Folketingsbilag 2. december 2019 - 2. december 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 9

Henvendelse af 2/12-19 fra KPMG Acor Tax om den modsvarende lovhjemmel på kreditorsiden i forhold til beskatning af renter

Bilag 10

Fortroligt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra KPMG Acor Tax om opfølgning på henvendelsen af 14/11-19 om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v., til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at oversende de early warnings fra Skattestyrelsen, som lovforslaget baserer sig på, i fortrolig form, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-19 fra KPMG Acor Tax om den modsvarende lovhjemmel på kreditorsiden i forhold til beskatning af renter, til skatteministeren

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Spm. om ændringsforslag om ændret ikrafttrædelse for reglerne om PAL-fradrag ved skattefri fusion af en pensionskasse til et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

L 64 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om, hvorfor valget ikke er mere fleksibelt, så de kommunalt ejede forsyningsselskaber f.eks. hvert tredje år kan omgøre deres valg, så det ikke ender med at blive et ”engangstilbud”, til skatteministeren

Spm. 10

MFU spm. om merprovenuet for kommunerne er medregnet i kommunernes økonomiske rammer, til skatteministeren

Spm. 11

MFU spm. om, hvor meget merprovenuet bidrager med til det økonomiske råderum, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvor mange ekstra inddrivelsesomkostninger skyldnere i værste fald vil kunne blive pålagt, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, til skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Bilag

Bilag 4

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema L 76 AKA 02.12 v.2
L76 - Høringssvar

L 73 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.).

Bilag

Bilag 5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema
Høringssvar
Høringssvar

L 72 Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening om at justere DIS-ordingen for at den fortsat har Europa-Kommissionens godkendelse, til skatteministeren

L 76 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 83

Internt dokument

Bilag 84

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 73

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2019 fra Nærbutikkernes Landsforening - NBL om foretræde vedrørende afgiftsforhøjelser på tobak, jf. SAU alm. del - bilag 49.

Spm. 75

Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lander på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?

Spm. 76

Regeringen har gentagne gange brugt vendinger som ’normalisering’ af arveafgiften og omtaler det som at skrue en skattelettelse tilbage. Men sagen er, at da den tidligere regeringen sænkede arveafgiftens procentsats skete det i forbindelse med, at vurderingerne samtidig blev sat op. Således bliver der i dag opkrævet en lavere sats af et højere beløb. Hvis regeringen sætter satserne op igen uden at sænke vurderingerne, bliver arveafgiften langt højere end den var tidligere. Kan ministeren bekræfte dette og love at holde op med at omtale det som en normalisering og som at skrue en skattelettelse tilbage?

Spm. 78

Ministeren bedes oplyse, hvor meget momsindtægterne for handel med udenlandske netbutikker udgjorde for den danske stat i 2018.

Spm. 91

I forlængelse af svar på L 24 – spørgsmål 5 bedes ministeren redegøre for antallet af sager vedrørende eksportgodtgørelse i periode 2015-2019 samt sagsbehandlingstiden for sagerne.

Spm. 115

I forbindelse med Skattestyrelsens arbejde med at hente penge hjem fra svindlen med udbytteskat, har et advokatfirma nægtet at have rådgivet finansielle virksomheder involveret i denne svindel og anfægtet, at der skulle være habilitetsproblemer forbundet med, at advokatfirmaet har gennemført en undersøgelse på vegne af Skatteministeriet omkring netop disse udbyttesager. Kan ministeren på den baggrund oplyse, om der i forbindelse med de offentliggjorte forlig er fremkommet nye oplysninger vedrørende habiliteten og rådgivningen af de implicerede virksomheder?

Spm. 116

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 252, folketingsåret 2017-2018, forklare, hvorfor der ikke kan gives adgang til eSKAT til virksomheder, der ikke er kreditgivere, når Indkomstregisterloven § 7 A, stk. 1, specifikt tillader virksomheder som formidler lån adgang til indkomstregisteret?

Spm. 117

Er ministeren villig til at give private låneformidlere adgang til eSKAT ved at ændre den fornødne lovgivning, så der kan skabes mere konkurrence og bedre vilkår for låntagere?

Spm. 134

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål I.

Spm. 137

Ministeren bedes oversende en kopi af de nu ophævede aftaler vedrørende den såkaldte bankordning med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB.

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab. Der bedes endvidere redegjort for provenuet, samt hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 139

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet, hvis renteloftet sænkes til henholdsvis 10, 15, 16, 17 og 18 mio. kr. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 140

Ministeren bedes redegøre for, hvilke grønne afgifter, der pt. ikke indekseres. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet ved at indeksere disse grønne afgifter for årene 2020-2025, hvor den normale reguleringsprocent på baggrund af nettoprisindekset anvendes. Provenuet bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes opgøre provenuskøn inkl. og ekskl. ledningsført vand, som antages indekseret fra 2021 i fremskrivningerne.

Spm. 141

Afgiften på ledningsført vand antages i fremskrivningerne at blive indekseret fra 2021. Ministeren bedes redegøre for, om ledningsført vand faktisk vil blive indekseret fra 2021, og hvad provenuet antages at blive.

Spm. 142

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning af at inkludere kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk selskabsbeskatning ved at foretage følgende ændringer af selskabsskatteloven: 1) Inkludere alternative investeringsforeninger og forvaltere af alternative investeringsforeninger i SEL § 1 således at det specificeres, at de er skattepligtige.2) Specificere i SEL § 2 at det opfattes som fast driftssted, hvis det danske selskab som den alternative investeringsfond har erhvervet aktier i, og som derfor er omfattet af SEL § 1, har ledelsens sæde her i landet. Dermed specificeres det, at for udenlandske kapitalfonde, så vil det blive opfattet som fast driftssted, hvis kapitalfondene erhverver danske selskaber, som de efterfølgende omstrukturerer og udvikler for at sælge selskaberne igen med fortjeneste. Det vil betyde at de værdier, der skabes i Danmark i de erhvervede selskaber er skattepligtigt til Danmark. 3) Der indføres værnsregler, hvorefter en alternativ investeringsforening skal medregne alt afkast af sine investeringer til den skattepligtige indkomst. Dette skal specificeres i henholdsvis statsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven og i kursgevinstloven. Der gives ikke fradrag for præferenceafkast eller overførsler af andele eller aktier i fonden til de kategorier af medarbejdere – herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer vedkommende i samme lønramme som ledelse og risikotagere. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af den foreslåede ændring i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd

Spm. 143

Med udgangspunkt i, at man i Selskabsskattelovens §§ 1 og 2 har specificeret alternative investeringsforeningers skattepligt, og specificeret dem som havende fast driftssted i Danmark, bedes ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at udvide skattepligten for kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde, ved at ophæve Selskabsskattelovens § 2 stk. 6 (der bliver stk. 7, hvis lovforslag L 48 vedtages). Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd.

Spm. 144

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skat kapitalfondene har betalt i Danmark i perioden 2000-2019, og hvor store indtægter kapitalfondene har haft af deres aktiviteter i danske selskaber.

Spm. 145

Ministeren bedes evaluere, hvorvidt henholdsvis V-regeringens og VLAK-regeringens sænkelser af registreringsafgiften (henholdsvis lovforslag nr. L 69 (folketingsåret 2015-16), lovforslag nr. L 93 (folketingsåret 2016-17 og lovforslag nr. L 4 (folketingsåret 2017-18), også gav den forventede stigning i CO2-udslippet, som beskrevet i lovforslagene under ”miljømæssige konsekvenser”.

Spm. 146

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange personer omfattet af den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 147

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor stor en andel af det samlede provenu fra den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, der kommer fra personer, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?

Spm. 148

Skatterådet har i en afgørelse om indstationering af medarbejdere fra 2011 givet det bindende svar, at service fra et privat eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af den indstationeredes arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderen, jf. Personalegoder - relocation ydelser delvist skattepligtige af 22. februar 2011, SKM-nummer SKM2011.150.SR. Ministeren bedes i den sammenhæng bekræfte, at kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør.

Spm. 149

Vil ministeren oversende en samlet opgørelse over offentlige instanser, der leverer relocation ydelser?

Spm. 150

Vil ministeren redegøre for antallet af indstationerede medarbejdere, der har modtaget relocation ydelser fra deres offentlige arbejdsgiver?

Spm. 151

Vil ministeren redegøre for antal af indstationerede i det offentlige, der har orienteret Skattestyrelsen om den modtagne relocationsydelse fra deres arbejdsgiver?

Spm. 152

Vil ministeren opgøre det samlede beløb i skat, som indstationerede medarbejdere i det offentlige har betalt for modtagne relocation ydelser siden 2011?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.