Folketingsbilag 11. maj 2022 - 11. maj 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 161 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger).

Bilag

Bilag 7

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark

Bilag 8

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet

Bilag 9

Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Forsikring & Pension

Bilag 10

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om, hvilken betydning den foreslåede stigning i selskabsskatten vil have for danskernes pensionsopsparinger, såfremt stigningen i selskabsskatten overvæltes på kunderne f.eks. i form af øgede gebyrer eller lignende, til skatteministeren

Spm. 3

Spm., om ministeren vil fremlægge dokumentation for de regneprincipper, der ligger til grund for stigningen i selskabsskatten på fire procent for den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvordan skatteministeriet er nået frem til en selvfinansieringsgrad for overskudsflytning på 15 pct. i beregningen af størrelsen af procentsatsstigningen i selskabsskatten for den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om det er vigtigt danskerne sparer op til pension, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om produktiviteten vil stige eller falde som følge af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvorfor lovforslaget omtales som en bankskat, når en del af provenuet opkræves blandt forsikrings- og pensionsselskaber, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, hvor mange danske pensionister og forsikringstagere, der er kunder eller medlemmer af et selskab, der er omfattet af regeringens forslag, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvor meget hver enkelt virksomhed, som er omfattet af lovforslaget, forventer at bidrage på baggrund af lovforslaget på virksomhedsnavn, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om lovforslaget gør danskerne fattigere eller rigere ved at pålægge en særskat på bankprodukter, forsikringsprodukter og pensionsprodukter, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om forudsætningerne i lovforslaget fortsat er gældende, eftersom den globale økonomiske situation har forandret sig markant de sidste 2 år, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om det ved indgåelse af den politiske aftale om særskatten har været forudsat, at den kun i meget begrænset omfang forventes overvæltet på bank, forsikrings- og pensionskunder gennem prisforhøjelser, til skatteministeren

L 176 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om det er korrekt, at SKAT har CPR-nummer på alle ejere af feriehuse, der udlejes, og som har bopælsadresse i Danmark, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om det er muligt at identificere alle ejere af feriehuse, der udlejes, og som ikke har bopælsadresse i Danmark, til skatteministeren

L 196 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 486

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 335 henviser ministeren til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale samt OECD modeloverenskomsten. Både i dobbeltbeskatningsaftalen og OECD modeloverenskomsten er forskelsbehandlingen mellem offentligt og privat ansattes beskatning begrundet med henvisning til diplomatisk personale. Således står der i bemærkningerne til dobbeltbeskatningsaftaler, at ”Artiklen har betydning for ambassadepersonale og lignende” og i OECD modeloverenskomsten, at det vedrører ”personnel of foreign diplomatic missions and consular posts”. Finder ministeren, at henvisningen til diplomatisk personale udgør en relevant og meningsfuld begrundelse for forskelsbehandlingen af offentligt ansatte Øresundspendlere, der ofte arbejder i kommuner, regioner og statslige forskningsinstitutioner?

Spm. 487

Som den væsentligste hindring for at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalens fleksibilitet har den tidligere og nuværende minister i svar på flere spørgsmål henvist til den såkaldte provenuudvekslingsordning, hvorefter det ifølge ministeren vil koste Danmark et trecifret millionbeløb at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, hvilken beregning der ligger til grund for vurderingen af, at udgiften ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen vil koste et trecifret millionbeløb?

Spm. 488

Provenudvekslingsordningen er fastsat i Øresundsaftalens artikel 6 og indebærer, at arbejdsstaten (hvortil skatten betales) betaler en del af skatteprovenuet til bopælsstaten, når det drejer sig om privat ansatte grænsegængere med en indtægt over 150.000 kr. Da langt flere svensk bosatte pendler til Danmark end omvendt, betaler Danmark derfor et nettoprovenu til Sverige. Når ministeren henviser til store danske omkostninger, hvis også offentligt ansatte inkluderes i Øresundsaftalen, skyldes det, at svensk bosatte, som er offentligt ansat i Danmark, i dag ikke indgår i Øresundsaftalen og provenuudvekslingsordningen, og dermed modtager Sverige i dag ikke noget nettoprovenu for bosatte i Sverige med offentligt ansættelse i Danmark. Set fra et svensk synspunkt, må udveksling af blot en mindre del af skatteprovenuet for offentligt ansatte grænsegængere antages at være en fordel. Det er i Øresundsaftalens artikel 1 bestemt, at offentligt ansatte ikke skal være en del af aftalen, mens provenudvekslingsordningen er fastsat i artikel 6. Anser ministeren det for udelukket, at artikel 6 ændres under en genforhandling af Øresundsaftalen, således at den danske omkostning ved at inkludere offentligt ansatte i Øresundsaftalen blev reduceret, f.eks. ved at grænsen på 150.000 kr. hæves eller andre bestemmelser i artiklen ændres, således at den danske omkostning ved integration af offentligt ansatte grænsegængere i Øresundsaftalen reduceres?

Spm. 490

Ministeren bedes redegøre for, hvornår gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse er blevet omlagt til et fiskalt gebyr, og hvad baggrunden er for omlægningen.

Spm. 491

Vil ministeren redegøre for mulighederne for at blive fritaget for registreringsafgift ved import af et hybrid handicap/invalidekøretøj fra udlandet, når det ikke er muligt at erhverve sig et tilsvarende køretøj (hybrid minibus til 8 personer) indenfor landets grænser, hvorfor der er et uerstatteligt behov for at erhverve køretøjet i udlandet på baggrund af det nuværende markedsudbud?

Spm. 492

Vil ministeren oplyse provenuvirkninger før og efter tilbageløb og adfærd ved at hæve fradraget for fremtidige investeringer i elnettet til 110 pct.?

Spm. 544

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer i beskæftigelse der er under den relative fattigdomsgrænse, som blev anvendt under den seneste S-regering? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilken ændring af hhv. beskæftigelsesfradrag eller bundskat, der ville skulle indføres for hhv. at halvere antallet af beskæftigede under fattigdomsgrænsen, hhv. at sikre, at der slet ikke er beskæftigede personer under denne fattigdomsgrænse?

Spm. 545

Vil ministeren oplyse antallet af personer i arbejde, der har oplevet en negativ effekt på deres disponible indkomst som følge af skatte- og afgiftsstigninger indført af regeringen siden regeringsskiftet i 2019?

Spm. 546

Vil ministeren opgøre andelen af virksomheder i hver kommune, som vil opnå den største ekstra afgiftsbyrde som følge af regeringens udspil til en grøn skattereform? Ministeren bedes opgøre andelen af virksomheder for hver kommune som andel virksomheder i afgiftsbyrdens øverste kvartil.

Spm. 547

Vil ministeren opgøre provenueffekten af den grønne skattereform i umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb og adfærd, opdelt på brancher, af regeringens forslag til en CO2-afgift? Effekten bedes opgjort for alle år frem mod 2030.

Spm. 548

Vil ministeren redegøre for, om regeringen også vil kompensere husholdningerne for stigende priser som følge af CO2-afgiften, eftersom regeringen vil kompensere danske husholdninger for stigende priser blandt andet som følge af krigen i Ukraine?

Spm. 549

Vil ministeren redegøre for finansieringen af regeringens udspil til en grøn skattereform, hvoraf det fremgår, at hotellers rumvarme skal bidrage med 50 mio. kr. årligt til finansieringen?

Spm. 550

Vil ministeren oplyse, hvilke krav regeringen vil opstille for at modtage omstillingsstøtten i den grønne skattereform?

Spm. 551

Vil ministeren oplyse om virksomheder, hvor der ikke er teknologiske muligheder til omstilling, kan få omstillingsstøtte i den grønne skattereform, eller om virksomheder må betale afgiften og derefter tage det fulde økonomiske tab som følge af manglende omstillingsmuligheder og afgift?

Spm. 552

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil udmønte omstillingsstøtten i den grønne skattereform, herunder administration, ansøgning og udvælgelse af støttemodtagere?

Spm. 553

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at omstillingsstøtten i den grønne skattereform går til de virksomheder, der har brug for hjælp til omstilling?

Spm. 554

Hvordan vil ministeren mindske bureaukratiet og de administrative konsekvenser for erhvervslivet, når omstillingsstøtten i den grønne skattereform skal uddeles?

Spm. 555

Hvor stor en andel af den samlede omstillingsstøtte i den grønne skattereform forventes at blive brugt på administration?

Spm. 556

Er ministeren enig i, at der på nuværende tidspunkt ikke er reelle omstillingsmuligheder i den grønne skattereform for anvendelse af diesel til landbrugsmaskiner?

Spm. 557

Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeriet forventer, at der vil eksistere reelle omstillingsmuligheder til fossil diesel i landbrugsmaskiner, som ikke vil forringe konkurrenceevnen?

Spm. 558

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag regeringen har ændret holdning til dobbeltregulering, siden regeringen i 2013 stemte for at afskaffe en del af dobbeltreguleringen og som en del af SR-regeringen foreslog at afskaffe dobbeltreguleringen på fjernvarme?

Spm. 559

Vil ministeren opgøre, hvilke andre EU-lande der har dobbeltregulering af kvoteomfattede virksomheder?

Spm. 560

Vil ministeren redegøre for, i hvor høj grad de kvoteomfattede virksomheder i Danmark er i direkte konkurrence med andre virksomheder i EU?

Spm. 561

Vil ministeren redegøre for, hvorfor skønnet for CO2-udledningen i regeringens udspil på 3,7 mio. tons afviger fra ekspertgruppens skøn på 3,5 mio. tons?

Spm. 562

Vil ministeren redegøre for, hvordan en bundpris skal fungere, og ved hvilket niveau for kvoteprisen bundprisen skal indføres?

Spm. 563

Vil ministeren redegøre for, hvorfor aftalen om en grøn skattereform skal genbesøges i 2026, når afgiften indføres fra 2025, og der dermed ikke findes data for afgiftens effekt i 2026?

Spm. 564

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for den finansielle sektor og dansk økonomi, hvis landbrugets værditab er på 274 mia. kr. ved en CO2e-afgift på 1.200 kr./ton CO2, som det fremgår af en følsomhedsberegning i ”Økonomi og Miljø 2020”?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 891

Om at de stigende benzinpriser vil ramme befolkningen i landområder hårdere.

Spm. S 892

Om at færre familier vil bosatte sig i landområder grundet stigende benzin- og energipriser.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.