Folketingsbilag 15. april 2022 - 22. april 2022

Almindelig del

Bilag

Bilag 203

Notat om afgivelse af indlæg i EU-domstolens sag C-788/21, Global Gravity

Bilag 204

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 225 om, hvor mange af de anslåede 50.000 virksomheder, som den 1. april skal skaffe likviditet til betaling af moms for to hele år, der vil gå konkurs, og hvilke tanker gør ministeren sig om dette mulige udfald, fra erhvervsministeren

Bilag 205

Henvendelse af 17/4-22 fra Jørgen Rasmussen, Frederiksværk, om modregningsreglen i efterlønsordningen

Bilag 206

Publikation fra Gældsstyrelsen: Gældsstyrelsen inddriver 2,8 mia. gennem modregning

Bilag 207

Henvendelse af 20/4-22 fra Rådet for grøn Omstilling om pressemeddelelse "Regeringens udspil til CO2-afgift er en halv løsning"

Bilag 208

Henvendelse af 22/4-22 fra Frihjul v/Pelle Jandrup, København, om CO2-afgifter m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 446

Mener ministeren, at det er effektivt, når medlemmer, jf. ny struktur i Vurderingsankenævnet, kun bliver indsat i en funktionsperiode på et halvt år?

Spm. 482

Hvornår forventer ministeren at kunne svare på SAU alm. del – spørgsmål 306 af 3. februar 2022?

Spm. 484

Der er danske virksomheder, som indtil videre fortsætter deres aktiviteter i Rusland under trussel om nationalisering og inddragelse af patenter, og som i steder donerer eventuelt overskud til nødhjælpsarbejde m.v. i Ukraine. Vil ministeren redegøre for de danske virksomheders fradragsmulighed for et doneret overskud fra den fortsatte drift i Rusland, herunder i hvilket omfang principperne i højesteretsdom i UfR 1980,712 H (hvorefter en noteringsafgift til Københavns Fondsbørs ansås for en fradragsberettiget driftsomkostning, idet optagelsen af selskabets aktier til notering på børsen fandtes at være af betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder) kan finde anvendelse?

Spm. 485

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften ”fremrykkes”, således at det fremover er elforbrug over 3.000 kWh pr. år i el-opvarmede helårsboliger, der nyder godt af den nedsatte elafgift (mod årligt forbrug over 4.000 kWh i dag), og at der indføres et loft over det maksimale årlige forbrug, der kan nyde godt af den reducerede afgift? Ministeren bedes angive provenueffekten såfremt loftet fastsættes til henholdsvis 6.000 kWh/år eller 7.000 kWh/år (elvarmeafgift på årligt forbrug mellem 3.000 og 9.000 kWh hhv. 3.000 og 10.000 kWh). Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad loftet skal sættes til, såfremt omlægningen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd.Derudover bedes ministeren bekræfte, at en sådan omlægning vil:- styrke incitamentet til at overgå fra fossil varmekilde til elvarme i husstande med et årligt elforbrug (ekskl. opvarmning) på under 4.000 kWh og et begrænset energiforbrug til opvarmning (med andre ord: mindre husstande),- styrke incitamentet til at erstatte almindelige el-radiatorer med energibesparende elvarmepumper,- styrke incitamentet til at energirenovere boliger, der er el-opvarmede (herunder både nedbringe energiforbruget og skifte til mere energibesparende varmepumper), og- sikre en mere ensartet afgiftsbehandling af ladestrøm (til elbiler) på tværs af husstande, der bor i el-opvarmede boliger og husstande i boliger, der er opvarmet med f.eks. grøn fjernvarme.

Spm. 486

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 335 henviser ministeren til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale samt OECD modeloverenskomsten. Både i dobbeltbeskatningsaftalen og OECD modeloverenskomsten er forskelsbehandlingen mellem offentligt og privat ansattes beskatning begrundet med henvisning til diplomatisk personale. Således står der i bemærkningerne til dobbeltbeskatningsaftaler, at ”Artiklen har betydning for ambassadepersonale og lignende” og i OECD modeloverenskomsten, at det vedrører ”personnel of foreign diplomatic missions and consular posts”. Finder ministeren, at henvisningen til diplomatisk personale udgør en relevant og meningsfuld begrundelse for forskelsbehandlingen af offentligt ansatte Øresundspendlere, der ofte arbejder i kommuner, regioner og statslige forskningsinstitutioner?

Spm. 487

Som den væsentligste hindring for at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalens fleksibilitet har den tidligere og nuværende minister i svar på flere spørgsmål henvist til den såkaldte provenuudvekslingsordning, hvorefter det ifølge ministeren vil koste Danmark et trecifret millionbeløb at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, hvilken beregning der ligger til grund for vurderingen af, at udgiften ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen vil koste et trecifret millionbeløb?

Spm. 488

Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at arbejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten, når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsordningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministeren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen, således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?

Spm. 489

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 431 oplyse, hvilken beskatning der i dag skal ske ved eftergivelse af et selskabs ikke fradragsberettigede renter efter gældsinddrivelseslovens § 5B og § 16, stk. 6, herunder om der kan ske beskatning af de eftergivne renter som kursgevinst efter kursgevinstloven eller efter reglerne for underskudsbegrænsning?

Spm. 490

Ministeren bedes redegøre for, hvornår gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse er blevet omlagt til et fiskalt gebyr, og hvad baggrunden er for omlægningen.

Spm. 491

Vil ministeren redegøre for mulighederne for at blive fritaget for registreringsafgift ved import af et hybrid handicap/invalidekøretøj fra udlandet, når det ikke er muligt at erhverve sig et tilsvarende køretøj (hybrid minibus til 8 personer) indenfor landets grænser, hvorfor der er et uerstatteligt behov for at erhverve køretøjet i udlandet på baggrund af det nuværende markedsudbud?

Spm. 492

Vil ministeren oplyse provenuvirkninger før og efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for fremtidige investeringer i elnettet til 110 pct.?

Spm. 493

Vil ministeren oplyse, om det juridisk er muligt at indføre et fradrag på 110 pct. for fremtidige investeringer i elnettet, som kun gælder de investeringer, der ligger udover indtægtsrammen?

Spm. 494

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 491 (folketingsåret 2020-21) oversende en oversigt, hvor de samme tal er opdelt pr. år for 2019, 2020, 2021 og første kvartal af 2022?

Spm. 495

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 724 (folketingsåret 2019-20) oplyse, om der er overvejelser i ministeriet om at nedsætte antallet af foreløbige fastansættelser, som en virksomhed kan modtage, førend momsregisteringen bliver inddraget? Dette set i lyset af, at virksomheder med fire foreløbige fastansættelser i træk, der har fået inddraget momsregistreringen i perioden januar 2019 til april 2021, skyldte staten 834 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 491 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 496

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 728 (folketingsåret 2019-20) overveje at ændre reglerne, således at en virksomheds eventuelle skattegæld tages i betragtning, når der første gang skal tages stilling til, om en virksomhed kan få en foreløbig fastansættelse?

Spm. 497

Vil ministeren redegøre for, hvordan der på EU-plan arbejdes med at etablere en effektiv kontrolindsats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre hvidvask m.v.? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 498

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 635 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvorfor såkaldte opsamlingskonti for neobanker benyttes, hvis de tilsyneladende besværliggør en effektiv kontrolindsats? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 499

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 495 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvor mange gange Finanstilsynet har rettet henvendelse til tilsynsmyndigheden i værtslandet for neo-banker, hvor der er oplevet mistænkelige forhold?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 500

Vil ministeren redegøre for, hvordan der arbejdes med at etablere en effektiv kontrolindsats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre skatteunddragelse m.v.?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 501

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 490 (folketingsåret 2020-21) oplyse, om Skattestyrelsen nu har tilvejebragt det fornødne grundlag for at kunne rette henvendelse til andre landes kompetente myndigheder for at modtage oplysninger om danske kunder i udenlandske digitale banker, de såkaldte neobanker, hvordan neobanker, der tilbyder e-moneyprodukter, kan omfattes af de eksisterende internationale dataudvekslingsaftaler, og om regeringen arbejder hermed i f.eks. EU og OECD? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 502

Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 435 (folketingsåret 2020-21) oplyse, om der arbejdes for at etablere standarder og krav til de oplysninger, som der udveksles mellem lande?Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 503

Vil ministeren redegøre for, hvordan oplysninger om hvidvask via neobanken Paysera er kommet SØIK i hænde som oplyst i artiklen ”Eksperter slår alarm: Her er de kriminelles nye metode til at hvidvaske millioner af kroner” bragt af DR 7. marts 2022? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan SØIK understøtter politikredsenes arbejde med at forberede sager, der vedrører økonomisk kriminalitet.Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 504

Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke arbejdsudbuddet, hvis beskæftigelsesfradragets maksimalbeløb på 41.600 kr. i 2022 blev forhøjet med et beløb svarende til 1 milliard kroner, eller at fradragsprocenten på 10,65 % i 2022 blev forhøjet for et tilsvarende beløb?

Spm. 505

Hvor mange personer gjorde i årene 2015-2020 brug af fradraget for fagforening og A-kasse?

Spm. 506

Hvad er det årlige mindreprovenu for de offentlige finanser som følge af fradraget for fagforening og A-kasse?

Spm. 507

Hvad ville det årlige mindreprovenu være, hvis hhv. alle lønmodtagere og alle danskere gjorde brug af fradraget for fagforening og A-kasse på samme niveau, som det i gennemsnit blev anvendt i år 2020?

Spm. 508

Hvilket niveau ville fradraget for fagforening og A-kasse skulle sænkes til, hvis hhv. alle lønmodtagere eller alle danskere gjorde brug af fradraget, men med den binding, at det samlede niveau af mindreprovenu for staten i disse tilfælde skal være på samme niveau som med den nuværende brug af fradraget; dvs. udgiftsneutralt målt ift. den nuværende situation?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.