Folketingsbilag 14. januar 2022 - 14. januar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilken del af Rigsfællesskabet der modtager indbetalinger af moms til reklamer på sociale medier for henholdsvis Færøerne og Grønland, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvornår der foreligger hel/fuld overdragelse af rettighederne m.v., til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at bekræfte, at der ved ”overdragelse af ophavsrettigheder” i § 13, stk. 1 nr. 7, forstås en fuldstændig overdragelse af samtlige typer af økonomiske rettigheder, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at bekræfte, at skattemyndighederne vil inddrage rettighedshavernes organisationer i forbindelse med udfærdigelsen af den vejledning om anvendelse af momsreglerne, der skal udarbejdes efter lovforslagets vedtagelse, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om den økonomiske effekt af lovforslaget alt andet lige vil gøre det mere attraktivt for forbrugerne at opsige tv-abonnementer og abonnere på streamingtjenester i stedet, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om indførelsen af moms de facto vil betyde, at lovforslaget styrker internationale streamingtjenester i forhold til tv-abonnementer med public service indhold, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvilken betydning lovforslaget vil have for brugerejede og kommercielle tv-distributørers incitamenter til at medtage dansk public service-indhold i tv-abonnement, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om Skatteministeriet har medinddraget, at der ikke længere består en must carry-forpligtelse for danske tv-distributører til at medtage danske public service tv-kanaler, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvilken betydning forslaget vil få for antallet af husstande med tv-abonnement, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvor store fald i rettighedsbetalingerne vil et forventeligt fald i antallet af tv-abonnementer, der udløses af den forventede prisstigning på 15-20 kr., indebære, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvad et fald på f.eks. 5 pct. i antallet af tv-kunder vil betyde, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvor stort kundetabet på tv-markedet skal være, før statens merprovenu fra rettighedsmomsen overgås i kroner og øre i tabte indtægter for broadcastere og rettighedshavere, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvilket kundetal på tv-markedet der ligger til grund for beregningen af et nettoprovenu på 215 mio. kr., som overvejende stammer fra tv-markedet, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om prisstigningen på tv-abonnementer som følge af indførelsen af moms på rettigheder især vil ramme ældre med et traditionelt tv-forbrug, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for udenlandske kunstneres incitamenter til at gå via danske forvaltningsorganisationer, som f.eks. Koda, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvordan prisstigningen på 15-20 kr. pr måned for en tv-pakke vil påvirke konkurrenceforholdet mellem dansk tv og internationale streamingtjenester, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvilke analyser Skatteministeriet har foretaget af lovforslagets betydning for finansieringen af dansk indhold og konkurrencesituationen mellem dansk infrastruktur, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om en svækket konkurrencesituation for tv-abonnementer kan have betydning for udrulningen af f.eks. fibernet, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvordan prisstigninger på 15-20 kr. om måneden på dansk tv har sammenhæng med det forslag til ny medieaftale, som regeringen har lovet af fremsætte i løbet af januar 2022, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, at momsen vil være neutral for konkurrenceforholdet mellem tv-abonnementer og streamingtjenester, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om baggrunden for Skatteministeriets vurdering af, at stand still-bestemmelserne ikke gælder, når kunstnerne på non-profit grundlag går sammen og udsteder licenser gennem en kollektiv forvaltningsorganisation, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om at Skatteministeriet ”efter nærmere overvejelser” ser anderledes på stand still-bestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvis flere kunstnere går sammen i egne navne og udsteder en licens til en bruger, vil der så gælde momsfrihed for udstedelse af sådanne licenser, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om, hvis flere kunstnere går sammen i en organisation og via organisationen udsteder en licens til en bruger, vil der så gælde momsfrihed for udstedelse af sådanne licenser, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvis flere kunstnere går sammen i en organisation med ansatte og via organisationen udsteder en licens til en bruger, vil der så gælde momsfrihed for udstedelse af sådanne licenser, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om, hvis stand still-bestemmelserne også indebærer, at momsfriheden for kunstnere kan gælde, når der er tale om non-profit forvaltningsorganisationer, hvad er så risikoen for, at EU vil rejse en sag herom, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om der foreligger relevant retspraksis eller udtalelser fra EU-Kommissionen der understøtter, at momsfriheden ikke også kan gælde non-profit forvaltningsorganisationer, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om den refererede sag fra EU-Domstolen omhandlede kollektive vederlag i henhold en aftalelicensordning, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om den refererede sag fra EU-Domstolen omhandlede kollektive vederlag knyttet til retransmission, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om det vil være uheldigt for kunstnernes muligheder for at organisere sig kollektivt, hvis der er en forskellig momsmæssig behandling på individuelle licenser og kollektive licenser udstedt af en non-profit forvaltningsorganisation, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om Skatteministeriet ikke forud for, at lovforslaget blev sendt i høring, har været i dialog med tv-distributørerne, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om Skatteministeriet ikke sendte lovforslaget i høring hos hverken de enkelte tv-distributører eller deres organisationer (Danske Mediedistributører og Forenede Danske Antenneforeninger), til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om ministeren har forståelse for, at kultur- og mediebranchen ønsker en grundig proces omkring lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om ministeren har forståelse for, at der nu i endnu højere grad består et ønske om en grundig behandling, når Skatteministeriet for få dage siden grundlæggende har ændret vurdering af, hvad der er forpligtelser til efter EU-retten, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om det er hensigten, at provenuet fra rettighedsmomsen til stadighed skal være øremærket finansiering af kriminalforsorgen, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om baggrunden for, at kollektive forvaltningsorganisationer i lovforslaget i forhold til vurderingen af de økonomiske konsekvenser ikke anses for en del af ”erhvervslivet”, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om der ikke er foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for medlemsorganisationer og kollektive forvaltningsselskaber på baggrund af ekskluderingen af disse i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om at redegøre for de forventede økonomiske konsekvenser for forvaltningsorganisationerne mv., til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om Skatteministeriet har undersøgt, hvor mange arvinger der vil blive omfattet af ændringen af momsreglerne, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om at bekræfte, at administrationen af de opkrævede vederlag skal behandles momsfrit i alle led, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om, hvordan man vil kompensere for, at de vederlag, kunstnerne i sidste ende får, som de har krav på i henhold til EU-retten, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 116

Henvendelse af 14/1-22 fra netværket "Vækst i generationer" om notat og faktaark til ekspertudvalgets rapport om værdiansættelse ved generationsskifte

Spørgsmål og svar

Spm. 172

Vil ministeren i relation til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem redegøre for, hvordan det nye vurderingssystem fastsætter ejendomsværdien og grundskyldsskattegrundlaget for ejerboliger, der ligger i områder, hvor der er meget langt til de nærmeste såkaldte referenceejendomme? Med referenceejendomme menes ejendomme, som er blevet handlet inden for de seneste seks år, jf. boks 5.1 Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Spm. 173

Vil ministeren redegøre for boligejerens retssikkerhed, såfremt beskatningsgrundlaget for en ejerlejlighed i et område med få ejerlejligheder udregnes på baggrund af mangelfulde eller utilstrækkelige informationer?

Spm. 174

Vil ministeren redegøre for, om de nye ejendomsvurderinger vil lede til, at ejendomsværdien eller grundskyldsskattegrundlaget knyttet til en ejerlejlighed stiger, såfremt de generelle ejerboligpriser i området stiger? Vil dette også være tilfældet i den situation, hvor de generelle prisstigninger dækker over, at prisstigninger på enfamiliehuse i området opvejer prisfald på ejerlejligheder? Det sidste kan være tilfældet, hvis der er tale om et område med få ejerlejligheder.

Spm. 175

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ejendomsvurderinger – i henholdsvis hele tal og i procent – Vurderingsstyrelsen har sendt ud siden den 1. september 2021 for alle typer ejerboliger (dvs. enfamiliehuse, rækkehuse og etageejendomme), og give et skøn over, hvornår ministeren forventer, at alle boligejere for hver type ejerbolig har fået deres ejendomsvurdering. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.

Spm. 176

Ifølge Bolius er flere end 2.000 faldefærdige huse de senere år blevet revet ned i landdistrikter og mindre byer med støtte fra en statslig pulje til landsbyfornyelse, jf. ”Nedrivninger hjælper ikke Udkantsdanmark”, bolius.dk. Kan ministeren bekræfte, at det er et udtryk for, at der er steder i landet, hvor markedsværdien af en ejerbolig er mindre end værdien af grunden i ubebygget stand, idet forskellen på de to beløb dækker over nedrivningsudgifterne? Vil ministeren videre bekræfte, at det betyder, at ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, dermed ikke altid gælder? Vil ministeren redegøre for, hvordan sådanne tilfælde håndteres i det nye ejendomsvurderingssystem?

Spm. 177

Det nye ejendomsvurderingssystem er blevet forsinket. Ministeren bedes redegøre for, hvor langt Skatteministeriet isoleret set er med at udvikle vurderingen af selve ejendomsværdierne. Det vil sige, om det nye ejendomsvurderingssystem ville kunne implementeres hurtigere, hvis ikke der også skulle foretages en vurdering af grundværdierne?

Spm. 178

Ministeren bedes redegøre for, hvilket antal boliger Skattestyrelsen her og nu kan vurdere henholdsvis grundværdien og ejendomsskatteværdien for, og i forlængelse heraf bedes ministeren inddele boligerne i typer samt oplyse, hvor mange af boligerne der forventes at falde inden for skønsmarginen på 20 pct. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.

Spm. 179

På figuren på side 5.12 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at Skatteministeriet forventer en træfsikkerhed på hele ca. 86 pct. for ejerlejlighederne. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for dette skøn?

Spm. 180

Vil ministeren give et skøn over, hvor mange timer der er brugt på at rette fejl i det nye ejendomsskattesystem, som kan tilskrives mangelfulde it-kompetencer, misforståelser, dårlig planlægning m.m.?

Spm. 181

Ministeren bedes kommentere sætningen ”Samtidig gælder det generelt, at for enfamiliehuse og ejerlejligheder med samme ejendomsværdi og bygningsværdi pr. m2 boligareal bør grundværdien pr. m2 boligareal også være den samme” på side 168 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 og uddybe, hvad ministeren mener med ’bør’, og hvordan forholdet mellem økonomisk teori og de faktiske omstændigheder på boligmarkedet afvejes, når ejendomsskattevurderingen laves, herunder hvad konsekvenserne er for boligejernes retssikkerhed, jf. ligebehandlingsprincippet.

Spm. 182

Vil ministeren opstille tabel 5.3 i Skatteøkonomisk Redegørelse, side 189, for alle kommuner?

Spm. 183

Vil ministeren bekræfte, at de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ubebygget stand, og samtidig redegøre for, hvad grundlaget for grundskylden for etageejendomme i de nye ejendomsvurderinger afspejler?

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for, hvorledes en skatteyder kan løfte en klage over grundlaget for grundskylden for en etageejendom? Vil ministeren bekræfte, at klagen ikke vil kunne løftes med henvisning til en faktisk observeret handelspris for grunden eller andre empiriske observationer?

Spm. 185

Af side 183 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at den nye vurderingsmodel forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er substitutter. Ministeren bedes oplyse, om modellen forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er såkaldte fuldstændige substitutter, dvs. at der slet ikke er forskel på, hvorledes en boligejer vurderer værdien af henholdsvis enfamiliehuse og ejerlejligheder. Vil ministeren videre bekræfte, at det i givet fald indebærer, at en boligejer slet ikke tillægger adgang til have samt fraværet af over- og underboer nogen selvstændig værdi?

Spm. 186

I Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 skriver Skatteministeriet: ”Hvis en boligkøber vælger at købe en mindre ejerlejlighed, der har den samme ejendomsværdi som et større hus, så er det et udtryk for, at køberen har værdiansat lejlighedens grund højere end husets grund – vel at mærke forudsat at de to bygninger er af samme kvalitet og dermed, at bygningsværdien pr. m2 boligareal er ens”. Vil ministeren bekræfte, at det ifølge økonomisk teori også kan skyldes, at der typisk er lavere vedligeholdelsesomkostninger forbundet med en etageejendom end et enfamiliehus? Vil ministeren redegøre for, hvorledes vurderingsmodellen tager hensyn til dette?

Spm. 187

Af Skatteøkonomisk Redegørelse fremgår det på side 181, hvordan grundværdikurven udtrykker sammenhængen mellem handelspriser for grundsalg i hele landet (y-aksen) og ejendomsværdier for et standardhus (x-aksen). Det fremgår endvidere, at grundværdikurven bygger på en række observerede grundsalg samt vurderinger af grunde foretaget af ejendomsmæglere. Ministeren bedes forklare, hvorledes hældningen på grundværdikurven i toppen og bunden fastlægges.

Spm. 188

Af Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det på side 182, at ”På tilsvarende vis er hældningen på grundværdikurven mindre end 1 ved høje ejendomsværdier. Det skyldes navnlig, at byggekvaliteten og stand i områder med høje ejendomsværdier typisk er højere end gennemsnittet. Hvis der ikke tages højde for dette, vil de standardiserede bygningsværdier blive for lave, og dermed vil grundværdierne blive for høje.” Ministeren bedes redegøre for, om dette er udtryk for en normativ vurdering eller alternativt, hvilket empirisk belæg ministeren har for at forudsætte, at grundværdierne i toppen vil blive for høje, hvis det forudsættes, at hældningen på grundværdikurven er 1.

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en samlet gæld der er oparbejdet i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel – opdelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900 og 562100 – i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022 inden for moms, skat og A-skat? Der ønskes herunder tillige svar på omfanget af1) Momslån optaget i perioden,2) A-skattelån optaget i perioden,3) Udskudt skat i perioden og4) Anden offentlig gæld optaget i perioden.Vil ministeren desuden i forlængelse heraf redegøre for, hvor mange virksomheder gælden fordeler sig på?

Spm. 229

Vil ministeren i forlængelse af det foregående spørgsmål redegøre for, hvor mange virksomheder i branchen der allerede er gået konkurs med gæld til staten, og hvor store deres lån var fordelt på cvr.nr.?

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder der allerede har tilbagebetalt den udskudte A-skat, skat og moms helt eller delvist i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022?

Spm. 231

Vil ministeren redegøre for, hvor stort det samlede beløb er til udbetaling af udskudt moms, skat og A-skat, som forfalder til betaling den 1. april 2022?

Spm. 232

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2022 fra Danske Soloselvstændige om foretræde vedrørende udbetaling af kompensation m.v., jf. SAU alm. del - bilag 112.

Spm. 233

Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger fremfor lagerbeskattet, som de er underlagt i dag?

Spm. 234

Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser en udvidelse af muligheden for at benytte etablerings- og iværksætterkontoen som SU- eller dagpengemodtager vil have?

Spm. 235

Vil ministeren redegøre for de økonomiske omkostninger og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre ordningerne for beskatning af medarbejderaktier i ligningslovens § 7 P, således at der kræves en grundløn på et passende niveau i stedet for at kræve, at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen og ved at udvide ordningen for nye mindre virksomheder, ved at aldersgrænsen udvides fra 5 år til 8 år?

Spm. 236

Vil ministeren forholde sig til, om værdiansættelsen af medarbejderaktier kan simplificeres, så omkostningerne til rådgivning m.v. gøres mindre, specielt for nye og mindre virksomheder, og hvilke udgifter for staten og evt. kontrolmæssige konsekvenser, der vil være forbundet hermed?

Spm. 237

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor bundfradraget for pensionister hæves, og/eller modregningen for pensionister sænkes med henblik på at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet?

Spm. 238

Vil ministeren redegøre for forskellige økonomiske scenarier ved at øge fradragsmulighederne for virksomheders køb af rådgivningsbistand særligt i de første leveår? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at forlænge fradragsmuligheden fra 6 til 12 måneder for etableringsomkostninger, dvs. udgifter i forbindelse med etablering af virksomhed, men før virksomheden er etableret.

Spm. 239

Vil ministeren redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, således at a) skattebetalingen fra en iværksættervirksomheds potentielle overskud i en treårig periode kan udskydes, forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden, b) afskrivning af større investeringer for små virksomheder muliggøres fra dag 1, bl.a. i maskiner og inventar, og c) udbetaling af skattekreditter fremrykke? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor F&U-fradraget øges.

Spm. 240

Vil ministeren redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske?

Spm. 241

Vil ministeren redegøre for, om der vil være økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser for staten ved at ændre beskatningen ved syndikeringer i forbindelse med crowdfunding fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning og oplyse, om EU's crowdfundingsforordning har ændret ved muligheden for at foretage denne ændring?

Spm. 242

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at hæve investorfradraget ved indirekte investeringer i unoterede aktier til samme niveau som for direkte investeringer, altså 400.000 kr. og evt. andre skattemæssige konsekvenser ved ændringen?

Spm. 243

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser og behovet for en styrket kontrolindsats, hvis iværksættervirksomheders indleveringer af momsregnskab sker halvårligt?

Spm. 244

Vil ministeren redegøre for eventuelle omkostninger ved a) at etablere en yderligere automatisering ift. indberetning af virksomhedskat, særligt ift. virksomhedsordningen, b) at gøre vejledningerne på skattemyndighedernes hjemmesider nemmere tilgængelige og c) ved yderligere anvendelse af tredjepartspartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetninger?

Spm. 245

Vil ministeren undersøge og redegøre for, om de administrative tilsynsbyrder ved prospekter i forbindelse med børsnoteringer tolkes strammere i Danmark sammenlignet med i Sverige og i bekræftende fald, hvilke evt. kontrolmæssige konsekvenser det vil medføre at tilpasse tilsynsbyrderne til svensk niveau?

Spm. 246

Vil ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved en skat i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi forstand og en streamingskat/et finansielt bidrag i AVMS-direktivets forstand?

Spm. 247

Vil ministeren oplyse, hvorvidt en streamingskat/et finansielt bidrag kan være omfattet af stand-still forpligtelsen i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi, som forpligter landene til bl.a. ikke at indføre digitale omsætningsskatter eller lignende tiltag?

Spm. 248

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i lyset af OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi kan være risiko for at pålægge tjenester at yde finansielle bidrag to gange, hvis der indføres en særlig streamingskat?

Spm. 249

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af lovforslag nr. L 73 uddybe, hvordan det i forvaltningen af loven sikres, at den nye hjemmel alene anvendes til det tilsigtede formål – dvs. at sikre korrekt skattebetaling – og at der ikke inddrages irrelevante data og oplysninger, herunder eksempelvis oplysninger om partitilhørsforhold?

Spm. 250

Nettogrænsehandel med især diesel giver i dag anledning til en betydelig udledning af CO2 i Danmark (Danmarks CO2-regnskab). Vil ministeren oplyse det skønnede omfang af denne grænsehandel i perioden 2022-2030 opgjort både i liter (henholdsvis diesel og benzin) og afledt CO2-udledning (Danmarks CO2-regnskab)? Svaret bedes opgjort ud fra de for nærværende kendte afgiftsændringer i Danmarks nabolande, herunder i Tyskland.

Spm. 251

Vil ministeren oplyse, hvor meget den danske dieselafgift vil skulle hæves for at bringe CO2-udledningen (i dansk klimaregnskab) fra den samlede nettogrænsehandel i nul – både på kort sig og frem til 2030? Endvidere bedes ministeren angive de provenumæssige konsekvenser af en sådan løbende opjustering af dieselafgiften i perioden 2022-30 – både umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd, og oplyse den samlede CO2-effekt heraf (dansk klimaregnskab), herunder opdelt på henholdsvis grænsehandelseffekt og effekt på ’indenlandsk forbrug’ (og -udledning)?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.