Folketingsbilag 7. marts 2019 - 14. marts 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 146 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 8

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019 af skatteministeren

L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Bilag

Bilag 10

Ændringsforslag nr. 12-15 stillet af skatteministeren den 4. marts 2019

Bilag 11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 12

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 11. marts 2019

Bilag 13

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Bilag 14

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 13. marts 2019

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 7/3-19 fra Plesner, vedrørende Konventionens Del VI, om at tvister under dobbeltbeskatningsoverenskomster kan afgøres ved voldgiftsprocedure

L 161 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Bilag

Bilag 5

Plancher anvendt den 14. marts 2019 under den teknisk gennemgang af lovforslaget v/skatteministeren

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om baggrunden for, at man fremadrettet vil afvige fra det klare kriterie om, at beskatning skal ske der, hvor ledelsens sæde er placeret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilke konsekvenser det får for Danmark, at man vælger den såkaldt forenklede LOB-bestemmelse, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om konsekvenser for den nuværende danske praksis vedrørende transfer pricing, til skatteministeren

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love.(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen, ikke vil føre til at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem PSRM, til skatteministeren

L 160 Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om, hvilke kompetencer der vil blive fjernet fra de nationale skattemyndigheder i relation til den internationale voldgift, jf. artikel 18, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om afgørelser truffet af kompetente instanser i Danmark aldrig kan omgøres af den internationale voldgift, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra Plesner, vedrørende Konventionens Del VI, om at tvister under dobbeltbeskatningsoverenskomster kan afgøres ved voldgiftsprocedure, til skatteministeren

L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 177 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

Bilag

Bilag 2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 157

Internt dokument

Bilag 158

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om lønsumsafgift m.v. og momsloven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.) og resumé, fra skatteministeren

Bilag 159

Henvendelse af 8/3-19 fra Stilladsarbejdernes brancheklub af 1920 om skattesvindel på HOFOR og forslag om samkøring af data fra RUT-register med opkrævning fra SKAT

Bilag 160

Fortroligt dokument

Bilag 161

Orientering om hovedkonklusionerne i eksternt review af EUTK-implementeringen af EU-Toldkodeksen

Bilag 162

Henvendelse af 7/3-19 fra Kirsten Sydendal om lige opstarts-SU for alle 18-årige

Bilag 163

Kopi af svar fra erhvervsministeren på ERU alm. del – spørgsmål 160 om kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer om Erhvervsministeriets udmelding og undersøgelse om revision

Bilag 164

Kopi af henvendelse af 11/3-19 fra A/S Dansk Shell om overskudsvarme

Bilag 165

Tal og tendenser om social dumping - marts 2019

Bilag 166

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)

Bilag 167

Orientering om hastelovforslag om forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug, fra skatteministeren

Bilag 168

Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2018/19

Bilag 169

Internt dokument

Bilag 170

Orientering om evaluering af stramningerne på leasingområdet

Bilag 171

Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Spørgsmål og svar

Spm. 249

Ifølge DRs hjemmeside den 4. december 2018 er antallet af pakker sendt fra Kina tredoblet på 3 år og forventes at lande på knap 16 mio. Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der havde en angivet værdi på under 80 kr.?

Spm. 253

EU-landene skal ifølge planen fjerne momsbagatelgrænsen på 80 kr. fra 2021, men det forlyder nu, at dette tidspunkt muligvis forsinkes. Hvornår forventer ministeren, det nye system vil træde i kraft?

Spm. 255

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 285 fremgår det, at ministeren er i dialog med Dansk Erhverv og FDIH om mulige initiativer til at sikre, at der opkræves den rette importmoms af varer, der importeres forbrugere i EU. Hvilke konkrete initiativer er der kommet ud af denne dialog?

Spm. 256

Ifølge Politiken den 3. februar 2018 modtog Post Nord 10 mio. forsendelser fra Kina i 2017, hvoraf halvdelen, altså 5 mio. forsendelser, havde en angivet værdi på under 80 kr. Har skattemyndighederne gennemført nogen kontrolaktioner for at afgøre, om de angivne værdier er korrekte eller om der snydes med dem? Og hvis ja, hvad var resultatet af kontrollen/kontrollerne?

Spm. 257

Momsbagatelgrænsen giver et incitament til at snyde med værdien af forsendelserne. I Politiken den 3. februar 2018 gives et eksempel på dette, hvor en pakke indeholdende et grafikkort til 486,34 kr., var påført en pakkelabel, som angav, at værdien var 5 USD, og at der var tale om en gave. Flere lover ”momsfri garanti”, hvor netbutikken betaler, hvis forsendelsen stoppes i tolden. En af disse praler ligefrem med, at det ”statistisk er under 1 procent af deres ordrer, som åbnes i tolden”. Hvad gøres der i Danmark for at dæmme op for den form for snyd?

Spm. 258

Wish ligger som en af danskerne mest foretrukne netbutikker. Wish sender varerne fra Kina, men ifølge deres handelsbetingelser handler man med en Wish i Holland, og det er hollandsk lov, der gælder. Hjemmesiden er delvist på dansk og henvender sig åbent til danske forbrugere. Er der taget kontakt til skattemyndighederne i Holland for at få Wish til at overholde reglerne, så der betales moms i Danmark? Og hvis ikke, vil ministeren så sørge for, at det sker?

Spm. 264

Er regeringen enig i, at puljen til overskudsvarme, som er beskrevet i Energiforliget, ikke skal gå til at erstatte faldende indtægter fra kulafgifter?

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning både før og efter tilbageløb isoleret vil være for den danske stat årligt de næste 20 år, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme, som Skatteministeriet er fortaler for, blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ, og de hidtil afgiftsfritagne anlæg blev beskattet?

Spm. 267

Vil ministeren oplyse, hvad statens provenu på overskudsvarme vil være, hvis virksomheder med afgiftsfritagne anlæg fra 2020 betalte reduceret overskudsvarmeafgift på 5 kr./GJ opgjort for hvert år de næste tyve år?

Spm. 268

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning vil være, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ og mængden af overskudsvarme fordobles og substituerer afgiftsfritaget varme fra biomasse?

Spm. 269

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Spm. 271

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Spm. 272

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Spm. 274

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Spm. 275

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Spm. 276

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Spm. 278

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 154, at: ”Adfærdseffekterne består af flere forskellige elementer. De højere priser på benzin og diesel reducerer det indenlandske brændstofsalg, hvilket reducerer indtægterne fra afgifter og moms. Det sker dels som følge af en generel reduktion af brændstofforbruget, dels som følge af øget grænsehandel med benzin og diesel i udenlandsk favør. Derudover øger de højere priser på benzin og diesel de samlede omkostninger ved transport, hvilket reducererindtægterne fra de øvrige bilafgifter.” Ministeren bedes opdatere tabel 1 svar på spørgsmål 154 og opdele adfærd eksklusiv arbejdsudbud i henholdsvis 1) generel reduktion af brændstofforbruget, 2) grænsehandel og 3) reduktion af indtægter fra øvrige bilafgifter.

Spm. 289

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Spm. 307

Med baggrund i at der er generelle begrænsninger på anvendelse af selskabers underskud i form af, hvor stor en andel af et fremførbart underskud der i et skatteår kan trækkes fra i en skattepligtig indkomst, og at begrænsningerne medfører en rentefordel for staten på grund af en mindre udskydelse af skattebetaling, bedes ministeren bedes redegøre for, hvilke stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling.

Spm. 308

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen af en hypotetisk lempelse af afgiften på henholdsvis benzin og diesel med en umiddelbar provenuvirkning på 0,1 mia. kr. (inkl. moms) og en hypotetisk lempelse af indkomstskatten på samme måde som det er gjort i Figur 5C.3 og 5C.4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Spm. 309

Af svar på SAU alm. del - spørgsmål 284 fremgår det, at Skattestyrelsen ”som altovervejende hovedregel” skal anvende aktie- og goodwillcirkulærerne til værdiansættelse af en virksomhed, hvis virksomheden har en ”relativt stabil indtjening, vækst og begrænsede immaterielle aktiver”. Ministeren specificerer, at det vil sige tilfælde ”hvor virksomhedens fremtidige vækst og indtjening ikke vil afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening.” En værdiansættelse efter cirkulærerne baseret på historiske tal vil under alle omstændigheder i sig selv rumme en kapitalisering af virksomhedens immaterielle aktiver. Kan ministeren derfor bekræfte, at virksomhedens immaterielle aktiver ikke i sig selv kan danne grundlag for at fravige cirkulærerne, hvis den fremtidige vækst og indtjening ikke antages at afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening?

Spm. 310

Ministeren bedes opdatere besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 186, folketingsåret 2013-14, der dækker forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sverige og Tyskland for udvalgte typer af virksomheder i handels- og servicesektoren.

Spm. 311

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 278 redegøre for, hvilken empiri der danner baggrund for at antage, at grænsehandel alene vil have negativ adfærdseffekt på 1,9 mia. kr. ud af et umiddelbart provenu på 3,4 mia. kr. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvor stor en andel af mindreprovenuet der kommer fra lastbiler, og hvor stor en del af mindreprovenuet der kommer fra personbiler.

Spm. 312

Ministeren bedes levere en opgørelse for salget af benzin og diesel i Danmark samt prisudvikling (inkl. afgiftsændringer) på månedsbasis fra 2014-2018 sammenholdt med udviklingen af det samlede transportarbejde.

Spm. 313

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)?Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?

Spm. 314

I svar på SAU alm del – spørgsmål 10 fremgår det, at langt de fleste kager som udgangspunkt ikke er afgiftspligtige. Vil ministeren redegøre for, hvordan han kommer frem til denne antagelse?

Spm. 315

Under antagelse af, at alle bagere fremstiller deres kager på forskellige måder, bedes ministeren oplyse, om han mener, at alle bagere bør anmode om bindende svar for alle deres kager for at skabe sikkerhed om, hvilke produkter der skal beskattes?

Spm. 316

Ministeren bedes redegøre for, hvordan chokoladeafgiften skal afregnes af en romkugle, der er lavet af usolgt wienerbrød og lignende kager, der er rørt sammen med kakao, marmelade og lidt rom, og efterfølgende er rullet i chokolade og kokos, hvoraf romkuglen nogle gange vil være 100 pct. dækket af chokolade og andre gange ikke.

Spm. 317

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales chokoladeafgift af Sarah Bernhardt kager, der opbygningsmæssigt ligner en flødebolle, men hvor skummet er erstattet af en chokoladecreme. Endvidere bedes ministeren, om han mener, at der er en forskel på, om et produkt er fyldt med creme eller med skummasse. Såfremt ministeren mener, at der afgiftsmæssigt er forskel på skum og creme, bedes ministeren redegøre for, hvor meget skum, der skal piskes i en creme, før den bliver til skum.

Spm. 318

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Spm. 319

Hvor stor en andel af den danske produktion af gylle er ubehandlet i årene 2017 og 2018, og hvad er den forventede andel i årene 2019-2025?

Spm. 320

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på henholdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Spm. 321

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilafgifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 608

Om at Assens Kommune skal tilbagebetale 50 mio. kr. i selskabsskat.

Spm. S 618

Om afgifter på brændstof til busser, tog og fly.

Spm. S 621

Om de vedtagne nedsættelser af skatter og afgifter frem til 2025.

Spm. S 624

Om ministerens udsagn om at nedsætte topskatten i Helhedsplanen.

Spm. S 625

Om at sænke topskattesatsen.

Spm. S 626

Om sætte topskatten ned i en kommende valgperiode.

Spm. S 628

Om at sænke skattetrykket.

Spm. S 631

Om at forhøje topskattegrænsen betydeligt.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.