Folketingsbilag 5. oktober 2020 - 12. oktober 2020

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.).

Bilag

Bilag 1

Brev fra skatteministeren til Folketingets formand med ønske om hastebehandling

Bilag 2

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 1

Henvendelse af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til reparation af reglerne om rentefradragsbegrænsning (principperne for opgørelse af aktivmassen i SEL § 11B, stk. 8)

L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til reparation af reglerne om rentefradragsbegrænsning (principperne for opgørelse af aktivmassen i SEL § 11B, stk. 8), til skatteministeren

L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

L 31 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 30 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 30 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 30 A Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 32 A Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 32 B Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Bemyndigelse til skatteministeren til at pålægge erhvervsdrivende indberetningspligt om udbuds- og salgspriser m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 1

Guide til udvalgsarbejdet

Bilag 2

Regeringens lovprogram 2020-21

Bilag 3

Publikation fra Skattestyrelsen - Tal og tendenser - Indsats mod organiseret svindel

Bilag 4

Halvårlige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2019

Bilag 5

Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget

Bilag 6

Internt dokument

Bilag 7

Henvendelse af 7/10-20 fra KPMG Acor Tax om renteloftreglen i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne

Bilag 8

Henvendelse af 9/10-20 fra SIFA - Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg om foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo

Bilag 9

Henvendelse af 12/10-20 fra KPMG ACOR TAX, vedrørende lagerbeskatning af ejendomme

Bilag 10

Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for toldområdet, fra skatteministeren

Bilag 455

Kopi af henvendelse af 1/10-20 fra Frie Danske Lastbilvognmænd til transportministeren om kontrol med betaling af bøder til udenlandske lastbiler

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?

Spm. 4

Vil ministeren oplyse hvor stor en andel af de familieejede virksomheder, som generationsskiftede i 2019, der kan betegnes som SMV’er?

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de familieejede virksomheder, der genrationsskiftede i 2019?

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?

Spm. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 9

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af elafgift?

Spm. 10

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter?

Spm. 11

Kan ministeren bekræfte, at en eventuel ligestilling af erhvervslivets elafgifter vil fjerne behovet for løbende at refundere det øvrige erhvervslivs betalte elafgift ned til processatsen? Dvs. refusion af differencen mellem den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh og elafgiften for proces-el på 0,4 øre/kWh. I bekræftende fald bedes ministeren skønne, hvor stor en administrativ besparelse dette vil repræsentere for skatteforvaltningen.

Spm. 12

Ser ministeren nogen udfordringer i at ligestille lønsumsafgiftspligtige virksomheder med momspligtige virksomheder? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse hvilke udfordringer.

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?

Spm. 19

Vil regeringen sikre, at de finansielle institutters vurderinger af ejendomme og dermed belåningsmulighederne ikke bliver begrænset af retningslinjer fra Finanstilsynet? I dag er realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme i forbindelse med tillægsbelåninger lavere end konstaterede handelspriser og dermed de værdiansættelser, der i henhold til regnskabsloven skal anvendes ved aflæggelse af regnskabet og dermed også udgangspunktet for de fremtidige beregninger af lagerbeskatningen.

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?

Spm. 21

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2020 fra SIFA om foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 8.

Spm. 721

Vil ministeren redegøre for, hvilke strategier og arbejdsgange der siden juni 2019 er implementeret i ministeriet, således at ministeriet af egen drift bidrager til reduktion af virksomhedernes administrative byrder?

Spm. 722

Vil ministeren redegøre for, hvilke mål og KPI’er der siden juni 2019 er opsat i ministeriet for at reducere virksomhedernes administrative byrder?

Spm. 725

Det nævnes i beretning 12/2019 om momskontrollen, at Skatteministeriet har oplyst, at momsgabet i Danmark ligger på niveau med sammenlignelige lande. Dog fremgår det af beretningens figur 2 på side 6, at eks. Sverige har et momsgab, der er markant lavere. Vil ministeren kommentere på dette og oplyse, om Danmark kan drage nytte af erfaringer fra Sverige eller andre sammenlignelige lande?

Spm. 729

Vil ministeren oplyse, hvorfor det tværoffentlige samarbejde om etablering af et fællesoffentligt kontaktregister med telefonnumre og e-mailadresser er ophørt ultimo 2019, jf. side 12 i beretning 12/2019 om momskontrollen?

Spm. 731

Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteforvaltningen ikke har taget eksisterende sanktionshjemler i brug til at sanktionere virksomheder, der ikke indberetter moms efter fire foreløbige fastansættelser og virksomheder, der ikke betaler og har restance. Det drejer sig om dagbøder og påbud samt kreditbegrænsning og sikkerhedsstillelse. Vil ministeren redegøre for, hvorfor disse sanktionshjemler ikke tages i brug straks, uden at en arbejdsgruppe skal vurdere mulighederne først, som det nævnes i ministerredegørelsen til beretning 12/2019 om momskontrollen? Og vil ministeren oplyse, hvornår det forventes, at de eksisterende sanktionshjemler om dagbøder, påbud, sikkerhedsstillelse og kreditbegrænsning tages i brug?

Spm. 733

I Skatteforvaltningens handleplan for foreløbige fastansættelser fra 2019 indgår det, at beløbsfastsættelsen ændres ved den femte foreløbige fastansættelse i træk, således at den femte fastansættelse beløbsfastsættes ud fra de fire foregående perioder. Vil ministeren oplyse, hvordan det hænger sammen med, at det fremgår i ministerredegørelsen til beretning 12/2019 om momskontrollen, at virksomheder ved den fjerde fastansættelse i træk vil få deres momsregistrering inddraget?

Spm. 734

Vil ministeren oplyse, hvor meget registreringsafgiften bør nedsættes, såfremt afgiften alene skal dække de eksterne omkostninger ved bilkørsel (under forudsætning af, at øvrige afgifter på bilkørsel fastholdes)?

Spm. 735

Vil ministeren oplyse, hvad niveauet for en evt. stykafgift på biler skal være, hvis den skal sikre staten samme provenu som registreringsafgiften, den grønne ejerafgift og vægtafgiften og oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten samt redegøre for evt. andre samfundsøkonomiske virkninger?

Spm. 736

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (folketingsåret 2013-14) med de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende skyggepriser, under forudsætning af at afviklingen af PSO er fuldt gennemført?

Spm. 737

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af den samlede bilbeskatning der betales af henholdsvis enlige og par med 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn eller flere? Tallene ønskes opdelt på afgiftstype og antallet af personer der er i den pågældende familietype/gruppe.

Spm. 738

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af den samlede bilbeskatning der betales i hver enkel kommune? Tallene ønskes opdelt på afgiftstype.

Spm. 739

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af befordringsfradraget der kan henføres til hver kommune? Tallene ønskes opgjort samlet og som gennemsnit pr. befordringsfradragsberettiget.

Spm. 740

Vil ministeren oplyse, hvilket beløb en ensartet CO2-afgift skal have for, at Danmark nedbringer udledningen af drivhusgasser med henholdsvis 40 pct., 50 pct., 60 pct. og 70 pct. i 2030 i forhold til udledningsniveauet i 1990, under forudsætning af at der ikke indføres yderligere tiltag til nedbringelse af danske udledninger ud over de allerede vedtagne? Ministeren bedes tage højde for, at kvotesektoren allerede er kvotebelagt. Ministeren bedes oplyse virkningen på de offentlige finanser, arbejdsudbuddet og BNP.

Spm. 741

Vil ministeren oplyse, hvilket beløb en ensartet CO2-afgift på udledninger uden for kvotesektoren skal have for, at Danmark nedbringer udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2030 i forhold til udledningsniveauet i 1990, under forudsætning af at direkte tilskud til VE udfases over en passende årrække? Ministeren bedes samtidig oplyse virkningen på de offentlige finanser, arbejdsudbuddet samt BNP.

Spm. 749

Vil ministeren redegøre for om provenuet for isafgiften følger med i det forventede salg af is i Danmark?

Spm. 750

Vil ministeren redegøre for, hvad udviklingen har været i salg af is fra 2001 og frem til i dag?

Spm. 760

Regeringen har foreslået at ændre beskatningen af selskabers ejendomsavancer ved at indføre løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme efter et lagerprincip. I forhold til udenlandske ejere af ejendom i Danmark bestemmer de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med lidt varierende ordlyd, at Danmark har ret til at beskatte ejendomsavancer ved ”afståelse” af fast ejendom, jf. artikel 13, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst. Ministeren bedes oplyse, om lagerbeskatning af de løbende værdistigninger, uden at ejendommen er afstået, kan være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes desuden oplyse, hvilke andre lande som har lignende regler om lagerbeskatning af ejendomme, som også gælder udenlandske ejere.

Spm. 761

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, så de får fuld effekt i 2021, herunder konsekvenserne for provenu (umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd), BNP og beskæftigelse? Der henvises til CEPOS’ analyse ”Muligt at fremrykke skattelettelser for 4½ mia. kr. – her er listen over konkrete lettelser” af 19. maj 2020.

Spm. 762

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til 30 pct.? Ministeren bedes skønne over, hvor mange flere personer, der vil investere i aktier samt den forventede samlede meropsparing.

Spm. 764

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ved en afgift på væddemål og onlinekasino på henholdsvis 10, 15, 20, 25, 28, 30, 35, 40, 42 og 45 pct.? De statsfinansielle konsekvenser bedes opgjort henholdsvis som umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 765

Vil ministeren oplyse den samfundsøkonomisk optimale afgiftssats på henholdsvis onlinekasino og væddemål?

Spm. 766

Vil ministeren redegøre for gældende regler for kørselsgodtgørelse til pensionister, der kører i privat bil, når de deltager som forsøgspersoner på enten et offentligt hospital eller en tilknyttet uddannelsesinstitution, hvor den pågældende forsøgsperson samtidig ikke modtager A-indkomst i form af løn eller honorar?

Spm. 769

Vil ministeren redegøre for, hvorfor provenuet ved at hæve benzin- og dieselafgifterne med 69 øre resulterer i et provenu efter tilbageløb og adfærd på 0,5 mia. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 154 og 278 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), mens det i svar på SAU alm. del – spørgsmål 664 (folketingsåret 2019-20) fremgår, at det giver et provenu efter tilbageløb og adfærd på 0,7 mia. kr. at hæve afgifterne på benzin og diesel med 50 øre?

Spm. 770

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 675 bedes det oplyst, hvornår ministeren forventer, at regeringens dialog med EU-kommissionen er tilendebragt, som det fremgår af aftalen ”Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv” indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Alternativet den 28. august 2020.

Spm. 774

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning forsinkelsen af ejendomsvurderingerne har for tilbagebetalingen af de for højt opkrævede ejendomsskatter?

Spm. 784

Vil ministeren redegøre for, om der i Europa-Kommissionens direktivforslag om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, jf. SAU alm. del – bilag 437, ligger nogle former for begrænsninger i mulighederne for at indhente oplysninger fra andre landes skattemyndigheder? I givet fald bedes ministeren præcisere, på hvilke måder og inden for hvilke områder dette måtte være tilfældet.

Spm. 789

Vil ministeren oplyse, hvor mange midler og årsværk, der har været anvendt til udbyttestrømme ift. kapitalfonde i hvert af årene fra 2016-2019?

Spm. 790

Vil ministeren redegøre for, om offentligheden kan få adgang til at se samtlige tre aftaler vedrørende bankordningen? Såfremt ministeren ikke vil imødekomme ønsket om offentlighed, bedes ministeren redegøre for, hvilken lovhjemmel der ligger til grund for at holde aftalerne hemmelige.

Spm. 791

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 752 redegøre for, om den hæftelse, der eksisterede i bankordningen for to ud af tre bankers vedkommende, er uden tidsbegrænsning?

Spm. 792

Vil ministeren bekræfte, at der er ændret i reglerne omkring gæld til det offentlige i forbindelse med ansøgning om en alkoholbevilling, således at et CVR-nummer godt må have større gæld end 50.000 kr. , hvis bare gælden er koblet på en anden branchekode en restauration? Mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et CVR-nummer, der har en gæld til det offentlige på over 50.000 kr., og mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et personligt ejet selskab, hvor der på ejerens CPR-nummer er gæld til det offentlige på over 50.000 kr.?

Spm. 793

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Der er således ikke tale om, at VP Securities har et egentligt system med oplysning om navnene på alle ejere af danske aktier, og de oplysninger, VP Securities måtte ligge inde med, vil heller ikke nødvendigvis være retvisende i forhold til hvem, der ejer aktien på generalforsamlingsdagen. På den baggrund er spørgsmålet forstået således, at der sigtes til en hypotetisk indførelse af et krav om, at alle udenlandske aktionærer skal registreres i VP Securities med navn og bopælsland.”Spørgsmålet om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, er af spørgeren alene tænkt som en etablering af en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for udbetaling af refusion såvel i den gældende refusionsordning som i en fremtidig refusionsordning etableret parallelt med en nettoindeholdelsesordning. Skatteforvaltningen skal fortsat – på samme måde som efter de gældende regler eller efter regeringens forslag – kontrollere en række andre forhold, herunder om den, der anmoder om refusion, også er retmæssig ejer i skattelovgivningens forstand, og at der ikke er tale om aktielån. Formålet er alene at gøre det muligt for Skatteforvaltningen nemt og hurtigt at kontrollere, om den, der anmoder om refusion, også rent faktisk har modtaget noget udbytte, hvilket var det centrale problem i udbytteskandalen, og som fortfarende udgør en kontrolmæssig udfordring. -Kan ministeren bekræfte, at det er ejerregistreringen i VP Securities, der afgør, hvem udbetalingen af udbytte sker til?-Kan ministeren kan bekræfte, at hvis aktierne i VP Securities er noteret på navn, udbetales beløbet til en konto i dennes navn, mens hvis aktierne er registreret i et omnibusdepot, kan man alene se navnet på det kontoførende institut, som fører kontoen på vegne af en større mængde aktionærer, som det kontoførende institut som regel ikke kender identiteten på?-Kan ministeren bekræfte, at adgang til navnenotering er åben for alle aktionærer, der ønsker det?

Spm. 794

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Helt overordnet skal bemærkes, at et registreringssystem reelt ikke vil kunne baseres på VP Securities, idet der ikke kan stilles krav om, at danske aktieselskaber skal benytte VP Securities. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD-fordringen) giver en ret for det udstedende aktieselskab til at vælge, hvilken værdipapircentral etableret i EU selskabet ønsker at anvende til udstedelse af dets aktier. Et dansk aktieselskab kan således på baggrund af CSD-forordningen vælge at benytte en værdipapircentral fra et andet EU-land til udstedelse af dets aktier i stedet for at benytte VP Securities. Konsekvensen herved vil være, at aktierne udstedes og opbevares på depoter i den valgte værdipapircentral.”Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis aktierne er registreret i en udenlandsk værdipapircentral, kan refusion af udbytteskat betinges af, at den udenlandske værdipapircentral påtager sig samme oplysningsforpligtigelse over for de danske skattemyndigheder, som VP Securities er pålagt?

Spm. 795

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanismer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien. VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incitament til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities registreres som salg.” Hvis det ligger regeringen på sinde, at bankerne skal have et særskilt incitament til at verificere de af aktionæren afgivne oplysninger, herunder om den, der anmoder om refusion, er retmæssig ejer, hvorfor hæfter bankerne i regeringens eget forslag så ikke for fejl og mangler i forbindelse med anmodning om refusion af udbytteskat? Når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, og dermed gives et indtægtsgrundlag i form af gebyrer betalt af udenlandske aktionærer for at facilitere denne service, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte?

Spm. 796

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store omnibusdepoter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative omkostninger for banker og aktionærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som vil depotføre danske aktier, skal registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det indebære betydelige tilpasninger i bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt lille land som Danmark vil en sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at udenlandske banker ikke vil understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktionærer i danske virksomheder derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på aktieudbytte. Hvis danske aktier bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virksomheders omkostninger ved at rejse kapital.”-Kan ministeren oplyse et estimat for de udenlandske bankers omkostninger ved at få aktionærerne registreret i Skatteforvaltningens nye system til identifikation af aktionærerne kombineret med, at der også skal gives oplysninger om det unikke identifikationsnummer gennem kæden af banker fra aktionærens depotbank til det institut, der er kontoførende i VP-Securities?-Kan ministeren oplyse, om der er nogen grund til at tro, at disse omkostninger er mindre end omkostningerne ved, at udenlandske aktionærer anmoder deres depotbank om at få deres aktier navnenoteret efter de eksisterende regler i det omfang, dette ikke allerede er sket?-Kan ministeren oplyse, hvad omkostningerne for en dansk aktionær med en dansk depotbank er ved at skifte til navnenotering i det omfang, aktierne ikke allerede er navnenoterede?

Spm. 797

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det – ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer – også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil ministeren oplyse, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem? Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere navnenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut? Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut aftaler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?

Spm. 798

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 609 svarer ministeren: “I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel foretages en afstemning af depoter med udbyttegivende danske aktier for at skabe overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til hvor meget udbyttekildeskat, der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. Søges der om mere, end den indeholdte kildeskat berettiger til, vil det derfor opdages tidligere end uden afstemningen.” Ministeren har ikke gjort rede for, hvorledes skattemyndighederne efter en afstemning af et omnibusdepot, hvor der via refusionsordningen søges om refusion af skat på udbytte, der ikke er modtaget, skal håndtere skattekontrollen. Hvis f.eks. 500 mio. kr. i udbytte passerer gennem et omnibusdepot, hvor en afstemning viser, at der er foretaget nettoindeholdelse på grundlag af udbytte på i alt 300 mio. kr. og søgt om refusion for udbytteskat på grundlag af udbytte på i alt 220 mio. kr., hvorledes skal skattemyndighederne da finde de personer eller selskaber, der søger om refusion på udbytte på 20 mio. kr., som de aldrig har modtaget? Skal ansøgere af refusion da vente med at få refusion til hele omnibusdepotet og eventuelle bagvedliggende omnibusdepoter er dissekeret? Og kan kontrol, der iværksættes efter afstemning af depoter, foretages tidsnok til, at bankerne vil hæfte for en for lav indeholdelse af nettoskat, når en sådan kontrolsag næppe kan rejses som led i en stikprøve udtaget inden 55 dage efter udbyttedag, jf. principaftalen om en ny model for udbyttebeskatning mellem Finans Danmark og Skatteministeriet, hvori det fremgår, at: ”Bankernes hæftelse gælder udelukkende for den pågældende stikprøve og ikke for andre eller tidligere udbetalte udbytter til samme aktionær”? Hvad er i begrundelsen for denne begrænsning af bankernes hæftelse?

Spm. 799

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 611 svarer ministeren: “En ordning med krav om, at alle udenlandske aktionærer, som modtager aktieudbytte fra danske selskaber, skal være registreret på navn i VP Securities, kunne hypotetisk set gøre en afstemning som omtalt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 unødvendig. Det ville dog kræve, at en sådan navneregistrering dækkede alle dem, som ejer aktierne på generalforsamlingsdagen, også dem, der netop har handlet samme dag.” Hvorfor mener ministeren, at der skal tages et hensyn til aktionærer, der handler så tæt på udbyttedagen, at de ikke kan få de til kontrollen nødvendige registreringer på plads? Vil sådanne handler ikke ofte være udtryk for udbyttearbitrage, jf. artiklen ”Trods streng kontrol efter udbytteskandale: Spekulation med udbytteskat gennem aktielån ser ud til at fortsætte i Danmark” bragt i Børsen den 17. juli 2019?

Spm. 800

Skal svarene på spørgsmål SAU alm. del – spørgsmål 613-617 tages som udtryk for, at ministeren vil have vedtaget en lov, der forudsætter et stort ressourcetræk i forbindelse med en flerårig it- og systemudvikling, for hvilken der ikke foreligger en tidsplan, skøn over omkostningerne eller vurdering af, hvornår og i hvilket omfang lovforslaget får nogen effekt? Burde det projekt ikke som det første forelægges ministerens nye tilsyn med told- og skatteforvaltningens it-område, inden ministeren beder Folketinget om at vedtage en lov med bind for øjnene?

Spm. 801

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 af svarer ministeren: “ Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark – som det eneste land – skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot, jf. også svaret på SAU alm. del – spørgsmål 617.” Kan ministeren uddybe, hvorfor ministeren mener, at det ikke er realistisk, at Danmark kan betinge refusion af udbytteskat af, at aktionæren i ejerregisteret er registreret som den, der har ret til at disponere over aktien, når registreringen i ejerregisteret afgør, hvem udbyttet udbetales til? Ophævelsen af retten til at være anonym i ejerregisteret samtidig med, at der kræves skatterefusion, er ikke andet end et krav om transparens - eller ophævelse af bankhemmeligheden for udenlandske aktionærer, om man vil – med det formål at gøre det nemmere for myndighederne at sikre sig mod falske anmodninger om refusion af udbytter, der aldrig er modtaget.

Spm. 802

I forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 623-624 er ministeren da sikker på, at Skattestyrelsen har tilstrækkelige ressourcer til den nævnte kontrol af udbytteskat? Ministeren bedes give status på antallet af ubehandlede sager og skyldige renter som følge af manglende refusion af udbytteskat.

Spm. 803

Vil ministeren, inden lovforslaget fremsættes, indføre en undtagelse i forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven, jf. SAU alm. del – bilag 410, således at spil på hestevæddeløb ikke omfattes af afgiftsstigningen fra 20 pct. til 28 pct.? I benægtende fald bedes ministeren begrunde, hvorfor hestevæddeløb skal omfattes af afgiftsstigningen.

Spm. 804

Da ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt at foretage justeringer af lovgivningen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 674, bedes ministeren oplyse, om det er muligt for fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen, at få adgang til eSkatData, hvis den har en AISP-licens fra Finanstilsynet og relevante godkendelser fra Datatilsynet.

Spm. 805

Ministeren har oplyst, at han i samråd med Erhvervsministeriet vurderer, at en finansiel rådgiver vil kunne tildeles adgang til eSkatData, men at adgang til eSkatData for finansielle rådgivere kræver en ændring af lovgivningen, da disse ikke i dag er omfattet af bl.a. indkomstregisterlovens § 7 A. Kan ministeren se for sig, at fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen får en tilladelse som finansiel rådgiver i tilfælde af ansøgning, og vil ministeren i så fald igangsætte en proces med det nødvendige lovgivningsmæssige arbejde?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 13

Om forhøjelsen af fradraget for virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Spm. S 19

Om ulovlige cigaretter på markedet.

Spm. S 35

Om at undtage SIFA TV-Bingo for afgiftsstigning.

Spm. S 36

Om SIFA TV-Bingo.

Spm. S 37

Om SIFA TV-Bingo.

Spm. S 38

Om at en CO2-afgift kan komme til at skævvride Danmark.

Spm. S 39

Om en CO2-afgift, der ikke kommer til at koste arbejdspladser eller konkurrenceevne.

Spm. S 9

Om afgiftsregler for importerede veterankøretøjer.

Samrådsspørgsmål

Spm. A

Samrådsspm. om, hvordan det kan være lovligt, at visse tobaksselskaber kan opbygge lagre af stempelmærker, og efter den 1. april 2020 sælge til lavere pris end andre tobaksselskaber, til skatteministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren

Spm. B

Samrådsspm. om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at tobaksprodukter konkurrerer på ulige vilkår pga. forskellige stempelmærker, til skatteministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren

Spm. C

Samrådsspm. om, hvordan Skattestyrelsen kan udstede stempelmærker med ulovlig pris, og om Skattestyrelsen fremover vil vejlede virksomheder i, hvad der er lovligt og ulovligt, til skatteministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren

Spm. D

Samrådsspm. om, hvad priskrigen på cigaretter har af effekt ift. mængden af førstegangsrygere, til sundheds- og ældreministeren, kopi til skatteministeren

Spm. E

Samrådsspm. om, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre, at lovgivningen om tobaksafgifter bliver overholdt fremadrettet, til skatteministeren og sundheds- og ældreministeren

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.