Folketingsbilag 6. oktober 2025 - 12. oktober 2025

Nye lovforslag

L 29 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af »Aftale om Iværksætterpakken«).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 27 Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)
Fremsat den 8. oktober 2025

L 23 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 22 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 32 Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.
Fremsat den 9. oktober 2025

L 31 Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Fremsat den 8. oktober 2025

L 30 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2025

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 22 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 23 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 22 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 10/10-25 fra Stenbroens Jurister
Hv L 22 Høringssvar vedr. lovforslag om sociale aviser (pdf-version)
Hv L 22 Stenbroens-Juristers-anbefalinger-vedrorende-Hus-Forbi-og-MobilePay-FINAL (pdf-version)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/10-25 fra Stenbroens Jurister

Almindelig del

Bilag

Bilag 1

Internt dokument

Bilag 2

Regeringens lovprogram 2025-26 (uddrag)

Bilag 3

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 361 (2024-25) om de økonomiske konsekvenser af at øge håndværkerfradragets beløbsgrænse til henholdsvis 12.900 kr., 15.000 kr., 30.000 kr., 50.000 kr. eller 100.000 kr. for tiltag målrettet klimasikring mv.

Bilag 4

Kopi af FIU L 224 - svar på spm. 30 om provenu, fordeling og CO2-virkning ved loft på sænket elafgift over 4.000/6.000/8.000 kWh, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Bilag 5

Kopi af FIU L 224 - svar på spm. 40 om, hvad der er den største individuelle skattelettelse, der gives som følge af regeringens politik, og hvad de henholdsvis 100 og 1.000 personer, som modtager de største lettelse, får i gennemsnit, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Bilag 6

Kopi af FIU L 224 - svar på spm. 42 om, hvordan de foreslåede skattelettelser fordeler sig på kommuner mv., til skatteministeren, kopi til finansministeren

Bilag 7

Kopi af FIU L 224 - svar på spm. 44 om, hvor mange personer det forventede provenutab fra lempelserne vedrørende generationsskifte af virksomheder fordeler sig på årligt

Bilag 8

Kopi af FIU L 224 - svar på spm. 45 om, hvor mange personer der bliver ramt af de nye regler om arveafgift til nevøer og niecer, som foreslået i regeringens forslag til finanslov for 2026

Bilag 9

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 355 (2024-25) om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 159 (folketingsåret 2024-25) pba. af SVM-regeringens gennemførte og foreslåede skatte- og afgiftsinitiativer mv.

Bilag 10

Internt dokument

Bilag 11

Oversigt over planlagte faste publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område

Bilag 345

Kopi af L 224 - svar på spm. 32 om fordelingsvirkningen af den foreslåede afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn i kroner og øre og pct. af indkomster fordelt på deciler

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren oversende det notat fra Skatteministeriet, som Kraka henviser til i SAU alm. del - bilag 331 (folketingsåret 2024-25): ”Notat om Skatteministeriets regnemetoder ifm. afgiftsændringer på cigaretter efter kritik fra Kraka Economics” af 24. juni 2025?

Spm. 2

Af svar på SUU alm. del – spørgsmål 221 (folketingsåret 2024-25) fremgår det, at ”Skatteministeriets modelbaserede beregninger tilsiger, at det indenlandske salg af cigaretter vil ophøre ved en pris på omkring 115 kr. kr. pr. pakke. Det vurderes derfor, at konsekvenserne af afgiftsforhøjelser ud over en prisstigning på 100 kr., vil være forbundet med for høj usikkerhed til, at det er meningsfuldt at skønne over.” Skal ministerens svar forstås på den måde, at det slet ikke er muligt for Folketinget at få afdækket konsekvenserne af at hæve afgifterne, så prisen på en pakke cigaretter bliver 115 kr. pr. pakke? Endvidere, at modellen er helt fejlagtig ved en pris på 100,5 kr. pr. pakke?

Spm. 3

På samrådet om samrådsspørgsmål L den 25. september 2025 anførte ministeren, at det er mere relevant at sammenligne den danske grænsehandel med cigaretter med den franske grænsehandel fremfor den norske. Vil ministeren bekræfte, at Frankrig grænser op til Spanien og Italien, lande med lavere cigaretpriser, end de lande, som Danmark grænser op til, jf. figur 3.8 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2025? Vil ministeren videre bekræfte, at dette isoleret set betyder, at den franske grænsehandel ved et givent afgiftsniveau vil antage en relativ større andel af det indenlandske forbrug end den danske?

Spm. 4

Vil ministeren beregne konsekvenserne for den offentlige saldo af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer samme pris pr. pakke som i Frankrig? Vil ministeren videre angive, hvor stor en andel de grænsehandlede og illegale cigaretter derefter forudsættes at udgøre af det samlede forbrug?

Spm. 5

Vil ministeren udregne de samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenserne for den offentlige saldo af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer en pris på 100 kroner pr. pakke? Vil ministeren videre angive, hvor stor en andel de grænsehandlede og illegale cigaretter derefter forudsættes at udgøre af det samlede forbrug? Ministeren bedes foretage udregningerne givet de seneste afgiftsforhøjelser i andre relevante lande, herunder afgiftsforhøjelsen i Sverige (se Skatt på tobak — Folkhälsomyndigheten).

Spm. 6

Vil ministeren udregne de provenumæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer en pris på 100 kroner pr. pakke cigaretter? I beregningen bedes ministeren anvende samme modeller til at estimere ændringen af grænsehandlen, som dem Kraka anvender i tabel 3.1 i publikationen: ”Konsekvenser ved at hæve tobaksafgifter i Danmark, som Kraka Economics udgav i juni 2025.

Spm. 7

Af svar på SUU alm. del – spørgsmål 221 (folketingsåret 2024-25) fremgår det, at Skatteministeriet ikke medregner dynamiske effekter af sparede sundhedsudgifter, da sådanne besparelser forudsætter en eksplicit politisk beslutning om at reducere sundhedsbudgettet. Betyder dette, at sparede sundhedsudgifter aldrig kan indregnes som en positiv effekt på den offentlige saldo ved et givent initiativ? Eller hvilke betingelser skal være opfyldt, for at sådanne effekter kan indgå i beregningen af konsekvenserne for den offentlige saldo?

Spm. 8

Kan ministeren bekræfte, at Skatteministeriet ikke medregner værdien af den forventede længere levetid i de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretudgifterne, men derimod forudsætter, at tiltaget direkte bidrager negativt til rygernes velfærd – også i det tilfælde hvor det umiddelbare provenu tilbageføres til rygerne krone for krone? Således indregner Skatteministeriet et negativt bidrag (en forbrugsforvridning) ved vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretafgifterne, jf. blandt andet tabel 4 i ministeriets notatet fra maj 2019, ”Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien” (www.skm.dk). Hvordan forholder ministeren sig til dette, når nu forhøjelsen af cigaretafgifterne netop i høj grad er motiveret af den afhængighed, som nikotin skaber, dvs. det forhold, at rygning dermed ikke kan betragtes en bevidst, velinformeret og rationel beslutning?

Spm. 9

Vil ministeren foretage de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af at øge afgifterne på cigaretter svarende til en pris pr. pakke på 100 kr. under den forudsætning, at nikotin skaber afhængighed, og at rygeren dermed ikke har truffet en bevidst, velinformeret og rationel beslutning om at ryge?

Spm. 10

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Ifølge Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat forventes forslaget at lede til merindtægter på i alt 950 mio. kr. som følge af mindsket grænsehandel med cigaretter. Kan ministeren oplyse, hvor meget cigaretafgiften vil kunne forhøjes, såfremt merprovenuet anvendes til at hæve afgifterne på cigaretter?

Spm. 11

Europa-Kommissionens forslag til revision af tobaksbeskatningsdirektivet samt ændringer i cirkulationsdirektivet forventes at mindske afgiftsforskellene mellem Danmark og de lande, hvor danskere typisk grænsehandler cigaretter. Vil ministeren udarbejde en beregning af de økonomiske konsekvenser ved at forhøje cigaretafgiften til 100 kr. pr. pakke med 20 stk., under forudsætning af, at Kommissionens forslag vedtages? Med de økonomiske konsekvenser menes såvel konsekvenserne for den offentlige saldo som de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Spm. 12

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Kommissionen foretager både en beregning af hvilke konsekvenser de nye regler vil have for omfanget af forbruget af cigaretter og for grænsehandlen. Vil ministeriet beskrive kommissionens metode, herunder ikke mindst de elasticiteter, som Kommissionen har anvendt til at estimere konsekvenserne for cigaretforbruget og grænsehandlen?

Spm. 13

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Kan ministeren bekræfte, at EU-Kommissionen forudsætter, at en del af cigaretafgifterne vil blive båret af producenterne, og at dette element i givet fald vil lede til en velfærdsgevinst for Danmark, såfremt den danske værdiafgift på cigaretter, der i dag udgør 1 pct. af cigarettens samlede detailpris, øges? Vil ministeren videre medgive, at en sådan bytteforholdsgevinst bør indregnes i de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretafgifterne?

Spm. 14

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Kan ministeren bekræfte, at EU-kommissionen anvender en højere såkaldt egenpriselasticitet end Skatteministeriet? Kan ministeren videre bekræfte, at en højere egenpriselasticitet betyder, at efterspørgslen falder mere ved prisstigninger, og at det vil sige, at EU-kommissionen dermed indirekte forudsætter, at en forøgelse af cigaretafgifterne er et mere effektivt instrument til rygestop end ministeriet?

Spm. 15

Europa-Kommissionen har foreslået at skabe en 'røgfri generation' og har sat et mål om at reducere andelen af rygere til under 5 pct. af befolkningen inden 2040. Planen er baseret på en bred høring med interessentgrupper, Europa-Parlamentet og medlemslandene, jf. KOM (2025) 0580 - SWD-dokument. Hvorledes vil regeringen sikre, at Danmark lever op til dette?

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvordan vurderingen sker af ejendomme, der består af – eller har bestået af – en blandet bolig bestående af privat ejerbolig og erhverv, og som vurderes i helholdsvis lige og ulige år, herunder redegøre for om, hvordan og hvornår der sker tilbagebetaling af for meget betalte boligskatter på ejer- og erhvervsdelen af boligen? Antallet af registrerede blandede boliger bedes tillige oplyst.

Spm. 17

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke afgiften på kaffe og chokolade, som det fremgår i det fremsatte finanslovsforslag? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for de fordelingsmæssige effekter ved ændringerne i gini-koefficienten samt de økonomiske konsekvenser i kroner og øre og i pct. af den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 18

Den tidligere skatteminister Rasmus Stoklund udtalte til Ritzau den 21. august 2025 følgende: "Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer, og nogle af de systemer er meget gamle, så det er ikke helt så ligetil. Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere, siger Rasmus Stoklund". Kan ministeren oplyse, hvilke systemer der er forældede? Kan ministeren hertil oplyse, om ovenstående udtalelse gør sig gældende, hvis det udelukkende drejer sig om 0-moms på uforarbejdede grøntsager og frugt? Og i givet fald det ikke er dækkende - hvad er så tidshorisonten for at kunne indføre 0-moms på uforarbejdede grøntsager og frugt i forhold til de gamle IT-systemer?

Spm. 19

Kan ministeren oplyse, om der er nogle udfordringer på EU-niveau ved at indføre 0-moms på uforarbejdede grøntsager og frugt?

Spm. 20

Vil ministeren kommentere artiklen ”Husejer får nej til selv at knække koden: ”Vores demokratier fuldstændig sat ud af spil”, Berlingske den 9. oktober 2025, herunder besvare følgende spørgsmål:• Hvordan vurderes gamle bevaringsværdige og fredede ejendomme af højeste klasse, der er underlagt strenge regler for vedligeholdelse og uden ret til at rive ejendommen ned?• Er det ikke en naturlig ret for boligejeren at kunne få det beregningsgrundlag, der ligger til grund for Vurderingsstyrelsens vurdering?• Kan det nye vurderingssystem ændres således, at det bliver muligt for boligejeren ved en klagesag at oplyse om relevante forhold, der kan påvirke vurderingen, f.eks. enkeltstensmure og originale vinduer med enkeltglas? • Har ministeren forståelse for, at en bolig med en vurdering, der stikker helt af i forhold til omkringliggende ejendommes vurderinger og i forhold til lokale mægleres vurderinger, kan være usælgelig?• Er det muligt under det nuværende vurderingssystem at hidkalde lokale vurderingsmænd, der ved selvsyn kan foretage vurdering er en ejendom, der af forskellige årsager stikker ud?

Spm. 21

Vurderingsstyrelsen har ifølge oplysninger på vurdst.dk pt. tilbagebetalt 8,6 mia. kr. til landets boligejere i henhold til den særlige tilbagebetalingsordning for årene 2011-2020. For bare to år siden forventedes det, at der ville skulle tilbagebetales 13,5 mia. kr. (2023-niveau). Vil ministeren redegøre for årsagen til det store fald i tilbagebetalingsbeløbet herunder oplyse, hvordan nedjusteringsbeløbet er fordelt dels geografisk og dels på boligtyper?

Spm. 22

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de udbetalte 8,6 mia. kr., der kan henføres til grundskyld?

Spm. 23

Vil ministeren oplyse, hvorvidt den praksisændring, som Vurderingsstyrelsen med virkning for 2022-vurderingerne har foretaget i forhold til værdiansættelsen af grunde, jf. SKM2024.611, ville have medført større tilbagebetalinger, hvis praksisændringen var blevet tillagt virkning allerede for 2020-vurderingerne, herunder oplyse, hvor meget mere boligejerne i bekræftende fald skønsmæssigt ville have fået udbetalt inklusive rentetillæg?

Spm. 24

Er ministeren enig i, at fællesarealer – som en grundejerforening har overtaget for nul kroner og som ikke kan sælges – ikke har nogen værdi? Vil ministeren dernæst redegøre for, hvorfor grundejerforeningers fællesarealer efter ejendomsvurderingsloven skal værdiansættes til 1/10 af værdien af en parcelhusgrund også i de tilfælde, hvor jorden beviseligt ikke har nogen værdi? Vil ministeren afslutningsvis redegøre for, om opkrævning af boligskatter af værdiløse jordarealer ikke strider mod hele tanken med vores boligskattesystem?

Spm. 25

Vil ministeren, idet det henvises til BT's artikel "Endnu længere vej til lavere moms på madvarer: Det er helt sort" af 9. oktober 2025, oversende en tidslinje for, hvornår der kan indføres en differentieret, lavere moms på fødevarer, idet det særligt ønskes besvaret, hvornår de angivelige administrative vanskeligheder forventes overvundet, samt hvornår et IT-system kan være plads? Vil ministeren yderligere oplyse, hvornår man agter at optage forhandlinger med de politiske partier, og om dette kan og vil ske uafhængigt af arbejdet med den administrative del?

Spm. 26

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25) oplyse, hvor stor en andel af det opgjorte beløb på 1.980 mio. kr. til udbetaling, der vedrører selskabsinvestoren med den største enkeltstående ansøgning, hvor der skal ske udbetaling?

Spm. 27

Indgik den i forrige spørgsmål nævnte selskabsinvestor i det oprindelige skøn for udgiften forbundet med at give selskaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft? I modsat fald ønskes oplyst, hvorfor investoren ikke blev vurderet at være relevant for skønnet.

Spm. 28

Vil ministeren oplyse, om det ville have været muligt at have kvalificeret det oprindelige skøn yderligere, så den ovennævnte investor også indgik i datagrundlaget, hvis lovforslaget med tilbagevirkende kraft ikke skulle have været hastebehandlet? Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 29

Havde der været dialog mellem den ovennævnte investor og regeringen eller involverede ministerier om sagen som optakt til det reviderede lovforslag, hvor selskaber fik mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft? I så fald ønskes oplyst indholdet og karakteren af dialogen. Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 30

Det fremgår af udvalgssvaret på SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25), at ”Det beløb, der i sidste ende vil blive udbetalt, er i vid udstrækning udtryk for en skatteudskydelse […]”. Er det korrekt, at den endeligt opkrævede skat, om end den er forbundet med usikkerhed, må forventes at være lavere end det udbetalte beløb, idet det netop vil være ved investeringer med fald i markedsværdi, at investorerne vil have haft den største interesse i at ansøge om realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft?

Spm. 31

Hvad er det aktuelle skøn for den fremtidige skattebetaling (f.eks. oplyst i nutidsværdi) knyttet til de 17 behandlede sager, hvor der skal ske udbetaling, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25)?

Spm. 32

Hvordan planlægges det aktuelt, at det yderligere mindreprovenu på næsten 2 mia. kr. konkret håndteres ”ifm. den almindelige økonomiske planlægning”, som det fremgår af udvalgssvaret på SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25)?

Spm. 33

Vil ministeren svare på, hvad det nye opdaterede provenuskøn for den 10-år bagudrettede mulighed for ændret beskatning tænkes at koste statskassen? Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 507

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 267 og give en status for, hvor mange der på nuværende tidspunkt har ansøgt om realisationsbeskatning, jf. L 28, og hvor stort et provenutab der vil følge heraf? Der ønskes desuden et opdateret skøn for det samlede provenutab (det blev i ændringsforslaget til L 28 oplyst til 195 mio. kr.) forbundet med adgangen til at vælge realisationsbeskatning ved børsnoteringer gennemført før lovens ikrafttrædelse samt et opdateret skøn over den administrative opgave hermed (i ændringsforslaget oplyst til ca. 43 mio. svarende til 54 årsværk)?

Spm. 513

Finder ministeren det rimeligt, at Hestehavebakkens grundejerforening i Kalundborg af Vurderingsstyrelsen har modtaget en vurdering af grundejerforeningens fællesarealer – der udgøres af grønne arealer samt et regnvandsbassin, der tilhører kommunen – uden at Vurderingsstyrelsen har vedlagt en beregning over stigningen i vurderingen og grundskylden, og ej heller en vejledning om eventuel klage? Og vil ministeren oplyse, hvordan grundejerforeningen bør forholde sig, såfremt der er medlemmer, der nægter at betale stigningen i grundskylden som følge af vurderingsstigningen?

Spm. 515

Vil ministeren redegøre for, hvordan det er foreneligt med regeringens erklærede mål om at nedbringe antallet af offentligt ansatte og reducere bureaukratiet, at antallet af medarbejdere i Motorstyrelsen er steget fra 383 til 455 årsværk siden 2022, samtidig med at statens indtægter fra registreringsafgiften er faldet til en tredjedel af niveauet i 2020?

Spm. 516

Finder ministeren det rimeligt, at Motorstyrelsen i dag har flere ansatte til at administrere og kontrollere registreringsafgiften, selvom statens indtægter fra afgiften er faldet markant siden 2020? Samtidig viser en analyse, som Skatteministeriet selv har henvist til, at bilbranchen hvert år bruger omkring 300 mio. kr. alene på at indberette og beregne registreringsafgiften - penge, der i stedet kunne have sænket prisen på danskernes biler. Vil ministeren forklare, hvordan en sådan ordning kan forsvares i lyset af regeringens mål om at reducere administrative byrder og lavere regninger til danskerne?

Spm. 517

Vil ministeren forklare, hvordan det kan være foreneligt med regeringens ambition om færre offentligt ansatte og mindre bureaukrati, at Motorstyrelsen i dag beskæftiger flere medarbejdere end tidligere til at opkræve en registreringsafgift, som samtidig giver markant færre penge i statskassen end i 2020? Og vil ministeren forholde sig til den kritik, der nu rejses, både af eksperter og af bilbranchen om, at registreringsafgiften i dag medfører langt større administrative byrder og omkostninger, end hvad de faldende indtægter kan retfærdiggøre?

Spm. 518

Vil ministeren oversende de konkrete besvarelser fra henholdsvis Belgien, Grækenland, Irland, Kroatien, Letland og Polen, der alle har indført differentieret moms på visse fødevarer, f.eks. frugt og grønt, jf. den landehøring, som indgår i ministeriets analyse af differentieret moms (SAU alm. del – bilag 13)? I tillæg hertil bedes ministeren sende svarene fra Frankrig, Spanien og Rumænien.

Spm. 519

Vil ministeren redegøre for mulighederne for – og de statslige provenumæssige konsekvenser af – at indføre en ordning, hvor lønindtægter ved ekstraarbejde ud over en fuldtidsnorm på 37 timer om ugen beskattes med halv sats, med henblik på at styrke tilskyndelsen til at tage ekstra vagter og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft i bl.a. pleje- og omsorgssektoren?

Spm. 520

Af Skatteministeriets analyse af differentieret moms fra 2024 fremgår det, at Spanien og Rumænien har nedsat/differentieret moms på fødevarer, herunder drikkevarer, men at drikkevarer med tilsat sukker ikke er omfattet. Vil ministeren redegøre for, hvordan det er muligt for Spanien og Rumænien indenfor EU-reglerne at skelne mellem drikkevarer, der i produktionen er blevet tilsat sukker og drikkevarer, som ikke har fået tilsat sukker i produktionen? Vil ministeren forklare, om han deler sin forgængers opfattelse af, at man ikke kan indføre nedsat moms alene på økologiske varer, ”da dette vil medføre en forskelsbehandling på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen”, jf. MOF alm. del - svar på spørgsmål nr. 186 (2022-23, 2. samling)? Og vil ministeren redegøre for, hvorfor Spanien og Rumænien må skelne mellem drikkevarer, der i produktionen har fået tilsat/ikke har fået tilsat sukker, hvis Danmark ikke tilsvarende må skelne mellem varer, der i produktionsfasen er blev udsat for sprøjtegifte/ikke udsat for sprøjtegifte?

Spm. 522

Hvor meget skal afgifterne og gennemsnitspriserne på tobaks- og nikotinprodukter i Danmark stige – kategori for kategori – såfremt EU vedtager Europa-Kommissionens forslag til revideret Tobaksbeskatningsdirektiv, herunder en udvidelse til nye kategorier af produkter?

Spm. 523

Mener ministeren, at et revideret Tobaksbeskatningsdirektiv bør have som mål at hindre, at voksne rygere substituerer fra cigaretter til røgfri tobaks- og nikotinprodukter?

Spm. 524

Hvordan er det gået med servicefradraget til reparation af hårde hvidevarer, siden det trådte i kraft 1. januar 2025? Hvor mange har gjort brug af det, og hvad er Skatteministeriets erfaringer vedrørende implementeringen?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 12

Om registeringsafgift på store elbiler.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.