Folketingsbilag 20. januar 2022 - 27. januar 2022

Nye lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).
Fremsat den 26. januar 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 27. januar 2022

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar - endelig 18.01.2022 (pdf-version)

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 21/1-22 fra AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd om lovforslagets konsekvenser for økonomien i de frivillige amatørforeninger i Danmark

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

L 106 Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilken del af Rigsfællesskabet der modtager indbetalinger af moms til reklamer på sociale medier for henholdsvis Færøerne og Grønland, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvornår der foreligger hel/fuld overdragelse af rettighederne m.v., til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at bekræfte, at der ved ”overdragelse af ophavsrettigheder” i § 13, stk. 1 nr. 7, forstås en fuldstændig overdragelse af samtlige typer af økonomiske rettigheder, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at bekræfte, at skattemyndighederne vil inddrage rettighedshavernes organisationer i forbindelse med udfærdigelsen af den vejledning om anvendelse af momsreglerne, der skal udarbejdes efter lovforslagets vedtagelse, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om den økonomiske effekt af lovforslaget alt andet lige vil gøre det mere attraktivt for forbrugerne at opsige tv-abonnementer og abonnere på streamingtjenester i stedet, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om indførelsen af moms de facto vil betyde, at lovforslaget styrker internationale streamingtjenester i forhold til tv-abonnementer med public service indhold, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvordan prisstigningen på 15-20 kr. pr måned for en tv-pakke vil påvirke konkurrenceforholdet mellem dansk tv og internationale streamingtjenester, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvilke analyser Skatteministeriet har foretaget af lovforslagets betydning for finansieringen af dansk indhold og konkurrencesituationen mellem dansk infrastruktur, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, at momsen vil være neutral for konkurrenceforholdet mellem tv-abonnementer og streamingtjenester, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om at Skatteministeriet ”efter nærmere overvejelser” ser anderledes på stand still-bestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om, hvis stand still-bestemmelserne også indebærer, at momsfriheden for kunstnere kan gælde, når der er tale om non-profit forvaltningsorganisationer, hvad er så risikoen for, at EU vil rejse en sag herom, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om der foreligger relevant retspraksis eller udtalelser fra EU-Kommissionen der understøtter, at momsfriheden ikke også kan gælde non-profit forvaltningsorganisationer, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om den refererede sag fra EU-Domstolen omhandlede kollektive vederlag i henhold en aftalelicensordning, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om den refererede sag fra EU-Domstolen omhandlede kollektive vederlag knyttet til retransmission, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om Skatteministeriet ikke forud for, at lovforslaget blev sendt i høring, har været i dialog med tv-distributørerne, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om Skatteministeriet ikke sendte lovforslaget i høring hos hverken de enkelte tv-distributører eller deres organisationer (Danske Mediedistributører og Forenede Danske Antenneforeninger), til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om ministeren har forståelse for, at kultur- og mediebranchen ønsker en grundig proces omkring lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om ministeren har forståelse for, at der nu i endnu højere grad består et ønske om en grundig behandling, når Skatteministeriet for få dage siden grundlæggende har ændret vurdering af, hvad der er forpligtelser til efter EU-retten, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om at bekræfte, at administrationen af de opkrævede vederlag skal behandles momsfrit i alle led, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om, hvordan man vil kompensere for, at de vederlag, kunstnerne i sidste ende får, som de har krav på i henhold til EU-retten, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om at oplyse sammensætningen af den ministerielle arbejdsgruppen, der skal se på lovforslaget, kommissoriet for arbejdsgruppen og deadline for afrapportering, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om muligheden for at undtage arvinger til rettigheder fra momspligten, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om den del af lovforslaget, der omhandler Rigsfællesskabet, er blevet sendt i høring hos skattemyndigheder og finansministerium i Grønland og på Færøerne, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om uddannelsesvirksomhed i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet, m.fl. fortsat vil være friholdt for momspligt, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om, hvor stort et omfang praksisændring vil have, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere, hvis uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl. ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om ministerens kommentar til, at en prisstigning på 25 pct. vil få betydelige konsekvenser for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 49

Spm. om, hvilke overvejelser regeringen gør sig om kompensation i tilfælde af en sådan prisstigning på 25 pct. for deltagerne i uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl., til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om, hvilke muligheder ministeren ser for at holde de folkeoplysende foreningers kursustilbud fri for ekstrabyrder i form af hævede deltagerpriser, ekstraomkostninger til administration, m.m., såfremt praksisændringen får betydning for foreningernes momsfritagelse, til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/1-22 fra AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd om lovforslagets konsekvenser for økonomien i de frivillige amatørforeninger i Danmark, til skatteministeren

Spm. 59

Spm. om andre EU-lande med en standstill-bestemmelse for moms på kunstneriske rettigheder har ændret deres lovgivning som følge af EU-dommen mod Rumænien, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 123

Præsentation af rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte

Bilag 124

Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Bilag 125

EU Note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Bilag 126

Tilmelding og program for Erhvervsudvalgets åbne høring om principper for kompensationsordninger til virksomheder ved nye epidemier tirsdag den 8. februar 2022

Bilag 127

Henvendelse af 27/1-22 fra Danske Soloselvstændige om at udskyde tilbagebetalingen af lån og moms til den 1. marts

Bilag 128

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 134

Vil ministeren redegøre for udgifterne til en permanentliggørelse af skattefradraget på 130 pct. til virksomhedernes F&U-udgifter, hvor man fjerner loftet på fradraget helt?

Spm. 146

Vil ministeren oplyse det samlede fradrag, der er blevet indberettet via Boligjobordningen vedrørende tilslutning til bredbånd i hele ordningens levetid og også opgjort pr. år?

Spm. 153

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. december 2021 fra KPMG Acor Tax om fortolkningsspørgsmålet i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 med lov nr. 1179 af 8. juni 2021, jf. SAU alm. del - bilag 74.

Spm. 198

Vil ministeren redegøre for, om danskere ansat ved offentlige institutioner som f.eks. universiteter i Sverige, bosat i Danmark bliver beskattet efter Øresundsaftalen, og i benægtende fald oplyse om ministeren finder, at det er rimeligt, at offentligt ansatte er undtaget af Øresundsaftalen, og om han vil arbejde for at også offentligt ansatte omfattes af Øresundsaftalen?

Spm. 199

Vil ministeren redegøre for skattereglerne for danskere ansat ved en offentlig institution i Sverige, men bosat i Danmark?

Spm. 201

Vil ministeren redegøre for, om Københavns kommune har fået at vide, at de ikke kan sænke dækningsafgiften i 2022 før lovforslag nr. L 88 var vedtaget?

Spm. 202

Vil ministeren oplyse, hvor mange årsværk, der var beskæftiget i Vurderingsstyrelsen på følgende tidspunkter:- Pr. 1. januar 2013 (dengang en del af SKAT)- Pr. 1. juli 2018 (ved etableringen af Vurderingsstyrelsen- Pr. 1. januar 2022?

Spm. 203

Vil ministeren oplyse, hvad de enkelte medarbejdergrupper i Vurderingsstyrelsen har været beskæftiget med i den periode, hvor de offentlige vurderinger har været suspenderet – især i årene 2014-2018, herunder om nogle af medarbejderne har været udlånt til andre styrelser, f.eks. Gældsstyrelsen, og i givet fald hvor mange årsværk?

Spm. 204

Vil ministeren kommentere henvendelse af 1. januar 2022 fra Claus Hedegaard Sørensen om urimelige og uhensigtsmæssige skatteregler for offentligt ansatte Øresundspendlere, jf. SAU alm. del – bilag 100, herunder besvare spørgsmålene i henvendelsen?

Spm. 206

Kan ministeren oplyse, om danske myndigheder eller repræsentanter for myndighederne i forbindelse med Panama Papers-sagen forbereder at rejse sager mod Nordea eller andre finansielle institutioner om deres medvirken til skatteunddragelse, og vil ministeren udelukke, at sådanne sager bliver afgjort udenretsligt?

Spm. 233

Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger fremfor lagerbeskattet, som de er underlagt i dag?

Spm. 242

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at hæve investorfradraget ved indirekte investeringer i unoterede aktier til samme niveau som for direkte investeringer, altså 400.000 kr. og evt. andre skattemæssige konsekvenser ved ændringen?

Spm. 252

Vil ministeren redegøre for de samlede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem?

Spm. 264

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021, svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både spor 1 og 2." Vil ministeren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?

Spm. 265

Kan ministeren bekræfte, at der ingen steder i den fælles erklæring om OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi fremgår en reference mellem søjle 1 og søjle 2, der gør det obligatorisk for et land at undertegne den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det pågældende land ønsker at anvende den valgfri standard for minimumsskat i national lovgivning? Tilsvarende bedes ministeren bekræfte, at der heller ikke nogen steder i den fælles erklæring fremgår, at en sådan fremgangsmåde forudsættes eller forventes.

Spm. 266

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 41 svarer ministeren: "Det er desuden regeringens vurdering, at det ikke er i Danmarks interesse at stå isoleret uden for OECD-aftalen ved at undlade at implementere spor 1. (…) Dansk erhvervsliv ville desuden ikke være beskyttet af OECD-aftalens klausul om forbud mod unilaterale tiltag. Dette ville betyde, at andre lande får et manøvrerum til at indføre unilaterale tiltag målrettet dansk erhvervsliv." Vil ministeren redegøre for, hvilket nyt "manøvrerum" ministeren henviser til i forhold til hidtil gældende regler, herunder de internationale regler om ikke diskriminering? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at den omtalte klausul går ud på, at de lande, der i dag opkræver digitale skatter af tech-selskaberne, skal afskaffe deres digitale skatter, hvis de vil deltage i den multilaterale overenskomst for at få adgang til at beskatte tech-selskabernes overskud.

Spm. 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spm. 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder, herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i Danmark til de lande, der eksporteres til?

Spm. 269

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren: "Det bemærkes, at ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt OECD-aftalen, har indikeret, at man ønsker at stå udenfor." Forventer ministeren, at lande, der er nettoeksportører, og derfor skal finansiere nettoimportørlandenes tilsvarende gevinst, tilkendegiver deres stilling til søjle 1, inden der er opnået parlamentarisk opbakning og inden traktatens tekst er udarbejdet?

Spm. 270

Udenrigsministeren udtaler i Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021: "Jeg glæder mig over, at Danmark sammen med 135 lande er nået til enighed om en ambitiøs aftale i OECD, der sikrer beskatning af de største og mest profitable selskaber – heriblandt tech-giganterne. (…) Samtidig er aftalen et tydeligt tegn på fornyet internationalt amerikansk engagement og på det stærke transatlantiske samarbejde." Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at USA og andre lande efter den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst sikres beskatning af de mest profitable danske selskaber?

Spm. 271

Skatteministeriet har tidligere opgjort, at Danmark mister omkring 2 mia. kr. netto ved at tiltræde OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 40. Vil ministeren redegøre for, hvilke lande det forventes at dette skatteprovenu vil tilfalde, hvor mange danske selskaber provenuberegningen ved indførelse af søjle 1 vedrører, hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vil miste brutto, hvis sølje 1 tiltrædes og hvor stort et selskabsskatteprovenu Danmark vinde brutto? Ministeren bedes desuden opgøre de forventede bruttobevægelser fordelt på lande.

Spm. 272

EU-kommissionen har den 22. december 2021 tilkendegivet, at kommissionen ønsker 15 pct. af den skattebase, Danmark har som importland efter søjle 1, og at denne indbetales til EU som egne EU-indtægter. Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet ved tiltrædelse af OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1 vil være, når der tages højde EU’s forslag om egne indtægter i provenuskønnet?

Spm. 273

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at "aftalen af den 8. oktober ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller højskattelande en pligt til at beskatte i stedet". I Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021 udtaler ministeren, at: "Aftalen indebærer – helt i tråd med regeringens ambitioner – en global minimumsskat, som sikrer, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet af minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat." Vil ministeren oplyse, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct.?

Spm. 274

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren, at "OECD-aftalen vurderes samlet – med en vis usikkerhed – at indebære et mindre årligt merprovenu for Danmark. Søjle 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindreprovenu på omkring 2 mia. kr., mens søjle 2 forventes at kunne indebære et merprovenu på omkring 2½ mia. kr." Når tilslutning til søjle 2 i den fælles erklæring ikke forpligter Danmark til at indføre GloBe standarden i dansk skattelovgivning, og Danmark kan vælge mellem at lovgive straks, senere eller aldrig, kan ministeren da bekræfte, at provenuvirkningen kun kan henføres til Folketingets beslutning om at lovgive og ikke Danmarks tilslutning i OECD inclusive framework til at vedtage GloBe som en standard under søjle 2? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at dansk tilslutning til søjle 2 ikke har nogen garanteret provenuvirkning, og at den samlede provenuvirkning af dansk tilslutning til den samlede OECD-aftale kan være et mindreprovenu på 2 mia. kr.?

Spm. 275

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 36 fremgår: "Inden udgangen af året forventes EU-Kommissionen at fremsætte et direktivforslag for at sikre en konsistent implementering og anvendelse af reglerne under spor 2 i EU. Direktivforslaget vil tage udgangspunkt i de modelregler, som på baggrund af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 p.t. udarbejdes og forhandles i OECD, men forventes også at inkludere nødvendige afledte justeringer af EU-retten." Kan ministeren bekræfte, at EU ikke kan beslutte en standard for minimumsbeskatning mellem EU medlemsstater, der afviger fra GloBe-standarden, da en afvigende fremgangsmåde vil stride mod de forpligtelser, som alle deltagere i OECDs inclusive framework – herunder medlemmer af EU – i deres egenskab af suveræne jurisdiktioner har aftalt som fælles tilgang for samtlige 136 deltagere?

Spm. 276

Af den fælles erklæring om søjle 2 I OECD-aftalen af 8. oktober 2021 fremgår "At the latest by the end of 2022 an implementation framework will be developed that facilitates the coordinated implementation of the GloBE rules". Vil ministeren redegøre for, hvorfor der skal koordineres i EU, når OECD udarbejder model for national lovgivning om minimumsskat og al nødvendig koordinering i øvrigt finder sted i OECD?

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle EU har at spille ift. implementering af OECD-aftalen af 8. oktober 2021, når EU ikke har stemmeret i OECD, ikke kan regulere standarden for minimumsbeskatning og ikke kan regulere aftaler, som tredjelande deltager i?

Spm. 278

Kan ministeren bekræfte, at Danmark uden ændringer af regler eller retspraksis i EU kan indføre minimumsbeskatning efter OECD-aftalen over for selskaber hjemmehørende i EU medlemsstater, hvis minimumsskatten pålægges alle selskaber – herunder danske – på lige vilkår?

Spm. 279

Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard, men en obligatorisk harmonisering? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har "sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer vedtagelse af et direktivforslag, der forsinkes eller blokeres.

Spm. 280

Hvis ministeren vælger at undertegne OECD-aftalens søjle 1 og dermed påfører Danmark et provenutab på 2 mia. kr. årligt, agter ministeren så i givet fald at sikre sig, at et lovforslag om dansk minimumsskat kan træde i kraft med virkning senest samtidig med den multilaterale aftale?

Spm. 281

Kan ministeren bekræfte, at den sekundære top-up skat (UTPR), som efter GloBe modellen skal betales af underliggende koncernselskaber, hvis hjemlandet for koncernens ultimative moderselskab ikke opkræver den primære top-up skat (IIR) for hele koncernen, ikke kan få virkning hverken i Danmark eller i andre stater, hvis de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en klausul svarende til artikel 24-5 i OECD’s modeloverenskomst: ”Enterprises of a contracting State, the capital of which is wholly or partly owned or controlled, directly or indirectly, by one or more residents of the other contracting state, shall not be subjected in the first-mentioned State to any taxation or any requirement connected therewith which is more burdensome than the taxation and connected requirements to which other similar enterprises of the first-mentioned State are or may be subjected.”?

Spm. 282

Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande?

Spm. 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober 2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2: "(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit shifting planning structures."?

Spm. 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne. En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS, og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income), og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst, fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for BEPS-risici”?

Spm. 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?

Spm. 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP - Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen), er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives CFC-beskatning?

Spm. 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den, der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spm. 290

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?

Spm. 291

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 svarer ministeren: "I lavskattelande må virkningerne af minimumsskatten på lønmodtagernes realløn forventes at være begrænsede, såfremt der ikke skabes væsentlig aktivitet fra ansatte mv., og at de skattepligtige overskud overvejende er skabt fra aktiviteter i andre lande, hvorefter overskuddene ”kunstigt” er blevet flyttet til lavskattelandet med henblik på at opnå en skattebesparelse." Ministeren bedes besvare spørgsmålet, jf. SAU alm. del spørgsmål 44, under den forudsætning, at der skabes væsentlig aktivitet fra lande med lav selskabsskat, og at der ikke er sket kunstig overflytning af overskud.

Spm. 292

Vil ministeren redegøre for, hvilke af de lande, der ikke har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om bl.a. en global minimumsbeskatning, som ministeren er nervøs for, ville kunne tiltrække danske rederier, såfremt aftalen også omfattede en minimumsbeskatning af rederivirksomhed?

Spm. 293

Vil ministeren opdatere oversigten i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 553 (folketingsåret 2020-21) med provenuvirkningen af eventuelt nye udgiftsdrivende forslag i henholdsvis Det Konservative Folkepartis finanslovsprioriteter ”En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark” og Venstres finanslovsprioriteter ”Mere frihed og flere muligheder”?

Spm. 294

Cirka 7 ud af 10 indberetninger fra virksomheder til skattemyndighederne indeholder fejl, jf. senest Skattestyrelsens publikation ”Virksomhedernes skattebetaling”. Ministeren bedes redegøre for, hvad der i undersøgelsens forstand er medtaget som fejl, herunder om dette omfatter følgende forhold:1. Taksationer i de tilfælde, hvor der slet ikke er indsendt et skatteregnskab.2. Skønsmæssige forhøjelser i de tilfælde, hvor regnskabsgrundlaget tilsidesættes helt eller delvist.3. Et nægtet fradrag for tab på en debitor, hvor Skattestyrelsen finder, at tabet skal henføres til et efterfølgende år.4. En forhøjelse af værdien af et ultimovarelager, selv om det modsvares af en tilsvarende nedsættelse i det efterfølgende år.5. En indkomstforhøjelse med et tilskudsbeløb, som virksomheden har modregnet i anskaffelsessummen for et aktiv, og som derfor modsvares af højere afskrivninger.6. En indkomstforhøjelse, der beror på, at Skattestyrelsen ikke er enig i fordelingen af udgifter til istandsættelse af en driftsejendom mellem vedligeholdelse og forbedring.7. Nægtelse af fradrag for virksomhedsunderskud med den begrundelse, at der er tale om hobbyvirksomhed.

Spm. 295

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F.

§ 20-spørgsmål

Spm. S 414

Om el- og varmepriserne.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.