Folketingsbilag 18. marts 2019 - 18. marts 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).

Bilag

Bilag 4

Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Bilag 5

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 174

Internt dokument

Bilag 175

Henvendelse af 18/3-18 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån

Bilag 176

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 294

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2019 fra Henrik Hageman, jf. SAU alm. del – bilag 150, om bankernes dokumentationskrav til frivillige foreninger, der opleves voldsomt bureaukratiske og tidsrøvende, og herunder redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til en lempelse af gældende regler for kontrol med mindre private foreninger og foranledige, at bankerne administrerer reglerne smidigere end nu?

Spm. 329

Ministeren bedes på baggrund af publikationen ”Skatter og afgifter er lempet med godt 27 mia. kr.” offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 6. februar 2019, der redegøre for skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode, opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 330

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Spm. 331

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 175.

Spm. 332

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 redegøre for, hvordan Projekt Skattely indgår i den nye organisation under CEBIS. Ministeren bedes specificere dette for de tre hovedområder CEBIS analyse, CEBIS leaks og CEBIS Money Transfer selskaber. Ministeren bedes skønne over, hvad denne opgaveoverførsel vil svare til i årsværk.

Spm. 333

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely i 2017 havde et realiseret årsværksforbrug på 41,8 årsværk. Det fremgår tillige, at CEBIS i perioden januar-august 2018 samlet havde et årsværksforbrug på 27,1. Vil ministeren redegøre for, om dette reelt betyder, at man har nedprioriteret indsatsen mod skattely, og om dette svarer til det aftalte i ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse”. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvilke dele af Projekt Skattelys opgaveportefølje der ikke længere bliver løst givet det forhold, at 1) man har anvendt færre årsværk, og 2) at der også løses nye opgaver i regi af CEBIS som f.eks. afdelingen for leaks, der må formodes at primært beskæftige sig med lækkede data.

Spm. 334

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely blev finansieret af bevillingen Styrket indsats mod skattely og hvidvask, som udløb i 2018. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som en del af ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse” fortsatte bevillingen af projektet. I denne forbindelse bedes ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 423, folketingsåret 2016-17, jf. tabel 1, med tal for 2017. Ministeren bedes kommentere på, om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu.

Spm. 335

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på Projekt Money Transfer, herunder oplyse, hvor mange årsværk man planlægger at tilknytte projektet for 2019, hvor projektet skal være placeret organisatorisk, samt hvorfor det lille projekt om Money Transfer selskaber med et årsværksforbrug på 0,8 årsværk for januar-august 2018 ikke er placeret organisatorisk under resten af projekt Money Transfer, men under CEBIS. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Money Transfer ikke er lagt ind under CEBIS.

Spm. 336

Ministeren bedes redegøre for, hvordan statens udbetaling af rentefradraget til fradragsberettigede personer har fordelt sig på de ti indkomstdeciler for hvert af årene i perioden 2008-2018, samt for perioden samlet set. Opgørelsen bedes opstillet i tabelformat og for hver af indkomstdecilerne oplyst i både absolutte tal samt som andel af statens samlede udbetaling af renteudgifter til fradragsberettigede personer i det pågældende år.

Spm. 337

Kan ministeren bekræfte, som det fremgår af svar på S 5 (folketingsåret 2016-17), at de oplysninger som de hollandske skattemyndigheder har udleveret til Danmark omfatter alle registrerede Uber-chauffører i Danmark?

Spm. 338

Kan ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder foretog den spontane udveksling, fordi der var en konkret mistanke mod netop disse chauffører, eller fordi selskabet Uber var i søgelyset, fordi de ikke ville indberette indtægter fra deres chauffører?

Spm. 339

Vil ministeren oplyse, hvordan de hollandske skattemyndigheder kom i besiddelse af oplysningerne om de danske Uber-chauffører?

Spm. 340

Vil ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder også har udleveret oplysninger vedrørende danske Uber-chaufførers indkomst i 2016 og 2017?

Spm. 341

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 271, at ”Spontan udveksling af oplysninger kan, som det fremgår af artikel 9, fx ske, når en medlemsstat har grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat.”. I Danmark har der været en del debat om skatteunddragelse i forbindelse med platformsselskaber, der f.eks. formidler udlejning af boliger. I nogle tilfælde er der også tale om, at platformsselskaberne har hovedsæde i andre EU-lande. Vil en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat, være forudsigeligt relevant til en spontan udveksling eller en udveksling efter en anmodning fra Danmark?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.