Folketingsbilag 7. april 2021 - 7. april 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 137 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/3-21 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til den del af lovforslaget, som udvider reglerne for skatteyders sikkerhedsstillelse, til skatteministeren

L 133 Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Spørgsmål og svar

Spm. 6

Spm. om, hvad de administrative konsekvenser er for virksomhederne af loven, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvilke andre årsager end sygdom hos ægtefælle kan give anledning til uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvordan maksimeringsreglen får indflydelse, jf. FSR’s bemærkninger, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at uddybe med et eksempel, hvorfor ministeren mener, at hensættelser til senere hævning ikke skal indgå i en deloverdragelse, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvordan gæld skal håndteres i virksomhedsordningen og indskudskonto, når denne opstår på købersiden (andre end ægtefælle), i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om ministeren er enig i, at generationsskifter af virksomheder kan blive besværliggjort af lovændringen, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om ministeren kan kvantificere, i hvor høj grad de eksisterende regler er blevet misbrugt mod intensionerne i lovgivningen, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvad ministeren siger til at ændre overskriften på loven som LogF foreslår, idet titlen pt. peger fingre af virksomhedsejere, der blot følger loven, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om der er effekter af dette lovforslag, som kan anses som negative for brugen af virksomhedsordningen, hvis ministeren ser på intentionen bag reglerne for virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om ministeren er enig i, at reglerne kunne have været varslet tidligere end den 22. december 2020, uden at det havde haft effekt på lukningen af skattehullet, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvad konsekvensen er for de købere og sælgere, som har indgået aftalen inden den 22. december 2020, men som ikke kan gennemføre handlen på grund af lovgivningen, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om usikkerhed omkring forståelsen af heloverdragelse og deloverdragelse blandt en del af høringssvarene, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om ministeren vil forholde sig til de spørgsmål fra SEGES, som ikke er besvaret i kommentarerne til høringssvarene, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om der er kommet klarhed over, om problemstillingerne vedrørende lovforslagets ændringer til kildeskattelovens §33 C, stk. 5, giver anledning til justeringer, til skatteministeren

L 178 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl. (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).

Bilag

Bilag 16

Henvendelse af 7/4-21 fra KPMG Acor Tax om opfinderudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-21 fra KPMG Acor Tax om opfinderudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v., til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 201

Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 382

Det fremgår af skatteministeriets hjemmeside (link: https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/negative-renter-er-fradragsberettigede/), at bankernes negative renter er fradragsberettigede. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om fradraget automatisk fremgår, eller om man selv skal notere det i kapitalindkomsten på selvangivelsen, og såfremt det sidste er tilfældet, bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for at det fremadrettet kommer til at ske automatisk?

Spm. 419

Vil ministeren redegøre for, hvor mange mia. kr. virksomhederne samlet har indsat ekstra på deres skattekonti, efter regeringen i forbindelse med coronapandemien har hævet loftet for indestående til 100 mia. kr. pr. virksomhed?

Spm. 420

Af Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1, fremgår det, at registreringsafgiften kan godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregistreret og udføres af landet. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan der alligevel kan være eksempler på, at Motorstyrelsen nægter at udbetale eksportgodtgørelse på køretøjer, som er dokumenteret afmeldt, udført af Danmark og hvor ejerskab er dokumenteret?

Spm. 421

Vil ministeren redegøre for, hvor der er hjemmel til at nægte eksportører eksportgodtgørelse, hvis de sælger et køretøj til en udlænding, som er/har været arbejdstager i Danmark, når køretøjet er dokumenteret afmeldt, udført af Danmark og ejerskab er dokumenteret?

Spm. 422

Af Registreringsafgiftsloven fremgår det, at man er berettiget til at modtage eksportgodtgørelsen, når man kan dokumentere ejerskab, afmelding og udførsel. Det fremgår ikke, at køretøjet skal være solgt til anden side. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvordan der alligevel kan være eksempler på sager, hvor Motorstyrelsen nægter udbetaling af eksportgodtgørelse, hvis der ikke er fundet salg sted i forbindelse med eksporten?

Spm. 423

Vil ministeren redegøre for, hvor der er hjemmel til at kræve fuld tilbagebetaling af eksportgodtgørelse fra eksportører under selvanmelderordningen, når køretøjet er afmeldt og udført?

Spm. 424

Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan være eksempler på kontrolsager vedrørende eksportgodtgørelse, hvor sagsbehandlingstiden er over 1 år, selvom al nødvendig information er fremsendt?

Spm. 425

Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan være eksempler på, at Motorstyrelsen værdifastsætter køretøjer ud fra privatannoncer eller kommissionsbiler fremfor forhandlerannoncer, når retspraksis og Den juridiske vejledning tilsiger, at der skal være forhandleravance inkluderet i den afgiftspligtige værdi?

Spm. 426

Vil ministeren redegøre for, hvor Motorstyrelsen har hjemmel til at nægte at anerkende en eksportørs ejerskab af et køretøj, når der er fremvist kopi af registreringsattest og købsfaktura, og der ingen mistanke er om dokumentfalsk?

Spm. 427

Vil ministeren opgøre ændringer i de kommunale indkomstskatter for hver enkelt kommune siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019?

Spm. 428

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.

Spm. 429

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst for Finansministeriets familietyper, som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.

Spm. 430

Hvad er ministerens kommentar til, at kun to ud af tre mål for 2020 blev indfriet i Skatteforvaltningens styrelse med ansvar for it-projekter og drift af it-systemer, selv om der er blevet ansat mange nye it-medarbejdere, jf. artikel i Berlingske ”Hundredevis af nye ansatte løser ikke Skats it-kvaler” af 31. marts 2021? Ministeren bedes oplyse, om der ifølge ministeren sker en tilfredsstillende fremdrift i styrkelsen af Skatteforvaltningens it-systemer.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.