Folketingsbilag 14. oktober 2021 - 14. oktober 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 5 Forslag til lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 4 Forslag til lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine.

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 6 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 B Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 A Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 18

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 17

Hvor langt er ministeren kommet med at befri dansk erhvervsliv for den nye byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer? Der henvises til møde afholdt i Nordisk Råds delegation den 31. maj 2021.

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr. Svaret bedes opgøres i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval.

Spm. 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.

Spm. 700

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?

Spm. 701

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?

Spm. 702

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?

Spm. 703

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?

Spm. 704

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.

Spm. 714

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 612 oplyser ministeren antallet af forventede klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.