Folketingsbilag 7. juni 2021 - 7. juni 2021

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 360

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og bnp ved en nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse (som i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20)), men hvor der lægges til grund, at overførselsindkomsterne ikke merreguleres som følge af nedsættelsen, men i stedet blot reguleres som før policy-ændringen?

Spm. 529

EU-kommissionen kom den 18. maj 2021 med en henstilling til medlemslandene om at give mulighed for at tilbageføre underskud for 2020 og 2021, dog maksimalt 3 mio. EUR pr. år som følge af Covid-19 pandemien, således at især mindre virksomheder kan få tilført likviditet. Henstillingen går på, at underskud skal kunne tilbageføres mindst et år dvs. mindst til 2019 og maksimalt op til 3 år, dvs. ikke længere end til 2017. Der skal også være mulighed for tilbageførsel af forventet underskud vedrørende 2021, uden at det er nødvendigt at vente til årets udgang. Hvis der tillades tilbageførsel af underskud indtil 2017, bør de berettigede virksomheder ikke have haft underskud hverken i 2019, 2018 eller 2017. Princippet om at tilbageføre underskud blev også anvendt i lov nr. 290 af 26. juni 1975, hvor selskaber havde mulighed for at tilbageføre underskud i 1974 til 1973 og 1972 som følge af oliekrisen, der ramte den vestlige verden i 1973. Agter ministeren at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders likviditet ovenpå Covid-19 pandemien?

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.