Folketingsbilag 7. maj 2022 - 14. maj 2022

Nye lovforslag

L 200 Forslag til lov on afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag).
Fremsat den 10. maj 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Bilag

Bilag 21

Præsentation til gennemgang af advokatundersøgelsen fra Gorrissen Federspiel den 11. maj 2022

Spørgsmål og svar

Spm. 87

Spm., om at kommentere redegørelsen af 29/4-22 fra Gorrissen og Fiederspiel, til skatteministeren

L 161 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger).

Bilag

Bilag 6

Program til høring om konsekvenser ved at indføre en særskat på den finansielle sektor den 11. maj 2022

Bilag 7

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark

Bilag 8

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet

Bilag 9

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Forsikring & Pension

Bilag 10

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om, hvilken betydning den foreslåede stigning i selskabsskatten vil have for danskernes pensionsopsparinger, såfremt stigningen i selskabsskatten overvæltes på kunderne f.eks. i form af øgede gebyrer eller lignende, til skatteministeren

Spm. 3

Spm., om ministeren vil fremlægge dokumentation for de regneprincipper, der ligger til grund for stigningen i selskabsskatten på fire procent for den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvordan skatteministeriet er nået frem til en selvfinansieringsgrad for overskudsflytning på 15 pct. i beregningen af størrelsen af procentsatsstigningen i selskabsskatten for den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om det er vigtigt danskerne sparer op til pension, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om produktiviteten vil stige eller falde som følge af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvorfor lovforslaget omtales som en bankskat, når en del af provenuet opkræves blandt forsikrings- og pensionsselskaber, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, hvor mange danske pensionister og forsikringstagere, der er kunder eller medlemmer af et selskab, der er omfattet af regeringens forslag, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvor meget hver enkelt virksomhed, som er omfattet af lovforslaget, forventer at bidrage på baggrund af lovforslaget på virksomhedsnavn, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om lovforslaget gør danskerne fattigere eller rigere ved at pålægge en særskat på bankprodukter, forsikringsprodukter og pensionsprodukter, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om forudsætningerne i lovforslaget fortsat er gældende, eftersom den globale økonomiske situation har forandret sig markant de sidste 2 år, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om det ved indgåelse af den politiske aftale om særskatten har været forudsat, at den kun i meget begrænset omfang forventes overvæltet på bank, forsikrings- og pensionskunder gennem prisforhøjelser, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om at oplyse den ændrede faktors virkning på Gini-koefficienten for indkomster m.v., til skatteministeren

L 176 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om det er korrekt, at SKAT har CPR-nummer på alle ejere af feriehuse, der udlejes, og som har bopælsadresse i Danmark, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om det er muligt at identificere alle ejere af feriehuse, der udlejes, og som ikke har bopælsadresse i Danmark, til skatteministeren

L 196 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at forklare diskrepansen mellem det forventede strukturelle merprovenu i »Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-25« og det merprovenu, der er angivet i lovforslaget, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 216

Bilaget tilbagetaget

Bilag 217

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 157

Finansministeriet anbefaler, at ressortministeriernes analyser baserer sig på en række nøgletal, jf. notatet ”Nøglekatalog” af 2. marts 2021 offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. I kataloget henvises der til andre ressortministerier m.v. for oplysninger om gældende ressortspecifikke nøgletal. Det gælder bl.a. transportøkonomiske enhedspriser fra DTU. Trængselsomkostningen (pr. km) i de Transportøkonomiske Enhedspriser blev i august 2020 opdateret på baggrund af et arbejde i Vejdirektoratet. Trængselsomkostningerne er generelt højere end tidligere. Af Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 fremgår det på s. 268 af boks 8.3, at Skatteministeriet i deres analyse tager udgangspunkt i de eksterne omkostninger, som Billkommissionens delrapport 1 byggede på. Af bilag 10 i ”Delrapport 1 Veje til en grøn bilbeskatning” fra september 2020 fremgår det, at Bilkommissionen ikke havde tid til at indarbejde de nyeste trængselsomkostninger fra august 2020. Vil ministeren bekræfte, at Skatteministeriet i analyserne i Skatteøkonomisk Redegørelse ikke har anvendt de nye og generelt højere trængselsomkostninger fra august 2020. I forlængelse heraf bedes skatteministeren redegøre for, om Skatteministeriet generelt i analyser m.m. fremover vil basere sine analyser på de senest opdaterede transportøkonomiske enhedspriser?

Spm. 158

Af Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 fremgår det på s. 268, boks 8.3, at Skatteministeriet vurderer, at afgifterne på konventionelle biler er højere end de eksterne omkostninger. Vil ministeren oplyse, om denne konklusion ændres, såfremt Skatteministeriet i stedet anvender de trængselsomkostninger (pr. km), der blev opdateret i august 2020 på baggrund af et arbejde i Vejdirektoratet, jf. de transportøkonomiske enhedspriser?

Spm. 159

I rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd fra den 7. december foreslår formandskabet, at bilafgifterne omlægges til differentierede kørselsomkostninger, der afspejler de eksterne marginale omkostninger ved bilisme, jf. tabel A, i boks 1.10, s. 72. Vil ministeren beregne bilpriser og årlige omkostninger før og efter den foreslåede omlægning for en luksusbil til ca. 700.000 kr., for en mellemklassebil til ca. 250.000 kr. og for en mikrobil til ca. 90.000 kr. i dag (alle priser er inkl. registreringsafgift)? I beregningerne bedes forudsat en årlig kørsel på henholdsvis 5.000 km, 17.000 km og 30.000 km. Udregningerne bedes endvidere foretaget givet en forudsætning om, at henholdsvis 80 pct., 50 pct. og 20 pct. af den årlige kørsel dækker over kørsel i by. Totalomkostningerne bedes omfatte købspris, ejerafgift, brændselsudgift og kørselsafgift m.v. Ovenstående bedes beregnet for både en benzinbil og en elbil. Totalomkostningerne bedes opgjort givet henholdsvis 1, 3, 5 og 15 års ejerskab.

Spm. 306

Ifølge Skattestyrelsens praksis kan virksomheder ikke få godtgjort elafgift af strøm til ladestandere, hvis virksomhederne ikke fakturerer brugerne for den strøm, som de tanker. En virksomhed, der opstiller ladestandere ved sit domicil og vederlagsfrit lader medarbejdere, kunder og forretningsforbindelser tanke strøm til deres elbiler, påføres derfor ikke bare en ekstra udgift, men også noget administrativt besvær. Vil ministeren oplyse, hvilket provenu statskassen opnår qua denne praksis og oplyse, hvorvidt en ændring af reglerne, der vil medføre ret til refusion, vil være i strid med EU-retten?

Spm. 316

Er ministeren enig i vismændenes analyse om bilbeskatning, der bl.a. anbefaler en forhøjelse af bilbeskatningen med i alt 19 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) og kommer frem til, at forslaget vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 20 mia. kr., jf. rapporten ”Økonomi og Miljø, 2021”? Særligt bedes vurderet, om ministeren er enig med vismændenes vurdering af størrelsen på eksternaliteterne ved bilkørsel (herunder særligt trængsel og ulykke, som ifølge vismændene er de største eksternaliteter), som vismændene har opjusteret mærkbart. Ministeren bedes endvidere ud fra Skatteministeriets regnemodel vurdere den samfundsøkonomiske virkning (i mia. kr.) af vismændenes bilbeskatningsforslag. I svaret bedes beregningen lægge vismændenes skatteforslag til grund (jf. boks 1.10), men beholde Skatteministeriets antagelser om eksternaliteter.

Spm. 413

Kan ministeren bekræfte, at Skattestyrelsen anvender én fast kurs pr. dag pr. kryptovaluta, når styrelsen i forbindelse med kontrolsager foretager en skatteopgørelse af skatteyderes realiserede gevinster og tab på kryptovaluta, og mener ministeren i bekræftende fald, at det er hensigtsmæssigt?

Spm. 418

Ministeren bedes i tabelform oplyse provenuet fra tinglysningsafgiften fordelt på aldersgrupper, førstegangskøberstatus samt kommunalt niveau. Tabellen bør ligeledes oplyse totaler for de tre kategorier.

Spm. 430

Vil ministeren redegøre for forskellene i den hjemmel, der blev givet til samkøring og brug af data i lovforslag nr. L 149 om Erhvervsstyrelsens behandling af data (folketingsåret 2017-18) sammenlignet med lovforslag nr. L 73?

Spm. 445

Efter selskabsskattelovens § 8 B kan man ikke forøge sin anskaffelsessum ved en koncernintern skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, henholdsvis koncernintern overdragelse af goodwill eller andre immaterielle aktiver, der er oparbejdet af det overdragende selskab. Bestemmelsen anses også at skulle finde anvendelse for andelsbeskattede andelsselskaber, der foretager en koncernintern overdragelse bl.a. af hensyn til EU-retlige regler. Finder selskabsskattelovens § 8 B efter ministerens opfattelse tilsvarende anvendelse ved en kommunes skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab ejet af kommunen, jf. at SEL § 8 B gælder for erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er der tilsvarende EU-retlige aspekter forbundet hermed? Til baggrund henvises til højesteretsdom i SKM2018.635, hvor en kommunes overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab anses for en koncernintern transaktion omfattet af ligningslovens § 2 og til skatterådsafgørelser i SKM2020.56 og SKM2007.817, hvor henholdsvis en kommune og en selvejende institution anses for det ultimative moderselskab og koncernforbundet med sine datterselskaber efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Spørgsmålet henviser til, at kommuner tilsyneladende efter praksis godt kan foretage en skattefri opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver ved overdragelse til et datterselskab, mens andelsbeskattede andelsselskaber ikke kan.

Spm. 484

Der er danske virksomheder, som indtil videre fortsætter deres aktiviteter i Rusland under trussel om nationalisering og inddragelse af patenter, og som i steder donerer eventuelt overskud til nødhjælpsarbejde m.v. i Ukraine. Vil ministeren redegøre for de danske virksomheders fradragsmulighed for et doneret overskud fra den fortsatte drift i Rusland, herunder i hvilket omfang principperne i højesteretsdom i UfR 1980,712 H (hvorefter en noteringsafgift til Københavns Fondsbørs ansås for en fradragsberettiget driftsomkostning, idet optagelsen af selskabets aktier til notering på børsen fandtes at være af betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder) kan finde anvendelse?

Spm. 486

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 335 henviser ministeren til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale samt OECD modeloverenskomsten. Både i dobbeltbeskatningsaftalen og OECD modeloverenskomsten er forskelsbehandlingen mellem offentligt og privat ansattes beskatning begrundet med henvisning til diplomatisk personale. Således står der i bemærkningerne til dobbeltbeskatningsaftaler, at ”Artiklen har betydning for ambassadepersonale og lignende” og i OECD modeloverenskomsten, at det vedrører ”personnel of foreign diplomatic missions and consular posts”. Finder ministeren, at henvisningen til diplomatisk personale udgør en relevant og meningsfuld begrundelse for forskelsbehandlingen af offentligt ansatte Øresundspendlere, der ofte arbejder i kommuner, regioner og statslige forskningsinstitutioner?

Spm. 487

Som den væsentligste hindring for at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalens fleksibilitet har den tidligere og nuværende minister i svar på flere spørgsmål henvist til den såkaldte provenuudvekslingsordning, hvorefter det ifølge ministeren vil koste Danmark et trecifret millionbeløb at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, hvilken beregning der ligger til grund for vurderingen af, at udgiften ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen vil koste et trecifret millionbeløb?

Spm. 488

Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at arbejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten, når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsordningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministeren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen, således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?

Spm. 490

Ministeren bedes redegøre for, hvornår gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse er blevet omlagt til et fiskalt gebyr, og hvad baggrunden er for omlægningen.

Spm. 491

Vil ministeren redegøre for mulighederne for at blive fritaget for registreringsafgift ved import af et hybrid handicap/invalidekøretøj fra udlandet, når det ikke er muligt at erhverve sig et tilsvarende køretøj (hybrid minibus til 8 personer) indenfor landets grænser, hvorfor der er et uerstatteligt behov for at erhverve køretøjet i udlandet på baggrund af det nuværende markedsudbud?

Spm. 492

Vil ministeren oplyse provenuvirkninger før og efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for fremtidige investeringer i elnettet til 110 pct.?

Spm. 493

Vil ministeren oplyse, om det juridisk er muligt at indføre et fradrag på 110 pct. for fremtidige investeringer i elnettet, som kun gælder de investeringer, der ligger udover indtægtsrammen?

Spm. 495

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 724 (folketingsåret 2019-20) oplyse, om der er overvejelser i ministeriet om at nedsætte antallet af foreløbige fastansættelser, som en virksomhed kan modtage, førend momsregisteringen bliver inddraget? Dette set i lyset af, at virksomheder med fire foreløbige fastansættelser i træk, der har fået inddraget momsregistreringen i perioden januar 2019 til april 2021, skyldte staten 834 mio. kr., jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 491 (folketingsåret 2020-21).

Spm. 496

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 728 (folketingsåret 2019-20) overveje at ændre reglerne, således at en virksomheds eventuelle skattegæld tages i betragtning, når der første gang skal tages stilling til, om en virksomhed kan få en foreløbig fastansættelse?

Spm. 503

Vil ministeren redegøre for, hvordan oplysninger om hvidvask via neobanken Paysera er kommet SØIK i hænde som oplyst i artiklen ”Eksperter slår alarm: Her er de kriminelles nye metode til at hvidvaske millioner af kroner” bragt af DR 7. marts 2022? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan SØIK understøtter politikredsenes arbejde med at forberede sager, der vedrører økonomisk kriminalitet.Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål AL, AM og AN.

Spm. 511

Som følge af bestemmelsen om tømning af markedet står tobaksproducenter til at skulle hjemtage mange tusinde tobaksprodukter med skrå og tobakspastiller fra markedet, selv om afgiftsniveauet på disse produkter er uændret efter det vedtagne lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2021-22). Af forbrugersikkerhedshensyn må produkterne ikke udstyres med stempelmærker efter hjemtagningen, hvorfor tusindvis af funktionsdygtige produkter skal destrueres og erstattes af nye produkter påsat stempelmærke med præcis samme afgiftssats – blot for at blive sendt ud til butikkerne igen med det samme indhold. Hvad er ministerens kommentar til, at tusindvis af pakker røgfri tobaksprodukter står til at blive destrueret som følge af de vedtagne lov om afgift på nikotinprodukter, selv om afgiften på produkterne forbliver uændret?

Spm. 512

Hvad er ministerens holdning til at korrigere markedsclearingsbestemmelsen i forbindelse med lovbehandlingen af udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for nye afgifter – jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 – så bestemmelsen kun gælder for produkter, hvor afgifterne øges?

Spm. 514

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser og konsekvenser for arbejdsudbuddet ved at ændre grænsen for, hvornår man kan arbejde skattefrit i private hjem fra 16 år til hhv. 15 år, 17 år eller 18 år?

Spm. 516

Vil ministeren give en generel kommentar til de problematikker, der rejses i borgerhenvendelsen af 5/11-21 fra Michael Møller Jensen og Birgitte Thygesen, jf. SAU alm. del - bilag 210?

Spm. 517

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Martin Ovesen om procedurer i Toldstyrelsen, jf. SAU alm. del - bilag 211?

Spm. 518

Hvorfor har regeringen valgt at tilgodese bestemte brancher ved at give en særlig rabat til virksomheder med mineralogiske processer, mens andre produktionserhverv som er omfattet af afgiftslovens definition om procesenergi, herunder gartnerierhvervet, rammes fuld ud af regeringens udspil?

Spm. 544

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer i beskæftigelse der er under den relative fattigdomsgrænse, som blev anvendt under den seneste S-regering? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilken ændring af hhv. beskæftigelsesfradrag eller bundskat, der ville skulle indføres for hhv. at halvere antallet af beskæftigede under fattigdomsgrænsen, hhv. at sikre, at der slet ikke er beskæftigede personer under denne fattigdomsgrænse?

Spm. 545

Vil ministeren oplyse antallet af personer i arbejde, der har oplevet en negativ effekt på deres disponible indkomst som følge af skatte- og afgiftsstigninger indført af regeringen siden regeringsskiftet i 2019?

Spm. 546

Vil ministeren opgøre andelen af virksomheder i hver kommune, som vil opnå den største ekstra afgiftsbyrde som følge af regeringens udspil til en grøn skattereform? Ministeren bedes opgøre andelen af virksomheder for hver kommune som andel virksomheder i afgiftsbyrdens øverste kvartil.

Spm. 547

Vil ministeren opgøre provenueffekten af den grønne skattereform i umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb og adfærd, opdelt på brancher, af regeringens forslag til en CO2-afgift? Effekten bedes opgjort for alle år frem mod 2030.

Spm. 548

Vil ministeren redegøre for, om regeringen også vil kompensere husholdningerne for stigende priser som følge af CO2-afgiften, eftersom regeringen vil kompensere danske husholdninger for stigende priser blandt andet som følge af krigen i Ukraine?

Spm. 549

Vil ministeren redegøre for finansieringen af regeringens udspil til en grøn skattereform, hvoraf det fremgår, at hotellers rumvarme skal bidrage med 50 mio. kr. årligt til finansieringen?

Spm. 550

Vil ministeren oplyse, hvilke krav regeringen vil opstille for at modtage omstillingsstøtten i den grønne skattereform?

Spm. 551

Vil ministeren oplyse om virksomheder, hvor der ikke er teknologiske muligheder til omstilling, kan få omstillingsstøtte i den grønne skattereform, eller om virksomheder må betale afgiften og derefter tage det fulde økonomiske tab som følge af manglende omstillingsmuligheder og afgift?

Spm. 552

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil udmønte omstillingsstøtten i den grønne skattereform, herunder administration, ansøgning og udvælgelse af støttemodtagere?

Spm. 553

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at omstillingsstøtten i den grønne skattereform går til de virksomheder, der har brug for hjælp til omstilling?

Spm. 554

Hvordan vil ministeren mindske bureaukratiet og de administrative konsekvenser for erhvervslivet, når omstillingsstøtten i den grønne skattereform skal uddeles?

Spm. 555

Hvor stor en andel af den samlede omstillingsstøtte i den grønne skattereform forventes at blive brugt på administration?

Spm. 556

Er ministeren enig i, at der på nuværende tidspunkt ikke er reelle omstillingsmuligheder i den grønne skattereform for anvendelse af diesel til landbrugsmaskiner?

Spm. 557

Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeriet forventer, at der vil eksistere reelle omstillingsmuligheder til fossil diesel i landbrugsmaskiner, som ikke vil forringe konkurrenceevnen?

Spm. 558

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag regeringen har ændret holdning til dobbeltregulering, siden regeringen i 2013 stemte for at afskaffe en del af dobbeltreguleringen og som en del af SR-regeringen foreslog at afskaffe dobbeltreguleringen på fjernvarme?

Spm. 559

Vil ministeren opgøre, hvilke andre EU-lande der har dobbeltregulering af kvoteomfattede virksomheder?

Spm. 560

Vil ministeren redegøre for, i hvor høj grad de kvoteomfattede virksomheder i Danmark er i direkte konkurrence med andre virksomheder i EU?

Spm. 561

Vil ministeren redegøre for, hvorfor skønnet for CO2-udledningen i regeringens udspil på 3,7 mio. tons afviger fra ekspertgruppens skøn på 3,5 mio. tons?

Spm. 562

Vil ministeren redegøre for, hvordan en bundpris skal fungere, og ved hvilket niveau for kvoteprisen bundprisen skal indføres?

Spm. 563

Vil ministeren redegøre for, hvorfor aftalen om en grøn skattereform skal genbesøges i 2026, når afgiften indføres fra 2025, og der dermed ikke findes data for afgiftens effekt i 2026?

Spm. 564

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for den finansielle sektor og dansk økonomi, hvis landbrugets værditab er på 274 mia. kr. ved en CO2e-afgift på 1.200 kr./ton CO2, som det fremgår af en følsomhedsberegning i ”Økonomi og Miljø 2020”?

Spm. 565

Vil ministeren oplyse, hvorvidt rederier underlagt tonnagebeskatningen er inkluderet i provenuberegningen ved at indføre en ekstra selskabsskat på overnormal profit, jf. SAU alm. del – spørgsmål 326 (folketingsåret 2020-21)? Såfremt rederier underlagt tonnagebeskatningen ikke er inkluderet i provenuberegningen, bedes ministeren oplyse, hvad provenuvirkningen er på overnormal profit, jf. SAU alm. del - spørgsmål 326 (folketingsåret 2020-21), hvor rederier underlagt tonnagebeskatning også er inkluderet.

Spm. 566

Kan ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hhv. at nedsætte afgiften på lystbådsforsikringer fra 1 pct. til 0,5 pct og helt fjerne den?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 878

Om artiklen af 30. april 2022 fra www.berlingske.dk »Topjurist dumper regeringens plan om moms på kunst«.

Spm. S 891

Om at de stigende benzinpriser vil ramme befolkningen i landområder hårdere.

Spm. S 892

Om at færre familier vil bosatte sig i landområder grundet stigende benzin- og energipriser.

Spm. S 904

Om prisstigninger på råvarer og benzin.

Spm. S 905

Om prisstigninger, der påvirker danskeres rådighedsbeløb.

Spm. S 909

Om regeringens udspil til en grøn skattereform.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.