Folketingsbilag 8. juni 2021 - 8. juni 2021

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 525

Vil ministeren i forlængelse tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 323 redegøre for model 1’s påvirkning af den disponible indkomst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år og 15-30 år?

Spm. 548

Vil ministeren for hver kommune oplyse den gennemsnitlige gældsfaktor inddelt på kvintiler for de familier, der købte en ejerbolig for det seneste tilgængelige år?

Spm. 549

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de boliger i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse har været største de seneste fem år er boliger, der er underlagt direkte eller indirekte priskontrol, og hvor prisen dermed ikke kan tilpasse sig den kraftigt stigende efterspørgsel?

Spm. 550

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat, ændring i den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat i procent og ændring i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse de seneste 10 år har været størst? Tallene ønskes inddelt på boligtype og opgjort for de seneste 10 år.

Spm. 551

Vil ministeren redegøre for ordninger på skatteområdet, som direkte eller indirekte (som f.eks. afskrivninger af virksomheders kunstkøb) begunstiger billedkunstnere, skuespillere, musikere og forfattere? Overblikket bedes indeholde en kort beskrivelse af ordningen og et skøn for dens provenuvirkning.

Spm. 552

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. juni 2021 om forskerskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Y-Æ.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.