Bilag 255

Svarbrev fra statsministeren til Folketingets formand om sene fremsættelser af lovforslag i folketingsåret

Bilag 256

Orientering om ny tillægskontrakt med KMD, fra skatteministeren

Bilag 257

Lovudkast -Orientering om høring af lovforslag om begrænset skattepligt ved udøvelse af aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, fra skatteministeren

Bilag 258

Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.), fra skatteministeren

Bilag 259

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et fradrag til mindskelse af den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital (Debt-Equity Bias Reduction Allowance, »DEBRA«) og om reduktion af fradragsretten for renter, COM(2022) 216, fra skatteministeren

Bilag 260

Statusnotater for gælds- og opkrævningsområderne samt implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne, fra skatteministeren

Bilag 261

Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, afskrivningsloven, investorfradragsloven og forskellige andre love (Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer og fastholdelse af loft over investorfradraget), fra skatteministeren

Bilag 262

Rapporter fra Skatteministeriets Koncernrevision

Bilag 263

Fortroligt dokument

Bilag 264

Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

Spm. 250

Nettogrænsehandel med især diesel giver i dag anledning til en betydelig udledning af CO2 i Danmark (Danmarks CO2-regnskab). Vil ministeren oplyse det skønnede omfang af denne grænsehandel i perioden 2022-2030 opgjort både i liter (henholdsvis diesel og benzin) og afledt CO2-udledning (Danmarks CO2-regnskab)? Svaret bedes opgjort ud fra de for nærværende kendte afgiftsændringer i Danmarks nabolande, herunder i Tyskland.

Spm. 251

Vil ministeren oplyse, hvor meget den danske dieselafgift vil skulle hæves for at bringe CO2-udledningen (i dansk klimaregnskab) fra den samlede nettogrænsehandel i nul – både på kort sig og frem til 2030? Endvidere bedes ministeren angive de provenumæssige konsekvenser af en sådan løbende opjustering af dieselafgiften i perioden 2022-30 – både umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd, og oplyse den samlede CO2-effekt heraf (dansk klimaregnskab), herunder opdelt på henholdsvis grænsehandelseffekt og effekt på ’indenlandsk forbrug’ (og -udledning)?

Spm. 414

Vil ministeren redegøre for, hvad en afskaffelse af rentefradraget vil have af virkning på boligejeres disponible indkomst opdelt efter ejendomsværdier i lighed med svar på SAU alm. del – spørgsmål 357 (folketingsåret 2011-12)? Med ejendomsværdier menes de estimerede aktuelle markedsværdier. Desuden bedes ministeren opgøre den gennemsnitlig virkning for henholdsvis boligejere, andelshavere og lejere.

Spm. 415

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024 (scenarie 1)? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at udfase skatterabatten for ejerboliger via en stigningsbegrænsningsregel, der indebærer, at de samlede boligskatter højst kan stige med 5 pct. årligt af den fuldt indfasede skattebetaling i lighed med den ”moderniserede stigningsbegrænsningsregel” for erhvervsejendomme (scenarie 2). Ministeren bedes desuden opgøre fordelingsvirkningen ved både scenarie 1 og 2 opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 421

Vil ministeren kommentere de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022?

Spm. 424

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 231 (folketingsåret 2012-13) med den tilføjelse, at der ud over en ændring på 1 pct. også udarbejdes tabeller ved virkningerne ved en ændring på henholdsvis 10 pct., 25 pct., 50 pct. og 100 pct.?

Spm. 473

Vil ministeren på baggrund af artiklen »Finans Danmark: Et forslag om en ny bæredygtig ratepension« på www.Finans.dk oplyse provenutabet i årene frem mod 2030 og varigt ved at indføre en ny ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på 100.000 kr. årligt, hvor den eksisterende ratepension også bevares uændret? Vil ministeren endvidere oplyse, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herunder andelen af topskattebetalere.

Spm. 535

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. marts 2022 fra Finans Danmark om foretræde vedrørende forslag til en bæredygtig ratepension, jf. SAU alm. del - bilag 192.

Spm. 586

Vil ministeren oplyse, hvilke undersøgelser og konklusioner, der ligger forud for denne drastiske ændring afvæddemålsmarkedet, og redegøre for den bagvedliggende bevæggrund?

Spm. 587

Vil ministeren oplyse, om salg af væddemål på virtuelle sportsspil vil være omfattet af krav om spilkort, hvis det forbliver kategoriseret som væddemål?

Spm. 588

I dag er væddemål på de elektroniske simulerede sportsspil omfattet af væddemålskapitlet i lov om spil. Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at, hvis væddemålsterminalen i stedet for klassificeres som en spilleautomat, vil det betyde, at der maksimalt kan placeres væddemål på kr. 1 pr. spil?

Spm. 589

’Væddemål på virtuelle sportsbegivenheder’ afvikles hvert 4. minut - derfor vil aftalen betyde, at en spiller maksimalt kan vædde for kr. 15 i timen. På ’spilleautomater’ afviklesspillet hvert 2. sekund. Endelig kan ’Danske Spil sælge virtuelle væddemål’ for kr. 200. Vil ministeren redegøre for, hvordan dette tænkes løst?

Spm. 590

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at der ikke foreslås en ændring af indsatser og maksimumgevinst for Danske Spil?

Spm. 591

Spilbranchen udtaler, at væddemål på hhv. simulerede og rigtige sportsbegivenheder henvender sig til samme typer af kunder. De akkrediterede testvirksomheder og Spillemyndigheden kræver, at virtuelle spil skal simulere/ligne sportsbegivenheder og ikkemå ligne lotteri. Vil ministeren oplyse, hvad den politiske motivation er for at gå imod markedet og specialister på området?

Spm. 592

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at forslaget vil betyde, at afgiften for væddemål på virtuelle sportsspil stiger fra 28 % til 41 %, og at afgifterne dermed siden 2021 samlet er steget fra 20 % til 41 %?

Spm. 593

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at der ikke foreslås en tilsvarende stigning i afgifter for Danske Spils indtægter på væddemål på virtuelle sportsspil?

Spm. 594

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der med de nye regler kun kan sælges væddemål på virtuelle sportsspil i spillehaller for spilleautomater, men at dette ikke gælder de øvrige væddemål?

Spm. 595

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget vurdering af konsekvenserne for markedet, inden aftalen blev præsenteret for partierne?

Spm. 596

Vil ministeren oplyse, hvor mange virksomheder, der har betalt for en licens, som giver adgang til salg af væddemål på virtuelle sportsbegivenheder, og kan disse have en berettiget forventning i licensperioden?

Spm. 597

Kan ministeren oplyse, hvor stort markedet er for væddemål på virtuelle spil?

Spm. 598

Vil ministeren oplyse, om det er tanken, at virtuelle spil skal kunne tilbydes online under en spillicens?

Spm. 599

Vil ministeren oplyse, om Skattestyrelsen som lovet i svaret på SAU (folketingsåret 2020-21) alm. del – spørgsmål 264 har opdateret den førstkommende juridiske vejledning med det samspil af regler, hvorefter der ikke skal ske dobbeltbeskatning (beskatning som kursgevinst) ved eftergivelse af rentegæld, hvor renterne er fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, og hvis ikke, hvorfor?

Spm. 600

Vil ministeren oplyse, hvad formålet er med, at der ikke skal ske beskatning af renter (som kursgevinst) ved eftergivelse af renter fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, når ministeren samtidig mener, at der eksempelvis skal ske beskatning som kursgevinst ved eftergivelse af ikke-fradragsberettigede renter til det offentlige, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 489: ”Hvis der sker eftergivelse af en rentefordring, hvor den manglende rentefradragsret skyldes andre regler end ligningslovens 5, stk. 9, som fx gældsinddrivelsesloven, vil udgangspunktet være det samme, dvs. at den manglende rentefradragsret ikke reducerer en eventuel beskatning efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning.”

Spm. 601

Vil ministeren i forlængelse af de foregående spørgsmål oplyse, hvor længe de af ministeren tidligere bebudede lovgivningsovervejelser har stået på, og hvornår de kan forventes afsluttes?

Spm. 602

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt reparationsgrænsen for elbiler, der er indregistreret efter den 1. januar 2016, ændres til henholdsvis 80, 85, 90, 95 og 100 pct.

Spm. 603

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt reparationsgrænsen for elbiler og plug-in-hybridbiler, der er indregistreret efter den 1. januar 2016, ændres til henholdsvis 80, 85, 90, 95 og 100 pct.

Spm. 604

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt bundgrænsen for afgiftsfritagne reparationer hæves med 5.000 kr.

Spm. 605

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt bundgrænsen for afgiftsfritagne reparationer indekseres, så den fremover følger den generelle prisudvikling.

Spm. 606

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt der indføres en differentieret reparationsgrænse, hvor biler med den bedste euronorm tildeles en 10 pct. højere reparationsgrænse, mens biler med den næstbedste euronorm tildeles en 5 pct. højere reparationsgrænse.

Spm. 607

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt der indføres en differentieret reparationsgrænse, hvor biler med den bedste euronorm tildeles en 20 pct. højere reparationsgrænse, biler med den næstbedste euronorm tildeles en 15 pct. højere reparationsgrænse, biler med den tredjebedste euronorm tildeles en 10 pct. højere reparationsgrænse, og biler med den fjerdebedste euronorm tildeles en 5 pct. højere reparationsgrænse.

Spm. 608

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt registreringsafgiftslovens § 7 ændres, så prisen for reparationer kan opgøres med brugte reservedele.

Spm. 613

Hvad vil mindreprovenuet blive, hvis 75 pct. af de privatansatte, svarende til godt 1,6 mio. personer, modtager en fysisk gave til en gennemsnitsværdi af 600 kr., med en gennemsnitlig skat på 43,5 pct. efter tilbageløb?

Spm. 614

Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser er i Danmark i form af øget grænsehandel og deraf mindre dansk moms- og afgiftsprovenu af den tyske beslutning om en midlertidig tysk sænkelse af afgiften for både benzin og diesel?

Spm. 615

I forlængelse af ministerens besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 478 bedes ministeren uddybe, hvor det konkret fremgår i EU’s momssystemdirektiv, at det vil være i strid med direktivet at undtage eksempelvis skins, som er en elektronisk leveret ydelse? Ministeren bedes ligeledes besvare, om der er faldet domme, som understøtter, at det vil være i strid med direktivet at undtage elektronisk leverede ydelser?

Spm. 616

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2022 fra Biogas Danmark om foretræde vedrørende uhensigtsmæssige konsekvenser af grøn skattereforms forslag om stigende CO2-afgift på biogas, jf. SAU alm. del - bilag 236.

Spm. 617

Ministeren bedes skønne provenueffekten ved at undtage ejendomsselskaber fra altid at indgå som passiv kapitalanbringelse (jf. pengetanksreglen) ved generationsskifte, således successionsreglerne kan benyttes af ejendomsselskaber ved en konkret vurdering.

Spm. 618

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor al ejendomsudlejning i udgangspunktet betragtes som passiv kapitalanbringelse og herved ikke som andre virksomheder er underlagt en konkret vurdering jf. pengetanksreglen.

Spm. 619

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvorfor LL § 5, stk. 9 findes, når der de facto findes regler om beskatning (KGL)/underskudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået, jf. SAU alm. del – bilag 235?

Spm. 620

Vil ministeren oplyse det aktuelle antal topskatteydere og det forventede antal i hhv. 2023 og 2024?

Spm. 621

Vil ministeren oplyse det forventede antal ekstra topskatteydere, som kan henføres til høje nominelle lønstigninger forårsaget af høj inflation i hhv. 2023 og 2024?

Spm. 623

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. juni 2022 fra Finans Danmark om præsentation til foretræde den 8. juni 2022 om forslag til en bæredygtig ratepension, jf. SAU alm. del - bilag 239.

Spm. 624

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/6-22 fra Biogas Danmark om præsentation til foretræde den 8. juni 2022 vedrørende uhensigtsmæssige konsekvenser af grøn skattereforms forslag om stigende CO2-afgift på biogas, jf. SAU alm. del - bilag 240.

Spm. 625

Er ministeren enig i, at alternative, grønne brændstoffer endnu ikke er til rådighed for fiskeriet, hvorfor den såkaldte adfærdseffekt ifm. CO2-afgiften i forhold til dansk fiskeri vil være, at fiskerne enten bliver tvunget i land eller til at hente deres brændstof i andre lande?

Spm. 626

Er ministeren enig i, at grønt brændstof som alternativt drivmiddel i fiskeriet ikke er til rådighed i de mængder, der er brug for til at forsyne den danske fiskeflåde?

Spm. 627

Anerkender ministeren, at det vil føre til markant CO2-lækage, hvis danske fiskere pålægges en CO2-afgift på kort sigt?

Spm. 628

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i rentabiliteten i dansk fiskeri, hvis man indfører en CO2-afgift, som den regeringen lægger op til?

Spm. 629

Hvornår vurderer ministeren, at det vil være muligt for hele dansk fiskeris flåde at anvende alternative brændstoffer som eksempelvis ethanol fremstillet gennem power-to-x-teknologi?

Spm. 630

Når man fritager for kursgevinstbeskatning, følger det normalt, at man samtidig fritager for underskudsbegrænsning, hvis en fritagelse for betaling af gælden (renter) kan sidestilles med en samlet ordning. Hvad er ministerens kommentar til, at dette ikke allerede var med i ændringsforslaget til L 196?

Spm. 635

Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 470 fremgår det, at kompensation ikke vurderes at udløse kompensation, ”hvis den pålægges på grund af klimahensyn og er af generel og ikke-diskriminerende karakter.” Hvordan vurderes det konkret, at de foreslåede CO2-afgift er af generel og ikke-diskriminerende karakter? Kan en CO2-afgift på niveau med afgiften på hhv. benzin og diesel, som vil omfatte både Nordsøen og raffinaderier, betragtes som værende af generel og ikke-diskriminerende karakter?

Spm. 637

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning (før og efter tilbageløb og evt. adfærd) fra at sænke de nuværende rentefradragssatser (både høj og lav sats) til 22 pct. som beskrevet i De Økonomiske Vismænds forårsrapport 2022. Der ønskes også beregninger for yderligere stramninger til henholdsvis 20, 18 og 16 pct. Ministeren bedes endelig oplyse, i hvilket omfang en sådan justering vil være forbundet med virkninger på arbejdsudbuddet.

Spm. 638

Vil ministeren oplyse, om det vil ændre på finansieringen og regeringens beregninger af provenuvirkninger af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om international beskatning, hvis implementeringen af OECD-aftalen udskydes til 2024?

Spm. 640

Når det på ECOFIN-samrådet den 14. juni 2022 oplyses, at det er i strid med OECD-aftalen om international beskatning at indføre nye generelle digitale omsætningsafgifter, vil ministeren så oplyse, hvor målrettet en digital afgift skal være ifølge regeringens opfattelse for ikke at blive omfattet af forbuddet i OECD-aftalen?

Spm. 645

Vil ministeren be- eller afkræfte, at der angiveligt er blevet fjernet en containerscanner i Aarhus Havn, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvorfor den pågældende containerscanner er blevet fjernet, og hvordan den vigtige kontrol på havnen kan foregå uden scanneren?

Spm. 654

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomstskatteprocent for de forskellige socio-økonomiske grupper , herunder også personer på overførselsindkomster som en gruppe.

Spm. 655

Vil ministeren iværksætte en kampagne om muligheden for gratis gældsrådgivning som en del af indsatsen for at forebygge, at borgere bliver sat ud af deres boliger, får slukket for elektriciteten eller lign., fordi de på grund af de stærkt stigende priser, herunder huslejestigninger, ikke har råd til at betale alle udgifter og måske mangler hjælp til prioritering af udgifterne og mangler kendskab til muligheden for dialog med kreditorerne om f.eks. henstand på lån?

Spm. 656

Vil ministeren – eventuelt i samarbejde med erhvervsministeren – opfordre boligudlejere, realkreditinstitutter, banker, elselskaber m.fl. til i deres rykkerbreve, at gøre opmærksom på muligheden for at opsøge gratis gældsrådgivning, såfremt man har svært ved at betale sine udgifter?

Spm. 657

Såfremt et opdateret provenuskøn ved regeringens forslag om lagerbeskatning af ejendomme leder til et højere varigt provenu end de forudsatte 850 mio. kr., bedes ministeren oplyse, hvor meget man kan hæve minimumsgrænsen på nu 100 mio. kr. til for at opnå den oprindelige provenuforudsætning på 850 mio. kr. Ministeren bedes i tillæg til ovenstående ligeledes oplyse, hvor mange virksomheder der vil udelades af lagerbeskatning ved at hæve minimumsgrænsen hertil.

Spm. 658

Ministeren bedes oplyse forventningen til lagerskattens omfang relativt til virksomhedernes frie cashflow.

Spm. 659

Provenuskønnet på varige 850 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb er baseret på en forventning om, at lagerskatten vil omfatte ejendomsværdier for 350 mia. kr. Denne opgørelse er foretaget med betydelig usikkerhed på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af mængden af bygninger. En alternativ måde at opgøre ejendomsværdier på ville være at tage udgangspunkt i virksomhedernes regnskaber, hvor ejendommene rent faktisk optræder som værdier. Kan ministeren oplyse de forventede omfattede ejendomsværdier og provenuskøn på baggrund af denne metode?

Spm. 660

Hvordan har den relative udvikling i spillemarkedet været siden liberaliseringen i 2012 for de fire områder onlinekasino, landbaserede kasinoer, væddemål og landbaserede spilleautomater set i forhold til omsætningen (BSI), spilafgifter og forholdet imellem disse to? Og hvordan vurderer ministeren, at fordelingen på spilmarkedet og afgiftsprovenuet vil se ud om fem år med den nuværende udvikling med afsæt i de forskellige afgiftssatser, der i dag er for de fire områder?

Spm. 661

Vil ministeren arbejde for, at de landbaserede spilleautomater får samme udviklingsmuligheder som de tilsvarende onlinespil f.eks. i form af muligheden for at opstille serverbaserede spilleautomater, der bl.a. vil ligestille mulighederne for spiltyper, afgiften og muligheden for selvudelukkelse i Rofus?

Spm. 662

Mener ministeren, at det er rimeligt, at landbaserede spilleautomater i dag betaler op til 71 pct. i spilafgift, og at landbaserede kasinoer betaler op til 75 pct. i spilafgift, når lignende onlinespil betaler 28 pct. i spilafgift?

Spm. 663

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af udenlandske studerendes SU-lån der misligholdes sammenlignet med andelen af danske studerendes SU-lån?

Spm. 664

Vil ministeren opdatere den del af svaret, der vedrører model 2 om forhøjelse af jobfradrag i SAU (2018-19, 1. samling) alm. del – spørgsmål 88? Ministeren bedes i tillæg til de i spørgsmålet efterspurgte effekter ligeledes opgøre effekten på BNP.

Spm. S 1081

Om, at forlænge fristen for selvangivelser set i lyset af NemIDs nedbrud, der ikke har gjort det muligt for revisorer at færdiggøre selvangivelser.