Folketingsbilag 7. oktober 2021 - 14. oktober 2021

Vedtagne lovforslag

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19).
Vedtaget den 14. oktober 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 5 Forslag til lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 4 Forslag til lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine.

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 5 Forslag til lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 6 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19).

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet den 13. oktober 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 9 - svar på spm. 1 om der har været uhensigtsmæssigheder i den måde, hvorpå virksomheder har fået afvist coronalån på pga. små fodfejl, fra skatteministeren
Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 9 - svar på spm. 1 (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 7

Program for Skatteudvalgets rejse til OECD og EU den 27. - 30. september 2021

Bilag 8

Internt dokument

Bilag 9

Program til studietur til Nederlandene den 10. og 11. oktober 2021 (parlamentarisk arbejdsgruppe om iværksætteri)

Bilag 10

Henvendelse af 10. oktober 2021 fra DENFO, Danske Energiforbrugere om opfølgning på henvendelse 10/2-21 vedrørende BBR

Bilag 11

Publikation fra Skattestyrelsen: Momskontroller udløser opkrævninger på 270 mio. kr.

Bilag 12

Henvendelse af 5/10-21 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om foretræde vedrørende skattefrie gavekort

Bilag 13

Internt dokument

Bilag 14

Publikation fra Skattestyrelsen: Orientering om status på anvendelse af låneordninger

Bilag 15

Internt dokument

Bilag 16

Orientering om indgåelse af endelig aftale i OECD om beskatning af den digitale økonomi den 8. oktober 2021

Bilag 17

Internt dokument

Bilag 18

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, om den nedsatte elvarmeafgift, som blev vedtaget ved lovforslag nr. L 132 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), også gælder kolonihavehuse og lign.? I benægtende fald bedes ministeren beregne, hvad denne udvidelse vil koste?

Spm. 7

Tænketanken Kraka har den 6. juli 2021 offentliggjort ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark”, hvor der bl.a. foreslås en fælles sats på 10 pct. for såvel indtægter som udgifter (herunder rentefradrag) suppleret af et fælles progressionselement. En forenkling af kapitalbeskatningen kan give store samfundsøkonomiske gevinster og samtidig gøre beskatningen enklere og mere forståelig. Et fælles progressionselement vil imidlertid alt andet lige komplicere skattesystemet. Ministeren bedes derfor i de efterspurgte beregninger se bort fra denne del af Krakas forslag. Vil ministeren vurdere følgende ændringer af kapitalindkomstbeskatningen:1) nettorenteindtægter beskattes med 15 pct. op til en progressionsgrænse på 46.800 (2021-niveau) og 35 pct. herover,2) nettorenteudgifter kan fradrages med 15 pct.,3) aktieindkomst (udbytter og realiserede gevinster) beskattes med 15 pct. op til en progressionsgrænse på 56.500 kr. (2021-niveau) og 35 pct. herover?Ministeren bedes i beregningerne forudsætte at ændringerne indfaset over nogle år, bl.a. af hensyn til familier med store renteudgifter. Der forudsættes endvidere, at der indføres værnsregler ift. hovedaktionærer, så større indkomster beskattes som løn. Såvel renteindtægter og -udgifter og aktieindkomst opgøres som i dag, herunder med overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller m.v. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for1) de forventede provenuvirkninger opdelt på henholdsvis rente- og aktiebeskatningen,2) de forventede fordelingsvirkninger af henholdsvis den ændrede rente- og aktiebeskatning opdelt på deciler og for forskellige familietyper,3) de forventede dynamiske virkninger på opsparingen og på kapitaltilførslen til virksomheder.

Spm. 8

Ministeren oplyser i sit svar S 1852 (folketingsåret 2020-21), at nogle virksomheder ikke har fået en påmindelse om manglende indberetning, hvis virksomheden ikke har oplyst sin mailadresse. Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder der har fået opsagt deres coronalån uden forudgående rykker og oplyse, hvor mange moms og skattelån der er annulleret som følge af, at virksomheden har fået en foreløbig fastsættelse? I svaret bedes angivet antallet af ophævelser måned for måned i 2020 og 2021. Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at de virksomheder, der ikke har fået en påmindelse, inden de har modtaget en foreløbig fastsættelse, får mulighed for at få genoptaget deres sag og eventuelt få et nyt lån på samme beløb som det, der er blevet annulleret.

Spm. 9

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2021 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om foretræde vedrørende skattefrie gavekort, jf. SAU alm. del - bilag 12.

Spm. 10

Vil ministeren kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge” bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021 og redegøre for, hvor mange af de 1,1 millioner skyldnere der er udlændinge, herunder af anden herkomst end danske, og fremsende en tabel over de 10 største udenlandske nationaliteter, der har gæld til det offentlige?

Spm. 11

Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der er i forhold til bankospil, og hvornår man skal betale afgift af gevinster på over 200 kroner.

Spm. 12

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 fordelt på skattesatser?

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 opgjort på gavetidspunktet?

Spm. 14

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra udbytteskat og provenuet fra bo- og gaveafgiften siden 2012?

Spm. 15

Vil ministeren redegøre for, hvor meget bo- og gaveafgiften forventes at indbringe i provenu hvert år frem til 2040? Provenuet for bo- og gaveafgiften bedes opgjort nominelt i 2021-priser og som andel af BNP i de respektive år. Ministeren bedes ligeledes angive, om – og i givet fald hvordan – der i beregninger af det fremtidige provenu fra bo- og gaveafgiften er taget højde for den forventede demografiske udvikling og ændringer i formuestørrelsen i befolkningen inklusiv pensioner.

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatteprovenuet samlet set vil stige, hvis bo- og gaveafgiften hæves fra 15 pct. til henholdsvis 20 pct. og 25 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og varigt. Ministeren bedes endvidere angive ændringer i arbejdsudbuddet og velstandsniveauet, hvis ændringen gennemføres.

Spm. 17

Hvor langt er ministeren kommet med at befri dansk erhvervsliv for den nye byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer? Der henvises til møde afholdt i Nordisk Råds delegation den 31. maj 2021.

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr. Svaret bedes opgøres i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval.

Spm. 662

Vil ministeren fremsende en oversigt over det beløbsmæssige omfang af de coronalån, der forfalder til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022? Svaret bedes opdelt efter følgende:1. Moms for 2. halvår af 2019 (små virksomheder)2. Moms for 4. kvartal af 2019 (mellemstore virksomheder)3. Lønsumsafgift for 1. kvartal af 2020 eller tilsvarende (små og mellemstore)4. Moms for 1. og 2. halvår af 2020 (små virksomheder)5. Moms for 3. og 4. kvartal af 2020 (mellemstore virksomheder).

Spm. 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.

Spm. 700

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?

Spm. 701

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?

Spm. 702

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?

Spm. 703

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?

Spm. 704

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.

Spm. 713

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 613, som omhandler de samlede omkostninger til udvikling af et nyt ejendomsbeskatningssystem, kan det så virkelig passe, at ministeren ikke kan oplyse et skøn over, hvad man forventer de samlede omkostninger bliver? Kan det om ikke andet oplyses i fortrolig form til Skatteudvalget?

Spm. 714

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 612 oplyser ministeren antallet af forventede klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem.

Spm. 715

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 610, hvor ministeren ikke vil oplyse, hvad den samlede tidsplan er for de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme med henvisning til, at IT-tilsynet skal trykteste det, så bedes ministeren oversende de tidsplaner, som Skatteministeriet har og ikke skubbe opgaven over på det uafhængige IT-tilsyn, som ikke er ansvarlig for udvikling af systemet.

Spm. 716

I SAU alm. del – spørgsmål 603 bliver ministeren spurgt, hvor mange boliger der ikke når at få deres nye ejendomsvurdering inden de nye beskatningsregler træder i kraft. Ministeren svarer, at de fleste forventes at have fået deres nye vurdering, men ministeren bedes uddybe, hvad der ligger i formuleringen ”de fleste”, og samtidig oplyse antallet af boliger ud af det samlede antal.

Spm. 717

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at ”Som tidsplanen ligger lige nu, vil kun helt særlige ejendomstyper ikke have modtaget en endelig ejerboligvurdering”. Hvor mange ejerboliger kan kategoriseres som værende af ”helt særlig ejendomstyper” både i antal og i procentdel af ejerboligmassen?

Spm. 724

Husstande, der ejer en ladestander, nyder ikke de samme afgiftsfordele på el til biler som husstande, der har et abonnement ved en ladeoperatør. Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer der er i at sidestille ovenstående to situationer?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 80

Om en løsning der hjælper pendlere, som arbejder hjemme.

Samrådsspørgsmål

Spm. A

Samrådsspm. om at redegøre for status for forhandlingerne om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, til skatteministeren

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.