Folketingsbilag 31. januar 2023 - 7. februar 2023

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 17 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 15 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love. (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 16 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 15 A Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter »Aftale om Grøn skattereform« af 8. december 2020 m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 15 B Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler. (Omlægning af pesticidafgiften efter »Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026«).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 41

Internt dokument

Bilag 42

Internt dokument

Bilag 43

Publikation fra Skattestyrelsen: Åbne skattelister - Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021, januar 2023

Bilag 44

Internt dokument

Bilag 45

Internt dokument

Bilag 46

Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede præjudicielle sager C-639/22 – C-644/22, X m.fl. vedrørende moms og investeringsforeninger

Bilag 47

Henvendelse af 29/1-23 fra Bennet Onsvig om fokus på hjortevildtet og Schweisshundeførerens vilkår i Danmark

Bilag 48

Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Bilag 49

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Bilag 50

Henvendelse af 5/2-23 fra Bjarne Ovesen vedrørende foretræde om undgåelse af momssvindel og tab på erhvervsdrivende, der går konkurs med en momsgæld

Bilag 51

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 33 om effekten på provenu, BNP, arbejdsudbud, og erhvervsbelastningen af regeringens forslag om at indføre en passagerafgift på 100 kr. i gennemsnit

Bilag 52

Henvendelse af 7/2-23 fra Fair Maritim om statsstøtte til danske rederier

Spørgsmål og svar

Spm. 1

I forlængelse af ministerens besvarelse af 5. november 2021 af SAU alm. del – spørgsmål 2 (folketingsåret 2021-22) bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i oversigten oplyse, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.

Spm. 3

Ministeren bedes kommentere præsentationen af 15. september 2022 fra Landsbased Gamling Association Danmark (LGA) fra lukket ekspertmøde om elektronisk simulerede væddemål den 22. september 2022, jf. SAU alm. del - bilag 3.

Spm. 4

Vil ministeren redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurdering og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO2e af ’Aftale om Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, hvor den daværende regering i aftalen anslog en reduktion på 4,3 mio. t CO2e i 2030, mens de økonomiske vismænds anslår en reduktion på 3 mio. t CO2e i 2030, jf. rettelsesblad til Økonomi og Miljø 2022? I forlængelse heraf bedes ministeren angive de væsentligste forudsætninger for vurderingen af reduktionerne som følge af Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.

Spm. 5

Ministeren bedes kommentere på præsentationerne anvendt under Skatteudvalgets høring den 7. september 2022 om fremtiden for almennyttige lotteri- og bankovirksomhed, jf. SAU alm. del – bilag 288 (folketingsåret 2021-22). Herudover bedes ministeren kommentere på, om høringen den 7. september 2022 i øvrigt har givet anledning til refleksioner.

Spm. 6

Hvordan forholder ministeren sig til Dansk e-Mobilitets forsalg til justering af reglerne for refusion af elafgift af el anvendt i ladestandere?Der henvises til følgende: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/TRU/bilag/373/2614766.pdf

Spm. 7

Ministeren bedes oplyse, hvilke beløb der i de enkelte kommuner opkræves i 2022 i hhv. ejendomsskat (grundskyld) og ejendomsværdiskat i gennemsnit pr. kvadratmeter boligareal for følgende ejendomstyper: 1. Parcelhuse med én bolig, hvor beregningsgrundlaget er mindre end 3.040.000 kr.2. Parcelhuse med én bolig, hvor beregningsgrundlaget er større 3. To-familiehuse 4. Ejerlejligheder (om muligt bedes sondret mellem ejerlejligheder, der er udlejet, og de, som er beboet af ejeren) 5. Andelsboliger 6. Almennyttige udlejningsboliger 7. Privat udlejningsbyggeri Såfremt det er muligt bedes opgørelsen foretaget uden at medregne ejendomme, som af særlige grunde er fritaget for betaling af de pågældende skatter, eksempelvis fredede ejendomme med hensyn til grundskyld.

Spm. 9

Vil ministeren oplyse effekten på BNP af de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport opgjort i både mia. kr. og pct.? Der henvises til SAU alm. del – foreløbigt svar på spm. 353 (folketingsåret 2021-22).

Spm. 10

Vil ministeren oplyse, hvor meget selskabsskatten skal sænkes i de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport, hvis man ønsker en positiv bnp-effekt? Der henvises til SAU alm. del – foreløbigt svar på spm. 354 (folketingsåret 2021-22).

Spm. 11

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 646 og 648 (folketingsåret 2021-22) oplyse, om det er muligt at gøre det til en betingelse for modtagelse af SU-lån, at den studerende kommer fra et land, som Danmark har en gældsinddrivelsesaftale med. Hvis ikke det er muligt, bedes det fremgå af svaret, hvilke forhindringer der er tale om.

Spm. 17

Det er gjort muligt for virksomheder at afdrage coronalån med en tilbagebetalingsordning på 24 måneder. Det gælder dog ikke, hvis en virksomhed har anden gæld/betalingsordninger hos skattevæsnet. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det i dag ikke er muligt for virksomheder at have mere end én betalingsordning hos skattevæsnet, og vil ministeren arbejde for, at det bliver muligt for skattevæsnet at tilbyde virksomheder mere end én betalingsordning?

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor stort et antal årsopgørelser der blev ændret i årerne 2017-2022 på baggrund af Udbetaling Danmarks årlige opgørelser af pensioner (folke-, senior- og førtidspension). Ministeren bedes samtidig oplyse Skatteforvaltningens samlede udgifter forbundet med håndteringen af disse ændringer. Der henvises til SAU alm. del – foreløbigt svar på spm. 722 (folketingsåret 2021-22).

Spm. 21

Ministeren bedes redegøre for indholdet af regeringens skattestop, herunder hvad det betyder i forhold til anvendelsen af provenuet fra en fremtidig CO2-afgift. Vil det f.eks. være i strid med skattestoppet, hvis provenuet anvendes til a) målrettet erhvervsstøtte til teknologier, der kan hjælpe landbrug eller industri med at nedbringe deres udledninger, eller b) økonomisk støtte til de borgere, der rammes hårdest af afgifternes afledte prisstigninger?

Spm. 22

Ministeren bedes redegøre for, hvordan de 4 mia. kr., der er afsat til at sænke beskæftigelsesfradraget, skal anvendes, herunder hvordan de fordeler sig på henholdsvis satsen og loftet.

Spm. 25

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en skattereform, der bl.a. indeholder en ny såkaldt top-topskat, hvor indkomst over 2,5 mio. kr. beskattes med 20 pct. Hvilken betydning har det skrå skatteloft for statens provenu fra den nye top-topskat, og hvor meget nedsættes statens forventede provenu som følge af det skrå skatteloft?

Spm. 27

Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser ved regeringens skatteplan herunder påvirkningen på indkomstuligheden i Danmark målt ved gini-koefficienten?Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D

Spm. 28

Vil ministeren redegøre for den direkte påvirkning af regeringens skatteplan på de disponible indkomster opdelt efter indkomstdeciler/-grupper?Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D

Spm. 29

Hvilke konsekvenser forventer ministeren, at regeringens ændringer i topskatten vil have på arbejdsudbuddet, og hvilke antagelser og studier baserer ministeren disse forventninger på? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samrådsspørgsmål B, C og D

Spm. 32

Det fremgår af Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021, at Skatteministeriet i 2021 har sendt krav til inddrivelse for i alt 8,8 mia. kr. fra ministeriets største opkrævningssystem, Skattekontoen. Videre fremgår det, at 34 pct. af kravene, der i 2021 er sendt fra Skattekontoen til inddrivelse, er låst på grund af tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl. Ministeren bedes redegøre for ministerens forventning til udviklingen af procentsatsen på 34 pct.

Spm. 33

Det fremgår af Beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021, at Rigsrevisionen siden 2018 har kritiseret, at Skatteministeriet ikke overholder reglerne om inddragelse af nummerplader vedrørende ubetalte motorkrav. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der er forskelle mellem Rigsrevisionen og Statsrevisorerne og Skatteministeriet i fortolkningen af, hvornår Skatteministeriet skal inddrage køretøjets nummerplader, når ejeren ikke har betalt grøn ejerafgift eller vægtafgift. Herudover bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil imødekomme disse forskelle i fortolkningen af gældende lovgivning.

Spm. 34

Vil ministeren bedes redegøre for, om det skattefrie beløb på 500 kr. pr. dag for dommeraktivitet hæves i takt med, at taksterne for dommersalær i 11-mandskampe i DBU-regi stiger fra 1. januar 2023, således at en dommer fra årsskiftet modtager 253 kr. for en kamp, hvorved dommere dermed ikke vil kunne dømme to kampe på en dag skattefrit?

Spm. 35

Ministeren bedes redegøre for reglerne for beskatning af personligt indsamlede midler til valgkamp – herunder 1) Vil det medføre beskatning af en politiker, hvis en politiker eller en anden fra partiet danner en forening, der altså er separeret fra partiet, hvor man modtager donationer, hvor disse midler bruges til at få den nævnte politiker valgt? 2) Skal afgørelsen fra Landsskatteretten gengivet i SKM2017.488.LSR forstås sådan, at denne er gældende for alle foreninger, der oprettes udelukkende med det formål at få den enkelte politiker valgt?3) Hvis der indsamles midler af en politiker til vedkommendes egen valgkampagne, eksempelvis via Mobilepay, betyder det så, at politikeren er skattepligtig af det indsamlede beløb?4) Hvis der indsamles til en politikers separate konto hos partiet, der kun er beregnet til den enkelte politikers egen kampagne, betyder det så, at politikeren er skattepligtig af indsamlede beløb?5) Kan en politiker undgå beskatning, hvis personen ikke modtager honorarer for foredragsvirksomhed og lignende, men i stedet beder om, at opdragsgiveren sender et bidrag til en organisation eller forening, han selv udpeger?

Spm. 36

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/1-23 fra Danmarks organisation for selvstændige frisører om tilbagebetaling af coronalån, jf. SAU alm. del - bilag 27?

Spm. 43

Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren har taget siden 2018, hvor den daværende skatteminister udtrykte, at han ville styrke inddrivelsen af SU-gæld i udlandet?

Spm. 44

Vil ministeren rejse til EU og forhandle med de andre medlemslande, så udlændinge med gæld i Danmark ikke går fri, men faktisk begynder at afdrage på den gæld, de har?

Spm. 45

Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren har i sinde at inddrive de ca. 350 mio. kr. i gæld som udlændinge er rejst hjem med?

Spm. 46

Vil ministeren lave en oversigt over, hvilke ejendomsselskaber der opererer i Danmark med ejendomsporteføljer på over 100 mio. kr.? I et lovforslag om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, der har været i høring, ventedes et provenu efter tilbageløb og adfærd på 1,2 mia. kr. årligt. Vil ministeren oplyse, hvorledes dette provenu ifølge forudsætningerne i lovforslaget ville være fordelt på de omfattede ejendomsselskaber med ejendomsporteføljer over 100 mio. kr.?

Spm. 50

Vil ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og vedtagne skattelettelser, dvs. at det lægges til grund, at bortfaldet af den allerede planlagte forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i Danmark mere betragtes som en stramning?

Spm. 57

Vil ministeren oplyse omfanget af forventede konkurser som følge af, at tilbagebetalingsfristerne for coronalån ikke forlænges?

Spm. 58

Vil ministeren vurdere de økonomiske konsekvenser for staten af ikke at forlænge tilbagebetalingsfristerne for coronalån, idet der bedes taget højde for de tabte indtægter fra konkurser?

Spm. 59

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at forlænge tilbagebetalingsfristerne for coronalån?

Spm. 60

Vil ministeren skønne over omfanget af unge, der ikke kan få læreplads som frisørelev, fordi frisørvirksomhederne er presset af eftervirkningerne af coronapandemien eller er gået konkurs? Der henvises til SAU alm. del – bilag 27.

Spm. 63

Vil ministeren oplyse, hvor mange af de skatteborgere der forventes at blive omfattet af regeringens ”top-topskat”, der har mulighed for, helt eller delvist, at erstatte lønindkomst med udbytteudbetalinger, samt hvad det i givet fald vil have af konsekvenser for provenu-effekterne?

Spm. 64

Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteborgere der forventes at blive omfattet af regeringens planlagte reducerede topskattesats?

Spm. 65

Vil ministeren oplyse hvilke, om nogen, fordelingsmæssige konsekvenser regeringens skatteplan forventes at få, herunder eventuelle fordelingsmæssige konsekvenser såfremt dele af indkomsten over 2,5 mio. kr. årligt udbetales som udbytter?

Spm. 66

Vil ministeren oplyse, hvordan Danmark beskatter kapitalafkast sammenlignet med andre lande, som vi normalt sammenligner os med, samt hvilke overvejelser regeringen gør sig om sammenhængen mellem skat på kapitalafkast og regeringens ønske om at styrke iværksætterkulturen i Danmark samt gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække kapital?

Spm. 67

Vil ministeren oplyse, om han ser nogle negative afledte effekter ved Danmarks forholdsvis høje skatter på kapitalafkast, herunder om der er foretaget relevante beregninger af effekterne af lavere skatter på kapitalafkast?

Spm. 68

Vil ministeren sende en liste over, hvilke 10 selskaber der har størst økonomisk fordel af FoU-fradraget i de seneste 3 år, samt hvilket mindreprovenu staten har haft som følge af de enkelte selskabers FoU-fradrag opgjort pr. selskab?

Spm. 69

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. februar 2023 fra Bjarne Ovesen vedrørende foretræde om undgåelse af momssvindel og tab på erhvervsdrivende, der går konkurs med en momsgæld, jf. SAU alm. del - bilag 50.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 207

Om skærpelse af kontrollen med udførelsen af kontante midler.

Samrådsspørgsmål

Spm. F

Samrådsspm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 14. marts 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.