Folketingsbilag 20. januar 2022 - 20. januar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 46

Spm. om uddannelsesvirksomhed i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet, m.fl. fortsat vil være friholdt for momspligt, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om, hvor stort et omfang praksisændring vil have, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere, hvis uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl. ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om ministerens kommentar til, at en prisstigning på 25 pct. vil få betydelige konsekvenser for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 49

Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig om kompensation i tilfælde af en sådan prisstigning på 25 pct. for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om, hvilke muligheder ministeren ser for at holde de folkeoplysende foreningers kursustilbud fri for ekstrabyrder i form af hævede deltagerpriser, ekstraomkostninger til administration, m.m., såfremt praksisændringen får betydning for foreningernes momsfritagelse, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 123

Præsentation af rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte

Spørgsmål og svar

Spm. 146

Vil ministeren oplyse det samlede fradrag, der er blevet indberettet via Boligjobordningen vedrørende tilslutning til bredbånd i hele ordningens levetid og også opgjort pr. år?

Spm. 206

Kan ministeren oplyse, om danske myndigheder eller repræsentanter for myndighederne i forbindelse med Panama Papers-sagen forbereder at rejse sager mod Nordea eller andre finansielle institutioner om deres medvirken til skatteunddragelse, og vil ministeren udelukke, at sådanne sager bliver afgjort udenretsligt?

Spm. 264

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021, svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både spor 1 og 2." Vil ministeren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?

Spm. 265

Kan ministeren bekræfte, at der ingen steder i den fælles erklæring om OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi fremgår en reference mellem søjle 1 og søjle 2, der gør det obligatorisk for et land at undertegne den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det pågældende land ønsker at anvende den valgfri standard for minimumsskat i national lovgivning? Tilsvarende bedes ministeren bekræfte, at der heller ikke nogen steder i den fælles erklæring fremgår, at en sådan fremgangsmåde forudsættes eller forventes.

Spm. 266

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 41 svarer ministeren: "Det er desuden regeringens vurdering, at det ikke er i Danmarks interesse at stå isoleret uden for OECD-aftalen ved at undlade at implementere spor 1. (…) Dansk erhvervsliv ville desuden ikke være beskyttet af OECD-aftalens klausul om forbud mod unilaterale tiltag. Dette ville betyde, at andre lande får et manøvrerum til at indføre unilaterale tiltag målrettet dansk erhvervsliv." Vil ministeren redegøre for, hvilket nyt "manøvrerum" ministeren henviser til i forhold til hidtil gældende regler, herunder de internationale regler om ikke diskriminering? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at den omtalte klausul går ud på, at de lande, der i dag opkræver digitale skatter af tech-selskaberne, skal afskaffe deres digitale skatter, hvis de vil deltage i den multilaterale overenskomst for at få adgang til at beskatte tech-selskabernes overskud.

Spm. 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spm. 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder, herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i Danmark til de lande, der eksporteres til?

Spm. 269

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren: "Det bemærkes, at ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt OECD-aftalen, har indikeret, at man ønsker at stå udenfor." Forventer ministeren, at lande, der er nettoeksportører, og derfor skal finansiere nettoimportørlandenes tilsvarende gevinst, tilkendegiver deres stilling til søjle 1, inden der er opnået parlamentarisk opbakning og inden traktatens tekst er udarbejdet?

Spm. 270

Udenrigsministeren udtaler i Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021: "Jeg glæder mig over, at Danmark sammen med 135 lande er nået til enighed om en ambitiøs aftale i OECD, der sikrer beskatning af de største og mest profitable selskaber – heriblandt tech-giganterne. (…) Samtidig er aftalen et tydeligt tegn på fornyet internationalt amerikansk engagement og på det stærke transatlantiske samarbejde." Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at USA og andre lande efter den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst sikres beskatning af de mest profitable danske selskaber?

Spm. 271

Skatteministeriet har tidligere opgjort, at Danmark mister omkring 2 mia. kr. netto ved at tiltræde OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 40. Vil ministeren redegøre for, hvilke lande det forventes at dette skatteprovenu vil tilfalde, hvor mange danske selskaber provenuberegningen ved indførelse af søjle 1 vedrører, hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vil miste brutto, hvis sølje 1 tiltrædes og hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vinde brutto? Ministeren bedes desuden opgøre de forventede bruttobevægelser fordelt på lande.

Spm. 272

EU-kommissionen har den 22. december 2021 tilkendegivet, at kommissionen ønsker 15 pct. af den skattebase, Danmark har som importland efter søjle 1, og at denne indbetales til EU som egne EU-indtægter. Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet ved tiltrædelse af OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1 vil være, når der tages højde EU’s forslag om egne indtægter i provenuskønnet?

Spm. 273

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at "aftalen af den 8. oktober ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller højskattelande en pligt til at beskatte i stedet". I Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021 udtaler ministeren, at: "Aftalen indebærer – helt i tråd med regeringens ambitioner – en global minimumsskat, som sikrer, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet af minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat." Vil ministeren oplyse, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct.?

Spm. 274

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren, at "OECD-aftalen vurderes samlet – med en vis usikkerhed – at indebære et mindre årligt merprovenu for Danmark. Søjle 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindreprovenu på omkring 2 mia. kr., mens søjle 2 forventes at kunne indebære et merprovenu på omkring 2½ mia. kr." Når tilslutning til søjle 2 i den fælles erklæring ikke forpligter Danmark til at indføre GloBe standarden i dansk skattelovgivning, og Danmark kan vælge mellem at lovgive straks, senere eller aldrig, kan ministeren da bekræfte, at provenuvirkningen kun kan henføres til Folketingets beslutning om at lovgive og ikke Danmarks tilslutning i OECD inclusive framework til at vedtage GloBe som en standard under søjle 2? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at dansk tilslutning til søjle 2 ikke har nogen garanteret provenuvirkning, og at den samlede provenuvirkning af dansk tilslutning til den samlede OECD-aftale kan være et mindreprovenu på 2 mia. kr.?

Spm. 275

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 36 fremgår: "Inden udgangen af året forventes EU-Kommissionen at fremsætte et direktivforslag for at sikre en konsistent implementering og anvendelse af reglerne under spor 2 i EU. Direktivforslaget vil tage udgangspunkt i de modelregler, som på baggrund af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 p.t. udarbejdes og forhandles i OECD, men forventes også at inkludere nødvendige afledte justeringer af EU-retten." Kan ministeren bekræfte, at EU ikke kan beslutte en standard for minimumsbeskatning mellem EU medlemsstater, der afviger fra GloBe-standarden, da en afvigende fremgangsmåde vil stride mod de forpligtelser, som alle deltagere i OECDs inclusive framework – herunder medlemmer af EU – i deres egenskab af suveræne jurisdiktioner har aftalt som fælles tilgang for samtlige 136 deltagere?

Spm. 276

Af den fælles erklæring om søjle 2 I OECD-aftalen af 8. oktober 2021 fremgår "At the latest by the end of 2022 an implementation framework will be developed that facilitates the coordinated implementation of the GloBE rules". Vil ministeren redegøre for, hvorfor der skal koordineres i EU, når OECD udarbejder model for national lovgivning om minimumsskat og al nødvendig koordinering i øvrigt finder sted i OECD?

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle EU har at spille ift. implementering af OECD-aftalen af 8. oktober 2021, når EU ikke har stemmeret i OECD, ikke kan regulere standarden for minimumsbeskatning og ikke kan regulere aftaler, som tredjelande deltager i?

Spm. 278

Kan ministeren bekræfte, at Danmark uden ændringer af regler eller retspraksis i EU kan indføre minimumsbeskatning efter OECD-aftalen over for selskaber hjemmehørende i EU medlemsstater, hvis minimumsskatten pålægges alle selskaber – herunder danske – på lige vilkår?

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonisering? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har "sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer vedtagelse af et direktivforslag, der forsinkes eller blokeres.

Spm. 280

Hvis ministeren vælger at undertegne OECD-aftalens søjle 1 og dermed påfører Danmark et provenutab på 2 mia. kr. årligt, agter ministeren så i givet fald at sikre sig, at et lovforslag om dansk minimumsskat kan træde i kraft med virkning senest samtidig med den multilaterale aftale?

Spm. 281

Kan ministeren bekræfte, at den sekundære top-up skat (UTPR), som efter GloBe modellen skal betales af underliggende koncernselskaber, hvis hjemlandet for koncernens ultimative moderselskab ikke opkræver den primære top-up skat (IIR) for hele koncernen, ikke kan få virkning hverken i Danmark eller i andre stater, hvis de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en klausul svarende til artikel 24-5 i OECD’s modeloverenskomst: ”Enterprises of a contracting State, the capital of which is wholly or partly owned or controlled, directly or indirectly, by one or more residents of the other contracting state, shall not be subjected in the first-mentioned State to any taxation or any requirement connected therewith which is more burdensome than the taxation and connected requirements to which other similar enterprises of the first-mentioned State are or may be subjected.”?

Spm. 282

Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande?

Spm. 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober 2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2: "(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit shifting planning structures."?

Spm. 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne. En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS, og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income), og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst, fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for BEPS-risici”?

Spm. 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?

Spm. 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP - Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen), er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives CFC-beskatning?

Spm. 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den, der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?

Spm. 291

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 svarer ministeren: "I lavskattelande må virkningerne af minimumsskatten på lønmodtagernes realløn forventes at være begrænsede, såfremt der ikke skabes væsentlig aktivitet fra ansatte mv., og at de skattepligtige overskud overvejende er skabt fra aktiviteter i andre lande, hvorefter overskuddene ”kunstigt” er blevet flyttet til lavskattelandet med henblik på at opnå en skattebesparelse." Ministeren bedes besvare spørgsmålet, jf. SAU alm. del spørgsmål 44, under den forudsætning, at der skabes væsentlig aktivitet fra lande med lav selskabsskat, og at der ikke er sket kunstig overflytning af overskud.

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvilke af de lande, der ikke har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om bl.a. en global minimumsbeskatning, som ministeren er nervøs for, ville kunne tiltrække danske rederier, såfremt aftalen også omfattede en minimumsbeskatning af rederivirksomhed?

Spm. 293

Vil ministeren opdatere oversigten i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 553 (folketingsåret 2020-21) med provenuvirkningen af eventuelt nye udgiftsdrivende forslag i henholdsvis Det Konservative Folkepartis finanslovsprioriteter ”En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark” og Venstres finanslovsprioriteter ”Mere frihed og flere muligheder”?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.