Folketingsbilag 16. september 2022 - 23. september 2022

Almindelig del

Bilag

Bilag 300

Henvendelse af 14/9-22 fra Lotte Kenvig, Klampenborg om dobbeltbeskatning i forbindelse med aktionærlån

Bilag 301

Borger- og retssikkerhedschefens beretning 2021, fra skatteministeren

Bilag 302

Kopi af L 207 - svar på spm. 75 om ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 7. september 2022 vil redegøre uddybende for udviklingen i fradraget for forskning og udvikling i 2022 og 2023, fra skatteministeren

Bilag 303

Henvendelse af 20/9-22 fra Klaus Bjerre, Århus C, om bagatelgrænse på importmoms som opkræves for Toldstyrelsen

Bilag 304

Orientering nr. 19 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 305

Orientering nr. 20 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 306

Orientering nr. 21 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 307

Brev vedrørende fremdriften i arbejdet for Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 308

Kopi af BOU alm. del - svar på spm. 353 om kommentar til artiklen »En stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at rase mod regeringen«, bragt i Berlingske den 12/9-22 m.v., fra skatteministeren

Bilag 309

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 388 om administrative byrder for virksomheder forbundet med at efterleve reglerne for bo- og gaveafgiften, fra skatteministeren

Bilag 310

Plancher anvendt af Skatteministeriet under ekspertmøde den 22. september 2022 om elektronisk simulerede væddemål

Bilag 311

Samlenotat vedr. ECOFIN den 4. oktober 2022, fra finansministeren

Bilag 312

Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-368/22, Danish Fluid Systems Technologies

Bilag 313

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 473 om ministeren vil udarbejde et stablet områdediagram, hvor X-aksen er kr./KwH fra 0 til 15 kr., og Y-aksen er kr., og hvor man nedefra kan se basisproduktionsprisen på el, og herefter akkumulerende opad de øvrige elementer i slutbrugerprisen, fra skatteministeren

Bilag 314

Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lovom afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023, forhøjelseaf børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligtpå udbytter til udenlandske stater og deres institutioner) samt resumé, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 649

Hvor mange indberetninger har Motorstyrelsen modtaget gennem deres whistleblowerordning, siden den blev indført, og hvor mange indberetninger er der blevet fulgt op på?

Spm. 684

Ministeren bedes redegøre for, hvilke andre lande, der har indført afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Spm. 703

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er forskning, der påviser, at spilreklamer påvirker lysten til pengespil?

Spm. 713

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 10.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskatten? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 10.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal kr. Endeligt bedes det oplyst, hvad det vil koste i antal milliarder kr. årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe topskatten.

Spm. 716

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at indføre en boligopsparingskonto for førstegangskøbere, hvor førstegangskøbere kan opspare op til 50.000 kr. årligt med en fradragsværdi på op til 10.000 kr. årligt, så det over en femårig periode er muligt at opspare 250.000 kr. og modtage 50.000 kr. i fradrag.

Spm. 717

Ministeren bedes vurdere, hvordan Venstres forslag om en boligopsparingskonto for førstegangskøbere, jf. udspillet ”Flere skal kunne eje deres egen bolig” vil påvirke a) boligpriserne og b) andelen af danskere, der bor i ejerbolig.

Spm. 718

Ministeren bedes udarbejde en oversigt over effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud, ginikoefficienten og BNP ved at nedsætte benzin- og dieselafgiften til EU’s minimumsgrænse på henholdsvis 2,65 kr. pr. liter og 2,46 kr. pr. liter i hvert af årene 2023-2025, 2030 og 2035. Hertil ønskes selvfinansieringsgraden oplyst. Adfærdsvirkningen ønskes ydermere fordelt på indenlandsk forbrugsadfærd, grænsehandelsadfærd og arbejdsudbudsadfærd.

Spm. 719

Vil ministeren udarbejde en oversigt over virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP forbundet med at sænke beskatningen af kapitalindkomst (positiv og negativ) og aktiebeskatningen fra de nuværende niveauer til en på landsplan harmoniseret sats på 25 pct.? Virkningen ønskes oplyst for hver indkomstart og procentpointsændring fra de nuværende satser til den nye sats. Virkningen bedes endvidere oplyst i 2025, 2030 og 2035.

Spm. 720

Vil ministeren oplyse, hvor stort et merprovenu der forventes i 2022, hvis prisen for gas, olie og benzin stiger med henholdsvis 10 pct., 25 pct. og 50 pct. i forhold til prisniveauet den 1. januar 2021?

Spm. 721

Hvor meget forventer ministeren, at statens merprovenu vil være i 2022 med de nuværende priser på energikilder som gas, træ og el?Spørgsmålet blev også stillet den 17. december 2021, jf. KEF alm. del – svar på MFU spm. 79. Med udgangspunkt i de stigende energipriser danskerne har oplevet siden, fremsendes spørgsmålet igen.

Spm. 723

Ministeren bedes oplyse det samlede antal gældsinddrivelsesfordringer fra Udbetaling Danmark til Gældsstyrelsen fordelt på ydelser, samt oplyse Skatteforvaltningens samlede udgifter til administration, IT mv. i forbindelse med gældshåndtering og inddrivelse af de forskellige ydelser, som Udbetaling Danmark håndterer.

Spm. 726

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal? Ministeren bedes endvidere oplyse virkningen i 2035.

Spm. 727

Kan ministeren oplyse, om man ved beregning af en lavere benzin- eller dieselafgift indregner en virkning på befordringsfradraget?

Spm. 728

Vil ministeren oversende en tabel for familier med børn i alderen 6-36 måneder, hvor faderens årlige lønindkomst inddeles i intervaller af 100.000 kr. nedad, mens moderens årlige lønindkomst inddeles i intervaller af 100.000 kr. henad (med det antal intervaller, som ministeren synes er meningsfuldt). For hver celle ønskes angivet, hvor mange par med børn i alderen 6-36 måneder samt antallet af børn, som befinder sig i cellen, samt hvad gennemsnitslønindkomsten for faderen hhv. moderen i cellen er?

Spm. 729

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 360 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal?

Spm. 730

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal?

Spm. 731

Vil ministeren oplyse de eksterne omkostninger pr. km på hhv. benzin, diesel, lavemissions og nulemissions personbiler opdelt på de forskellige eksternaliteter? Vil ministeren endvidere oplyse beskatningen pr. km. (såvel gennemsnitlig som marginal) opdelt på samme biltyper og skattekilde?

Spm. 740

Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 redegøre for mindreprovenuet ved at ændre grænsen for ejerskab på under 10 pct. for overgangen til lagerbeskatning til 5. pct.?

Spm. 742

Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 oplyse, om EU-Kommissionens nye godkendelse af den svenske medarbejderaktieordning er offentliggjort, og hvis ikke det er tilfældet undersøge, hvornår det vil ske, henset til at ordningen så vidt vides er trådt i kraft 1. januar 2022?

Spm. 743

Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 undersøge, om man i Sverige og Norge anvender en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier, der gør det lettere og mindre omkostningstungt at etablere medarbejderaktieordninger?

Spm. 745

Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421 oplyse, om skattemyndighedernes erfaringer med tidligere udbetaling af skattekreditter under Covid-pandemien – herunder opfanget af svig med ordningen?

Spm. 746

Justitsministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 240, at Justitsministeriet har anmodet de svenske skattemyndigheder om en udtalelse om de gældende svenske regler om gældssanering, og at ministeriet vil vende tilbage overfor Folketinget, når udtalelsen er modtaget. Vil ministeren oplyse, hvornår ministeriet forventer at modtage tilbagemeldingen fra Sverige? Vil ministeren derudover oplyse, hvornår nabotjekket af reglerne for gældssanering, som oplyst i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 421, forventes afsluttet, og hvornår Skatteudvalget kan forvente en afrapportering?

Spm. 747

Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421 på side 11, at Gældstyrelsen vil kunne oprette et samarbejde med erhvervscentrene. Vil ministeren tage initiativ til det, og kunne information til iværksættere om den nødvendige fuldmagt inkorporeres i initiativet?

Spm. 748

Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421, at reglen om lagerbeskatning af investorerne ved investering i et investeringsselskab er en værnsregel, der skal sikre, at investorerne ikke ved at foretage kollektiv investering i værdipapirer via en juridisk enhed skal kunne komme uden om den løbende beskatning af afkastet, der gælder for investorer, der investerer i værdipapirer direkte. Kan ministeren bekræfte, at der allerede findes en værnsregel under OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project (BEPS), der altid kan træde i kraft, hvis man har en mistanke om skattesnyd, og dermed vil kunne forhindre skattesnyd i de nævnte tilfælde?

Spm. 749

Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421 ”de komplicerede regler i virksomhedsskatteloven” og arbejdsgruppen har også erfaret, at iværksættere har udfordringer med at indberette oplysninger under virksomhedsordningen. Vil ministeren undersøge, hvordan ordningen kan gøres lettere tilgængelig?

Spm. 750

Ministeren bedes i fortrolig form kommentere henvendelsen af 30. august 2022 fra Kindred Group om præsentation til foretræde den 31. august 2022 om regulering af spilmarkedet og forebyggelse af spilafhængighed, jf. SAU alm. del - bilag 280 (fortroligt).

Spm. 757

Ministeren bedes oplyse, hvad de samlede udgifter til udarbejdelsen af ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte” fra december 2021 var, samt hvad man forventer at bruge på ”Ny ekspertgruppe for skematisk værdiansættelse” som vedtaget i Danmark Kan Mere 1 fra januar 2022.

Spm. 768

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af alm. del - spørgsmål 646 og 648 oplyse, hvordan fordelingen er, når udenlandske studerende fra ikke-vestlige lande opgøres på MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande.

Spm. 788

Hvorfor har regeringen ikke afsat midler i sit forslag til Finanslov 2023 til at gøre det midlertidige forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til FoU på 130 pct. permanent med virkning fra 2023, som regeringen ellers har aftalt med et politisk flertal i Folketinget den 21. januar 2022?

Spm. 789

Hvad er regeringens plan for at få det finansieringsmæssige grundlag rettidigt på plads, så det forhøjede midlertidig FoU-fradrag på 130 pct. kan videreføres i permanent form fra 2023, som aftalt med et flertal i Folketinget i januar 2022, og har regeringen en ”Plan B”, hvis dette ikke lykkes inden årsskiftet?

Spm. 790

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han vil inddrage SIFA TV-bingo, når ministeren genåbner aftalen om afgiftsstigninger på væddemål og onlinekasino?

Spm. 791

Vil ministeren undersøge mulighederne for at undtage SIFA TV-bingo, så de kan gå fri af afgiftsstigningen fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten? Øgningen af afgifter truer SIFA TV-bingo med lukning, selvom det er i SIFA TV-bingos dna at generere midler til understøttelse af lokale idrætsklubber, og derved gøre noget godt for lokallivet.

Spm. 792

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at SIFA TV-bingo bliver behandlet på lige fod med store væddemål og onlinecasinoer som f.eks. Danske Spil?

Spm. 793

Vil ministeren vurdere, hvorvidt det er i konflikt med deltidsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 14. september 2018, eller nogle andre regler imod diskrimination, at belønne fuldtidsansættelse med et skattefradrag?

Spm. 794

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Motorstyrelsen ikke sikrer sig lovhjemmel, inden man træffer afgørelser om at nægte udbetaling af eksportgodtgørelse? Der henvises til en afsagt dom i en principiel sag om godtgørelse af registreringsafgift. En autoforhandler havde i 2016 søgt om eksportgodtgørelse for en række køretøjer. Autoforhandleren fik dog ikke udbetalt godtgørelsen, da skattemyndighederne var af den opfattelse, at der ikke forelå dokumentation for, at køretøjerne var udført af landet på ansøgningstidspunktet. Østre Landsret gav ikke Skatteministeriet medhold i, at retten til eksportgodtgørelse fortabes, hvis dokumentation for udførsel først foreligger efter det tidspunkt, hvor forhandleren har godkendt månedsangivelsen for den måned, hvori der ansøges om godtgørelse. Landsretten fandt, at den af Skatteministeriet forfægtede fortolkning af reglerne om eksportgodtgørelse krævede sikker hjemmel, og at en sådan sikker hjemmel hverken fremgik af ordlyden af de relevante bestemmelser i registreringsafgiftsloven eller forarbejderne til disse (Kilde: Ny dom fra Østre Landsret underkender Motorstyrelsens praksis om godtgørelse af registreringsafgift – Bachmann Partners (bachmann-partners.dk)

Spm. 795

Kan Motorstyrelsen redegøre for, om der findes andre sager indenfor eksportområdet, hvor Motorstyrelsen har truffet afgørelser uden lovhjemmel?

Spm. 796

Hvilke tiltag har Motorstyrelsen taget for at sikre, at fremtidige afgørelser er lovhjemlet?

Spm. 797

Regeringen foreslår at pålægge et solidaritetsbidrag – eller en særskat – på selskaber, som under den verserende energikrise tjener mange penge på f.eks. olie, gas og kul – såkaldt overnormale profitter. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Regeringen støtter omstridt EU-forslag: Vil beskatte ”overnormal” profit hos danske energiselskaber”, bragt på altinget.dk den 15. september 2022. https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-stoetter-omstridt-eu-forslag-vil-beskatte-overnormal-profit-hos-danske-energiselskaberMinisteren bedes oplyse, hvor stor en indtægt staten forventes at kunne indkassere ved en indførsel af regeringens foreslåede afgift.

Spm. 798

Vil ministeren redegøre for, hvor stort merprovenuet for staten vil være som følge af praksisændringen vedrørende moms, som blev varslet af Skattestyrelsen ved udkast til styresignal af den 7. juli 2022 jf. sagsnummer 21-1229043, herunder om muligt hvordan merprovenuet fordeler sig på de forskellige aktiviteter, herunder fitness, personlig træning, dans m.v.

Spm. 799

Ministeren bedes kommentere på præsentationerne anvendt under Skatteudvalgets høring den 7. september 2022 om fremtiden for almennyttige lotteri- og bankovirksomhed, jf. SAU alm. del – bilag 288. Herudover bedes ministeren kommentere på, om høringen den 7. september 2022 i øvrigt har givet anledning til refleksioner.

Spm. 800

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spm. 716, der vedrører Venstres forslag om en boligopsparingskonto. Der bedes – for at beregningerne afspejler Venstres udspil – tages udgangspunkt i de antagelser, der er lagt til grund: ”Det antages, at 6 ud af 10 førstegangskøbere anvender boligopsparingskontoen, og at disse i gennemsnit udnytter 70 pct. af det maksimale beløb for kontoen”, jf. note 4 i Venstres udspil ”Flere skal kunne eje deres egen bolig”.

Spm. 801

Vil ministeren redegøre for udviklingen af markedet for virtuelle væddemål hvert år fra 2010 og frem til i dag, herunder hvor meget virtuelle væddemål udgør i kroner og øre, og hvor stor en procentdel virtuelle væddemål udgør af det landbaserede spilmarked.

Spm. 802

Vil ministeren – i lyset af den stigende inflation og energikrisen – redegøre for, hvor stort statens merprovenu fra momsindtægter forventes at blive for indeværende år?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.