Folketingsbilag 9. september 2021 - 16. september 2021

Almindelig del

Bilag

Bilag 319

Orientering om høring af nyt element i lovforslag om ændring af pensionsskatteloven m.v.

Bilag 320

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven(Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)

Bilag 321

Internt dokument

Bilag 322

Henvendelse af 15/9-21 fra Forsikring & Pension om bemærkninger til regeringens forslag om afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i ægtefællers førtids-, senior- og folkepension

Bilag 323

Publikation fra Gældsstyrelsen: Rigspolitiet tilkoblet PSRM

Bilag 324

Fortroligt dokument

Bilag 325

Publikation fra Skatteministeriet: Aktuelle skattetal - Flere familier køber grønne biler som supplement

Spørgsmål og svar

Spm. 584

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at tilbagerulle emballageafgiften på engangsservice og bæreposer, som blev tredoblet pr. 1. januar 2020, jf. Finanslovsaftale 2020, udelukkende på engangsplast?

Spm. 624

Er ministeren enig i, at det er ikke proportionelt, at Skattestyrelsen har annulleret skatte- og momslån på grund af coronakrisen for mere end 1.000 virksomheder på grund af små og ubetydelige tastefejl i forbindelse med låneprocessen, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre ved det? Der henvises til pressemeddelelse fra SMVDanmark af 9. august 2021.

Spm. 630

Vil ministeren oplyse, hvordan ID-tabs reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, og § 7a, stk. 2, i registreringsafgiftsloven fortolkes konkret?

Spm. 631

Vil ministeren redegøre for, hvordan registreringsafgiftslovens tekst ”ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang” i § 7a, stk. 2, nr. 1 konkret og let forståeligt defineres?

Spm. 632

Vil ministeren sikre større klarhed for, hvilke reservedele der er tale om i regeringsafgiftslovens § 7a, stk. 2, nr. 3 ”ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele”, og kan der være tale om krav for anvendelse af originale dele?

Spm. 633

Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere ikke kan vide, hvornår registreringsafgiftsloven overtrædes i forbindelse med ombygning af køretøjer, og at Motorstyrelsen og Skattestyrelsen ikke er enige om fortolkningen?

Spm. 634

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste i hvert af årene frem mod 2030 at gennemføre den topskattelettelse, der blev foreslået i Helhedsplan – For et stærkere Danmark fra 2016? Endvidere bedes redegjort for effekten på BNP og arbejdsudbud.

Spm. 637

Vil ministeren redegøre for, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investorer med ændringen af loven om hybridkernekapital? Ministeren bedes endvidere oplyse, om de økonomiske konsekvenser ved hybridkernekapital har været, som ministeren forventede.

Spm. 643

Vil ministeren redegøre for den seneste aktuelle status for beskatning (grundskyld m.v.) af jord, hvorpå der placeres solceller, herunder seneste svar/redegørelse fra EU i relation til statsstøttereglerne m.v. om fastholdelse af, at den pågældende landbrugsjord forsat kan beskattes som landbrugsjord også i den periode, hvor der er placeret solceller på arealet? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringen gør sig i anledning af ny aktuel status på området i forhold til at udbrede solcellearealet i Danmark, og om der er andre forhold der ifølge regeringen skal tages højde for i relation til arbejdet med at udbrede solceller på landbrugsjord og evt. lavbundsarealer i Danmark.

Spm. 650

Vil ministeren redegøre for, hvordan børn af udenlandsdanskere, som f.eks. er bosat i Frankrig, beskattes, hvis børnene har indkomst fra feriejob under deres sommerferie i Danmark, herunder om de har adgang til et frikort?

Spm. 651

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, jf. SAU alm. del – bilag 300, specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 og samtidig oplyse, hvor stor en andel af de skatteopkrævninger for i alt 1,5 mia. kr., som blev resultatet af kontrolindsatsen for perioden 2018-2020, der rent faktisk er betalt? Endelig bedes ministeren oplyse, hvorvidt der er nogle fælles karakteristika mellem de personer, som der er foretaget reguleringer for, og i givet fald hvilke.

Spm. 656

Vil ministeren redegøre for, hvordan provenuet fra bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i årene 2016-19 var omfattet af nedsat bo-/gaveafgift) har udviklet sig i perioden 2012-2020?

Spm. 657

Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten skønnes at være, såfremt bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i perioden 2016-19 var omfatte af en reduceres sats) sænkes med henholdsvis 5 pct.point, 10 pct.point og 15 pct.point (afskaffelse)? Provenuet bedes opgjort, umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Spm. 668

Er der afsat midler i finanslovsforslaget 2022 til afskrivninger på de lån, staten har stillet til rådighed under COVID-19? Og i bekræftende fald hvor store midler og hvor i finanslovsforslaget fremgår dette?

Spm. 680

Vil ministeren kommentere artikel fra UfR "Det nye It-tilsyn en egnet løsning på den digitale skatteforvaltnings udfordringer?", jf. SAU alm. del - bilag 286?

Spm. 681

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 578 opdele de i tabel 2 nævnte selskaber, således at det fremgår, hvilken nordisk børs selskaberne er børsnoteret på?

Spm. 682

Vil ministeren redegøre for, hvad statens provenu ved at genberegne varebiler er, når omlægningen af bilafgifterne er fuldt indfaset pr. 1. juli 2021? Provenuet bedes opgjort samlet, og brydes ned i henholdsvis merprovenu som følge af genberegning jf. registreringsafgiftslovens § 9a, mindreprovenu som følge af afgift retur, jf. registeringsafgiftslovens § 9a, stk. 3, og opgøres for både lettere varevogne med en totalvægt op til 3 t og tunge varevogne med en totalvægt over 3 t.

Spm. 683

Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper, der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensionister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90 og 100 kr.?

Spm. 684

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften, forudsat at gennemsnitsprisen på 20 cigaretter fra 1. januar 2023 politisk besluttes til henholdsvis 65-100 kr., anskueliggjort med 5 kroners intervaller?

Spm. 685

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften forudsat en årlig indeksering af afgiften på 1,8 pct. fra den 1. januar 2022?

Spm. 686

Vil ministeren – evt. med bidrag fra finansministeren – oplyse, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Spm. 687

Vil ministeren redegøre for udviklingen i grænsehandlen med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.? I redegørelsen bedes Sverige blive inkluderet.

Spm. 688

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den illegale handel med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Spm. 689

Vil ministeren kvantificere de negative eksternaliteter i forbindelse med forbrug af de forskellige typer tobaks- og nikotinprodukter (herunder cigaretter, cigarer, pibetobak, tyggetobak, nikotinposter, e-væsker) og vurdere, hvad det optimale afgiftsniveau burde være, såfremt afgifterne alene skulle afspejle de negative eksternaliteter?

Spm. 690

Mener ministeren, at det er rimeligt, at skadelidte, der får erstatning i lyset af bagudrettet tilgodehavende, som opdages med baggrund i fejl begået af myndighederne, derefter af Skatteforvaltningen bliver pålagt procenttillæg og morarenter af beløb, der lægges på de respektive år?

Spm. 691

Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten ville være, hvis man undtog virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. om året fra chokoladeafgiften?

Spm. 692

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at fritage land- og skovbrug, herunder bortforpagtning af landbrugsjord, for lagerbeskatning?

Spm. 693

En barriere for den grønne omstilling af danske andelsselskaber kan være, at de efter gældende regler tvinges ud af deres andelsbeskatning, hvis de som led i den grønne omstilling producerer el via vedvarende energi fra f.eks. solceller til egenproduktion eller opstiller ladestandere til kunder og medarbejderes elbiler. Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af og mulighederne for at ændre selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, så andelsselskaber, der producerer, distribuerer eller handler med vedvarende energi med en samlet installerede effekt på over 25kW, kan fortsætte som andelsbeskattet?

Spm. 694

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del – spørgsmål 576 oplyse om EU's crowdfundingforordning vil muliggøre brug af crowdfunding til kapitalrejsning til anpartsselskaber i Danmark, som flere af vores nabolande i dag tillader? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke vil muliggøre dette.

Spm. 695

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvilke lande der ikke har tiltrådt aftalen?

Spm. 696

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for regeringens holdning til de foreslåede undtagelser i henholdsvis spor 1 og 2 i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?

Spm. 697

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvor mange og hvilke danske selskaber der forventes at blive omfattet af omfordeling af beskatningsretten (spor 1) i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, hvis grænsen for den globale omsætning fastsættes til henholdsvis 10 mia. EUR og 20 mia. EUR?

Spm. 698

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre uddybende for baggrunden for, at rederier undtages i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?

Spm. 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.

Spm. 700

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?

Spm. 701

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?

Spm. 702

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?

Spm. 703

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?

Spm. 704

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.

Spm. 705

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, om principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, vil medfører dobbeltregulering ved implementering i dansk ret, herunder i forhold til CFC-reglerne, de defensive foranstaltninger mod landene på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten) m.v.? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorledes dette vil blive håndteret.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.