Folketingsbilag 22. juni 2018 - 22. juni 2018

Almindelig del

Bilag

Bilag 220

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

Bilag 221

Notat vedrørende status for implementeringen af regeringens udspil om en stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet

Spørgsmål og svar

Spm. 413

Ministeren bedes redegøre for, om reglerne vedrørende handel med underskudsselskaber er robuste nok til at undgå, at der spekuleres i handel med selskaber, som har et overført underskud, køberen vil kunne udnytte skattemæssigt, eller om der er behov for yderligere værns regler, der sikrer, at der ikke kan ske uhensigtsmæssig brug af reglerne på området. Der henvises til artiklen ”Netcompany fandt smuthul i 30 år gammel skatteparagraf” bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2018.

Spm. 452

Vil ministeren redegøre for udviklingen i salget af plug-in hybridbiler siden de tre registreringsafgiftsnedsættelser?

Spm. 474

Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske omkostninger vil være, hvis hjertestartere fritages for moms?

Spm. 475

Ved den seneste justering af elbilaftalen i april 2017 blev der indført en særregel, der specifikt undtager batteriopladning fra gældende lov om elafgiftsrefusion. Fra 2020 vil batteriopladning, som det ser ud nu, som den eneste form for processtrøm skulle betale husholdningsafgift. Træder denne særregel i kraft som planlagt, vil den samlede branche af danske elbiloperatører blive diskrimineret i forhold til resten af dansk erhvervsliv, der anvender strøm til procesformål. Skatterådet præciserede i 2010, at strømforbrug til elbilopladning bør anses som processtrøm, hvilket betyder, at opladning af elbiler ved ladestandere i dag er refusionsberettiget, hvis opladningen sker via en ladeboks, der ejes og drives for elbiloperatørens regning og risiko. Skatterådets styresignal blev præciseret ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012. Gældende lov giver i dag momsregistrerede virksomheder mulighed for elafgiftsrefusion, når strømmen anvendes som processtrøm (f.eks. drift af elapparater, edb-udstyr, belysning, ventilation, opladningen af batterier, opvarmning etc.). Årsagen til, at denne særregel er blevet foreslået, er øjensynligt, at Skatteministeriets embedsmænd er af den opfattelse, at der er uklarhed om, hvorvidt strøm anvendt til elbiler rent faktisk også er omfattet af processtrømordningen. I den udstrækning at Folketinget ønsker at følge Skatterådets tidligere præcisering og ligestille strømforbrug anvendt til elbilopladning, så længe det sker via en momsregistreret virksomhed, hvorledes skal det så præciseres i lovgivningen?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.