelse: En borger blev pr. 1. november folkepensionist, og med dette følger bl.a. muligheden for at indefryse ejendomsskatterne på borgerens hus. Huset var et år gammelt, da det blev købt i 2021. På grund af husets alder er der kun en foreløbig vurdering af husets værdi og ikke en endelig vurdering. Borgeren har fået afslag på indefrysning af ejendomsskatter hos Horsens kommune med begrundelsen, at kommunen ikke kan bevillige indefrysning af ejendomsskatter, når der ikke foreligger en endelig vurdering. Borgeren kan endvidere ikke få oplyst, hvornår borgeren vil modtage den endelige vurdering.

Spm. 137

Vil ministeren oplyse, hvor meget den danske stat forventes at tjene på grænsehandel med diesel i henholdsvis 2022 og 2023?

Spm. 138

Vil ministeren i forlængelse af den manglende konkrete besvarelse på SAU alm. del – spørgsmål 68 oplyse, hvor stor en andel af de samlede udgifter forbundet med FoU-fradraget der tilfalder henholdsvis den største modtager, de fem største modtagere og de ti største modtagere af FoU-fradraget?

Spm. 142

I Aftale om grøn omstilling af vejtransporten blev kørselsafgifter for lastbiler vedtaget med hensigten at finansiere de øvrige elementer i aftalen med 0,5 mia. kr. i 2025-2027 og 1 mia. kr. fra 2028 og frem, samt lede til en estimeret reduktion af CO2-emissioner med ca. 0,3 mio. tons i 2025 og ca. 0,4 mio. tons i 2030, jf. aftaletekst Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af 24. juni 2022. Vil ministeren redegøre for de antagelser, der ligger til grund for estimaterne for CO2-effekt og statens provenu ved indførelse af kørselsafgifter på lastbiler i 2025 og 2030?

Spm. 143

I Klimaprogram 2022 er der opgjort et væsentligt teknisk CO2-reduktionspotentiale for biobrændstof (over 5 mio. ton CO2 i 2030 i vejtransporten, jf. tabel 6.2.) og i Ekspertgruppen for grøn skattereforms 1. delrapport er oplægget, at man kan omlægge afgifterne på brændstof ved at lade den foreslåede generelle forhøjelse af CO2-afgiften blive modsvaret af en tilsvarende reduktion af energiafgiften, så konventionel benzin og diesel pålægges samme samlede beskatning, men f.eks. HVO beskattes lempeligere. Vil ministeren i lyset af disse oplæg redegøre for de forventede effekter for statens provenu samt effekterne på CO2-udledninger ved en fuld afgiftsfritagelse af biobrændstofafgifter, så der hverken vil skulle betale CO2- eller energiafgift af rene eller iblandede biobrændstoffer?

Spm. 144

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med det i regeringsgrundlaget formulerede skattestop, at indtægterne fra en kilometerafgift ikke føres tilbage til den grønne omstilling af den tunge transport?

Spm. 146

Er ministeren enig i, at det vil være en mere præcis beskatning af CO2-udledningen at øge CO2-afgiften på diesel frem for en kilometerafgift på lastbiler?

Spm. 147

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen afsætter i alt omkring 700 mio. kr. til en samlet reform af topskatten (ny mellemskat og ny top-topskat), hvilket, jf. svar på alm. del - spørgsmål nr. 27 af 12. januar 2023, vil øge uligheden målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,05 pct.point. Vil ministeren oplyse, hvad Gini-ændringen alternativt vil være, såfremt de 700 mio. kr. i stedet anvendes på at forhøje topskattegrænsen (ingen ny mellemskat og ingen top-topskat) og endvidere oplyse, hvor meget topskattegrænsen i så fald vil kunne forhøjes og hvad dette vil betyde for antallet af topskatteydere?

Spm. 153

Vil ministeren redegøre for, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige, og vil ministeren samtidig oversende de planer, der måtte foreligge, for hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at inddrive gælden inden for de enkelte hovedområder?

Spm. 154

Vil ministeren tage initiativ til at øge andelen af tvungen lønindeholdelse fra de 3-4 pct. til eksempelvis 10 pct.?

Spm. 162

Mener ministeren, at det skaber tillid til det nye ejendomsvurderingssystem, når en underliggende realkreditvurdering betragtes som mere retvisende for værdien ved overdragelse af ejendom end den offentlige vurdering? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 163

Mener ministeren, at det skaber tillid til det nye ejendomsvurderingssystem, når en vurdering fra en revisor om dagsværdi betragtes som mere retvisende for værdien ved overdragelse af ejendom end den offentlige vurdering? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 164

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, når der inden for Skatteforvaltningen ikke er tillid til ejendomsvurderingerne, når Skattestyrelsen kan underkende Vurderingsstyrelsens vurdering? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 165

Mener ministeren, at der fortsat er brug for tillid til de offentlige ejendomsvurderinger? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 166

Er ministeren enig med Højesteret i, at det er det offentlige, der er nærmest til at bære risikoen ved forkerte ejendomsvurderinger – både med de nuværende vurderinger og de kommende vurderinger? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 167

Vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde +/- 20 pct. reglen med de nye ejendomsvurderinger kan anvendes, når der gælder et forsigtighedshensyn på 20 pct. af den offentlige vurdering, inden vurderingen sendes ud?

Spm. 168

Er ministeren enig i, at hovedreglen er, at overdragelse til nærtstående kan ske til +/- 15 pct. eller +/- 20 pct. med de nye vurderinger?

Spm. 169

Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid tilbage i tid Skattestyrelsen kan gå for at tilsidesætte anvendelse af +/- 15 pct. reglen?

Spm. 170

Vil ministeren redegøre for, hvilke hensyn Skattestyrelsen skal lægge til grund ved fastlæggelse af praksis? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 171

Mener ministeren, at Skattestyrelsen skal have fokus på provenu, når de fastlægger praksis? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 172

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens intentioner, når Skattestyrelsen administrativt strammer praksis for generationsskifte? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 173

Vil ministeren redegøre for, hvordan en underliggende realkreditvurdering kan betragtes som et holdepunkt for en særlig omstændighed, når realkreditlånet også kan omfatte f.eks. maskiner m.v. på ejendommen? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 174

Er ministeren enig i, at en offentlig ejendomsvurdering indeholder flere data og mere viden om den enkelte ejendom end en realkreditvurdering, der ofte foretages bag et skrivebord? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 175

Vil ministeren redegøre for, hvad der kendetegner et særligt konkret forhold vedrørende en ejendom? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 176

Mener ministeren, at en købspris må tillægges samme bevisværdi, uanset om det er parterne eller Skattestyrelsen, som finder, at overdragelsessummen skal baseres på en tidligere handelspris? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Spm. 177

Er ministeren enig i, at når en underliggende realkreditvurdering og dagsværdi kan underminere brugen af +/- 15 pct. reglen, så er reglen reelt afskaffet?

Spm. 178

Vil ministeren redegøre for, om der gælder en regel om, at holdepunktet for en anden værdi skal afvige mere end 30 pct., for at Skattestyrelsen kan tilsidesætte +/- 15 pct. reglen? Og når de nye vurderinger kommer, at holdepunktet for en anden værdi skal afvige med 40 pct., for at Skattestyrelsen kan tilsidesætte +/- 20 pct.?

Spm. 179

Vil ministeren redegøre for, om den generelle 20 pct. regel for skønsusikkerhed ved værdiansættelse gælder, og om holdepunktet for en anden værdi derfor skal afvige med 20 pct. for, at Skattestyrelsen kan tilsidesætte parternes værdiansættelse efter +/- 15 pct. reglen?

Spm. 180

Vil ministeren oplyse, hvornår lovforslaget der udmønter delen om CO2-afgift, herunder også omlægning af energiafgift, i Aftalen om grøn skattereform for industri mv. forventes fremsat?

Spm. 181

Ministeren udtalte på det åbne samråd i Skatteudvalget den 16. marts 2023, at ministeren er tilhænger af at beskatte overnormale profitter. Hvilke modeller for beskatning af overnormal profit mener ministeren, at Skatteudvalget skal diskutere i den forbindelse? Vil ministeren tage dette op i Skatteudvalget, og er ministeren villig til f.eks. at nedsætte et ekspertudvalg til at se på beskatning af overnormal profit?

Spm. 182

Agter ministeren at følge anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidig erhvervsstøtte, såfremt det anbefales, at tonnageskatteordningen og DIS-ordningen skal ændres?

Spm. 183

Hvad mener ministeren, der kan og bør gøres for at lave internationale regler for shippingbranchen set i lyset af, at OECD-aftalen om minimumsbeskatning undtager shippingbranchen?

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for andre landes tonnageskatteordninger, herunder skattesatser m.v., i lande som f.eks. Storbritannien, Norge, Holland osv.?

Spm. 185

Er det ministerens vurdering, at DIS-ordningen virker efter hensigten? Ministeren bedes redegøre for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Ekspertkomités udtalelser om DIS-ordningen. Desuden bedes ministeren redegøre for tidligere regeringers tiltag for at imødekomme ILO’s anbefalinger og desuden redegøre for hvad den siddende regering agter at gøre for at imødekomme anbefalingerne.

Spm. 186

Hvor mange ressourcer i henholdsvis årsværk og kroner bruger Gældsstyrelsen årligt på at anmelde krav på under 100 kr. til selskaber ved sager med solvent likvidation?

Spm. 187

Mener ministeren, at den tid selskaberne skal bruge på at håndtere anmeldelser på under henholdsvis 1, 10 og 100 kroner står på mål med gældsinddrivelsen ved sager med solvent likvidation?

Spm. 188

Vil ministeren være med til at indføre en bagatelgrænse ved offentlige anmeldelser i sager med solvent likvidation?

Spm. 189

Kan ministeren oplyse, hvor langt regeringen er nået med at udvikle en ny model for værdiansættelse af familieejede virksomheder ved generationsskifte, og kan ministeren i forlængelse heraf gøre status over, om der er fremdrift i arbejdet?

Spm. 190

Vil ministeren redegøre for, hvor mange retssager vedrørende erhvervsdrivende skattemyndighederne har været involveret i, som vedrører beløb under 1.000 kr. i perioden 2012-2022, og hvad de samlede udgifter og indtægter for staten har været i forbindelse med disse sager, inklusiv udgifter til administrativ sagsbehandling?

Spm. 191

Mener ministeren, at det er et udtryk for fornuftig brug af borgernes penge, at skattemyndighederne bruger mere end 5 år og store administrative ressourcer på en sag, der vedrører et bilag på 81 kr. jf. artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, og hvis ministeren ikke mener, at det er fornuftig brug af borgernes penge, hvad vil ministeren så gøre for at ændre dette?

Spm. 192

Vil ministeren på baggrund af artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, tage initiativ til at fastsætte en bagatelgrænse hos skattemyndighederne eller sende en opfordring til myndighederne om at udvise mere proportionalitet i sagsbehandlingen?

Spm. 193

Hvad vil ministeren foretage sig på baggrund af artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, hvor i det fremgår, at en sag vedrørende 81 kr. har endt med at koste Skattemyndighederne 5.000 kr.?

Spm. 194

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af forslag til finanslov for 2023 afholdt den 30. marts 2023 oplyse værdien af de forskellige skatteudgifter?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 441

Om en ekstra skat på bilister i form af roadpricing.

Spm. S 444

Om, at fjerne afgifter på biler, hvis roadpricing indføres.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.