Folketingsbilag 22. juni 2020 - 28. juni 2020

Vedtagne lovforslag

L 194 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Vedtaget den 25. juni 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 194 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/6-20 fra Ulrik Graff, Nordhavn, om bemærkninger til skatteministerens svar vedrørende SKATs fejlagtige fastsættelse af grundværdi i forbindelse med projektsalg, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 371

Henvendelse af 23/6-20 fra KPMG Acor Tax om skattekredit for FoU efter LL § 8 X og bortseelsesreglen i LL § 33 H

Bilag 372

Henvendelse af 23/6-20 fra Nørrebro Teater om Covid 19-hjælpepakker og udskydelse af indbetaling af moms, A-skat og AM-bidrag

Bilag 373

Henvendelser af 24/6-20 fra KPMG Acor Tax om forhøjede fradrag på 130 pct. for udgifter til FoU

Bilag 374

Orientering om forkert anvendelse af renteregler i gennemstrømningssager

Bilag 375

Publikation fra Skattestyrelsen - Kontrolindsats mod kædesvig

Bilag 376

Orientering om kontrolindsats mod social dumping

Bilag 377

Orientering om ekstern høring af lov om børne- og ungeydelsen og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (SKM: 500479)

Bilag 378

Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 490

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i prpcent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 491

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 492

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov for 2019? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 493

Vil ministeren oplyse, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres? Ministeren bedes ligeledes for hver af de punktafgifter, der fortsat ikke indekseres, og samlet for alle ikke-indekserede punktafgifter opgøre provenuvirkningen, hvis man påbegynder indeksering. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten både for de enkelte punktafgifter og samlet set.

Spm. 494

Ministeren har i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, 394 og 395 givet følgende udsagn: ”Det kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” Ministeren bedes oplyse, om ministeren fastholder dette udsagn i betragtning af, at:(i) den danske undtagelse om ”begrænset fart” ikke findes i andre EU- eller EØS-medlemsstater. Der henvises til pkt. 3 i afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396; (ii) den danske undtagelse om, at skibet i en række tilfælde ikke anses at være i ”drift” (og dermed ikke støtteberettiget) ikke gælder i f.eks. medlemsstaterne Cypern og Holland. Der henvises til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 397;(iii) at der i Danmark ikke sker refusion af sociale udgifter, hvilket derimod sker i andre EU-lande. Dette har ministeren oplyst i den førnævnte afrapporteringsrapport pkt. 1, tredje afsnit, hvor det hedder, at fire medlemsstater har en sådan ordning;(iv) ministeren i den førnævnte afrapportering under afsnittet ”Konklusion” oplyser, at de fleste medlemsstater – modsat Danmark – har en tonnnageskatteordning for sandsugningsvirksomhed.(v) det i lovbemærkningerne til ændringen af sømandsbeskatningsloven i november 2019 (lovforslag nr. L 72 af 20. november 2019), pkt. 3.2 under overskriften ”Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere” nævnes, at ændringerne skønnes at ville lede til et ”årligt merprovenu [til staten] på 20 mio. kr…”

Spm. 495

I forlængelse af ministerens udsagn om, at ”[d]et kan derfor heller ikke fastslås, om andre EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refusionsordning.” bedes ministeren oplyse, om der er undersøgt 1) hos konkrete sandindvindingsvirksomheder, hvor stor nominel refusion der modtages i Holland og Danmark i helt sammenlignelige situationer under EU’s statsstøtteretningslinjer til søtransportsektoren, og 2) om udenlandske sandindvindingsvirksomheder har søgt ind under den danske refusionsordning for sandsugere.

Spm. 496

De danske undtagelser om ”begrænset fart” og ”ude af drift” ses ikke foreskrevet i EU’s statsstøtteretningslinjer. Eneste relevante undtagelse ses at være pkt. 79 i Europa-Kommissionens godkendelse i 2009 af den danske ordning, der blot siger, at selve sandsugningen må undtages – men intet om kriterier om ”drift” og ”begrænset fart”. Ministeren bedes oplyse, om han er enig i, at disse to undtagelser ikke er krav i henhold til Europa-Kommissionens godkendelse af den danske støtteordning.

Spm. 497

Ministeren bedes oplyse, om han anerkender, at det vil lede til tab af danske arbejdspladser, hvis de øvrige EU-lande har bedre støtteordninger til sandindvindingsrederier og søfolkene ombord. Det er fra branchen oplyst, at det skønnes, at 400-500 arbejdspladser kan gå tabt. Hvor mange danske arbejdspladser såvel på skibene som i den danske leverandørindustri skønner ministeren vil gå tabt?

Spm. 498

Det er fra en dansk virksomhed i branchen blevet oplyst, at den statsstøtte, der gives til besætningen omfattet af den danske refusionsordning for sandsugere, vil blive halveret efter ændringer pr. 1. januar 2020 til sømandsbeskatningsloven. Har ministeren i beregningen af statens ekstraordinære merprovenu på 20 mio. kr. taget højde for den meromkostning, som dette betyder for de danske sandindvindingsvirksomheder, og de afledte effekter den danske stat påføres, når der ikke længere anvendes dansk besætning?

Spm. 499

Anerkender ministeren, at der er en national danske interesse i at sikre dansk beskæftigelse ved at give bedst mulig støtte under de danske regler til danske sandindvindingsrederier og søfolk ansat under den danske ordning? Der henvises til, at det i ministerens nabotjek, jf. afrapporteringsrapporten vedlagt svaret på SAU alm. del – spørgsmål 396, anføres i pkt. 1, at en ”EU-medlemsstat oplyser overordnet, at statsstøtte til stenfiskerfartøjer er et anliggende mellem medlemsstaten og Kommissionen”.

Spm. 500

Den almindelige DIS-ordning medfører, at der kan gives løn til besætningen efter DIS-ordningen, også når skibet er på værftsophold i Europa, herunder Danmark. Som følge af den danske undtagelse for sandindvindingsfartøjer om ”ude af drift” kan den danske refusionsordning for sandsugere ikke anvendes, når et sandindvindingsfartøj er på et europæisk, herunder dansk, værft. Ifølge sømandsbeskatningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, gælder denne undtagelse dog ikke, hvis arbejderne på sandindvindingsfartøjet udføres på et værft uden for EU, dvs. f.eks. England eller Kaliningrad. Er ministeren enig i denne fortolkning og i, at den tilskynder, at sandsugere under den danske refusionsordning ikke søger dansk værft, men derimod værft i England eller Kaliningrad?

Spm. 501

Ministeren oplyser i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 393, at ”Regeringen ønsker fortsat en refusionsordning, der i videst muligt omfang ligestiller aktiviteten på sandsugningsfartøjer med aktivet på havet omfattet af DIS-ordningen”. Samtidig siger ministeren tidligere i svaret: ”Det var vurderingen, at det ville være vanskeligt at indrette en skattefritagelsesordning som DIS-ordningen på en sådan måde, at den ville kunne rumme de muligheder, der efter retningslinjerne er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer”. Er ministeren rede til at indføre en skattefritagelsesordning i tillæg til DIS-ordningen, der rummer alle de muligheder, der efter retningslinjerne (for statsstøtte til søtransportsektoren) er for at give statsstøtte til sandsugningsfartøjer?

Spm. 502

Vil ministeren redegøre for reglerne for beskatning af henholdsvis landbaserede og internetbaserede spillemaskiner? Ministeren bedes endvidere skønne, hvad provenuet vil være, hvis afgiften på landbaserede spillemaskiner og internetbaserede spillemaskiner harmoniseres, så begge betaler den afgift, som de landbaserede spillemaskiner gør i dag.

Spm. 503

Vil ministeren skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B? Ministeren bedes i sit svar angive effekten på den offentlige saldo, beskæftigelsen og BNP for hvert af årene i perioden 2020-2030 samt angive den forventede varige effekt. I beregninger bedes ministeren derudover tage udgangspunkt i to scenarier; Ét med udgangspunkt i Nationalbankens nuværende renteniveau og ét med udgangspunkt i det forventede renteniveau i hvert af årene frem til 2030.

Spm. 504

Vil ministeren oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gennemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v. for hver af følgende grupper; 1) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, 2) En gennemsnitlig topskatteyder og 3) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, som ikke er topskatteyder? Ministeren bedes endvidere oplyse den gennemsnitlige forventede årlige indkomst, den gennemsnitlige indkomstfremgang og ændring i bidraget til den offentlige saldo, når en person i en af følgende grupper kommer i fuldtidsbeskæftigelse; 1) en gennemsnitlig dagpengemodtager, 2) en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager og 3) en gennemsnitlig studerende.

Spm. 505

Det er kommet frem, at Holland indfører et krav i deres corona-hjælpepakker om, at hjælpepakkerne ikke udbetales til virksomheder, der benytter sig af skattely. Kan ministeren redegøre nærmere for de hollandske tiltag og oplyse, om Danmark kan indføre et tilsvarende krav i dansk lovgivning? Mener ministeren, at Hollands ageren viser, at Danmark ikke er gået så langt i national lovgivning, som man faktisk kunne i henhold til EU-retten?

Spm. 506

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, samt hvor mange topskatteydere der uagtet udbetalingen af feriepengene ville skulle betale topskat. Ministeren bedes tillige for de to grupper redegøre for, hvor mange personer der skal betale mellem henholdsvis 0-50 kr., 51-100 kr., 101-250 kr., 251-500 kr., 501-1.000 kr., 1.001-2.000 kr. 2.001-3.000 kr., 3.001-4.000 kr., 4.001-5.000 kr. og over 5.000 kr. i topskat.

Spm. 507

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Endeligt bedes ministeren redegøre for den isolerede virkning af at undtage feriepengeudbetalingen på Gini-koefficienten.

Spm. 508

Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen ville være i provenu for staten mellem en situation, hvor feriepengeudbetalingen er omfattet af topskat forholdt til en situation, hvor de undtages for topskat. Ministeren bedes opgøre dette i henholdsvis umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 509

Ministeren bedes redegøre for den samlede fordelingsvirkning, såfremt man fritager udbetalingen af 3 ugers feriepenge fra topskat målt på den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis kroner og øre og i procent af disponibel indkomst. For den 10. decil bedes tillige om en opdeling på indkomstpercentiler. Dette bedes forholdt til en tilsvarende fordelingsvirkning på baggrund af de vedtagne regler, der fritager feriepengeudbetalingen for modregning i offentlige ydelser.

Spm. 510

Ministeren bedes redegøre for, hvor hurtigt skatteforvaltningen ville kunne tilpasse systemer, såfremt man ønsker at friholde feriepengeudbetalingen fra topskat, og hvor mange personressourcer dette vil kræve samt den økonomiske omkostning for skatteforvaltningen.

Spm. 511

Kan ministeren oplyse, om der skal betales AM-bidrag af de indefrosne feriepenge, hvis de udbetales ved pensionering i stedet for i år – altså når man har trukket sig fra arbejdsmarkedet?

Spm. 512

Kan ministeren oplyse, hvad adfærds- og provenueffekten er af at afskaffe 15-pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret?

Spm. 513

Vil ministeren redegøre for, hvorfor aftaleparterne bag det nye ejendomsvurderingssystem ikke er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til styresignalet, som lægger op til så mange skønsmæssige vurderinger, at hovedreglen om at kunne familieoverdrage fast ejendom til den offentlige værdi forsvinder og bliver til en undtagelse?

Spm. 514

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Skattestyrelsen har kapacitet til at behandle alle de skønsmæssige vurderingssager, som styresignalet lægger op til?

Spm. 515

Kan ministeren bekræfte, at det med lovændringen af aktionærlån i 2012 aldrig har været hensigten at beskatte bogføringsfejl på en mellemregningskonto, men alene beskatte de tilfælde, hvor virksomhedsejeren har haft til hensigt at omgå beskatning af udbytte?

Spm. 516

Kan ministeren oplyse, hvad status er på den arbejdsgruppe, som blev igangsat før folketingsvalget i 2019, som havde til opgave at kigge på reglerne og uhensigtsmæssigheder ved dobbeltbeskatning på aktionærlån?

Spm. 517

Kan ministeren oplyse, hvilke udenlandske spillevirksomheder – uden licens til at udbyde spil i Danmark – danskere benytter til spil?

Spm. 518

Hvilke udfordringer ser ministeren i at tillade virksomheder at tilbageholde skat af B-indkomst for at indbetale dette på vegne af den skattepligtige borger?

Spm. 519

Vil ministeren redegøre for, om det er juridisk muligt for Skattestyrelsen at stille trækprocenten til rådighed for virksomheder, der har medarbejdere, som modtager honorar, der er B-skattepligtigt, og lade virksomhederne indbetale skatten på vegne af medarbejderen?

Spm. 520

Vil ministeren oplyse, hvor stort et antal sager der er påklaget til Skatteankestyrelsen i perioden 2012-2019, som vedrører ekstraordinær genoptagelse af godtgørelse af elafgift?

Spm. 521

I forlængelse af besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 369, hvor Skattestyrelsen oplyser, at kontrolprojektet vedrørende tilbagebetaling af energiafgifter har vist, at reglerne om energiafgifter er vanskelige for mange virksomheder, bedes ministeren oplyse, om det er korrekt, at Skattestyrelsen i en periode fra 2012-2019 har foretaget ekstraordinær genoptagelse af godtgørelse af elafgift med henvisning til, at reglerne for eksempelvis fordelingen mellem godtgørelse af afgift på elektricitet til procesforbrug og rumvarmeafgiften er almen kendt. Hvordan mener ministeren i givet fald, at dette harmonerer med førnævnte besvarelse?

Spm. 522

Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 24. juni 2020 fra KPMG Acor Tax om forhøjede fradrag på 130 pct. for udgifter til FoU, jf. SAU alm. del - bilag 373.

Spm. 523

Fortroligt dokument

Spm. 524

Fortroligt dokument

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.